§17 - Supplerende online kursus
Course: §17 - Supplerende online kursus | LearnSpace
-
Velkommen til §17 kurset
Inden du går i gang med kurset, er det vigtigt at du ser denne introduktionsvideo, hvor du bliver informeret om, hvordan kurset er bygget op, og hvordan du gennemfører det korrekt. Kurset er under opdatering og derfor ser tingene på videoen lidt anderledes ud. Indholdet lever officielle krav, så derfor kan du stadig gennemføre kurset.
-
Kurset er delt op i de syv obligatoriske afsnit, som du skal igennem på et §17 kursus. Derudover er der to ekstra afsnit: et afsnit om maskiner på værkstedet og et opsummerende afsnit om sikkerhedsudstyr. I hvert afsnit er der en video du skal se. I løbet af videoen vil du møde nogle bogstaver. Dem skal du notere. Vær opmærksom på, at der kan være store og små bogstaver. Disse bogstaver udgør en kode, som du skal bruge for at åbne træningsopgaverne i de supplerende quizzer. Det understreges igen, at der er store og små bogstaver. Der er supplerende quizzer til alle afsnit, hvor du skal afprøve din viden. Vær opmærksom på, at du først kan åbne det næste afsnit efter, at du har set videoerne og gennemført træningsopgaverne i det foregående afsnit. Når du har gennemført en video skal du trykke på "marker som gennemført" under den. Dette skal du også gøre under denne tekst for at kunne komme videre.
Du afslutter kurset med den afsluttende teoriprøve nederst, som du skal bestå, før du får dit kursusbevis. Du kan tage den afsluttende prøve 1 gang. Når du er færdig med den afsluttende teoriprøve, skal du udfylde nogle feedback spørgsmål. Herefter får du et elektronisk fuldførelsesbevis. Dette er IKKE et officielt bevis, men slags digital målstreg. Når du har fået den, ved du at du er helt færdig. Hvis du ikke består den afsluttende teoriprøve, har du mulighed for at blive genindkaldt til et nyt kursus. Vi anbefaler, at du tager dig god tid, og ser alle materialer godt igennem, så du er godt klædt på til den afsluttende prøve. Du kan altid stoppe og spole tilbage i videoerne.
Rigtig god arbejdslyst!
-