1.1 Netværks- og datakommunikation
Mål for undervisningen
Velkommen til elektriker uddannelsens modul 1.1 Netværks- og datakommunikation.
I løbet af de fire uger i dette modul vil vi dykke ned i en verden af avancerede netværksteknologier.
I vil komme til at mestre alt fra fiberkabelinstallation og fejlfinding til netværksdesign og cybersikkerhed. Med hands-on erfaring og innovative tilgange vil i skabe effektive og sikre netværksløsninger, samtidig med at i fordyber sig i de seneste trends som IoT og PoE.
I vil komme til at lave en praktisk opgave på modulet hvor i skal montere et 19" rack op med fiberforbindelser, Cat6a TP installation og konfigureret aktivt netværksudstyr.
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftelig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet.
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
Alle læringsmaterialer vil kunne tilgås elektronisk, som udgangspunkt vil der ikke være hard copy versioner tilgængelige.
Eleverne skal medbringe egen bærbar computer med RJ45 Ethernet port og administrator rettighede
1.1 Netværks- og datakommunikation
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til fiberkabler og fiberlederes typer, samt deres opbygning og anvendelse, herunder indendørs og udendørs.
- Lærlingen kan vælge, installere og terminere fiberkabler efter korrekt installationspraksis herunder bøjningsradius og adskillelse fra øvrig kabling.
- Lærlingen kan inspicere og rense fiberkonnektorer korrekt.
- Lærlingen har kendskab til måling, test, fejlfinding og kvalitetssikring af fiberinstallationer, herunder OTDR, OLTS og VFL.
- Lærlingen kan planlægge og udføre føringsveje til netværksinstallationer efter gældende standarder, fx respektafstande og bøjningsradius.
- Lærlingen kan udføre måling, test, fejlfinding og kvalitetssikring af Twisted pair-installationer med netværkskabeltester i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan dimensionere og opsætte et krydsfelt-rack, herunder opmærkning, potentialudligning og placering af komponenter.
- Lærlingen kan redegøre for TCP/IP-protokol, herunder IP-adresser, subnet og DHCP.
- Lærlingen kan redegøre for OSI-modellens lag 1-4.
- Lærlingen kan redegøre for PoE og IoT teknologi.
- Lærlingen har kendskab til UPS-anlæg og generatorer i forbindelse med netværksinstallationer.
- Lærlingen kan udføre netværk med aktive komponenter samt opsætte og idriftsætte netværksenheder, herunder NIC, switches og routere.
- Lærlingen kan planlægge, opbygge og installere to netværk med forskellige subnet og lave routing mellem dem, fx et administrativt og et teknisk netværk.
- Lærlingen kan redegøre for data- og cybersikkerhed i forbindelse med opbygning og drift af netværk, fx password og port forwarding.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende it til relevant informationssøgning og kvalitetssikring.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
1.3 Systemkomponeneter til bygningsautomatik
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen får indsigt og praktisk erfaring i forskellige former for automatsvejsemaskiners funktions- og virkemåde ¿ herunder svejserobot.
- Lærlingen får indgående viden om svejseparametrenes betydning for automatiseret svejsning.
- Lærlingen får erfaring med svejsedataopsamling og dokumentation.
- Lærlingen får færdigheder i at tænke innovativt i forhold til løsninger ved udvælgelse og implementering af automatiserede svejseprocesser.
- Lærlingen kan udvikle og fremstille svejsefixture til forskellige svejseopgaver.
- Lærlingen kan udvise den sikkerhed der skal være omkring automatsvejsemaskiner herunder robotsvejsning.
- Lærlingen orienteres om fremtidsperspektiver indenfor alternative svejsemetoder og udviklingen af fremtidens automatsvejsemaskiner, samt de teknologiske forudsætninger.
1.4 Intelligente bygningsinstallationer og design af enkle brugerflader
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder centralt og decentralt styrede installationer, samt PoE, IoT, cybersikkerhed og trådløse teknologier.
- Lærlingen kan selvstændigt dimensionere, installere, montere, programmere og konfigurere intelligente bygningsin¬stallationer, og opsætte grafiske webbaserede brugerflader, fx via software installeret på PC.
- Lærlingen kan udvælge og placere sensorer og følere.
- Lærlingen kan udvælge og anvende komponenter til intelligent bygningsinstallation, så der kan skabes bedst egnede energieffektive løsninger.
- Lærlingen kan udføre service og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstal-lationer i bygninger.
- Lærlingen kan anvende og integrere minimum to åbne protokoller i bygninger, fx ZigBee, Z-Wave eller EnOcean.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende it til relevant informationssøgning.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulets indhold.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Alle moduler afsluttes med et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projekterne er alle opbygget efter samme struktur som den kommende svendeprøve, men er af kortere varighed. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs foreskrifter. Ved at strukturere modulerne efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til netop svendeprøven.
Hovedforløb 1 er adgangsgivende til modulerne og alt afhængig af modulvalg, bliver fag fra hovedforløb 1 inddraget i modulet for så vidt muligt. Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Progression i modulerne:
Eleven kommer på modulerne i rækkefølgen som er foreskrevet af EVUs vejledning "Den store blå"
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Modulerne er opbygget således at nogle er adgangsgivende til andre. Dette betyder i praksis at nogle moduler trækker på specifikt indhold fra de adgangsgivende moduler, som er gennemført forinden. Erhvervsrettet innovation går på tværs af samtlige moduler, da dette er en målpind der er gennemgående. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med de afsluttende projekter, skabes der en rød tråd på tværs af modulerne igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
På modulerne bliver der differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurderer hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
Ift. certifikater gør nedenstående sig særligt gældende:
For elever med svendebrev efter 2015 med uddannelsesmodul 1.5, anses det jf. AIA kravspecifikationerne, at uddannelseskravene for AMU kursus 49667 sikringsanlæg - Grundlæggende AIA, TVO og ADK, samt kursus 49668 AIA 1 for værende opfyldt.
Inddragelse af grundfag i modulerne
- Matematik: Indgår som en fast del af og som forudsætning for at gennemføre modulerne på alle niveauer. Dette ses fx i forbindelse med dimensionering og spændingsfaldsberegning.
- Engelsk: En stor andel af instruktioner, digitalt materiale mm. fremgår på engelsk. Derfor er det i modulerne både naturligt og nødvendigt at inddrage sproglige kompetencer fra grundfaget engelsk. Dette ses fx i forbindelse med læsning og anvendelse af quickguides.
- Dansk: I forbindelse med at alle moduler afsluttes med en skriftlig rapport inddrages kompetencer fra danskfaget, som fx skriftlig fremstilling, opsætning og opbygning.
- Fysik: Elfaget er bygget på et fundament fra de fysiske grundlove, og derfor inddrages grundfaget fysik kontinuerligt. Som fx Ohms lov, elektromagnetisme, energiberegninger og lystekniske grundbegreber.
- Modul 3.5 (EUX): Eleverne skal i samarbejde med gymnasiet udarbejde et brobygningsprojekt. Dette skal bygge bro mellem gymnasieuddannelsen og erhvervsuddannelse, så de tilsammen udgør EUX. Her kan eleverne selv vælge hvilke grundfag de vil inddrage i det tværfaglige projekt. Link til LUP for EUX findes her: https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683§ion=523
Evaluering og bedømmelse
-
For alle prøverne på modulerne gælder det, at er er censor tilknyttet. På modul niveau 2 er der ekstern censor på.
Prøverne på modulerne indeholder alle en skriftlig rapport og udfærdigelsen af denne samt bedømmelse heraf lægger sig op ad samme rammemål som beskrevet i Elektrikeruddannelsens svendeprøve (2022).
For nærmere detaljer omkring prøverne på de enkelte moduler kan du læse dette her: https://evu.dk/modulproever/
-
Læringsaktivitet Modul 1.1 (fagkode 21648) Netværks- og datakommunikation - 144 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback / bedømmelseskriterier
1) Lærlingen har kendskab til fiberkabler og fiberlederes typer, samt deres opbygning og anvendelse herunder indendørs og udendørs.
Teori: Fiberoptikkens anvendelse, historie. Fysikken bag, og opbygningen af en fiberoptisk leder og konnektorer.
Gennemgang af de mest anvendte fag termer, samt opbygning af/udlevering af stikordskompendie.
Praksis: Vi arbejder løbende med de komponenter der er i teorien.
Løbende evaluering og sparring i plenum.
2) Lærlingen kan vælge, installere og terminere fiberkabler efter korrekt installationspraksis herunder bøjningsradius og adskillelse fra øvrig kabling.
Teori: Gennemgang af grundlæggende installationsprincipper i fiberkabling, herunder b.la. farvekodning, macro-/micro bending, konnektortyper og ferruler.
Gennemgang af værktøj og udstyr, samt korrekt anvendelse.
Teori omkring cleaving, splidsning og verifikation.
Sikkerhed: Fokus på adfærd, skiltning, rutiner, kemi og laserklasser.
Praktik: Ovenstående teori suppleres af praktiske opgaver, udført både individuelt, men oftest i grupper.
Indgår i det afsluttende projekt, da der skal installeres et 19” rack med fiberinstallation i det afsluttende projekt. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
Løbende evaluering og sparring.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
3) Lærlingen kan inspicere og rense fiberkonnektorer korrekt.
Teori: Gennemgang af korrekt brug af OFS og VFS.
Praktisk: Indgår i det afsluttende projekt.
Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
Løbende evaluering og sparring.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
4) Lærlingen har kendskab til måling, test, fejlfinding og kvalitetssikring af fiberinstallationer herunder OTDR, OLTS og VFL.
Teori: Gennemgang af værktøjer til test, fejlfinding og verifikation.
Gennemgang af hvordan man læser en OTDR trace, samt fejlmuligheder ved konnektorer, fiber, splidsninger og bøjninger.
Praksis: Alt teori afprøves med gruppeøvelser enten med prøveopstillinger eller i stand opgave.
Løbende evaluering og sparring.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
5) Lærlingen kan planlægge og udføre føringsveje til netværksinstallationer efter gældende standarder fx respektafstande og bøjningsradius.
Teori: Teori om EMI, dimensionering, kabling og respektafstande.
Earthing, bonding og screening, her under farer ved potentialeforskelle gennemgås.
Refererer til bl.a. DS/HD 60364-4-444, samt EN 50173 for kabling og EN 50174 for installation.
Praktisk: Indgår i det afsluttende projekt, da der skal etableres føringsveje samt fiber- og PDS installation i standen.
Nærmere beskrevet i projekt oplæg på learnspace.
Projektet udføres som gruppearbejde, med fokus på begrebsforståelse og fælles refleksion.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
6) Lærlingen kan udføre måling, test, fejlfinding og kvalitetssikring af twisted pair-installationer med net- værkskabeltester i henhold til gældende standarder.
Teori: Gennemgang af test principper og standarder.
Som udgangspunkt refererer vi til EN50173.
Der laves et oplæg om de gængse fejl og systematisk fejlsøgning på eksisterende netværk.
Praktik: Der udføres test på STP og UTP netværksforbindelser, installeres testsoftware og eleverne udfærdiger testrapporter.
Løbende evaluering og sparring.
Indgår i det afsluttende projekt, da der skal indgå en testrapport i det afsluttende projekt. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
7) Lærlingen kan dimensionere og opsætte et krydsfelt-rack herunder opmærkning, potentialudligning og placering af komponenter.
Teori: Gennemgang af rack og kabelmanagement, regler og best practices. Refererer til EN50174.
Genopfriskning af PDS krav og standarder.
Gennemgang af principper for opmærkning.
Anbefalinger for potentialudligning og principper omkring skærmede netværk.
Praksis: Der skal installeres et 19” rack med aktivt udstyr samt fiber og PDS netværk i alle stande, der skal mærkes op med krydsreferencer.
Løbende evaluering og sparring.
Indgår i det afsluttende projekt, da der skal installeres et 19” rack med aktivt udstyr samt fiber og PDS netværk i det afsluttende projekt. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
8) Lærlingen kan redegøre for TCP/IP-protokol herunder IP-adresser, subnet og DHCP.
Teori: Gennemgang af IP protokollen og dens opbygning. Gennemgang af IP adressen, subnet maske, og subnetting.
Praktisk: Opgaver på klassen, med IP protokollen og online IP træner værktøj.
Forberedes som fremlægning på klassen.
Opgaver gennemgås på klassen, med gennemgang og feedback.
Indgår i det afsluttende projekt, da der skal konfigureres et IP netværk. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
9) Lærlingen kan redegøre for OSI-modellens lag 1-4.
Teori: Gennemgang af OSI modellen på klassen.
Løbende evaluering og sparring på klassen.
10) Lærlingen kan redegøre for PoE og IoT-teknologi.
PoE:
Teori: Gennemgang af PoE teori på klassen. Herunder regler, kabling, verifikation og problemstillinger omkring EMI.
Praksis: Indgår i det afsluttende projekt, da der skal laves en PoE installation. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
IoT:
Teori: Oplæg på klassen om IoT kontra IBI, IoT infrastruktur og protokoller (proprietære og åbne).
Praksis: Efter at eleverne har etableret Wi-Fi og LAN netværk i standen, kobles forskellige IoT enheder (smart plugs, smart pærer/armaturer, røg/gas alarmer og kameraer) med forskellige protokoller (Wi-Fi, ZigBee, Bluetooth osv.) op.
Løbende evaluering og sparring.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
11) Lærlingen har kendskab til UPS-anlæg og generatorer i forbindelse med netværksinstallationer.
Teori: Forsyningsstabilitet, redundans og oppetid diskuteres i plenum, med cases fra eleverne.
Gennemgang af UPS, herunder dimensionering og forhold imellem VA og Watt.
Sikkerhed: Afmærkning og nødstop.
Systematisk vedligehold.
Praksis: Tilslutter 230V UPS, og foretager test og måling.
Beregninger på belastnings effekter, og dimensionering.
Debat i plenum.
Opgaver gennemgås på klassen, med gennemgang og feedback.
12) Lærlingen kan udføre netværk med aktive komponenter samt opsætte og idriftsætte netværksenheder herunder NIC, switches og routere.
Teori: Vi gennemgår trin for konfiguration af enheder på klassen, imens vi tester det på prøveopstillinger.
Praksis: Eleverne skal i grupper konfigurere router, access points og switch, med fiber uplink på sfp porte. De aktive komponenter skal i øvelser konfigureres efter beskrivelse i udleverede opgaver.
Indgår i det afsluttende projekt, da der skal konfigureres et IP netværk. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
Løbende evaluering og sparring.
Indgår i det afsluttende projekt, da der skal konfigureres et IP netværk. Opgavebeskrivelse findes på learnspace.
Afprøves endeligt individuelt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
13) Lærlingen kan planlægge, opbygge og installere to netværk med forskellige subnet og lave routing mellem dem fx et administrativt og et teknisk netværk.
Teori: Oplæg omkring VLAN/Subnets. Eleverne får viden om at lave statisk routing, og teori om trunk og access porte.
Praksis: Eleverne skal konfigurere VLAN på en layer 3 switch i en prøveopstilling.
Guide tilgængelig på Learnspace.
Løbende evaluering og sparring.
14) Lærlingen kan redegøre for data- og cybersikkerhed i forbindelse med opbygning og drift af netværk fx password og port forwarding.
Teori: Gennemgang af sikkerhed på netværk, herunder også trådløse netværk.
Fokus på malware, router opsætning, Wi-Fi, VLAN og smart devices.
Løbende evaluering og sparring.
15) Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende IT til relevant informationssøgning og kvalitetssikring.
Lærlingen vil igennem teoriundervisning blive bekendt med gældende lovgivning.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
16) Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
Teori: Oplæg på klassen omkring innovation, og EVU’s fortolkning omkring innovativt arbejde.
Integration med andre installationer og intelligente systemer gennemgås i undervisningen.
Praksis: Innovation skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som ved el fagets svendeprøve.
Eleverne udfordres på hele forløbet til at tænke og agere innovativt i sparring med kollegaer og underviser, og vejledes løbende.
Innovation indgår i elevens endelige projekt, og vurderes som på el fagets svendeprøve.
1.4 Intelligente bygningsinstallationer og design af enkle brugerflader
Mål for undervisningen
Velkommen til modul 1.4 på elektrikeruddannelsen – her begynder vi en rejse ind i fremtidens bygningsteknologier! I løbet af modulet vil du lære noget om intelligente bygningsinstallationer, hvor teknologi og energieffektivitet er i fokus. Vi dykker ned i både centrale og decentrale systemer, hvor trådløse teknologier, Internet of Things (IoT) og Power over Ethernet (PoE) er nogle af emnerne.
Du lærer at installere, programmere og konfigurere simple og avancerede løsninger, som forvandler bygninger til smarte, automatiserede miljøer. Du vil ikke blot kunne lave energieffektive løsninger, men også forstå, hvordan teknologierne kan integreres og styres via åbne protokoller som ZigBee og Z-Wave.
Modulet vil udfordre dig til at finde kreative løsninger, med fokus på kundens krav om komfort, tryghed og energioptimering..
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftelig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet. Der vil blive givet en afsluttende karakter på 7 skalaen, ud fra parametrene beskrevet i den store blå, Oktober 2024 - jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
Alle læringsmaterialer vil kunne tilgås elektronisk, som udgangspunkt vil der ikke være hard copy versioner tilgængelige.
Eleverne skal medbringe egen bærbar computer med RJ45 Ethernet port og administrator rettigheder.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Alle moduler afsluttes med et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projekterne er alle opbygget efter samme struktur som den kommende svendeprøve, men er af kortere varighed. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs foreskrifter. Ved at strukturere modulerne efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til netop svendeprøven.
Hovedforløb 1 er adgangsgivende til modulerne og alt afhængig af modulvalg, bliver fag fra hovedforløb 1 inddraget i modulet for så vidt muligt. Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Progression i modulerne:
Eleven kommer på modulerne i rækkefølgen som er foreskrevet af EVUs vejledning "Den store blå"
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
På modul 1.4 arbejder vi med materialer og produkter som bliver anvendt i praksis således, at eleverne har kendskab til de mest gængse komponenter som bliver installeret i elinstallationer.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Modulerne er opbygget således at nogle er adgangsgivende til andre. Dette betyder i praksis at nogle moduler trækker på specifikt indhold fra de adgangsgivende moduler, som er gennemført forinden. Erhvervsrettet innovation går på tværs af samtlige moduler, da dette er en målpind der er gennemgående. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med de afsluttende projekter, skabes der en rød tråd på tværs af modulerne igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
På modulerne bliver der differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurderer hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
-
Inddragelse af grundfag i modulerne
- Matematik: Indgår som en fast del af og som forudsætning for at gennemføre modulerne på alle niveauer. Dette ses fx i forbindelse med dimensionering og spændingsfaldsberegning.
- Engelsk: En stor andel af instruktioner, digitalt materiale mm. fremgår på engelsk. Derfor er det i modulerne både naturligt og nødvendigt at inddrage sproglige kompetencer fra grundfaget engelsk. Dette ses fx i forbindelse med læsning og anvendelse af quickguides.
- Dansk: I forbindelse med at alle moduler afsluttes med en skriftlig rapport inddrages kompetencer fra danskfaget, som fx skriftlig fremstilling, opsætning og opbygning.
- Fysik: Elfaget er bygget på et fundament fra de fysiske grundlove, og derfor inddrages grundfaget fysik kontinuerligt. Som fx Ohms lov, elektromagnetisme, energiberegninger og lystekniske grundbegreber.
- Modul 3.5 (EUX): Eleverne skal i samarbejde med gymnasiet udarbejde et brobygningsprojekt. Dette skal bygge bro mellem gymnasieuddannelsen og erhvervsuddannelse, så de tilsammen udgør EUX. Her kan eleverne selv vælge hvilke grundfag de vil inddrage i det tværfaglige projekt. Link til LUP for EUX findes her: https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683§ion=523
Evaluering og bedømmelse
-
Der gøres indledningsvist opmærksom på at nedenstående beskrivelse går på tværs af alle modulerne.
For alle prøverne på modulerne gælder det, at er er censor tilknyttet. På modul niveau 2 er der ekstern censor på.
Prøverne på modulerne indeholder alle en skriftlig rapport og udfærdigelsen af denne samt bedømmelse heraf lægger sig op ad samme rammemål som beskrevet i Elektrikeruddannelsens svendeprøve (2022).
For nærmere detaljer omkring prøverne på de enkelte moduler kan du læse dette her: https://evu.dk/modulproever/
Læringsaktivitet Modul 1.4 (fagkode 19873) Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer og design af enkelte brugerflader
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
1) Lærlingen kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation herunder centralt og de-centralt styrede installationer samt PoE, IoT, cybersikkerhed og trådløse teknologier.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace. Efter kort oplæg arbejdes der i grupper selvstændigt med opgaver omkring IoT.
Diskussion i plenum, løbende evaluering og sparring. Der udarbejdes en PowerPoint eller andet visuelt præsentation, der fremlægges på klassen.
2) Lærlingen kan selvstændigt dimensionere, installere, montere, programmere og konfigurere intelligente bygningsinstallationer og opsætte grafiske webbaserede brugerflader fx via software installeret på PC.
Eleverne skal lave en installation i forbindelse med deres afsluttende projekt.
Løbende evaluering og sparring. Indgår i elevernes mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
3) Lærlingen kan udvælge og placere sensorer og følere.
Eleverne skal lave en installation i forbindelse med deres afsluttende projekt.
Løbende evaluering og sparring. Indgår i elevernes mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
4) Lærlingen kan udvælge og anvende komponenter til intelligent bygningsinstallation, så der kan skabes bedst egnede energieffektive løsninger.
Eleverne bliver introduceret til forskellige IBI systemer som de skal arbejde selvstændigt med. Dette indgår i den praktiske del af det afsluttende projekt.
Løbende evaluering og sparring. Indgår i elevernes mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt. Indgår som grundlag for karakterer.
5) Lærlingen kan udføre service og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i bygninger.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace. Eleverne skal udarbejde en service og vedligeholdelsesplan i forbindelse med det afsluttende projekt.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport i forbindelse med det afsluttende projekt. Indgår som grundlag for karakterer.
6) Lærlingen kan anvende og integrere minimum to åbne protokoller i bygninger fx ZigBee, Z-Wave eller EnOcean.
Dette er en af rammerne til den praktiske del af det afsluttende projekt. Efter kort oplæg arbejdes der i grupper selvstændigt med opgaver.
Indgår i elevernes mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt. Indgår som grundlag for karakterer. Der udarbejdes en PowerPoint eller andet visuelt præsentation, der fremlægges på klassen.
7) Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til modulets indhold.
Eleverne skal lave en installation i forbindelse med deres afsluttende projekt hvor disse elementer indgår.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
8) Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende IT til relevant informationssøgning.
Lærlingen vil igennem teoriundervisning blive bekendt med gældende lovgivning.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
9) Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
Teori: Oplæg på klassen omkring innovation, og EVU’s fortolkning omkring innovativt arbejde.
Integration med andre installationer og intelligente systemer gennemgås i undervisningen.
Praksis: Innovation skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som ved el fagets svendeprøve.
Eleverne udfordres på hele forløbet til at tænke og agere innovativt i sparring med kollegaer og underviser, og vejledes løbende.
Innovation indgår i elevens endelige projekt, og vurderes som på el fagets svendeprøve.
10) Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulets indhold.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace.
Diskussion i plenum, løbende evaluering og sparring
1.5 AIA og TV-overvågning
Mål for undervisningen
I dette modul skal I arbejde med nogle af de allermest grundlæggende begreber inden for sikringsområdet – nemlig alarminstallation (AIA) og TV-overvågning (TVO).
I vil få en teoretisk viden og praktiske færdigheder, der vil gøre jer i stand til at projektere, installere, programmere og fejlfinde på AIA- og TVO-anlæg, der lever op til gældende krav og standarder.
Vi tager udgangspunkt i den hverdag i vil blive mødt af i sikringsbranchen, og tage udgangspunkt i: Kundens behov og arbejde med lovgivning og tekniske løsninger. I skal derfor lære at læse og anvende F&P’s dokumenter og kravspecifikationer, arbejde med dokumentation, og kunne levere en komplet løsning, fra rådgivning og installation til instruktion af slutbrugeren
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftelig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet. Der vil blive givet en afsluttende karakter på 7 skalaen, ud fra parametrene beskrevet i den store blå, Oktober 2024 - jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
Alle læringsmaterialer vil kunne tilgås elektronisk, som udgangspunkt vil der ikke være hard copy versioner tilgængelige.
Eleverne skal medbringe egen bærbar computer med RJ45 Ethernet port og administrator rettigheder.
1.5 AIA og TV-overvågning
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan redegøre for sikringsbranchens struktur, opbygning samt kompetence- og ansvarsområder.
- Lærlingen kan selvstændigt vejlede, projektere, installere, energieffektivisere, fejlfinde og udføre service på mekaniske sikringsløsninger, trådløse- og kablede AIA-anlæg samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget.
- Lærlingen kan vælge og programmere en AIA-central med tilhørende alarmtransmission til kontrolcentral i henhold til reglerne for et forsikringskrævet AIA-anlæg.
- Lærlingen kan selvstændigt vejlede, projektere, installere, fejlfinde og udføre service på TV-overvågningsanlæg samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget.
- Lærlingen kan udvælge anlægsdele i korrekt udstyrsklasse fx nøglerør og projektere kablingen herunder PoE.
- Lærlingen har kendskab til dør- og låseautomatik samt dørtelefoni med og uden video.
- Lærlingen kan installere, konfigurere, idriftsætte, servicere og fejlrette på udstyr der indgår i et TCP/IP-netværk og kan sikre høj netværkssikkerhed.
- Lærlingen kan vejlede kunden om trusler og data- og netværkssikkerhed på et TCP/IP-baseret alarm-, sikrings- og overvågningsanlæg.
- Lærlingen har kendskab til GDPR og IT-sikkerhed i forbindelse med TV-overvågning, dørtelefoni og alarmsystemer.
- Lærlingen kan selvstændigt programmere og foretage målinger, afprøvning og fejlretning på de nævnte typer sikringsanlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.
- Lærlingen skal gennemføre og bestå de test, der lever op til kravene i Forsikring og Pensions kravspecifikation til medarbejdere, der selvstændigt installerer, programmerer, idriftsætter og servicerer AIA-anlæg.
- Lærlingen kan udfærdige forskriftsmæssig dokumentation til alle typer anlæg.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende IT til relevant informationssøgning.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulets indhold.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Alle moduler afsluttes med et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projekterne er alle opbygget efter samme struktur som den kommende svendeprøve, men er af kortere varighed. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs foreskrifter. Ved at strukturere modulerne efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til netop svendeprøven.
Hovedforløb 1 er adgangsgivende til modulerne og alt afhængig af modulvalg, bliver fag fra hovedforløb 1 inddraget i modulet for så vidt muligt. Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Progression i modulerne:
Eleven kommer på modulerne i rækkefølgen som er foreskrevet af EVUs vejledning "Den store blå"
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Modulerne er opbygget således at nogle er adgangsgivende til andre. Dette betyder i praksis at nogle moduler trækker på specifikt indhold fra de adgangsgivende moduler, som er gennemført forinden. Erhvervsrettet innovation går på tværs af samtlige moduler, da dette er en målpind der er gennemgående. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med de afsluttende projekter, skabes der en rød tråd på tværs af modulerne igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
På modulerne bliver der differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurderer hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
Ift. certifikater gør nedenstående sig særligt gældende:
For elever med svendebrev efter 2015 med uddannelsesmodul 1.5, anses det jf. AIA kravspecifikationerne, at uddannelseskravene for AMU kursus 49667 sikringsanlæg - Grundlæggende AIA, TVO og ADK, samt kursus 49668 AIA 1 for værende opfyldt.
Inddragelse af grundfag i modulerne
- Matematik: Indgår som en fast del af og som forudsætning for at gennemføre modulerne på alle niveauer. Dette ses fx i forbindelse med dimensionering og spændingsfaldsberegning.
- Engelsk: En stor andel af instruktioner, digitalt materiale mm. fremgår på engelsk. Derfor er det i modulerne både naturligt og nødvendigt at inddrage sproglige kompetencer fra grundfaget engelsk. Dette ses fx i forbindelse med læsning og anvendelse af quickguides.
- Dansk: I forbindelse med at alle moduler afsluttes med en skriftlig rapport inddrages kompetencer fra danskfaget, som fx skriftlig fremstilling, opsætning og opbygning.
- Fysik: Elfaget er bygget på et fundament fra de fysiske grundlove, og derfor inddrages grundfaget fysik kontinuerligt. Som fx Ohms lov, elektromagnetisme, energiberegninger og lystekniske grundbegreber.
- Modul 3.5 (EUX): Eleverne skal i samarbejde med gymnasiet udarbejde et brobygningsprojekt. Dette skal bygge bro mellem gymnasieuddannelsen og erhvervsuddannelse, så de tilsammen udgør EUX. Her kan eleverne selv vælge hvilke grundfag de vil inddrage i det tværfaglige projekt. Link til LUP for EUX findes her: https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683§ion=523
Evaluering og bedømmelse
-
For alle prøverne på modulerne gælder det, at er er censor tilknyttet. På modul niveau 2 er der ekstern censor på.
Prøverne på modulerne indeholder alle en skriftlig rapport og udfærdigelsen af denne samt bedømmelse heraf lægger sig op ad samme rammemål som beskrevet i Elektrikeruddannelsens svendeprøve (2022).
For nærmere detaljer omkring prøverne på de enkelte moduler kan du læse dette her: https://evu.dk/modulproever/
Læringsaktivitet Modul 1.5 (fagkode 17438) Programmering og opsætning af alarmer (AIA) og TV-overvågning - 144 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback / bedømmelseskriterier
Lærlingen kan redegøre for sikringsbranchens struktur, opbygning samt kompetence- og ansvarsområder.
Teori: Gennemgang af F&P brancheorganisationen, herunder Sikringsguiden.dk, og de kilder og vejledninger der ligger derunder. Omfatter bla. AIA-kataloget, sikringskataloget, suppleringskataloget og kravspecifikationer.
Praksis: Vi øver sammen den nemmeste teknik til informationssøgning, og sikrer at alle er online og har nødvendig adgang.
Opgave sæt på klassen, med træning i opslagsteknik og informationssøgning.
Opgaver på klassen, med gennemgang og feedback.
Lærlingen kan selvstændigt vejlede, projektere, installere, energieffektivisere, fejlfinde og udføre service på mekaniske sikringsløsninger, trådløse- og kablede AIA-anlæg samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget.
Teori: Gennemgang af projekteringsværktøjer og metoder for projektering.
Praktisk: Gruppeøvelser med prøveopstillinger på central, samt måling og fejlfinding.
Afsluttende stand opgave indeholder projektering af krav anlæg, dokumentation, installation og overlevering til slutbruger.
Teori: Gennemgår måle- principper i DC kredsløb, laver spændingsfaldsberegninger, og målinger i prøveopstillinger.
Praksis: Foretager målinger på anlæg i projekt, samt prøveopstillinger.
Opgaver på klassen, med gennemgang og feedback.
Instruktion af slutbruger laves som praktisk øvelse i stand. Der gives feedback.
Indgår i elevernes afsluttende skriftlige projekt samt er en del af den afsluttende mundtlige overhøring.
Vi gennemgår alle opgaver i plenum.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
Lærlingen kan vælge og programmere en AIA-central med tilhørende alarmtransmission til kontrolcentral i henhold til reglerne for et forsikringskrævet AIA-anlæg.
Teori: Gennemgang af F&P’s krav til transmissionssystemer. Herunder også forholdsordrer, kontrolcentraler, protokoller og forbindelser.
Gruppeøvelser med programmering og montering af forskellige dobbelt- og trippelbalancerede kredse.
Indgår i elevernes afsluttende praktiske stand opgave, beskrevet i projektoplæg på Learnspace.
Eleverne arbejder i grupper, men vi diskuterer opgaverne i plenum.
Lærlingen kan selvstændigt vejlede, projektere, installere, fejlfinde og udføre service på TV-overvågnings- anlæg samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget.
Teori: Gennemgang af definitioner lovgivning (herunder; TV-overvågningsloven, Straffeloven, lov om vagtvirksomhed), tekniske specifikationer og grundlæggende projektering af TVO anlæg.
Praksis: Måling og beregning på lys. Herunder krav til Lux, og verificering.
Praksis: Installation af PoE kameraer herunder også PT og PTZ. Installation og programmering af HDR herunder motion detection, panorering og dwell time.
Indgår i elevernes afsluttende praktiske stand opgave, beskrevet i projektoplæg på Learnspace.
Der gives støtte og mundtlig feedback på fejlfinding.
Indgår ligeledes i elevernes afsluttende skriftlige projekt samt er en del af den afsluttende mundtlige overhøring.
Lærlingen kan udvælge anlægsdele i korrekt udstyrsklasse fx nøglerør og projektere kablingen herunder PoE.
Teori: Grundlæggende PoE, herunder at lave et power budget.
Teori: Gennemgang af detektortyper, zone principper, programmering og opbygning af et F&P godkendt AIA anlæg.
Praksis: Gruppearbejde omkring detektor typer og detekteringsprincipper.
Opgaver fremlægges af eleverne på klassen i form af et power point oplæg, og videns deler med hinanden.
Der er elev Q&A med den gruppe der fremlægger, med støtte fra underviser.
Lærlingen har kendskab til dør- og låseautomatik samt dørtelefoni med og uden video.
Teori: Gennemgang af mekanisk sikring, med afsæt i sikringskataloget.
Teori om låseenheder (Cylinder, låsekasser og slutblik samt beslag) og nøglebokse, herunder også klassificering.
Fokus på sikringskataloget kapitel 6.
Løbende evaluering og sparring på klassen.
Diskussion i plenum.
Lærlingen kan installere, konfigurere, idriftsætte, servicere og fejlrette på udstyr der indgår i et TCP/IP- netværk og kan sikre høj netværkssikkerhed.
Teori: Gennemgang af grundlæggende principper i TCP/IP netværk, samt konfigurering af aktive enheder.
Praksis: Gruppearbejde med konfigurering af netværkskomponenter.
Løbende evaluering og sparring på klassen.
Lærlingen kan vejlede kunden om trusler og data- og netværkssikkerhed på et TCP/IP-baseret alarm-, sik- rings- og overvågningsanlæg.
Teori: Gennemgang af grundlæggende sikkerheds principper på et TCP/IP netværk.
Løbende evaluering og sparring på klassen.
Lærlingen har kendskab til GDPR og IT-sikkerhed i forbindelse med TV-overvågning, dørtelefoni og alarm- systemer.
Teori: Gennemgang af definitioner og lovgivning, herunder databeskyttelsesloven og persondataforordningen.
Praksis: Fælles fortolkning af relevant lovtekst, vi forholder os til elevernes egne oplevelser og erfaringer, og finder sammen et svar.
Opgaver på klassen – Findes på Learnspace
Løbende evaluering og sparring på klassen.
Opgaver gennemgås i plenum.
Lærlingen kan selvstændigt programmere og foretage målinger, afprøvning og fejlretning på de nævnte typer sikringsanlæg samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.
Teori: Gennemgang af detektortyper, zone principper, programmering og opbygning af et F&P godkendt AIA anlæg.
Gennemgang af teknisk dokumentation over centraludstyr samt brugerinterface og programmering af central.
Vejledninger findes å Learnspace.
Praksis: Der skal installeres og programmeres et AIA anlæg i stand, efter oplæg.
Indgår i elevernes afsluttende praktiske stand opgave, beskrevet i projektoplæg på Learnspace.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
Lærlingen skal gennemføre og bestå de test, der lever op til kravene i Forsikring og Pensions kravspecifika- tion til medarbejdere, der selvstændigt installerer, programmerer, idriftsætter og servicerer AIA-anlæg.
Eleverne skal gennemføre prøven for AMU kursus mål 49668 AIA 1 - Design og installation af anlæg, med bestået resultat.
AMU kursus mål 49668 AIA 1 - Design og installation af anlæg, skal bestås med bestået resultat.
Lærlingen kan udfærdige forskriftsmæssig dokumentation til alle typer anlæg.
Teori: Gennemgang af krav for dokumentation på F&P godkendte anlæg, herunder også installationserklæringen.
Indgår i elevernes afsluttende praktiske stand opgave, beskrevet i projektoplæg på Learnspace.
løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende IT til relevant informationssøgning.
Lærlingen vil igennem teoriundervisning blive bekendt med gældende lovgivning.
løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
Teori: Oplæg på klassen omkring innovation, og EVU’s fortolkning omkring innovativt arbejde.
Integration med andre installationer og intelligente systemer gennemgås i undervisningen.
Praksis: Innovation skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som ved el fagets svendeprøve.
Eleverne udfordres på hele forløbet til at tænke og agere innovativt i sparring med kollegaer og underviser, og vejledes løbende.
Innovation indgår i elevens endelige projekt, og vurderes som på el fagets svendeprøve
Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulets ind- hold.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace.
Diskussion i plenum, løbende evaluering og sparring.
1.6 Design og styring af lys
Mål for undervisningen
Velkommen til modul 1.6 på elektrikeruddannelsen – her begynder vi en rejse ind i design og styring af lys. I løbet af modulet vil du lære noget om begreber indenfor lys, design af lysinstallationer ved anvendelse af Dialux, krav fra blandt andet BR18, DS 12464-1 og EN 1838, verifikation, dagslysstyring og nødbelysning.
Du lærer at installere, programmere, konfigurere og verificerer simple og avancerede løsninger, som lever op til bygning og rummets krav, alt efter anvendelse. Du vil ikke blot kunne lave energieffektive løsninger, men også forstå, hvordan teknologierne kan integreres og styres via åbne og lukkede protokoller såsom Dali og Casambi.
Modulet vil udfordre dig til at finde kreative løsninger, med fokus på kundens krav om komfort og energioptimering.
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftlig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet. Der vil blive givet en afsluttende karakter på 7 skalaen, ud fra parametrene beskrevet i den store blå, Oktober 2024 - jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
Alle læringsmaterialer vil kunne tilgås elektronisk, som udgangspunkt vil der ikke være hard copy versioner tilgængelige.
1.6 Design og styring af lys
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan redegøre for forskellige belysningskategorier fx inden- og udendørs, industriel, kontor og erhverv, samt lystekniske begreber og krav til belysning.
- Lærlingen har kendskab til problemstillinger med EMC/EMI, harmoniske strømme og lækstrømme i PE-lederen, i forbindelse med LED-armaturer, og valg af RCD og gruppeafbrydere m.m.
- Lærlingen kan, ved anvendelse af IT, vælge og beregne belysningsanlæg samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.
- Lærlingen har kendskab til designmuligheder af belysningsarmaturer herunder 3D design og print af prototyper.
- Lærlingen kan udføre belysningsanlæg i forskellige belysningskategorier, som opfylder gældende standarder som fx DS/EN 12646 serien samt kundens og bygningsreglementets krav herunder krav om funktionsafprøvning.
- Lærlingen har kendskab til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for energirigtige belysningsanlæg fx DALI, trådløse løsninger og hybride systemer
- Lærlingen kan vejlede, udvælge og anvende de bedste egnede systemkomponenter til styring og regulering af energioptimerede belysningsanlæg ved såvel renovering og nybygning.
- Lærlingen kan vælge, placere og indstille sensorer og følere ud fra opgaven og gældende love, regler og standarder.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding, indregulering og kvalitetssikring i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen kan vælge, dimensionere og installere belysningsanlæg udført med installationsstikforbindelser.
- Lærlingen kan redegøre for PoE, IoT og døgnrytmebelysning (HCL) og dets anvendelse inden for belysningsanlæg.
- Lærlingen kan montere, installere, idriftsætte og programmere mindre belysningsanlæg indeholdende kablede, trådløse eller hybride lysstyringer samt regulere og omprogrammere eksisterende lysstyringsanlæg.
- Lærlingen har kendskab til love, regler og standarder om flugtvejs- og panikbelysning og udføre installation og vedligeholdelse af sikkerhedsbelysningsanlæg under hensyntagen til bygningers anvendelseskategori.
- Lærlingen kan vejlede, udvælge og dimensionere belysningsanlæg, der skaber den rigtige lysstemning i fx erhverv og bolig fx DALI og DALI 2 med RGB.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre verifikation, måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen kan redegøre for LED-armaturer, LED-lyskilder- og drivere, samt have kendskab til ældre former for belysning som fx lysrør, halogen og fasekompenserede belysningsanlæg.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende it til relevant informationssøgning.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulets indhold.
2.7 Brandtekniske installationer
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen får indsigt og praktisk erfaring i forskellige former for automatsvejsemaskiners funktions- og virkemåde ¿ herunder svejserobot.
- Lærlingen får indgående viden om svejseparametrenes betydning for automatiseret svejsning.
- Lærlingen får erfaring med svejsedataopsamling og dokumentation.
- Lærlingen får færdigheder i at tænke innovativt i forhold til løsninger ved udvælgelse og implementering af automatiserede svejseprocesser.
- Lærlingen kan udvikle og fremstille svejsefixture til forskellige svejseopgaver.
- Lærlingen kan udvise den sikkerhed der skal være omkring automatsvejsemaskiner herunder robotsvejsning.
- Lærlingen orienteres om fremtidsperspektiver indenfor alternative svejsemetoder og udviklingen af fremtidens automatsvejsemaskiner, samt de teknologiske forudsætninger.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Alle moduler afsluttes med et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projekterne er alle opbygget efter samme struktur som den kommende svendeprøve, men er af kortere varighed. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs foreskrifter. Ved at strukturere modulerne efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til netop svendeprøven.
Hovedforløb 1 er adgangsgivende til modulerne og alt afhængig af modulvalg, bliver fag fra hovedforløb 1 inddraget i modulet for så vidt muligt. Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Progression i modulerne:
Eleven kommer på modulerne i rækkefølgen som er foreskrevet af EVUs vejledning "Den store blå"
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
På modul 1.6 arbejder vi med materialer og produkter som bliver anvendt i praksis således, at eleverne har kendskab til de mest gængse komponenter som bliver installeret i elinstallationer.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Modulerne er opbygget således at nogle er adgangsgivende til andre. Dette betyder i praksis at nogle moduler trækker på specifikt indhold fra de adgangsgivende moduler, som er gennemført forinden. Erhvervsrettet innovation går på tværs af samtlige moduler, da dette er en målpind der er gennemgående. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med de afsluttende projekter, skabes der en rød tråd på tværs af modulerne igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
På modulerne bliver der differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurderer hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
-
Inddragelse af grundfag i modulerne
- Matematik: Indgår som en fast del af og som forudsætning for at gennemføre modulerne på alle niveauer. Dette ses fx i forbindelse med dimensionering og spændingsfaldsberegning.
- Engelsk: En stor andel af instruktioner, digitalt materiale mm. fremgår på engelsk. Derfor er det i modulerne både naturligt og nødvendigt at inddrage sproglige kompetencer fra grundfaget engelsk. Dette ses fx i forbindelse med læsning og anvendelse af quickguides.
- Dansk: I forbindelse med at alle moduler afsluttes med en skriftlig rapport inddrages kompetencer fra danskfaget, som fx skriftlig fremstilling, opsætning og opbygning.
- Fysik: Elfaget er bygget på et fundament fra de fysiske grundlove, og derfor inddrages grundfaget fysik kontinuerligt. Som fx Ohms lov, elektromagnetisme, energiberegninger og lystekniske grundbegreber.
- Modul 3.5 (EUX): Eleverne skal i samarbejde med gymnasiet udarbejde et brobygningsprojekt. Dette skal bygge bro mellem gymnasieuddannelsen og erhvervsuddannelse, så de tilsammen udgør EUX. Her kan eleverne selv vælge hvilke grundfag de vil inddrage i det tværfaglige projekt. Link til LUP for EUX findes her: https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683§ion=523
Evaluering og bedømmelse
-
Der gøres indledningsvist opmærksom på at nedenstående beskrivelse går på tværs af alle modulerne.
For alle prøverne på modulerne gælder det, at er er censor tilknyttet. På modul niveau 2 er der ekstern censor på.
Prøverne på modulerne indeholder alle en skriftlig rapport og udfærdigelsen af denne samt bedømmelse heraf lægger sig op ad samme rammemål som beskrevet i Elektrikeruddannelsens svendeprøve (2022).
For nærmere detaljer omkring prøverne på de enkelte moduler kan du læse dette her: https://evu.dk/modulproever/
Læringsaktivitet Modul 1.6 (fagkode 20649) Modul 1.6 Design og styring af lys
Læringsmål
Aktivitet
Feedback/bedømmelseskriterier
- Lærlingen kan redegøre for forskellige belysningskategorier fx inden- og udendørs, industriel, kontor og erhverv samt lystekniske begreber og krav til belysning.
Gennemgang af teori og regler på klassen, herunder intro til DS/HD 12464-1, AT-vejledninger og BR-18 krav.
Gruppearbejde omkring lystekniske grundbegreber.
Opgaver fremlægges på klassen, og suppleres af diskussion i plenum, med feedback.
Målepunktet afprøves i den skriftlige opgave samt den afsluttende mundtlige overhøring på modulet.
- Lærlingen har kendskab til problemstillinger med EMC/EMI, harmoniske strømme og læk strømme i PE-lederen i forbindelse med LED-armaturer og valg af RCD og gruppeafbrydere m.m.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace.
Løbende feedback og sparring.
Der foretages kvalitetssikring ved test.
Det håndværksmæssige indgår i den samlede vurdering af elevens standpunkt på forløbet.
- Lærlingen kan ved anvendelse af IT vælge og beregne belysningsanlæg samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.
Intro til lysberegnings program, samt program til verifikation.
Gruppearbejde med at beregne og projektere en belysningsopgave, på baggrund af en aktuel opgave på uddannelsesstedet.
Der skal udarbejdes et tilbud på belysningsløsningen i grupperne.
Fremlæggelse af de forskellige belysningstilbud på klassen, herunder gennemgang af beregninger, samt diskussion i plenum.
Klassen skal sammen afveje fordele og ulemper ved løsningerne, og skal tage rollen som kunde og vælge en løsning.
Lysberegninger indgår i modulets endelige projekt, og afprøves ligeledes der.
- Lærlingen har kendskab til designmuligheder af belysningsarmaturer herunder 3D-design og print af prototyper.
Oplæg på klassen. Materiale fra videns portal.
Der er i forløbet indlagt løbende Q&A samt feedback.
- Lærlingen kan udføre belysningsanlæg i forskellige belysningskategorier, som opfylder gældende standarder som fx DS/EN 12464 serien samt kundens og bygningsreglementets krav herunder krav om funktionsafprøvning.
Lærlingen vil igennem teoriundervisning blive bekendt med gældende lovgivning.
Der vil på forløbet blive arbejdet med 2 konkrete projekter, hvor teorien afprøves, og kombineres med praktiske opstillinger/installationer.
Der bliver udført verifikation på projekterne.
Læringsmålet vil indgå i lærlingens endelige projekt.
Løbende evaluering og sparring.
Vil indgå i vurderingsgrundlaget for elevens standpunktskarakter.
Det endelige projekt er med til at danne grundlag for eksamenskarakteren.
- Lærlingen har kendskab til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for energirigtige belysningsanlæg fx DALI, trådløse løsninger og hybride systemer.
Teoretisk undervisning i forskellige styrings- og reguleringsteknikker, herunder:
DALI2, Casambi og Ledvance SMART+.
Eleverne vil igennem gruppearbejde og fremlæggelse i plenum selvstændigt arbejde med begreberne.
Ovenstående vil blive suppleret med praktiske installationer i stand opgave.
Fremlæggelse af elevprojekter på klassen, med evaluering og feedback.
Stand vil fagligt bedømt og vurderet med feedback.
- Lærlingen kan vejlede, udvælge og anvende de bedste egnede systemkomponenter til styring og regulering af energioptimerede belysningsanlæg ved såvel renovering og nybygning.
Lærlingene skal i gruppearbejde udarbejde en belysningsløsning, der skal præsenteres som et tilbud på klassen.
Der skal også indgå økonomiske betragtninger og estimeringer af materiale og tidsforbrug.
Gennemgang af cases.
Der vil blive evalueret, og givet feedback på alle projekter.
Projekterne skal præsenteres på klassen, og holdene skal agere såvel sælger som køber.
Sammen vælges den ”bedste”løsning.
- Lærlingen kan vælge, placere og indstille sensorer og følere ud fra opgaven og gældende love, regler og standarder.
Lærlingen vil igennem teoriundervisning blive bekendt med gældende lovgivning.
Eleverne skal bla. lave en installation med NIKO sensorer, Casambi og DALI dagslysstyring i deres praktiske projekt.
Løbende evaluering og sparring.
Vil indgå i vurderingsgrundlaget for elevens standpunktskarakter.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding, indregulering og kvalitetssikring i for- hold til modulets indhold.
Praktiske måleøvelser vil indgå i teoriundervisningen, herunder målinger på flicker, lys niveauer og refleksioner.
Der udføres også verifikation på en belysningsløsning.
Løbende evaluering og sparring.
- Lærlingen kan vælge, dimensionere og installere belysningsanlæg udført med installations- stikforbindelser.
Repetition af dimensionering. Med særlig fokus på belysning, og de udfordringer de giver.
Løbende evaluering og sparring.
- Lærlingen kan redegøre for PoE, IoT og døgnrytmebelysning (HCL) og dets anvendelse in- den for belysningsanlæg.
Teori gennemgang omkring PoE og IoT på klassen. Undervisningsmaterialer tilgængelige på Learnspace.
Efter kort oplæg arbejdes der i grupper selvstændigt med opgaver omkring HCL (Human Centric Lighting) ud fra et opgaveoplæg.
Der udarbejdes en PowerPoint præsentation, der fremlægges på klassen.
Der gives feedback på projektet.
- Lærlingen kan montere, installere, idriftsætte og programmere mindre belysningsanlæg indeholdende kablede, trådløse eller hybride lysstyringer samt regulere og om programmere eksisterende lysstyringsanlæg.
Eleverne skal lave en installation med NIKO sensorer, Casambi, Ledvance SMART+ og DALI dagslysstyring i deres praktiske projekt.
Der indgår bla. HCL, diverse spot, LED strips, minispot, 300*300 armaturer.
Projektet udføres ud fra projektoplæg samt elevernes egne fortolkninger og innovation.
Løbende evaluering og sparring.
Vil indgå i vurderingsgrundlaget for elevens standpunktskarakter.
- Lærlingen har kendskab til love, regler og standarder om flugtvejs- og panikbelysning og udfører installation og vedligeholdelse af sikkerhedsbelysningsanlæg under hensyntagen til bygningers anvendelseskategori.
Gennemgang af relevante love og regler fra BR18, EN1838, DS202, DS/HD 12464-1 og DS/HD 60364.
Oplæg fra Exit Zone, med gennemgang af cases, samt projekteringsopgave.
Diskussion i plenum, og evaluering og gennemgang af projekteringsopgave.
- Lærlingen kan vejlede, udvælge og dimensionere belysningsanlæg, der skaber den rigtige lysstemning i fx erhverv og bolig fx DALI og DALI 2 med RGB.
Belysningsløsninger arbejdes med både teoretisk og praktisk på modulet.
Indgår som en del af elevernes præsentationer samt er en del af den praktiske opgave i stand.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre verifikation, måling, fejlfinding og kvalitetssikring i for- hold til modulets indhold.
Gennemgang af reglerne omkring verifikation, herunder krav fra BEK 1082, DS/HD 60364 kapitel 6 og BEK 725.
Der udføres eftersyn, verifikation og rapportering på elevernes praktiske opgave (stand).
Gennemgang af reglerne omkring verifikation på belysningsanlæg, samt praktiske øvelser der understøtter teoriundervisningen.
Fejlfinding afprøves i stand opgaven.
Skal indgå som en del af elevernes endelige projekt, og forventes at kunne demonstreres ved overhøring.
- Lærlingen kan redegøre for LED-armaturer, LED-lyskilder og -drivere samt har kendskab til ældre former for belysning som fx lysrør, halogen og fasekompenserede belysningsanlæg.
Teorigennemgang på klassen.
LED installationer laves i stande.
Halogen, natrium og lysrørs armaturer vises på klassen, og tilsluttes.
Diverse målinger foretages for at illustrere teorien.
Gennemgang på klassen. Spørgsmål besvares løbende.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i for- hold til modulets indhold.
Teori: Oplæg på klassen omkring innovation, og EVU’s fortolkning omkring innovativt arbejde.
Integration med andre installationer og intelligente systemer gennemgås i undervisningen.
Praksis: Innovation skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som ved el fagets svendeprøve.
Eleverne udfordres på hele forløbet til at tænke og agere innovativt i sparring med kollegaer og underviser, og vejledes løbende.
Innovation indgår i elevens endelige projekt, og vurderes som på el fagets svendeprøve.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulets indhold samt anvende IT til relevant informationssøgning.
Relevante love, regler og standarder gennemgås under modulforløbet.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulets indhold.
Teorigennemgang på klassen. Undervisningsmaterialer tilgængelige på Learnspace
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
2.9 Avanceret fejlfinding, elektrisk støj og termografering
Mål for undervisningen
Velkommen til modul 2.9 på elektrikeruddannelsen – De emner vi kommer omkring på modulet er:
Generel fejlfinding.
Varmelære / termografi.
EMC/EMI.
Spændingskvalitet.
Sammen dykker vi ned i de ovenstående emner, hvor bliver klædt på til at kunne udføre generel og avancerede fejlfinding i elinstallationer. Vi kommer omkring THD, EMC/EMI, spændingskvalitet, transienter mv. og hvordan de påvirker vores installation samt hvad vi som elektriker kan gøre for at udbedre disse fejl ved hjælp af fx filter, diverse komponenter, samt vedligeholdelse af installationer. Termografering kommer til udtryk i både fejlfinding og vedligeholdelse.
Modulet vil udfordre dig til at finde kreative løsninger, med fokus på kundens krav om komfort og energioptimering.
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftlig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet. Der vil blive givet en afsluttende karakter på 7 skalaen, ud fra parametrene beskrevet i den store blå, Oktober 2024 - jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
2.9 Avanceret fejlfinding, elektrisk støj og termografering
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til betydningen af og problematikken ved frekvens, kortvarige over- og underspændinger, flimmer/flicker, startstrømme, transienter, statisk elektricitet, lækstrømme m.m.
- Lærlingen har kendskab til asymmetri, balanceret forbrug (Load balancing) og fasefordeling og deres påvirkning på fx spændingsfald og kortslutningsniveauer.
- Lærlingen har kendskab til forskellige måleinstrumenter, produkter til dataopsamling og elkvalitets analysatorer m.m.
- Lærlingen har kendskab til infrarød termografi og infrarød målingsteknologi og kan anvende denne til at påvise almindeligt forekommende fejl i en elektrisk installation.
- Lærlingen kan redegøre for harmoniske- og overharmoniske spændinger- og strømme og årsagen til dem samt medvirke til løsningsforslag for at minimere disse.
- Lærlingen kan ved anvendelse af måleteknik og data, optimere bygningers elinstallationer og elektriske brugsgenstande, med henblik på forbedring af elkvalitet og reduktion af elektrisk støj.
- Lærlingen kan anvende sin systemforståelse og kendskab til den elektriske installation i forbindelse med fejlfindingsopgaver.
- Lærlingen kan anvende elkvalitets analysatorer og foretage almindelig fejlfinding/analyse med udgangspunkt i de indsamlede data.
- Lærlingen kan løse konstaterede fejl fx fejl på materiel, installationens opbygning mm.
- Lærlingen kan med udgangspunkt i analyseret data, komme med forslag til energieffektivisering af installationen.
- Lærlingen kan udarbejde rapport og vejlede kunden til en optimeret løsning ved hjælp af måleteknisk analyseudstyr i forhold til elektrisk støj, elkvalitet og termografering ved elinstallationer og elektriske brugsgenstande.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.
- Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
- Lærlingen kan, inden påbegyndelse af opgaven, inddrage dokumentation og brugerinformation, i risikovurdering og planlægning af fejlfindingsopgaven.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulet herunder el-sikkerhedsmæssige forhold ved fejlfinding.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Alle moduler afsluttes med et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projekterne er alle opbygget efter samme struktur som den kommende svendeprøve, men er af kortere varighed. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs foreskrifter. Ved at strukturere modulerne efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til netop svendeprøven.
Hovedforløb 1 er adgangsgivende til modulerne og alt afhængig af modulvalg, bliver fag fra hovedforløb 1 inddraget i modulet for så vidt muligt. Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Progression i modulerne:
Eleven kommer på modulerne i rækkefølgen som er foreskrevet af EVUs vejledning "Den store blå"
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
På modul 2.9 arbejder vi med materialer og produkter som bliver anvendt i praksis således, at eleverne har kendskab til de mest gængse komponenter som bliver installeret i elinstallationer.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Modulerne er opbygget således at nogle er adgangsgivende til andre. Dette betyder i praksis at nogle moduler trækker på specifikt indhold fra de adgangsgivende moduler, som er gennemført forinden. Erhvervsrettet innovation går på tværs af samtlige moduler, da dette er en målpind der er gennemgående. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med de afsluttende projekter, skabes der en rød tråd på tværs af modulerne igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
På modulerne bliver der differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurderer hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
-
Inddragelse af grundfag i modulerne
- Matematik: Indgår som en fast del af og som forudsætning for at gennemføre modulerne på alle niveauer. Dette ses fx i forbindelse med dimensionering og spændingsfaldsberegning.
- Engelsk: En stor andel af instruktioner, digitalt materiale mm. fremgår på engelsk. Derfor er det i modulerne både naturligt og nødvendigt at inddrage sproglige kompetencer fra grundfaget engelsk. Dette ses fx i forbindelse med læsning og anvendelse af quickguides.
- Dansk: I forbindelse med at alle moduler afsluttes med en skriftlig rapport inddrages kompetencer fra danskfaget, som fx skriftlig fremstilling, opsætning og opbygning.
- Fysik: Elfaget er bygget på et fundament fra de fysiske grundlove, og derfor inddrages grundfaget fysik kontinuerligt. Som fx Ohms lov, elektromagnetisme, energiberegninger og lystekniske grundbegreber.
- Modul 3.5 (EUX): Eleverne skal i samarbejde med gymnasiet udarbejde et brobygningsprojekt. Dette skal bygge bro mellem gymnasieuddannelsen og erhvervsuddannelse, så de tilsammen udgør EUX. Her kan eleverne selv vælge hvilke grundfag de vil inddrage i det tværfaglige projekt. Link til LUP for EUX findes her: https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683§ion=523
Evaluering og bedømmelse
-
Der gøres indledningsvist opmærksom på at nedenstående beskrivelse går på tværs af alle modulerne.
For alle prøverne på modulerne gælder det, at er er censor tilknyttet. På modul niveau 2 er der ekstern censor på.
Prøverne på modulerne indeholder alle en skriftlig rapport og udfærdigelsen af denne samt bedømmelse heraf lægger sig op ad samme rammemål som beskrevet i Elektrikeruddannelsens svendeprøve (2022).
For nærmere detaljer omkring prøverne på de enkelte moduler kan du læse dette her: https://evu.dk/modulproever/
22282 Modul 2.9 Avanceret fejlfinding, måleteknik, elkvalitet og elektrisk støj
Læringsmål
Aktivitet
Feedback/bedømmelseskriterier
1) Lærlingen har kendskab til betydningen af og problematikken ved frekvens, kortvarige over- og under-spændinger, flimmer/flicker, startstrømme, transienter, statisk elektricitet, lækstrømme m.m.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace.
evt. ekstern underviser fra Schneider. Besøg på DEIF
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
2) Lærlingen har kendskab til asymmetri, balanceret forbrug (Load balancing) og fasefordeling og deres påvirkning på fx spændingsfald og kortslutningsniveauer.
Gennemføre praktiske opgaver i grupper, samt grupperne fremlægger deres målinger, skemaer og erfaringer i klassen.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
3) Lærlingen har kendskab til forskellige måleinstrumenter, produkter til dataopsamling og elkvalitets analysatorer m.m.
Måleinstrumenterne bliver brugt på Måletekniske øvelser på gruppeopgaverne osv.
Løbende evaluering og sparring.
Vil indgå i vurderingsgrundlaget for elevens standpunktskarakter.
4) Lærlingen har kendskab til infrarød termografi og infrarød målingsteknologi og kan anvende denne til at påvise almindeligt forekommende fejl i en elektrisk installation.
Oplæg på klassen omkring termografering. Gennemgang af regler, love og måleteknik.
Øvelser med termografering på forskellige emner på skolen.
Løbende evaluering og sparring.
5) Lærlingen kan redegøre for harmoniske- og overharmoniske spændinger- og strømme og årsagen til dem samt medvirke til løsningsforslag for at minimere disse.
Oplæg på klassen, samt oplæg fra Steen Jørgensen Schneider.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
6) Lærlingen kan ved anvendelse af måleteknik og data, optimere bygningers elinstallationer og elektriske brugsgenstande, med henblik på forbedring af elkvalitet og reduktion af elektrisk støj.
Gennemføre praktiske opgaver i grupper, samt grupperne fremlægger deres målinger af Spændingskvalitet, harmoniske og overharmoniske strømme, samt spændingerne ved hjælp af skemaer og erfaringer i klassen.
Løbende evaluering og sparring.
7) Lærlingen kan anvende sin systemforståelse og kendskab til den elektriske installation i forbindelse med fejlfindingsopgaver.
Eleverne laver samlet en Stand i grupperne, som indeholder almindelige boliginstallationer. Derefter laver gruppen en fejl i standen, og bytter med en af de andre grupper, som så skal finde fejlen.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
8) Lærlingen kan anvende elkvalitets analysatorer og foretage almindelig fejlfinding/analyse med udgangspunkt i de indsamlede data.
Eleverne skal lave Test og Verifikation af deres installationer i deres stande.
Løbende evaluering og sparring.
Vil indgå i vurderingsgrundlaget for elevens standpunktskarakter.
9) Lærlingen kan løse konstaterede fejl fx fejl på materiel, installationens opbygning mm.
Eleverne laver samlet en Stand i grupperne, som indeholder almindelige boliginstallationer. Derefter laver gruppen en fejl i standen, og bytter med en af de andre grupper, som så skal finde fejlen.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
10) Lærlingen kan med udgangspunkt i analyseret data, komme med forslag til energieffektivisering af installationen.
En rapport udarbejdes i forbindelse med deres afsluttende projekt hvor dette punkt indgår.
Løbende evaluering og sparring. Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
Indgår som grundlag for karakterer.
11) Lærlingen kan udarbejde rapport og vejlede kunden til en optimeret løsning ved hjælp af måleteknisk analyseudstyr i forhold til elektrisk støj, elkvalitet og termografering ved elinstallationer og elektriske brugsgenstande.
En rapport udarbejdes i forbindelse med deres afsluttende projekt hvor dette punkt indgår.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport. Indgår som grundlag for karakterer.
12) Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.
Lærlingen skal selvstændigt, med støtte, kunne informationssøge i relevante standarder og love.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
13) Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
Korrekt fagterminologi skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som svendeprøven.
Løbende evaluering og sparring, hvor der forventes korrekt brug af fagterminologi til den mundtlige overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
14) Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til modulets indhold.
Innovation skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som svendeprøven.
Eleverne udfordres på hele forløbet til at tænke og agere innovativt i sparring med kollegaer og underviser, og vejledes løbende.
Innovation indgår i elevens endelige projekt, og vurderes som på el fagets svendeprøve.
15) Lærlingen kan, inden påbegyndelse af opgaven, inddrage dokumentation og brugerinformation, i risikovurdering og planlægning af fejlfindingsopgaven.
Gennemgang af teori med udgangspunkt i undervisningsmateriale
Skal indgå som en del af elevernes endelige projekt, og forventes at kunne demonstreres ved overhøring.
16) Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for modulet herunder el-sikkerhedsmæssige forhold ved fejlfinding.
Repetition af arbejde på eller nær spænding 48567, som er relevant for fejlfinding.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
3.5 Energieffektivisering af bygningers energi og el-anlæg
Mål for undervisningen
Velkommen til modul 3.5 på elektrikeruddannelsen – De emner vi kommer omkring på modulet er:
Energitendenser
CTS/BMS
Solceller
Vindmøller
Lagring af energi
Varmepumper
Økonomi samt Energioptimering og renovering
Power-to-X
Sammen dykker vi ned i de ovenstående emner, hvor i bliver klædt på til nutidens og fremtidens energiløsninger og hvordan man installere, optimere, fejlfinde og idriftsætter elektriske anlæg.
Modulet vil udfordre dig til at finde kreative løsninger, med fokus på kundens krav om komfort og energioptimering.
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftlig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet. Der vil blive givet en afsluttende karakter på 7 skalaen, ud fra parametrene beskrevet i den store blå, Oktober 2024 - jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
3.5 Energieffektivisering af bygningers energi og el-anlæg
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan anvende, kombinere og vurdere problemstillinger om energi- og miljøpolitik og -teknologi lokalt, nationalt og globalt.
- Lærlingen kan redegøre for og formidle udviklingstendenser inden for energiløsninger ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller.
- Lærlingen kan projektere, installere, montere, programmere og energioptimere på eksisterende anlæg og installationer, herunder kunne vejlede slutbrugeren om drift og vedligehold.
- Lærlingen kan identificere og opstille besparelsespotentialer på eksisterende energi-anlæg og installationer i boliger og andre bygninger.
- Lærlingen kan anvende energitekniske beregninger og værktøjer i forbindelse med energioptimering, herunder kunne udarbejde en bygnings energiramme.
- Lærlingen kan vurdere alternative energikilder som mulighed for at ændre eller supplere den eksisterende energiforsyning.
- Lærlingen kan redegøre for hvorledes CTS og BMS indgår i bygningers samlede overvågning og styring/regulering.
- Lærlingen kan redegøre for de nyeste teknologier, metoder og produkter inden for energiteknologi.
- Lærlingen kan installere og programmere på energitekniske installationer og anlæg ud fra dokumentation og brugerønsker.
- Lærlingen kan foretage el-teknisk tilslutning og indregulering af varmepumper, solceller og husstandsvindmøller.
- Lærlingen har kendskab til lagring af energi.
- Lærlingen kan vejlede kunden om valg af anlægstype i forhold til økonomi, tilbagebetalingstid, levetid og miljøpåvirkning.
- Lærlingen har kendskab til projektering og udførelse af klima- og energianlæg.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.
- Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Alle moduler afsluttes med et projekt, hvor eleverne viser at de opfylder fagets målpinde. Projekterne er alle opbygget efter samme struktur som den kommende svendeprøve, men er af kortere varighed. Her er der særligt fokus på innovative arbejdsprocesser efter EVUs foreskrifter. Ved at strukturere modulerne efter denne projektorienteret arbejdsmåde, er hensigten at klæde eleverne på til netop svendeprøven.
Hovedforløb 1 er adgangsgivende til modulerne og alt afhængig af modulvalg, bliver fag fra hovedforløb 1 inddraget i modulet for så vidt muligt. Kommunikationsnetværk, måleteknik og dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed samt introduktion til innovativt projektarbejde er gennemgående temaer som går igen i større eller mindre grad på alle modulerne.
Progression i modulerne:
Eleven kommer på modulerne i rækkefølgen som er foreskrevet af EVUs vejledning "Den store blå"
Praksisrelation
Fokus i undervisningen er, at eleverne lærer principper fremfor produkter således, at de i praktikken kan håndtere opgaver på udstyr, forskelligt fra dét, de arbejder med på skolen. Med andre ord fokuseres der på at klæde eleverne godt på teoretisk for at kunne anvende teknologier og principper i praktikperioden.
På modul 3.5 arbejder vi med materialer og produkter som bliver anvendt i praksis således, at eleverne har kendskab til de mest gængse komponenter som bliver installeret i elinstallationer.
Ved afslutning af modulerne gøres eleverne opmærksomme på de vejledende oplæringsmål, således eleverne anspores til at opsøge relevante opgaver i praktikvirksomheden.
Tværfaglighed:
Modulerne er opbygget således at nogle er adgangsgivende til andre. Dette betyder i praksis at nogle moduler trækker på specifikt indhold fra de adgangsgivende moduler, som er gennemført forinden. Erhvervsrettet innovation går på tværs af samtlige moduler, da dette er en målpind der er gennemgående. Ved at anvende innovative arbejdsprocesser i forbindelse med de afsluttende projekter, skabes der en rød tråd på tværs af modulerne igennem hele uddannelsen.
Differentiering:
På modulerne bliver der differentieret på rigtig mange forskellige måder, både hvad angår planlægning af specifikke læringsaktiviteter, opgaver, evaluering og feedback samt indhold i forhold til at tilgodese elevernes individuelle forskellige behov og forudsætninger samtidig med at tilgodese dem som fagligt fællesskab, bl.a. ved gruppearbejde i videst muligt omfang.
Eksempelvis kan underviseren anvise udstyr såfremt eleven ikke kan vurderer hvilket egner sig bedst til en given opgave, herved flyttes det taksonomiske niveau ned fra vurderer til anvende.
Der differentieres også med mere komplekse opgaver/problemstillinger til elever der kan have gavn af ekstra udfordringer. f.eks. ved at stille øgede krav til teknologiske og innovative løsninger.
- Inddragelse af grundfag i modulerne
- Matematik: Indgår som en fast del af og som forudsætning for at gennemføre modulerne på alle niveauer. Dette ses fx i forbindelse med dimensionering og spændingsfaldsberegning.
- Engelsk: En stor andel af instruktioner, digitalt materiale mm. fremgår på engelsk. Derfor er det i modulerne både naturligt og nødvendigt at inddrage sproglige kompetencer fra grundfaget engelsk. Dette ses fx i forbindelse med læsning og anvendelse af quickguides.
- Dansk: I forbindelse med at alle moduler afsluttes med en skriftlig rapport inddrages kompetencer fra danskfaget, som fx skriftlig fremstilling, opsætning og opbygning.
- Fysik: Elfaget er bygget på et fundament fra de fysiske grundlove, og derfor inddrages grundfaget fysik kontinuerligt. Som fx Ohms lov, elektromagnetisme, energiberegninger og lystekniske grundbegreber.
- Modul 3.5 (EUX): Eleverne skal i samarbejde med gymnasiet udarbejde et brobygningsprojekt. Dette skal bygge bro mellem gymnasieuddannelsen og erhvervsuddannelse, så de tilsammen udgør EUX. Her kan eleverne selv vælge hvilke grundfag de vil inddrage i det tværfaglige projekt. Link til LUP for EUX findes her: https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683§ion=523
Evaluering og bedømmelse
-
Der gøres indledningsvist opmærksom på at nedenstående beskrivelse går på tværs af alle modulerne.
For alle prøverne på modulerne gælder det, at er er censor tilknyttet. På modul niveau 2 er der ekstern censor på.
Prøverne på modulerne indeholder alle en skriftlig rapport og udfærdigelsen af denne samt bedømmelse heraf lægger sig op ad samme rammemål som beskrevet i Elektrikeruddannelsens svendeprøve (2022).
For nærmere detaljer omkring prøverne på de enkelte moduler kan du læse dette her: https://evu.dk/modulproever/
21677 Modul 3.5 Energieffektivisering af bygningers energi og elanlæg
Læringsmål
Aktivitet
Feedback/bedømmelseskriterier
1) Lærlingen kan anvende, kombinere og vurdere problemstillinger om energi- og miljøpolitik samt -teknologi lokalt, nationalt og globalt.
Gennemgang af teori på klassen.
Eleverne skal i grupper undersøge problemstillinger om energi- og miljøpolitik samt -teknologi lokalt, nationalt og globalt. Afrundes med en præsentation af deres fund, samt diskussion i plenum om løsningsforslag til disse problematikker.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
2) Lærlingen kan redegøre for og formidle udviklingstendenser inden for energiløsninger ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i fremtidens elnet set i forhold til Europa kommissionens krav og Energinet Danmarks forventninger.
Besøg til Energimuseet i Tange.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
3) Lærlingen kan projektere, installere, montere, programmere og energioptimere på eksisterende anlæg og installationer herunder vejlede slutbrugeren om drift og vedligehold.
Teoretisk og praktisk gennemgang og øvelse med de anlæg til rådighed på skolen; solceller, varmepumpe.
Beregninger i klassen hvor vi forholder os til ”Power to grid” som gruppearbejde og præsentation i klassen.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
4) Lærlingen kan identificere og opstille besparelsespotentialer på eksisterende energianlæg og installationer i boliger og andre bygninger.
Gennemgang af teori om konvertering af energikilder.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
5) Lærlingen kan anvende energitekniske beregninger og værktøjer i forbindelse med energioptimering herunder udarbejde en bygnings energiramme.
Gennemgang af teori på klassen. Oplæg om ”Sunny web design”
Løbende evaluering og sparring.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
6) Lærlingen kan vurdere alternative energikilder som mulighed for at ændre eller supplere den eksisterende energiforsyning.
Gennemgang af teori på klassen.
Besøg til Energimuseet i Tange.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
7) Lærlingen kan redegøre for, hvorledes CTS og BMS indgår i bygningers samlede overvågning og styring/regulering.
Gennemgang af teori på klassen.
Gennemgang og diskussion i plenum.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
8) Lærlingen kan redegøre for de nyeste teknologier, metoder og produkter inden for energiteknologi.
Gennemgang af teori på klassen.
Besøg til Energimuseet i Tange.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
Løbende evaluering og sparring.
9) Lærlingen kan installere og programmere på energitekniske installationer og anlæg ud fra dokumentation og brugerønsker.
Gennemgang af teori på klassen. Oplæg om ”Sunny web design”
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
10) Lærlingen kan foretage elteknisk tilslutning og indregulering af varmepumper, solceller og husstandsvind-møller.
Teoretisk og praktisk gennemgang og øvelse med de anlæg til rådighed på skolen; solceller, varmepumpe.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
11) Lærlingen har kendskab til lagring af energi.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace.
Løbende evaluering og sparring.
Gennemgang og diskussion i plenum.
12) Lærlingen kan vejlede kunden om valg af anlægstype i forhold til økonomi, tilbagebetalingstid, levetid og miljøpåvirkning.
Gennemgang af teori på klassen med udgangspunkt i undervisningsmateriale på Learnspace.
Oplæg om ”Sunny web design” hvor økonomi og rentabilitet indgår.
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
13) Lærlingen har kendskab til projektering og udførelse af klima- og energianlæg.
Gennemgang af teori på klassen. Oplæg om ”Sunny web design”
Indgår i elevernes skriftlige afsluttende rapport og mundtlige overhøring i forbindelse med det afsluttende projekt.
14) Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.
Praktiske måleøvelser vil indgå i teoriundervisningen.
Løbende evaluering og sparring.
15) Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende IT til relevant informationssøgning.
Lærlingen skal selvstændigt, med støtte, kunne informationssøge i relevante standarder og love.
Løbende evaluering og sparring, men afprøves endeligt i modulets afsluttende projekt, stand og overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
16) Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
Korrekt fagterminologi skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som svendeprøven.
Løbende evaluering og sparring, hvor der forventes korrekt brug af fagterminologi til den mundtlige overhøring.
Indgår som grundlag for karakterer.
17) Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.
Innovation skal indgå i projektet eleven udarbejder, efter samme rammer som svendeprøven.
Eleverne udfordres på hele forløbet til at tænke og agere innovativt i sparring med kollegaer og underviser, og vejledes løbende.
Innovation indgår i elevens endelige projekt, og vurderes som på el fagets svendeprøve.