Projekt oplæg

1. Lindas parcelhus

Et af dig hidtil ukendt familiemedlem kontakter dig en søndag eftermiddag, fordi hun har fået at vide, at du er startet med at arbejde inden for byggebranchen.

Familiemedlemmet Linda, en fjern grankusine, har sammen med sin mand købt en parcelhusgrund i Viborg omegn. Grunden ligger i Boligområde i Arnbjerg, og er disponeret til flere forskellige typer huse. I kan finde lokalplanen ved at gå ind i Viborg Kommunes hjemmeside og lede efter grunde til salg.

1.1. Formål med projektet

• At I gennemfører et arbejdsforløb som munder ud i et projekt til en simpel bygning
• At I får kendskab til standard bygningskomponenter
•  At I får kendskab til bygningers stabilitet og hvordan et parcelhus kan stabiliseres
• Lærer at bruge tegneprogrammet Revit eller Autocad til bygningstegninger
• At I får kendskab til de regler, der gælder for bygningstegninger, herunder målestok, målsætning, skraveringstyper, diverse planer, snit og detaljer, facade tegninger, opstalter, etc.
• At I lærer om omfanget og indholdet af et ”Myndighedsprojekt”
• At stifte bekendtskab med lokalplaner
• At få kendskab til bygningsreglement og SBI-anvisninger
• At lære at indsamle og bruge relevante brochurematerialer
• At lære at give hinanden konstruktiv kritik i de forskellige faser i projekteringen

For at opnå dette er der en række del mål/problemer:

• Projektstyring
• Tidsplaner
• Logbog
• Disponering af grund og hus
  
• Lokalplaner og BR18 (BR 2020)
  
• Bygningsdele og byggeteknik
• Materiale kendskab
• Muremål
• Stabilitet
• Bjælkeberegning
• Produkt: Bygnings udsnit i mål 1:1 opføres i værkstedet 

Hvem laver projektet?

I skal arbejde med opgaven i grupper Opgaven er lagt tilrette så dette er det mest hensigtsmæssige – både i tegnearbejdet og på værkstedet.

1.2. Lokalplan for Linda's Parcellehus

Kommunerne har interesse i at bebyggelsen følger nogle lokalt afstukne retningslinjer.  Disse er nedfældet i kommunens lokalplaner.

Disse er juridisk bindende, og hvis der er modsætning mellem lokalplanen og Bygningsreglementet er det lokalplanen som skal følges.

Lokalplan for området hedder Lokalplan nr. 477 - Boligområde i Arnbjerg, Viborg Syd - delområde Ia og Ib (i skal ind og læse den)

På en af udstykningerne i delområde III, ønsker Linda nu at få bygget et hus til sig og familiens to børn.

FAQ 

Hvis der ikke er en lokalplan, skal man rette sige efter Kommuneplanen der efter bygningsreglementet.

Hvis der ikke står noget om det i lokalplanen skal man rette sige efter kommuneplanen og der efter bygningsreglementet.

hvis der opstår spørgsmål, om noget skal man henvend sige til kommunen.

Hvad er Bygningsreglementet?

1.3. Krav til bygrigget fra bygherre

Familien har allerede gjort sig nogle tanker om, hvordan deres drømmehus skal være. De har ideer om et rart og velfungerende hus med en rigtig god driftsøkonomi. Økonomien sætter jo også grænser for, hvor stort og indviklet byggeriet kan være.

Det ender med følgende bygherrekrav:

• Huset skal opføres i ét plan og med en rektangulær form. Maksimal størrelse 130m² 
• Huset Areal regnes ud fra de udvendig mål

Disponering/kvalitetskrav:

·         Rummene skal være velbelyste

·         Der skal være god kantakt mellem ude og inde.

·         Gerne køkken- alrum

·         Forældre ønsker egen afdeling med garderobe og badeværelse

·         Gode opbevarings muligheder.

·         Evt. et lege/opholdareal til børnene

Konstruktion:

·         Huset skal opføres 1 pla.

·         Huset skal i det mindste opfylde kravene i BR18/BR20

Krav til byggeriet ud over bygherrekravene:

• BR18 (tjek også 2020 krav)

• SBI - anvisning 230 (forklaring af BR18) .  
• Lokalplaner

Jeres krav som rådgivere/arkitekt på byggeriet: 

Supplerende krav ud fra jeres overvejelser om målgruppens livsstil og præferencer, fx med hensyn til husets økonomi, stil, robusthed og æstetik.

1.4. Stablitet

Der skal for huset udregnes stabilitet, hvilket betyder der skal undersøges om huset kan klar f.eks. vind på virkning.

dette vil blive behandlet i kompendiemut "stabilitet og bæreevne"  

1.5. Bjælker

1.6. Projektrapportens form og omfang

Forside og Titelblad 

Indholdsfortegnelse

Dispositionen bedømmes først på de overordnede og vigtige forhold, derefter dyrkelse af detaljerne.

Indledning

Kan bestå i et meget kort resumé af projektet, med vægt på projektemne, arbejdsformer og tid.

Projektbeskrivelse

Som godkendt af underviseren (se vejledning)

Problemløsning

• Problemløsningen skal være relevant i forhold til problemformuleringen i projektbeskrivelsen.

• Man skal dokumentere sine resultater. Det kan ske ved præcis henvisning til litteratur, bygningsreglement, lokalplan eller i form af beregninger.

• Der skal argumenteres for de valg, man træffer undervejs. Snik-snak om, at man selv synes, at én eller anden løsning ser pæn ud eller noget i den retning, er ikke en acceptabel argumentation. Opstil  gerne/helst alternativer løsninger og brug f.eks. SBI-anvisningerne til at komme frem til fornuftige løsninger.

• Det er helt nødvendigt at undersøge love og regler i forbindelse med byggeri – men det er ikke hensigtsmæssigt at skrive mere eller mindre relevante paragraffer fra diverse reglementer ned. Det er kedeligt at læse og viser ikke, som om man forholder sig til reglerne. Henvis derimod til normer og regler når du løsningerne beskrives – brug dem som argumentation for opgavens valg.

• Da en stor del af problemløsningen jo er at udarbejde diverse tegninger, er det vigtigt, at man beskriver tegningerne i problemløsningsdelen – husk at lave henvisninger til tegningerne (tegningsnumre).

Konklusion

• Konklusionen skal indeholde svar på alle de spørgsmål, som er rejst i problemformuleringen, og som er blevet dokumenteret i rapporten.

• Det skal af konklusionen fremgå hvilke emner fra problemformuleringen, der evt. ikke er blevet behandlet i rapporten.

• Brug gerne henvisninger til tegninger og afsnit i rapporten i konklusionen.

Litteraturliste

• Litteraturlisten skal indeholde alle de titler, der refereres til i rapporten. Og ikke flere! Den skal også indeholde præcise internethenvisninger, hvis sådanne er benyttet.

Bilag

• Anbringes efter litteraturlisten. Medtag kun bilag, hvis det er højst nødvendigt. Rapporten skal kunne læses uden brug af bilagene – det er til brug for den læser, der bliver rigtig interesseret i emnet.

Tegninger

• Anbring tegningerne bagest i rapporten. Tegninger er ikke bilag i en byggerapport – de er en helt nødvendig del af rapporten.

• Anbring en tegningsliste umiddelbart foran tegningerne. Tegningslisten er en indholdsfortegnelse over de følgende tegninger med angivelse af tegningstema, -nummer, målestoksforhold og tegner.

Øvrigt

• Fx layout – rapporten må gerne være indbydende at bladre i. Brug eventuelt nedfotograferede kopier af tegningsmaterialet som figurer inde i selve teksten, når der argumenteres og dokumenteres. Det sparer læseren for at skulle bladre om til de store tegninger hele tiden, og det bryder teksten op med figurer undervejs.

• Omfanget af rapporten er ca. 20 sider ved et énmandsprojekt, 30 ved et tomandsprojekt og 40 ved et tremandsprojekt. Bilag og tegninger tæller ikke med i sideantallet.

1.7. Projektbeskrivelse vejledning

Eksempel på Projektbeskrivelse

Problemanalyse  

I dette projekt foretages der en skitseringsfase og en detailfase af projektoplæg 2: Ungdomsbolig.

Der vil blive fremstillet relevant tegningsmateriale (i korrekte størrelsesforhold) baseret på lokalplan nr. Lp2-712, Odense Kommune for område B3 og allerede byggede ungdomsboliger. 

Disse ungdomsboliger fordele og ulemper vil blive medtaget i en vurdering omkring nødvendigheder og ønsker ift. en ungdomsbolig af kvalitet.

Allerede eksisterende krav til byggeriet er, at boligen skal være mindre og billig at bo i. Ligeledes ønskes der af mange studerende, at køkken- og toiletfaciliteter ikke deles boligerne imellem, disse  krav skal honoreres i projektet. Ungdomsboligen skal kunne bebos af en i kørestol, samt indeholde de normale faciliteter en ungdomsbolig gør imens boligen overholder gældende lovgivning og  lokalplan.

Selvom der ønskes, at boligen skal være billig for studerende så ønskes der af projektet, at byggeriet bliver foretaget med miljørigtige materialer . Dette kan betyde, at der skal søges om tilskud fra forskellige som fx kommunen, hvilket der vil kommes ind på i et kort afsnit i rapporten.

Der vil blive foretaget en detaljering og vurdering af de valgte materialer ift. fx isoleringsevne. Et beregnet prisoverslag af byggeriet vil blive holdt op imod en diskussion om materialevalgets konsekvenser for byggeriets pris.

I rapporten fremstilles et afsnit omkring betydningen af miljørigtige ungdomsboliger samt fællesarealer omkring ungdomsboligerne.

Der vil blive foretaget en dimensionering af nogle af husets bærende konstruktioner, samt  dimensionering af nogle af byggeriets vandrør (varmt og koldt). Ligeledes vil vi under værksteds perioden opføre en interessant del af vores bygningsprojekt. Der vil blive fremstillet en tidsplan for værksteds ugens forløb, således der er noget at fastholde sig selv til. Der vil til slut i byggeriet  foretages en kvalitetssikring af produktet. Alt dette samles i en overskuelig tidsplan, således der vides hvornår delelementerne i projektet skal laves.

Der fremstilles til sidst en indledning, konklusion og evaluering af projektforløbet både ift. den

skriftlige- og håndværksmæssige del samt ift. gruppearbejdet.

PROBLEMFORMULERING

I dette projekt belyses følgende

• Tegningsmateriale
• Disponering af grund og hus skitser
  
• Materialevalg og miljørigtigt byggeri
• Betydningen af miljørigtigt byggeri og fællesarealer
• Økonomi (prisoverslag)
• Dimensionering af en bærende del og brugsvandinstallationer
• Tidsplan for byggeriet i værkstedet
• Kvalitetssikring af produkt
• Samt en nærmere aftalt del af rapporten

PROBLEMAFGRÆNSNING

Tegningsmateriale

• Situationsplan (1:500 - med afstand til skel og nordpil)
• Plantegning med fast inventar (1:50 - minimum tre med relevante ind- og udvendige mål)
• Indretningstegning (1:50 - med minimum to møbleringsforslag)
• Facadetegning (1:50)
• Normalsnit (1:50 - relevant(e))
• Detailtegninger (1:5 eller 1:10 - minimum tre væsentlige detaljer)
• Installationstegning (1:50 - minimum en væsentlig detalje)
• 3D konstruktion af huset (med korrekt arkitektonisk udtryk)
• Tegninger til brug i værkstedet (arbejdstegninger)

Disponering af grund og hus skitser

Følgende ting udarbejde for at nå frem til indretning

• Oversigt over krav og rammerne for byggeriet
• Grundtegning
  
• Disponering af grunden
  
• Disponeringsskitse
  
• Grunden. Målsat skitse
  
• Huset. Oversigt: Hvad skal med
  
• Huset Disponeringsparametre
• Rummenes indbyrdes relationer
• Den målsatte husplan
  
• Den endelige plantegning (Indretningstegning)
  

Materialevalg og miljørigtigt byggeri

De forskellige materialer vil blive listet og beskrevet ift. deres miljøvenlighed og deres isoleringsevne. Dette holdes op imod traditionelle bygningsmaterialers isoleringsevne og robusthed.

De faste hårde hvidevarer i boligen vil også blive beskrevet.

Betydningen af miljørigtigt byggeri og fællesarealer

Der vil blive beskrevet, hvad et miljørigtigt byggeri til unge vil betyde for (lokal)samfundet.

Ligeledes vil der blive fremstillet forslag til fællesarealer omkring boligerne, da dette opfylder

Økonomi (prisoverslag)

Der beregnes et prisoverslag for byggeriet. Der vil ligeledes blive vurderet, hvilken betydning de miljørigtige materialer har for prisen af byggeriet.

Dimensionering af en bærende del og brugsvandinstallationer

Vha. tabelopslag vil der blive fundet ud af hvor meget taget kan bære. Der vil blive beregnet på, hvor meget en af byggeriets simple, understøttede bjælker kan bære vha. fysiske formler. Ligeledes  vil der blive undersøgt, hvor store rør der kræves i bygningen.

Tidsplan for byggeriet i værkstedet

Der vil blive fremstillet en tidsplan for byggeriet i værkstedet.

Kvalitetssikring af produkt og evaluering 

Det producerede produkt i værkstedet vil blive kvalitetssikret, vha. en kvalitetssikrings tjekliste.

Der vil blive udført en evaluering af gruppearbejdet og rapporten.

Nærmere aftalt del af rapporten

Der vil blive skrevet relevante afsnit til rapporten som får alle ovenstående dele sammenkodet efter en rød tråd.

TIDSPLAN

Tidsplanen er udarbejdet i planlægningsværktøjet Gantt og kan ses på næste side, hvor grøn og rød indikere hvor opgaven var tiltænkt at være lavet (grøn: lavet før tid, rød: efter), og blå indikere  hvor opgaven faktisk lavet.

Der var blevet glemt at sætte facadetegninger på tidsplanen disse er derfor sat på nu, på det tidspunkt hvor de er lavet. Derudover er navnet på én af opgaverne blevet ændret, så det gav mere mening.  Det kan ses, at lidt over halvdelen af opgaverne er blevet lavet senere end tiltænkt. Dette er grundet, at de forrige opgaver enten tog længere tid end forventet og dermed ikke blev lavet  færdige til tiden eller, at den pågældende opgave tog længere tid end forventet. Nogle af de opgave som er blevet påbegyndt lang tid efter planlagt, er fordi der har været flere opgaver samtidig, hvor  den anden opgave har været vigtigere at lave færdig til et bestemt tidspunkt. Derudover er der nogle få opgaver der er blevet lavet hurtigere eller før tid. Og da mange af opgaverne er blevet lavet senere end forventet er hele projektet blevet skubbet, hvilket har gjort,  at vi ikke har været klar til print til den ønskede dato