Hovedforløb
Mål for undervisningen
Indeværende lokale undervisningsplan beskriver den obligatoriske del af hovedforløbet på elektrikeruddannelsen ved Mercantec. Den obligatoriske del af hovedforløbet er delt i to skoleophold, som er adskilt af en oplæringsperiode på et praktiksted eller lærerplads. Det første skoleophold bliver benævnt H1 og det andet skoleophold H2. Herefter benævnt H1 og H2
Den lokale undervisningsplan indeholder beskrivelser omhandlende bekendtgørelse 336 og uddannelsesordning version 11 gældende for elever, der er påbegyndt uddannelser efter 1. august 2023. Dette specificeres særligt, hvor det er relevant. Derudover angives EUX-specifikke elementer, hvor dette er relevant.
Varigheden på det første skoleophold (H1) er på 10 uger for EUD og 12 uger for EUX
Varigheden på det andet skoleophold (H2) er på 11 uger for EUD og 6 uger for EUX - begge afsluttes med delsvendeprøve-H2.
Alle lærlinge får en række fælles kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at udføre grundlæggende installationsarbejde i bolig, erhverv og industri. Kompetencer, der kan stå alene og udgøre et selvstændigt arbejdsområde for en elektriker, og samtidig er de kompetencer, der er universelle for alle elektrikere uanset efterfølgende specialisering.
Hovedforløbets kompetencemål:
Hovedforløbet har, if. BEK 336, § 4, følgende kompetencemål for den fælles del af hovedforløbet H1 & H2:
- Lærlingen kan dimensionere, installere og tilslutte stikledning, tavler, el-installationer, enkle styringsanlæg, belysning og brugsgenstande.
- Lærlingen kan installere og programmere simple intelligente installationer og belysningsanlæg i henhold til fabrikantens forskrifter.
- Lærlingen kan projektere, opbygge og installere mindre kommunikationsnetværk med fokus på data- og cybersikker- hed.
- Lærlingen kan dimensionere, installere og tilslutte automatiske anlæg og motorinstallationer samt ventilationsanlæg.
- Lærlingen kan programmere elektriske installationer og kan identificere basale strukturer i programmeringssprog.
- Lærlingen kan tilslutte almindeligt forekommende installationer til forsyningsnettet og/eller lokal elproduktion og ener- gilagring.
- Lærlingen kan tilslutte sikringsanlæg- og alarmsystemer.
- Lærlingen kan anvende IoT, dataopsamling, dataanalyse og data- og cybersikkerhed i forbindelse med styring og regule- ring af installationer.
- Lærlingen har viden om forskellige typer industri- og procesanlæg og automatisering samt digitalisering, datakommuni- kation, data- og cybersikkerhed og IIoT.
- Lærlingen kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde samt udarbejde brugervejledninger, service- og vedligeholdelsesplaner ved anvendelse af digitale værktøjer.
- Lærlingen kan vælge sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt værktøj, måleudstyr og måleteknikker i forbindelse med udførelse af arbejde på og nær ved spændingsløse installationer samt foretage måling og fejlfinding på spændingsfø- rende installationer under instruktion og opsyn.
- Lærlingen kan risikovurdere el-sikkerhed, arbejdsmiljøforhold, og tilrettelægge arbejdet herefter.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre verifikation af installationsarbejde med installationstester i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan vejlede om energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger i forbindelse med installa- tionsopgaver i boliger.
- Lærlingen har viden om bæredygtighed og grøn omstilling og kan udarbejde innovative el-tekniske løsninger.
- Lærlingen kan deltage i projektarbejde og gennemføre projekter.
- Lærlingen kan grundbegreberne ved vekselstrøm (AC), kredsløb og transformere samt udføre el-tekniske målinger og beregninger.
- Lærlingen kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområdet og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af korrekt faglig terminologi.
Målpinde elektriker hovedforløb
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til grundbegreber ved AC, kredsløb, transformere, sikringer og installationer.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske målinger på AC-kredsløb og transformere.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på AC-transformere inkl. effekttabsberegninger.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på serielle AC-kredsløb med ohmske, induktive og kapacitive modstande.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på parallelle AC-kredsløb med ohmske modstande.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på blandede AC-kredsløb bestående af ohmske modstande samt induktive og kapacitive modstande inkl. Ledningsmodstand.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på almindeligt forekommende el-installationer.
- Lærlingen kan beregne nødvendigt effektbehov i almindeligt forekommende el-installationer fx bolig eller erhverv.
- Lærlingen kan udføre varmetabs- og belastningsberegninger på gruppetavler i almindeligt forekommende el-installationer.
- Lærlingen kan udføre beregninger på spændingsfald.
- Lærlingen har kendskab til og kan installere grundlæggende sikringskomponenter i sikringsanlæg og alarmsystemer.
- Lærlingen kan udføre kabling og tilslutning af sikringsanlæg og alarmsystemer, herunder overholde gældende regler for kabelføring.
- Lærlingen har kendskab til særlige hensyn ved sikringsinstallationer i industrien, herunder kabelføring.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med sikringsanlæg og alarmsystemer.
- Lærlingen har kendskab til IoT, dataopsamling og dataanalyse, fx ved energimåling.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen kan dimensionere og tilslutte stik- og hovedledninger til installationer i boliger og erhverv.
- Lærlingen kan dimensionere tavler, grupper og almindeligt forekommende 230/400V installationer til bolig og erhverv.
- Lærlingen kan udføre almindeligt forekommende 230/400V installationer i boliger og erhvervsbygninger, herunder særlige områder, efter gældende love, regler og standarder.
- Lærlingen kan redegøre for og udføre systemjording og beskyttende potentialudligning i bolig og erhverv, herunder TT og TN-systemer.
- Lærlingen kan redegøre for og identificere SELV- og PELV-kredse.
- Lærlingen kan redegøre for gruppetavlers opbygning og komponenternes funktion, herunder SPD og AFDD.
- Lærlingen kan redegøre for forskellige stikkontaktsystemer, herunder pind-jord, dansk-jord og side-jord.
- Lærlingen kan udføre praktisk arbejde med overholdelse af målangivelser, så det fremstår visuelt pænt, herunder symmetrisk og i lod og vatter.
- Lærlingen kan udføre praktisk arbejde under hensyntagen til kapslingsklasser og afstandskrav, fx kablers respektafstand.
- Lærlingen kan aflevere praktisk arbejde, der er el-sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- Lærlingen kan udføre mindre loddeopgaver, fx stik og LED-bånd.
- Lærlingen har kendskab til forskellige kortslutningstyper og deres årsag.
- Lærlingen har kendskab til kortslutningsberegninger i almindeligt forekommende 230/400V installationer.
- Lærlingen kan udføre kontrol af kortslutningsbeskyttelsen ved smelte- og automatsikringer ud fra oplyste værdier, på almindeligt forekommende 230/400V installationer til bolig og erhverv.
- Lærlingen har kendskab til selektivitet mellem komponenter af samme type, jf. DS/HD 60364-5-53.
- Lærlingen har kendskab til indstilling af maksimalafbrydere ud fra oplyste værdier.
- Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere forskellige typer af installationer, samt 1-, 2- og 3-fasede brugsgenstande.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen kan installere og programmere simpel intelligent energiovervågning fx energimåling i tavler, maskiner og elektrisk materiel, i henhold til fabrikantens forskrifter.
- Lærlingen kan installere og programmere simple intelligente belysningsanlæg, fx DALI, i henhold til fabrikantens forskrifter.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med styring og regulering af installationer.
- Lærlingen har kendskab til IoT, dataopsamling og dataanalyse.
- Lærlingen kan vejlede om energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger i forbindelse med installationsopgaver i boliger.
- Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med udførelse af el-tekniske installationer, fx grøn dimensionering i henhold til standard, Life Cycle Assessment, Environmental Product Declaration, materialeforbrug og affaldssortering.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen kan tilslutte, fejlfinde, vedligeholde og reparere forskellige typer af installationer, samt 1-, 2- og 3-faset elektrisk materiel, fx varmepumper og invertere til solceller og batterier.
- Lærlingen kan tilslutte lokal elproduktion og energilagring til eksisterende installation.
- Lærlingen kan tilslutte installationer til forsyningsnettet i kabelskab, med tilslutning af fx stikledning og sikringsudskiftning.
- Lærlingen kan tilslutte ladestandere til offentlig eller privat forsyning.
- Lærlingen kan dimensionere installationer frem til ladestandere, varmepumper og invertere til fx solceller og batteri, samt vælge korrekt beskyttelsesudstyr i tavlen.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med fx ladestandere, varmepumper og invertere.
- Lærlingen kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning og de forskellige højspændingsniveauer der benyttes.
- Lærlingen har kendskab til distributionstransformeres opbygning fx 10/0.4 kV, og har kendskab til forskellige transformertyper og deres anvendelsesmuligheder, fx DYN.
- Lærlingen kan redegøre for fordele og ulemper ved brug af højspænding i forbindelse med transmission af strøm.
- Lærlingen har kendskab til opbygningen af og mulige udfordringer i lavspændingsdistributionsnettet fx kortslutningsforhold, belastning og spændingskvalitet.
- Lærlingen har kendskab til HVDC og LVDC samt deres anvendelse.
- Lærlingen har kendskab til bæredygtig elproduktion, power to X (PtX) og fremtidens afbalancerede forsyningsnet.
- Lærlingen har grundlæggende kendskab til el-sikkerhed og arbejde på højspændingsanlæg fx arbejdsroller, respektafstande, lock out/tag out.
- Lærlingen kan i forbindelse med eget arbejde redegøre for el-sikkerhed og arbejdsmiljø på specielle tilslutningssteder fx kabelskab eller lavspændingssiden af transformer.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljømæssige og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan vejlede om energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger, herunder hvordan kunden forstår sin elregning.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen kan redegøre for vekselstrømsmotorers forskellige anvendelsesmuligheder i industrien, fx synkrone og asynkrone motorer.
- Lærlingen kan redegøre for 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorers virkemåde og opbygning samt udføre relevante målinger og beregninger.
- Lærlingen kan redegøre for startformer i automatiske anlæg, herunder relæstyring, softstartere og frekvensomformere.
- Lærlingen kan tilslutte motorer med forskellige startformer.
- Lærlingen kan redegøre for sekvensstyring i automatiske anlæg.
- Lærlingen kan udføre beregninger på 3-fasede installationer med symmetrisk belastning.
- Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere motorinstallationer, samt 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorer.
- Lærlingen kan redegøre for forskellige beskyttelsesmetoder af vekselstrømsmotorer, fx motorværn, termorelæer og maksimalafbryder.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen kan udvælge komponenter til, dimensionere og installere automatiske anlæg.
- Lærlingen kan opbygge og tilslutte mindre styringstavler til industrien.
- Lærlingen kan redegøre for styretavlers opbygning og virkemåde.
- Lærlingen kan redegøre for forskellige typer industrianlæg og automationsniveauer, fx med inddragelse af automationspyramiden.
- Lærlingen har kendskab til forskellige typer industri- og procesanlæg og automatisering samt digitalisering, datakommunikation, data- og cybersikkerhed, industri 3.0, industri 4.0 og IIoT.
- Lærlingen har kendskab til regler og standarder for installation af automatiske anlæg i industrien, herunder nærføring, forsyningsadskiller, nødstop og føringsveje.
- Lærlingen har kendskab til farvekoder på aktuatorer, indikationslys og ledere.
- Lærlingen har kendskab til almindeligt forekommende følertyper og styringssignaler, fx 0-10V, 0/4-20mA.
- Lærlingen kan redegøre for og udføre systemjording og beskyttende potentialudligning i industriinstallationer, herunder TT og TN-systemer.
- Lærlingen kan udføre praktisk arbejde så det er el-sikkerhedsmæssigt forsvarligt og fremstår visuelt pænt.
- Lærlingen kan udføre praktisk arbejde med hensyntagen til tæthedskrav, afstandskrav og nødvendig opdeling ved flere spændingsniveauer.
- Lærlingen har kendskab til anvendelse af digitale tvillinger samt virtual reality i forbindelse med drift og vedligehold af industriinstallationer.
- Lærlingen kan foretage simpel programmering, fx CODESYS, logikcontrollere eller open-source.
- Lærlingen har kendskab til særlige forhold ved arbejde i industrien, herunder principper for lock out/ tag out, ATEX og hygiejneforhold.
- Lærlingen kan redegøre for energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger.
- Lærlingen har kendskab til installation og programmering af ventilationsanlæg med flere ventilatorer i industri.
- Lærlingen kan installere og programmere mindre ventilationsanlæg.
- Lærlingen kan indstille maksimalafbryder ud fra oplyste værdier for motordrift, overbelastningsbeskyttelse og kabelbeskyttelse.
- Lærlingen har kendskab til elektrisk støj i industri.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen har kendskab til OSI-modellens lag 1-4
- Lærlingen kan vælge og installere netværks- og datakabler og datakonnektorer (COAX og Twisted Pair) efter korrekt installationspraksis herunder bøjningsradius og respektafstand til stærkstrømskabler og Remote Powering (PoE) i føringsveje.
- Lærlingen kan udføre varmetabsberegning i forbindelse med Remote Powering, samt opmærke installationen i henhold til RP1, RP2 og RP3.
- Lærlingen har kendskab til fremføring af fiberkabel, herunder bøjningsradius og særlige sikkerhedsforanstaltninger.
- Lærlingen har kendskab til test af netværkskabler (COAX og Twisted Pair) i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen har kendskab til TCP/IP-protokol, herunder IP-adresser, subnet og DHCP.
- Lærlingen kan anvende systemkommandoer som fx IPCONFIG og PING til at teste netværk via PC.
- Lærlingen kan installere og programmere forskellige netværkstyper i boliger fx mesh, herunder oprette to adskilte netværk fx et gæstenetværk og et privat netværk.
- Lærlingen kan planlægge, opbygge og installere et trådløst netværk under hensyn til bygningskonstruktioner, andre signaler og elektrisk støj.
- Lærlingen har kendskab til særlige hensyn ved industrielle netværksinstallationer, fx frekvensomformere, beskyttende potentialudligning og miljøpåvirkning.
- Lærlingen kan vælge og indstille frekvens og kanal for trådløse netværk.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med opbygning og drift af netværk, fx password, skjult SSID og port forwarding.
- Lærlingen har kendskab til PoE og IoT-teknologi.
- Lærlingen kan anvende relevante love, regler og standarder i forhold til netværk.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen har kendskab til bestemmelser og krav til verifikation.
- Lærlingen kan foretage verifikation i forbindelse med udførelse af installationer før idriftsættelse, jf. DS/HD 60364-6.
- Lærlingen kan anvende installationstester til afprøvning af installationer i forbindelse med verifikation.
- Lærlingen kan redegøre for el-sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt måleudstyr og demonstrere anvendelsen heraf, med inddragelse af personlige værnemidler.
- Lærlingen kan vælge og anvende korrekt udstyr og måleteknikker i forbindelse med måling og fejlfinding på installationer i bolig, erhverv og industri.
- Lærlingen kan udføre struktureret fejlsøgning ved brug af relevante målinger i forbindelse med installationer og udstyr i boliger, erhverv og industri.
- Lærlingen kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer i forbindelse med planlægning, kvalitetssikring og dokumentation fx digitale tvillinger og virtual reality.
- Lærlingen kan anvende tekniske tegninger, herunder et- og flerstregsskemaer, med almindeligt forekommende el-symboler og tegningselementer.
- Lærlingen kan udarbejde teknisk dokumentation efter gældende love og regler.
- Lærlingen kan udarbejde planer og vejledninger for drift og vedligeholdelse til brugeren
- Lærlingen har kendskab til branchens kvalitetssikringssystemer (KS) i forbindelse med byggeprojekter.
- Lærlingen kan redegøre for principperne i et kvalitetsledelsessystem (KLS) og egen rolle heri.
- Lærlingen kan identificere en problemstilling ud fra en teknisk udfordring, kundens ønske eller den teknologiske udvikling.
- Lærlingen kan anvende innovative metoder til at løse teoretiske udfordringer.
- Lærlingen har kendskab til hvordan elbranchen har udviklet sig innovativt.
- Lærlingen har kendskab til værktøjer og metoder der kan anvendes ved projektarbejde.
- Lærlingen kan redegøre for hvordan innovation kan integreres i et projekt.
- Lærlingen kan fremlægge innovative teoretiske løsningsforslag til problemstillingen.
- Lærlingen kan udarbejde en projektbeskrivelse, med anvendelse af de innovative metoder og kompetencer der er beskrevet i svendeprøvevejledningen.
- Lærlingen har kendskab til svendeprøven og svendeprøvevejledningen, herunder bedømmelseskriterier i forhold innovation.
- Lærlingen har kendskab til metoder for god kommunikation, herunder spørgeteknik, personlig fremtræden og professionel adfærd.
- Lærlingen kan via dialog med kunden opnå kendskab til kundens tekniske installationer, se muligheder for yderligere salg og identificere den rette løsning.
- Lærlingen kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
- Lærlingen kan forklare kunden om energieffektivisering og indregulering samt vejlede om de valgte energibesparende løsninger i boliger.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og el-sikkerhedsforhold i kundens installationer.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og data- og cybersikkerhed i kundens installationer.
- Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med el-tekniske løsninger i boliger.
- Lærlingen kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområdet og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af korrekt faglig terminologi.
- Lærlingen kan i forbindelse med modtagelse, udførelse og overdragelse af arbejdsopgaver risikovurdere el-sikkerhed og arbejdsmiljøforhold og tilrettelægge arbejdet herefter.
- Lærlingen kan vælge sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt værktøj i forbindelse udførelse af arbejde på og nær ved spændingsløse installationer samt foretage måling og fejlfinding på spændingsførende installationer (L-AUS) under instruktion og opsyn.
- Lærlingen kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer med overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder lock out/tag out, så der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.
- Lærlingen kan udvælge, anvende og vedligeholde personlige og tekniske hjælpemidler korrekt ved udførelse af arbejdsopgaver.
- Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj, fx vinkelsliber, loddeværktøj og varmluftpistol brandteknisk korrekt.
- Lærlingen har kendskab til regler om arbejde på stiger og trinskamler, løft og arbejdsstillinger.
- Lærlingen har kendskab til regler for sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø, og kan omsætte til inkluderende daglig praksis.
- Lærlingen har kendskab til og kan arbejde med kemiske stoffer i forbindelse med installationsarbejder og kan følge instrukser og sikkerhedsdatablade.
- Lærlingen har kendskab til arbejdstilsynets krav i forhold til arbejde med farlige stoffer herunder asbest og PCB.
- Lærlingen har kendskab til relevante love, regler og vejledninger om arbejdsmiljø, herunder relevante institutioner og organer, som fx Arbejdstilsynet og BFA.
- Lærlingen har kendskab til opbygning og roller i en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
- Lærlingen har kendskab til arbejdspladsvurderinger (APV) og plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og kan tilrettelægge eget arbejde herefter.
- Lærlingen har kendskab til regler for personligt arbejdsmiljø, herunder tilrettelæggelse af arbejdet, eget ansvar og særlige livssituationer fx graviditet, amning, kortere- eller længere perioder med funktionsnedsættelse.
- Lærlingen kan identificere hændelser og nærvedhændelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og kan handle herpå.
Indhold i undervisningen
Oversigt over fagligt indhold:
|
Fag og varighed på H1 |
FAG NR |
EUD + EUV3 |
Kort forløb GYM |
EUV 1+2 |
Bedømmelse |
|
Elinstallationer 1 – Vekselstrøm og sikring – 3 uger |
21581 |
3 |
2 |
X |
Karakter |
|
Automation og industriinstallationer 1 – Motorer – 1 uge |
21592 |
1 |
1 |
X |
Karakter |
|
Kommunikationsnetværk – 2 uger |
21594 |
2 |
2 |
X |
Karakter |
|
Kvalitetssikring og dokumentation – 2 uger |
21596 |
2 |
2 |
X |
Karakter |
|
El-sikkerhed og arbejdsmiljø – 1 uge |
22284 |
1 |
1 |
X |
Karakter |
|
Kundeservice – 1 uge |
21598 |
1 |
1 |
X |
Karakter |
|
Antal uger total H1 |
|
10 |
9 |
XX* |
|
|
Fag og varighed på H2 |
FAG NR |
EUD + EUV3 |
Kort forløb GYM |
EUV 1+2 |
Bedømmelse |
|
Elinstallationer 2 – Dimensionering og installationer – 5 uger |
21587 |
5 |
4 |
X |
Karakter |
|
Elinstallationer 3 – Højspænding og elektrificering af samfundet – 2 uger |
21591 |
2 |
1,5 |
X |
Karakter |
|
Automation og industriinstallationer 2 – Industrianlæg – 2 uger |
21593 |
2 |
1,5 |
X |
Karakter |
|
Verifikation og måleteknik – 1 uge |
21595 |
1 |
1 |
X |
Karakter |
|
Innovativt projektarbejde – 1 uge |
21599 |
1 |
1 |
X |
Karakter |
|
Antal uger total H2 |
|
11 |
9 |
XX* |
H2 prøve |
|
Fag og varighed på EUX-uddannelsens H1 |
FAG NR
|
EUD-fag |
X-fag |
Bedømmelse |
|
Elinstallationer 1 – Vekselstrøm og sikring – 2 uger |
21581 |
2 |
|
Karakter |
|
Elinstallationer 3 – Højspænding og elektrificering af samfundet – 1,5 uger |
21591 |
1,5 |
Karakter |
|
|
Automation og industriinstallationer 1 – Motorer – 1 uge |
21592 |
1 |
Karakter |
|
|
Automation og industriinstallationer 2 – Industrianlæg – 1,5 uger |
21593 |
1,5 |
Karakter |
|
|
Kommunikationsnetværk – 2 uger |
21594 |
2 |
Karakter |
|
|
Kvalitetssikring og dokumentation – 2 uger |
21596 |
2 |
Karakter |
|
|
El-sikkerhed og arbejdsmiljø – 1 uge |
22284 |
1 |
Karakter |
|
|
Kundeservice – 1 uge |
21598 |
1 |
Karakter |
|
|
Antal uger total H1 |
|
12 |
8 |
|
|
Fag og varighed på EUX-uddannelsens H2 |
FAG NR |
EUD-fag |
X-fag |
Bedømmelse |
|
Elinstallationer 2 – Dimensionering og installationer – 4 uger |
21587 |
4 |
|
Karakter |
|
Verifikation og måleteknik – 1 uge |
21595 |
1 |
Karakter |
|
|
Innovativt projektarbejde – 1 uge |
21599 |
1 |
Karakter |
|
|
Antal uger total H2 |
|
6 |
14 |
H2 prøve |
DBI Certifikat for varmt arbejde tilbydes.
Helhedsorientering:
Andet hovedforløb H2 afsluttes med udarbejdelse af et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projektet er opbygget af delelementer fra de forskellige fag forløbet består af. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs forskrifter. Ved at strukturere efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til de projekter de skal arbejde med videre igennem uddannelsen.
Den obligatoriske del af Hovedforløbet (H1&H2) er adgangsgivende til modulerne. Så vidt muligt søges det, at oplyse eleverne om deres videre uddannelsesforløb og valg af moduler i forbindelse med fagene, Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde som er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Tværfaglighed opnås ved at koble læringsaktiviteterne sammen i den udstrækning det kan lade sig gøre. Specielt fagene elinstallationer 1-2-3 har mange koblinger til de øvrige fag på det obligatoriske hovedforløb. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med det afsluttende projekt, skabes der en rød tråd på tværs af fagene og samtidig videre til modulerne og således igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
Der bliver differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurdere hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
Generativ AI:
Der opfordres til generelt at anvende Generativ AI som et værktøj, der naturligt er anvendt til informationssøgning og forståelsesindlæring. Der opfordres samtid til at have kritiske øjne og til at stille kritiske spørgsmål til eventuelle resultater af udlæsninger fra AI.
Der opfordres fra Mercantec til at anvende Microsoft Copilot som stilles til rådighed imens, man er er elev på skolen. Ved informationssøgning og up load af data skal gældende GDPR regler, AI-forordningen og ophavsretsloven altid overholdes.
Pædagogisk grundlag
Ved undervisning på Mercantec der tages altid udgangspunkt i Mercantecs FPDG (Klik her)
Evaluering og bedømmelse
Delsvendeprøve H2 (Den obligatoriske del af hovedforløbet) udføres på H2. Beskrivelse af rammerne for prøven findes på https://viewer.ipaper.io/evu/elektrikeruddannelsen/proever/rammer-for-elektrikeruddannelsens-h2-delsvendeproeve/
Læringsaktiviteter
|
Elinstallationer 1 - Vekselstrøm og sikring: 108 Lektioner (21581) |
||
|
Læringsmål |
Indhold |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC elektroteknik |
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens læreproces og motivation. Elevens evne til at planlægge og strukturere løsninger efter gældende love regler og standarter. Elevens evne til at håndtere informationssøgning. Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Der er mange læringsmål og det er derfor ikke formålstjenstligt at beskrive bedømmelseskriterier for de enkelte læringsmål. Eleverne bliver bedømt ud fra de opstillede læringsmål, herunder resultater af skriftlige prøver. Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC elektroteknik |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC elektroteknik |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC elektroteknik |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC elektroteknik |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC elektroteknik |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning af datablade for relevante komponenter |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Gennemgang af forskellige metallers ledningsevne og velegnethed for kabler Gennemgang af relevante dele af DS 60364 |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver omhandlende ABA og AIA anlæg |
|
|
Klasseundervisning og praktiske opgaver omhandlende ABA og AIA anlæg Montering og kabling af simple dele af ABA og AIA i elevpraktikstand Lave målinger og afprøvninger af det installerede i elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning og praktiske opgaver omhandlende ABA og AIA anlæg Montering og kabling af dele af ABA og AIA i elevpraktikstandstand Lave målinger og afprøvninger af det installerede i elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning i data og cybersikkerhed |
|
|
Klasseundervisning og information om forskellige netværk. Montering af energimåling i elevpraktikstand med dataopsamling |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i elevpraktikstand Klasseundervisning i behov og omfang af dokumentationsniveauer i installationer. Klasseundervisning i behov og omfang af kvalitetssikring i installationer. Praktisk øvelse i udførsel af dokumentation og kvalitetssikring af elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning i arbejdsmiljø og risici på arbejdspladser. Praktiske øvelser og informationssøgning om arbejdsmiljø på arbejdspladser.
|
|
|
Klasseundervisning og vejledning i arbejde med fokusområde på komponent eller bestemte sammenbyggede systemer. |
|
|
Klasseundervisning og eksempler fra elever og lærer fra det virkelige liv som elektriker og hvordan løses disse. Fokus på om, man får det rigtige resultat og om hvordan ved beregninger Debat om paratviden og informationssøgning med kildekritiske øjne. |
|
|
Særligt for EUX: Lektioner er afkortet til 270 lektioner |
||
|
Elinstallationer 2 - Dimensionering og installationer: 180 lektioner (21587) |
||
|
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning af relevante afsnit i Fælles Regulativet Gennemgang af datablade for relevante komponenter |
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens læreproces og motivation. Elevens evne til at planlægge og strukturere løsninger efter gældende love regler og standarter. Elevens evne til at håndtere informationssøgning. Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Der er mange læringsmål og det er derfor ikke formålstjenstligt at beskrive bedømmelseskriterier for de enkelte læringsmål. Eleverne bliver bedømt ud fra de opstillede læringsmål, herunder resultater af skriftlige prøver. Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning i brug af beregnings program for udregning af varmeafgivelse i gruppetavler |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 afsnit II særlige områder |
|
|
Klasseundervisning i forskellige jordingssystemer. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 |
|
|
Klasseundervisning i forskellige lavvolt sikkerhedsspændinger |
|
|
Klasseundervisning i komponenter og disses forskellige funktioner i elinstallationerne Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Elevopgaver i komponent genkendelse og fremlæggelse for andre elever |
|
|
Klasseundervisning i lovlige stikkontaktsystemer i Danmark Klasseundervisning i andre stikkontaktsystemer og spændinger |
|
|
Udførsel af installationer i praktikstand efter gode håndværksmæssige principper |
|
|
Udførsel af installationer i praktikstand under hensyn til elevens egen vurdering af DS 60364 og dimensionering |
|
|
Udførsel af installationer i praktikstand under hensyn til elevens egen vurdering af DS 60364 og dimensionering |
|
|
Klasseundervisning i lodde teknik Loddeøvelse på stik og LED-bånd |
|
|
Klasseundervisning i dimensionering og kortslutningsberegninger |
|
|
Klasseundervisning i dimensionering og kortslutningsberegninger Praktiske måle øvelser af kortslutningsniveauer i elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning i dimensionering og kortslutningsberegninger Klasseundervisning i forskellige sikringstyper herunder smelte- og automatsikringer |
|
|
Klasseundervisning i dimensionering og beregning af selektivitet |
|
|
Klasseundervisning i indstillinger af maksimalafbrydere. Elevopgave med praktisk indstilling af værdier på maksimalafbryder |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i praktikstand |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i praktikstand |
|
|
Klasseundervisning i energiovervågning Indbygning af energiovervågning i elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning i simple intelligente belysningsanlæg Opbygning af simple intelligente belysningsanlæg i elevstand |
|
|
Klasseundervisning i data- og cybersikkerhed i forbindelse med gateway og internettet i opbygning af elevstand. Opbygning af elevstand med cybersikkerhed for øje |
|
|
Klasseundervisning i kendskab til IoT, dataopsamling og dataanalyse. |
|
|
Klasseundervisning i opbygning af energieffektive installationer og energibesparende løsninger. Udførsel af elevstand med energirigtige komponenter. |
|
|
Klasseundervisning i bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med udførelse af el-tekniske installationer, fx grøn dimensionering i henhold til standard, Life Cycle Assessment, Environmental Product Declaration, materialeforbrug og affaldssortering. Klasseundervisning i skolens hensigt om at være Verdensmålsskole og de af FN 17 nedskrevne Verdensmål |
|
|
Klasseundervisning i arbejdsmiljø og risici på arbejdspladser. Praktiske øvelser og informationssøgning om arbejdsmiljø på arbejdspladser. |
|
|
Klasseundervisning og vejledning i fokusområde i projektarbejdet |
|
|
Klasseundervisning og vejledning i anvendelse af matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger. |
|
|
Elinstallationer 3 - Højspænding og elektrificering af samfundet: 72 lektioner (21591) |
||
|
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 |
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens læreproces og motivation. Elevens evne til at planlægge og strukturere løsninger efter gældende love regler og standarter. Elevens evne til at håndtere informationssøgning. Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Der er mange læringsmål og det er derfor ikke formålstjenstligt at beskrive bedømmelseskriterier for de enkelte læringsmål. Eleverne bliver bedømt ud fra de opstillede læringsmål, herunder resultater af skriftlige prøver. Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning af relevante afsnit i Fælles Regulativet Gennemgang af datablade for relevante komponenter |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning af relevante afsnit i Fælles Regulativet Gennemgang af datablade for relevante komponenter |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Klasseundervisning af relevante afsnit i Fælles Regulativet Gennemgang af datablade for relevante komponenter |
|
|
Klasseundervisning og skriftelige opgaver i AC-belastninger. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60364 Gennemgang af datablade for relevante komponenter |
|
|
Klasseundervisning i data og cybersikkerhed |
|
|
Klasseundervisning i forsyningsnettes opbygning herunder transmissions og distributions nettets spændingsniveauer |
|
|
Klasseundervisning i forsyningsnettes opbygning herunder transmissions og distributions nettets spændingsniveauer |
|
|
Klasseundervisning i forsyningsnettes opbygning herunder transmissions og distributions nettets spændingsniveauer |
|
|
Klasseundervisning i forsyningsnettes opbygning herunder transmissions og distributions nettets spændingsniveauer Gennemgang af fællesregulativets forhold til kortslutninger |
|
|
Klasseundervisning i forskellige spændingsniveauer i DC kredse og forskellighed i forhold til AC. Klasseundervisning i forskellige forekomster af DC spændingsniveauer f.eks. solceller og lange tranmissions ledninger |
|
|
Klasseundervisning i forskellige former for elproduktion og hvordan man kan gemme energi til senere brug |
|
|
Klasse undervisning i sikkerhed ved arbejde på forskellige spændingsniveauer |
|
|
Klasseundervisning i elsikkerhed Selvstudie i L-AUS regler |
|
|
Klasseundervisning i arbejdsmiljø og risici på arbejdspladser. Praktiske øvelser og informationssøgning om arbejdsmiljø på arbejdspladser.
|
|
|
Klasseundervisning i opbygning af energieffektive installationer og energibesparende løsninger. Undervisning i mekanismer der bestemmer dagens strømpriser. Gennemgang af egen elregning og opbygning af denne. Udførsel af elevstand med energirigtige komponenter. |
|
|
Klasseundervisning i måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring Praktiske øvelser i praktikstand
|
|
|
Klasseundervisning og vejledning i fokusområde i projektarbejdet |
|
|
Klasseundervisning og vejledning i anvendelse af matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger. |
|
|
Særligt for EUX: Lektioner er afkortet til 270 lektioner |
||
|
21592 Automation og industriinstallation 1: Motorer - 36 lektioner |
||
|
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Klasseundervisning og opgaver i vekselstrømsmotorers forskellige anvendelsesmuligheder i industrien, fx synkrone og asynkrone motorer. Montering af forskellige motorer som laboratorie opgaver |
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens læreproces og motivation. Elevens evne til at planlægge og strukturere løsninger i automatiske anlæg. Herunder struktureret programmering. Korrekt håndtering af love regler og standarter. Elevens evne til at håndtere informationssøgning. Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Der er mange læringsmål og det er derfor ikke formålstjenstligt at beskrive bedømmelseskriterier for de enkelte læringsmål. Eleverne bliver bedømt ud fra de opstillede læringsmål, herunder resultater af skriftlige prøver. Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
|
|
Klasseundervisning og opgaver i vekselstrømsmotorers forskellige anvendelsesmuligheder i industrien, fx synkrone og asynkrone motorer. Montering af forskellige motorer som elev laboratorie opgaver |
|
|
Klasseundervisning i forskellige startformer i automatiske anlæg, herunder relæstyring, softstartere og frekvensomformere. Fremvisning af relevante komponenter Afprøvning af enkelte komponenter i elev laboratorie |
|
|
Opbygning af startformer i elevstand og elevlaboratorie |
|
|
Klasseundervisning i sekvensstyring Opbygning af elevstand og elevlaboratorie |
|
|
Klasseundervisning og elevopgaver i 3-fasede installationer |
|
|
Klasseundervisning og elevlaboratorieopgaver |
|
|
Klasseundervisning i hvordan og hvorfor der skal anvendes beskyttelsesmetoder for motorer. Opbygning af elevstand og elevlaboratorieopgaver |
|
|
Klasseundervisning i arbejdsmiljø og risici på arbejdspladser. Praktiske øvelser og informationssøgning om arbejdsmiljø på arbejdspladser |
|
|
Klasseundervisning og vejledning i fokusområde i projektarbejdet |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i elevpraktikstand Klasseundervisning i behov og omfang af dokumentationsniveauer i installationer. Klasseundervisning i behov og omfang af kvalitetssikring i installationer. Praktisk øvelse i udførsel af dokumentation og kvalitetssikring af elevpraktikstand
|
|
Særligt for EUX: Lektioner er afkortet til 90 lektioner |
||
|
21593 Automation og industriinstallation 2 - Industrianlæg - 72 lektioner |
||
|
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Klasseundervisning og elevopgaver i automatiske anlæg Klasseundervisning og elevopgaver i DS 60204-1 |
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens læreproces og motivation. Elevens evne til at planlægge og strukturere løsninger i automatiske anlæg. Herunder struktureret programmering. Korrekt håndtering af love regler og standarter. Elevens evne til at håndtere informationssøgning. Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Der er mange læringsmål og det er derfor ikke formålstjenstligt at beskrive bedømmelseskriterier for de enkelte læringsmål. Eleverne bliver bedømt ud fra de opstillede læringsmål, herunder resultater af skriftlige prøver. Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
|
|
Praktiske øvelser i elevlaboratorie Opbygning af elevstand bestående af transportbåndsstyring |
|
|
Klasseundervisning og elevopgaver i automatiske anlæg Klasseundervisning og elevopgaver i DS 60204-1 Praktiske øvelser i elevlaboratorie Opbygning af elevstand bestående af transportbåndsstyring |
|
|
Klasseundervisning og elevopgaver i industrianlæg og automationspyramiden |
|
|
Klasseundervisning i forskellige typer industri- og procesanlæg og automatisering samt digitalisering, datakommunikation, data- og cybersikkerhed, industri 3.0, industri 4.0 og IIoT. |
|
|
Klasseundervisning og opgaver i DS60204-1 og dennes grænseflader til andre installationer. Klasseundervisning i risikovurdering og forskellige stop kategorier Elevopgaver i elevstand i praktisk udførsel af det indlærte |
|
|
Klasseundervisning og opgaver i DS60204-1 herunder farvekoder for aktuatorer, indikationslys og ledere. Praktisk anvendelse af det indlærte i udførsel af praktikstand |
|
|
Klasseundervisning i følertyper og aktuatorer såvel digitale som analoge |
|
|
Klasse undervisning i forskellige jordingssystemer. Klasseundervisning af relevante dele af DS 60402-1 Praktisk anvendelse af det indlærte i udførsel af praktikstand |
|
|
Udførsel af installationer i praktikstand efter gode håndværksmæssige principper |
|
|
Klasseundervisning i forskellige tæthedskrav, afstandskrav og nødvendig opdeling ved flere spændingsniveauer. |
|
|
Klasseundervisning i digitale tvillinger samt virtual reality i forbindelse med drift og vedligehold af industriinstallationer. |
|
|
Klasseundervisning og elevopgaver i programmering ladder, logiske blokke og struktureret. Elevopgaver i praktikstand og elevlaboratorie |
|
|
Klasseundervisning forskellige miljøer i industrien og sikkerhedsprocedurer ved arbejde som elektriker disse steder |
|
|
Klasseunderundervisning i forståelse af behov for energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger. |
|
|
Klasseundervisning i kendskab til installation og programmering af ventilationsanlæg med flere ventilatorer i industri. |
|
|
Klasseundervisning og elevøvelser i ventilationsanlæg Elevøvelser i ventilationslaboratorium |
|
|
Klasseundervisning i maksimalafbryderes virkemåde og indstillingsmuligheder ud fra drift forhold og kortslutningsniveauer Elevopgaver i indstilling i af maksimalafbrydere |
|
|
Klasseundervisning i tilstedeværelsen af EMC og EMI Eleven skal forsøge at eliminerer elektrisk støj EMC og EMI i elevpraktikstand og lave simple målinger for disse |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i elevpraktikstand Klasseundervisning i behov og omfang af dokumentationsniveauer i installationer. Klasseundervisning i behov og omfang af kvalitetssikring i installationer. Praktisk øvelse i udførsel af dokumentation og kvalitetssikring af elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning i arbejdsmiljø og risici på arbejdspladser. Praktiske øvelser og informationssøgning om arbejdsmiljø på arbejdspladser. |
|
|
Klasseundervisning og vejledning i arbejde med fokusområde på komponent eller bestemte sammenbyggede systemer. |
|
|
Klasseundervisning og eksempler fra elever og lærer fra det virkelige liv som elektriker og hvordan løses disse. Fokus på om, man får det rigtige resultat og om hvordan ved beregninger Debat om paratviden og informationssøgning med kildekritiske øjne. |
|
Særligt for EUX: Lektioner er afkortet til 90 lektioner |
||
|
21594 Kommunikationsnetværk - 72 Lektioner |
||
|
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Teoretisk gennemgang suppleret med praktiske øvelser på klassen |
Diskussion i plenum |
|
Gennemgang af teori og regler på klassen. Praktiske øvelser med udvælgelse af korrekt installation, valg af kabling, konnektorer og øvrigt materiel. Der etableres en Twisted Pair PoE installation. Det indgår i den samlede netværksløsning der opbygges og konfigureres på forløbet. Relevante anbefalinger fra DS/HD 60364 samt EN 50174-2 gennemgås. Lovgivning fra installationsbekendgørelsen inddrages. |
Løbende feedback og sparring. Der foretages kvalitetssikring ved test. Det håndværksmæssige indgår i den samlede vurdering af elevens standpunkt på forløbet. |
|
Kombineres med teori omkring PoE standarder og effektnivieuer. Der udføres simple varmetabsberegninger. Anbefalinger fra DS/HD 60364 samt EN 50174-2 gennemgås. |
Gennemgang af beregninger, samt diskussion i plenum. |
|
Særlig fokus på risikoen ved at der kan være signal på en fiberinstallation, samt sikkerhedsforanstaltninger der skal tages hensyn til ved arbejde med fiberoptiske kabler. En let gennemgang af teori omkring fiberoptik, der også vil virke som platform for et eventuelt modul 1.1 valg. |
Der er i forløbet indlagt løbende Q&A samt feedback. |
|
Gennemgang af de mest grundlæggende test punkter samt eventuelle fejlkilder og løsninger, herunder bl.a. Wiremap og Next værdier. |
Forsøg med test på lærlingenes installationer, samt fejlretning. Sparring med underviser under opgaven. |
|
Gennemgang af IP adressens opbygning, herunder IPv4 og IPv6. Intro til den binære talkode med bit’s og Bytes. Teori omkring DHCP og subnet. |
Der laves løbende praktiske øvelser, bl.a. ved at kombinere det med brugen af de mest grundlæggende systemkommandoer. Der laves opgaver i IPv4 konfiguration, og gennemgås i plenum. Netværkskonfigurationen anvendes senere på det aktive udstyr der skal indgå i lærlingenes data netværk. |
|
Teori og løbende øvelser på klassen. Kommandoer bruges på lærlingenes eget lokale netværk, samt på WAN. |
Løbende sparring. |
|
Introduktion til Router, Switch og Access Points. Vi anvender teori til at konfigurere aktivt netværksudstyr. |
Indgår i det endelige netværksprojekt. Løbende sparring. Indgår i den samlede standpunktsvurdering. |
|
Teori omkring Wi-Fi, herunder typologier og standarder. Der etableres to separate Wi-Fi netværk i stand opgaven. Der laves et Wi-Fi heat map med brug af online programmer, og derigennem vurderer på dækningsforhold. Der foretages målinger på Wi-Fi dækning. Grundlæggende viden om elektromagnetisk interferens. |
Praktiske øvelser med gennemgang i plenum. Fælles refleksion over resultaterne. Wi-Fi netværkene indgår i den endelige netværksopgave. |
|
Relevante Installationsanbefalinger fra DS/HD 60364 og EN50174-2 gennemgås. Fokus på funktionsjordingsleder og dennes identifikation. |
Der er i forløbet indlagt løbende Q&A samt feedback. Der laves opgaver der gennemgås og diskuteres i plenum. |
|
Indgår i tidligere læringsmål hvor vi konfigurerer trådløse netværk |
Indgår i lærlingens praktiske netværksopgave. |
|
Teorigennemgang af de største trusler for mindre og private netværk. Oplæg omkring ”best practices” omkring cybersikkerhed. |
Sikkerhedsbetragtningerne indgår i lærlingens praktiske opgave. Der er i forløbet indlagt løbende Q&A samt feedback. |
|
Teori på klassen. PoE, udvikling, standarder |
Indgår i lærlingens praktiske netværksopgave. |
|
Relevante anbefalinger og love gennemgås ved de enkelte delmål. |
Der er i forløbet indlagt løbende Q&A samt feedback. |
|
Delmålet opnås igennem arbejdet med den praktiske opgave. Herunder verifikation og test rapporter, samt forhold ved certificering af netværk. |
Indgår i lærlingens praktiske netværksopgave. |
|
Fokus på 50110 samt generelle sikkerhedsforanstaltninger og risikovurdering af arbejde. |
Løbende dialog i forløbet. |
|
Der vil være fokus på innovation og udarbejdelse af fokusområde i forhold til 21594 Kommunikationsnetværk, i henhold til EVU’s oplæg. |
Diskussion i plenum. Der er i forløbet indlagt løbende Q&A samt feedback. |
|
21595 Verifikation og måleteknik - 36 Lektioner |
||
|
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Klasseundervisning i relevante dele af DS 60204-1 og DS 60364 |
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens læreproces og motivation. Systematik Verifikation og forståelse af måleteknik Korrekt håndtering af love regler og standarter. Elevens evne til at håndtere informationssøgning. Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Systematik Verifikation og forståelse af måleteknik Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
|
|
Klasseundervisning og elevopgaver i relevante dele af DS 60365 |
|
|
Klasseundervisning i anvendelse af forskellige typer installationstestere. Elever skal teste praktikstand inden i spændingssætning og idriftsættelse |
|
|
Klasseundervisning i udvælgelse af måle-instrumenter og indstillinger af disse. Selvstudie i L-AUS Praktiske øvelser i L-AUS arbejde |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i elevpraktikstand Klasseundervisning i behov og omfang af dokumentationsniveauer i installationer. Klasseundervisning i behov og omfang af kvalitetssikring i installationer. Praktisk øvelse i udførsel af dokumentation og kvalitetssikring af elevpraktikstand |
|
|
Klasseundervisning i observation af installationers normaltilstande vs fejlbehæftede tilstande. Klasseundervisning i brug af måleinstrumenter Praktiske øvelser i brug af måleinstrumenter i prøveopstillinger og i elevpraktikstand Klasseundervisning i behov og omfang af dokumentationsniveauer i installationer. Klasseundervisning i behov og omfang af kvalitetssikring i installationer. Praktisk øvelse i udførsel af dokumentation og kvalitetssikring af elevpraktikstand |
|
-
-
'
21596 Kvalitetsikring og dokumentation - 72 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
- Lærlingen kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde.
Klasseundervisning og gennemgang af teori bag KLS og referencer til Sikkerhedsstyrelsens tolkninger af DS 60364.
Elevopgave i kvalitetssikring af egen elevpraktikstand
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Elevens læreproces og motivation.
Elevens evne til at håndtere informationssøgning.
Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
- Navigationskompetence
- Kommunikationskompetence
- Samarbejdskompetence
- Handlekompetence
- Kreativitetskompetence
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Det sikkerhedsmæssige i kvalitetsledelses systemet
Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer i forbindelse med planlægning, kvalitetssikring og dokumentation fx digitale tvillinger og virtual reality.
Klasseundervisning i KLS systemers opbygning med punktre som Eftersyn afprøvning og rapportering
- Lærlingen kan anvende tekniske tegninger, herunder et- og flerstregsskemaer, med almindeligt forekommende el-symboler og tegningselementer.
Klasseundervisning og elevøvelser i anvendelse at el-tekniske tegninger og tegningsforståelse.
Klasseundervisning og elevøvelser i anvendelse tegneprogram
Anvendelse af tegnefærdigheder til dokumentation af elevpraktikstand
- Lærlingen kan udarbejde teknisk dokumentation efter gældende love og regler.
Klasseundervisning og elevøvelser i anvendelse at el-tekniske tegninger og tegningsforståelse.
Klasseundervisning og elevøvelser i anvendelse tegneprogram
Anvendelse af tegnefærdigheder til dokumentation af elevpraktikstand og elevlaboratorieøvelser
- Lærlingen kan udarbejde planer og vejledninger for drift og vedligeholdelse til brugeren
Klasseundervisning og elevøvelser i udarbejdelse vedligeholdelsesplaner.
Klasseundervisning og elevøvelser BEK 1082 drift og vedligehold af elektriske installationer
- Lærlingen har kendskab til branchens kvalitetssikringssystemer (KS) i forbindelse med byggeprojekter.
Klasseundervisning i kendskab til kvalitetssikring system ved byggeprojekter
Indarbejdelse af forståelsen for eleven i vigtigheden i at til at levere gode og sikre installationer.
- Lærlingen kan redegøre for principperne i et kvalitetsledelsessystem (KLS) og egen rolle heri.
Klasseundervisning i principperne i et kvalitets ledelsessystem i en aut. el-installationsforretning.
Elevøvelser i praktikstand og udarbejdelse af dokumentation for denne
KLS systemers opbygning med punktre som Eftersyn afprøvning og rapportering
21599 Innovativt projektarbejde - 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
- Lærlingen kan identificere en problemstilling ud fra en teknisk udfordring, kundens ønske eller den teknologiske udvikling.
Klasseundervisning og oplæg til konkret el-installationsprojekt
Elevprojekt udføres som gruppearbejde elle enkelt person arbejder og projekterer konkret el-installationsprojekt
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
- Navigationskompetence
- Kommunikationskompetence
- Samarbejdskompetence
- Handlekompetence
- Kreativitetskompetence
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Elevens forståelse for innovative processer.
Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
- Lærlingen kan anvende innovative metoder til at løse teoretiske udfordringer.
Klasseundervisning og vejledning i at anvende metoder til at løse teoretiske udfordringer.
Elevprojekt gruppearbejde elle enkelt person hvor innovativt arbejde skal inddrages
- Lærlingen har kendskab til hvordan elbranchen har udviklet sig innovativt.
Klasseundervisning og eksempler hvorledes elbranchen har udviklet sig innovativt.
- Lærlingen har kendskab til værktøjer og metoder der kan anvendes ved projektarbejde.
Klasseundervisning og oplæg til konkret el-installationsprojekt herunder tidsplaner, beskrivelser, beregninger og forhold til love og standarder
Gruppearbejde omhandlende at projektere konkret el-installationsprojekt
- Lærlingen kan redegøre for hvordan innovation kan integreres i et projekt.
Eleven arbejder og projekterer konkret el-installationsprojekt eller laver et innovativt enkeltstående projekt
- Lærlingen kan fremlægge innovative teoretiske løsningsforslag til problemstillingen.
Eleven arbejder og projekterer konkret el-installationsprojekt hvor innovation er indarbejdet eller laver et innovativt enkeltstående projekt
- Lærlingen kan udarbejde en projektbeskrivelse, med anvendelse af de innovative metoder og kompetencer der er beskrevet i svendeprøvevejledningen.
Klasseundervisning og vejledning i projektarbejdet
- Lærlingen har kendskab til svendeprøven og svendeprøvevejledningen, herunder bedømmelseskriterier i forhold innovation.
Eleven arbejder og projekterer konkret el-installationsprojekt hvor innovation er indarbejdet eller laver et innovativt enkeltstående projekt
22284 Elsikkerhed og arbejdsmiljø - 36 lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
- Lærlingen kan i forbindelse med modtagelse, udførelse og overdragelse af arbejdsopgaver risikovurdere el-sikkerhed og arbejdsmiljøforhold og tilrettelægge arbejdet herefter.
Klasseundervisning og skriftlige opgaver i at, tilrettelægge risikovurdere el-sikkerhed og arbejdsmiljøforhold i forbindelse med udførsel af arbejdsopgaver.
Eleven skal lave risikovurdering ved eget arbejde i elevpraktikstandstand
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Elevens læreproces og motivation.
Elevens evne til at håndtere informationssøgning.
Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
- Navigationskompetence
- Kommunikationskompetence
- Samarbejdskompetence
- Handlekompetence
- Kreativitetskompetence
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Varmt arbejde certifikat (gnist) opnået.
L-AUS kursus gennemført.
Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
- Lærlingen kan vælge sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt værktøj i forbindelse udførelse af arbejde på og nær ved spændingsløse installationer samt foretage måling og fejlfinding på spændingsførende installationer (L-AUS) under instruktion og opsyn.
Klasseundervisning og praktiske opgaver i valg af det rette sikkerhedsværktøj
Selvstudie i L-AUS
Praktiske øvelser i L-AUS arbejde
- Lærlingen kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer med overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder lock out/tag out, så der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.
Klasseundervisning og øvelser i valg af risikoniveauer
Klasseundervisning og skriftlige opgaver i BEK 1082,drift og vedligehold af elektriske installationer
- Lærlingen kan udvælge, anvende og vedligeholde personlige og tekniske hjælpemidler korrekt ved udførelse af arbejdsopgaver.
Klasseundervisning i at anvende og vedligeholde personlige og tekniske hjælpemidler korrekt ved udførelse af arbejdsopgaver.
Praktiske elevøvelser i praktikstand
- Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj, fx vinkelsliber, loddeværk- tøj og varmluftpistol brandteknisk korrekt.
Klasseundervisning som temadag hvor DBI standarder for at udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj, fx vinkelsliber, loddeværk- tøj og varmluftpistol overholdes
Bestået/ikke bestået prøve.
Mulighed for udstedelse af "DBI Varmt arbejde bevis"
- Lærlingen har kendskab til regler for sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø, og kan omsætte til inkluderende daglig praksis.
Klasseundervisning og videns deling blandt elever på betydning af et godt arbejdsliv.
- Lærlingen har kendskab til og kan arbejde med kemiske stoffer i forbindelse med installationsarbejder og kan følge instrukser og sikkerhedsdatablade.
Klasseundervisning og vejledning i brug af kemiske stoffer tilhørende arbejdet som elektriker
- Lærlingen har kendskab til arbejdstilsynets krav i forhold til arbejde med farlige stoffer herunder asbest og PCB.
Klasseundervisning og vejledning i arbejde med eller i nærheden af farlige stoffer herunder asbest og PCB. tilhørende arbejdet som elektriker
- Lærlingen har kendskab til relevante love, regler og vejledninger om arbejdsmiljø, herunder re- levante institutioner og organer, som fx Arbejdstilsynet og BFA.
Klasseundervisning og elevopgaver i regler fra Arbejdstilsynet og BFA
- Lærlingen har kendskab til opbygning og roller i en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
Klasseundervisning og elevopgaver med udarbejdelse arbejdsmiljøorganisation
- Lærlingen har kendskab til arbejdspladsvurderinger (APV) og plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og kan tilrettelægge eget arbejde herefter.
Klasseundervisning og skriftlige opgaver i arbejdspladsvurderinger (APV) og plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og kan tilrettelægge eget arbejde herefter.
Indøvelse i at man er sin egen bedste "sikkerhedsperson"
Øvelse og praktisk brug af stiger og skamler under udførsel af praktik i stand eller på øve-staffelier.
- Lærlingen har kendskab til regler for personligt arbejdsmiljø, herunder tilrettelæggelse af arbejdet, eget ansvar og særlige livssituationer fx graviditet, amning, kortere- eller længere perioder med funktionsnedsættelse.
Klasseundervisning og praktiske øvelser under udførsel af elevpraktikstand.
Klasseundervisning i særlige livssituationer og det rummelige arbejdsmark
- Lærlingen kan identificere hændelser og nærvedhændelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og kan handle herpå.
Klasseundervisning og daglig omgang elever iblandt hinanden med udgangspunkt om, man skal tale og opføre sig ordentligt som en naturlig del ar at være på en arbejdsplads.
Klasseundervisning og teoretiske opgaver i at se hændelser eller nærvedhændelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø
21598 Kundeservice - 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
- Lærlingen har kendskab til metoder for god kommunikation, herunder spørgeteknik, personlig fremtræden og professionel adfærd.
Klasseundervisning og elevøvelser i kommunikationsteknik.
Elevøvelser i udarbejdelse DISC profil
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Elevens læreproces og motivation.
Elevens evne til at håndtere teknisk informationssøgning.
Elevens brug af innovative arbejdsprocesser, herunder gives mundtlig feedback på nedenstående jf. fagligt udvalgs definitioner:
- Navigationskompetence
- Kommunikationskompetence
- Samarbejdskompetence
- Handlekompetence
- Kreativitetskompetence
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Elevens forståelse for kunders behov og evne til at identificere mersalgspotentialer.
Der er bedømmelse med standpunktskarakter jf. fagligt udvalgs instruktioner.
- Lærlingen kan via dialog med kunden opnå kendskab til kundens tekniske installationer, se muligheder for yderligere salg og identificere den rette løsning.
Klasseundervisning og elevøvelser i profilering af kundetyper.
Elevøvelser i udarbejdelse DISC profil
- Lærlingen kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
Klasseundervisning og elevøvelser salg og mersalg
- Lærlingen kan forklare kunden om energieffektivisering og indregulering samt vejlede om de valgte energibesparende løsninger i boliger.
Klasseundervisning og elevøvelser i salg vejledning i valgte energibesparende løsninger i boliger
- Lærlingen kan vejlede kunden om
Klasseundervisning og elevøvelser vejledning funktion og el-sikkerhedsforhold i kundens installationer.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og data- og cybersikkerhed i kundens installationer.
Klasseundervisning i data- og cybersikkerhed i forbindelse med gateway og internettet i opbygning af elevstand.
Opbygning af elevstand med cybersikkerhed for øje
- Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med el-tekniske løsninger i boliger.
Klasseundervisning og elevøvelser i salg og forståelse af bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med udførelse af el-tekniske installationer.
Elevudarbejde med produktion salgsprospekt
- Lærlingen kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområdet og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af korrekt faglig terminologi.
Klasseundervisning og elevøvelser i at, skabe hurtig overblik af kundens installationer. Såvel faste installationer som transportable brugsgenstande og datainstallationer