Erhvervsområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens brancheorienterede fag og gymnasiefag. I det samlede forløb indgår fag i samspil på tværs af hovedområder. I erhvervsområdet arbejder eleverne med virkelighedsnære problemstillinger, der bidrager til deres almene og teknologiske dannelse og som overskrider det enkelte fag. Eleverne undersøger, behandler og perspektiverer problemstillingerne ved hjælp af de indgående fag og faglige metoder. Erhvervsområdet inddrager skolens omverden samt globale og historiske perspektiver. I erhvervsområdet arbejder eleverne desuden med tværgående studiemetoder, der ikke dækkes af fagene alene. De tværgående studiemetoder understøtter den problembaserede læring og samspillet mellem teori og praksis, som er centrale elementer i uddannelsen og afspejler arbejdsformer i de videregående uddannelser.

EO2 - I EO2 skal der arbejdes med energiforbruget for bygningen. 

Der er gennem de sidst 15 år sket store ændringer i kravene til energiforbruget for bygninger, hvilket har betydet, at konstruktionsdelen har ændret sig markant i f.eks. tykkelse og materialer.

I skal:

1: Udarbejde konstruktion til forsøgstest, samt udtrækning af data fra forsøg.

2: Udarbejde vægkonstruktion i forbindelse med problemformulering, som skal anvendes i testforsøg, samt udtrækning af data fra forsøg.

3: På baggrund af oplægget og forsøg udarbejde en rapport.


Rumtype: Manuel