I dette forløb tager vi udgangspunkt i programmet LabVIEW til måling og instrumentstyring.

Der begyndes med at se på standarderne VISA (Virtual Instrument Software Architecture) og SCPI (Standard Commands for Programmable Instruments), der ligger til grund for al moderne ’fjernstyring’ af måleinstrumenter.

Herefter tages der hul på at få et grundigt kendskab til måle og kontrol programmeringssoftwaren LabVIEW, der skiller sig markant ud fra anden software til dataopsamling ved, at programmerne, VI’s (Virtual Instruments), opbygges grafisk. Gennemgangen af LabVIEW er i det hele taget et grundkursus i funktionalitet og brug af LabVIEW.

Vi styrer oscilloskoper og DMM (digitale multimetre), og eleven får mulighed for at vise den opnåede kunnen ved at opbygge et dataopsamlingssystem i LabVIEW, der kan gemme tidsmåledata i datafiler på en PC (Windows, Linux, MAC.)


Vi arbejder med blokkendskab og diagramanalyse på gængse måleinstrumenter, og udfører kontrolmålinger og justering/konfigurering på disse. 

Vi arbejder med fejlfindingsteknik på oscilloskop, og eleven skal kunne vurdere om fejlretning er økonomisk rentabel.

 



Rumtype: Manuel