Indholdet af tema ugerne i løbet af perioden

  • Faglig stolthed
  • Professionalisme
  • Tværfaglighed
  • Kendskab til andre uddannelser på GF1
  • Kommunikation og ansvars opfølgning
Rumtype: Manuel

Som unge og kommende faglærte er I en vigtig del af samfundet. At forstå demokrati hjælper jer med:

  • At kende jeres rettigheder og pligter som borgere.
  • At kunne tage stilling til samfundsforhold og deltage i debatter.
  • At forstå hvordan beslutninger træffes, fx om uddannelse, arbejdsliv og miljø.
  • At blive aktive medborgere, både i jeres lokalområde og i det større samfund.
Rumtype: Manuel

Mit uddannelsesvalg
At vælge en uddannelse er et vigtigt skridt mod fremtiden. Det handler ikke kun om at finde noget, man er god til, men også om at opdage, hvad der motiverer én, og hvilke muligheder der åbner sig på arbejdsmarkedet. På GF1 får vi mulighed for at afprøve forskellige fagområder, lære om vores egne styrker og interesser, og undersøge, hvilke veje vi kan gå – både under og efter grundforløbet.

Rumtype: Manuel

Overordnede læringsmål for Tema-fag:

  1. Eleverne kan arbejde målrettet og selvstændigt med længerevarende projektforløb, hvor de fordyber sig i faglige og tværfaglige problemstillinger.

  2. Eleverne kan samarbejde konstruktivt i grupper, tage ansvar for fælles opgaver og reflektere over samarbejdets betydning for projektets kvalitet.

  3. Eleverne kan anvende faglig viden og innovative metoder til at udvikle løsninger på virkelighedsnære udfordringer.

  4. Eleverne kan formidle deres arbejdsproces og resultater klart og målrettet til relevante målgrupper, både mundtligt og skriftligt.

  5. Eleverne kan reflektere over deres personlige og faglige udvikling gennem forløbet, herunder erfaringer fra praktik, samarbejde og egne faglige styrker.


Samarbejder og kommunikation

  1. Eleverne kan anvende forskellige kommunikationsformer effektivt i samarbejdssituationer.

  2. Eleverne kan indgå i forpligtende fællesskaber og bidrage aktivt til gruppens arbejdsproces.

  3. Eleverne kan løse konflikter konstruktivt og reflektere over samarbejdets kvalitet.

Innovation

  1. Eleverne kan udvikle og afprøve idéer gennem kreative processer i projektarbejde.

  2. Eleverne kan arbejde med innovative metoder og værktøjer i løsningen af en konkret problemstilling.

  3. Eleverne kan samarbejde om at omsætte en idé til et produkt eller en præsentation.

Faglig stolthed

  1. Eleverne kan reflektere over egen faglig udvikling og udvise ansvar for kvaliteten i deres arbejde.

  2. Eleverne kan præsentere og forklare deres faglige valg med stolthed og selvtillid.

  3. Eleverne kan anvende faglige begreber korrekt og præcist i samarbejdet med andre.

Fremtiden

  1. Eleverne kan diskutere og vurdere muligheder og udfordringer i deres fremtidige erhverv.

  2. Eleverne kan arbejde med egne mål og drømme i forhold til uddannelse og arbejdsliv.

Bæredygtighed

  1. Eleverne kan indtænke bæredygtige løsninger i projektarbejde og hverdagsbeslutninger.

  2. Eleverne kan samarbejde om at analysere og formidle miljømæssige og sociale problemstillinger.

Praktikoplevelser

  1. Eleverne kan reflektere over deres erfaringer fra praktik og sætte dem i relation til deres faglige mål.

  2. Eleverne kan formidle deres praktikoplevelser til andre gennem oplæg, præsentation eller produkter.

Rumtype: Fællesrum

Julemarkede 2025.

 

Hermed kort præsentation af julemarked 2025

Vi skal under julemarked fokusere på (læringsmål)

·        Faglig stolthed

·        Professionalisme

·        Tværfaglighed

·        Kendskab til andre uddannelser på GF1

·        Kommunikation og ansvars opfølgning

Rumtype: Manuel

🔍 Formål med ugen

Du skal bearbejde dine oplevelser fra praktikugen og arbejde med at forstå hvad du lærte, hvordan du lærte det, og hvordan du kan bruge det fremadrettet – både personligt og professionelt. I mellem del opgaverne er der et formål - i skal løse nedstående.

Forestil dig, at du selv skulle drive en virksomhed som den, du var i praktik i.

Brug dine oplevelser og refleksioner fra praktikugen til at:

🔹 Forklare, hvordan du ville organisere arbejdet
🔹 Beskrive, hvordan du ville være som leder eller kollega
🔹 Fortælle, hvad du ville ændre eller gøre anderledes – og hvorfor
🔹 Vise, hvad du lærte af at være i praktik, og hvordan det påvirker dine valg

Rumtype: Manuel

Formidling og samarbejde under Skills-besøg – din rolle som fagperson og formidler

Baggrund:

I har for nyligt haft besøg af ca. 1500 elever fra 7. klasse, som deltog i et introduktionsforløb til erhvervsuddannelser – et såkaldt "Skills"-arrangement. Jeres opgave var at præsentere jeres fag og give de unge en god og lærerig oplevelse. Det krævede både samarbejde på tværs af faggrupper og en tydelig og professionel formidling.


Rumtype: Manuel

Bæredygtighed og ressourcer

Målet handler om at skabe en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer og bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer.

  1. Havene dækker 70% af Jorden og producerer mindst 50% af vores ilt.
  2. Overfiskeri og ulovligt fiskeri truer marine økosystemer og menneskers levebrød.
  3. Forurening, især plast skader havdyr og ødelægger økosystemer.
  4. Klimaændringer og forsuring gør havene varmere og mere syreholdige, hvilket truer koralrev og fiskebestande.
  5. Beskyttede havområder er nødvendige for at genoprette fiskebestande og biodiversitet.

Rumtype: Manuel

Introduktion til innovationsprojekt: Streetfood-marked

Velkommen til jeres nye innovationsprojekt – udviklingen af et streetfood-marked! I dette forløb får I mulighed for at kombinere kreativ idéudvikling med praktiske færdigheder på tværs af fag og kompetencer. Projektet tager udgangspunkt i innovation og samarbejde, hvor I skal planlægge og forberede jeres egen streetfood-oplevelse.

I den første del af projektet vil I arbejde med innovationsprocesser – det betyder, at I skal generere idéer, eksperimentere og undersøge, hvordan man kan skabe noget nyt og spændende. Her er det ikke det færdige produkt, der er i fokus, men selve processen: Hvordan får man en idé? Hvordan udvikler man den? Hvordan tester man den?

Derefter skifter fokus til det tværfaglige samarbejde. I skal bruge jeres forskellige kompetencer – praktiske, tekniske og kreative – til at omsætte idéerne til virkelighed. Det kan være alt fra madlavning, bygning af boder, markedsføring, design og logistik. Her handler det om at lære af og med hinanden og udnytte jeres forskellige fagligheder i et fælles projekt.

Formålet med projektet er at give jer erfaring med både innovation og tværfagligt samarbejde – og i sidste ende skabe et levende og inspirerende streetfood-marked, hvor I kan præsentere jeres arbejde for andre.

Glæd jer til at tænke nyt, arbejde sammen – og skabe noget, der både smager godt og giver mening!


Rumtype: Manuel

I dette forløb med titlen "Fra fortid til fremtid" skal vi sammen undersøge, hvordan vores samfund og fag har udviklet sig – fra de gamle håndværkstraditioner og livsformer i fortiden, til nutidens og fremtidens teknologier, arbejdsmetoder og værdier.

Vi skal arbejde med både historisk forståelse og refleksion over faglig udvikling. Målet er, at I bliver klogere på, hvor jeres fag kommer fra, hvordan det har udviklet sig, og hvordan det måske ser ud i fremtiden.

En central del af forløbet er en fælles tur til Den Gamle By i Aarhus, hvor I får mulighed for at opleve, hvordan mennesker levede, arbejdede og tænkte i tidligere tider. I skal observere, stille spørgsmål og indsamle indtryk og informationer, som I efterfølgende skal bruge i en opgave.

Rumtype: Manuel