Indeværende lokale undervisningsplan beskriver GF2 på elektronikfagteknikeruddanelsen ved Mercantec. 

Varigheden af GF2 strækker sig over 20 uger  med 700  lektioner i alt.

Eleven vil opnå komptancer indenfor følgende emne. 

Kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau

- Eleven kan udføre lodning med almindelige og varmluftbaserede loddekolber til lodning/udlodning af SMD/HMD-komponenter samt vurdere loddekvaliteten ud fra IPC standardens klasse 1.

- Eleven kan udføre målinger på elektroniske komponenter samt elektroniske kredsløb og afgøre om ukomplicerede sammensatte kredsløb fungerer tilfredsstillende.

- Eleven kan udføre enkle AC- og DC-beregninger på elektroniske og elektriske kredsløb inden for branchen ved anvendelse af Ohms lov og effektformlen på kombinationer af modstande, kondensatorer samt spoler i serie og parallel.

- Eleven kan foretage opsætning af Switche, Routere m.v. i et LAN netværk og i den forbindelse anvende sin viden om LAN-relaterede netværksbegreber, -modeller, -komponenter og -protokoller samt WAN-baserede netværk, it-sikkerhed og WLAN.

- Eleven kan medvirke ved fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante værktøjer på et LAN netværk.

- Eleven kan redegøre for typer, virkemåde og anvendelse af generativ kunstig intelligens i overensstemmelse med gældende regler for GDPR og datasikkerhed inden for uddannelsens jobområde.

Kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau

- Eleven kan redegøre for digitaltekniske grundbegreber og udføre kontrol og vurdering af data på digitale kredsløb under anvendelse af måleinstrumenter.

- Eleven kan begrunde og udføre korrekt ESD håndtering af elektroniske komponenter, herunder printkort og apparater på baggrund af viden om ESD (Electro Static Discharge).

- Eleven kan anvende, vurdere og vælge mellem måleinstrumenter eller digitale testsystemer til fejlsøgning og kontrol på elektroniske kredsløb.

- Eleven kan udføre fejlfinding på modulniveau i elektronikapparater og elektroniksystemer ved anvendelse af håndværktøjer, blok- og detaljediagrammer, måleinstrumenter samt anden teknisk dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog.

- Eleven kan redegøre for sikkerhedsregler i forbindelse med arbejdsopgaver på elektroniske apparater og systemer.

- Eleven kan udføre fysisk fejlfinding og fejlretning på netværket i form af lokalisering og udskiftning af defekte stik og i den forbindelse anvende sin viden om fejlfindingsmetoder og værktøjer, herunder multimeter og kabeltester.

- Eleven kan anvende viden om servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre god kundeservice internt som eksternt og medvirke i arbejdstilrettelæggelse og planlægning af eget arbejde.

Gennemførte grundfag

- Fysik på E-niveau, bestået.

- Matematik på E-niveau, bestået.

Opnåede certifikater eller lignende

- Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.

- Elementær brandbekæmpelse, jf. Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.

- Personlig sikkerhed ved arbejde med Epoxy og isocyanater, jf. Arbejdstilsynets regler.

Adgangskrav til skoleundervisning i eux-hovedforløbet

- Dansk på C-niveau

- Engelsk på C-niveau

- Samfundsfag på C-niveau

- Matematik på C-niveau

- Fysik på C-niveau

- Teknologi på C-niveau

Gennemførelse af fag i grundforløbets dele for eux-elever

Følgende fag skal gennemføres i grundforløbets 1. del:

• - Dansk: 2,5 uger
• - Engelsk: 3 uger
• - Samfundsfag: 2,5 uger

Følgende fag skal gennemføres i grundforløbets 2. del:

• - Matematik: 4 uger
• - Fysik: 2 uger
• - Teknologi: 2 uger

Karakterkrav for eux-elever

Hvis der i stk. 4 er fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav også for eux-elever og lærlinge på det påkrævede niveau, uanset eventuelle forskelle mellem niveauer.

Måloversigt for – Grundforløb Elektronikfagtekniker

Personlige og sociale kompetencer

Eleven opnår kompetencer inden for:
- Etablering og vedligeholdelse af positive sociale relationer
- Effektivt samarbejde i faglige og praktiske sammenhænge
- God opførsel og respektfuld adfærd over for kolleger og samarbejdspartnere

Analog teknik

Komponentkendskab og virkemåde

Eleven opnår viden om funktion og anvendelse af:
- Modstande
- Potentiometre
- LDR (Light Dependent Resistor)
- NTC- og PTC-modstande
- Effektmodstande

Elektriske love og beregninger

Eleven lærer at:
- Anvende Ohm’s lov
- Beregne modstand i serie-, parallel- og blandede forbindelser
- Anvende Kirchhoffs love:
  - Strømloven
  - Spændingsloven

Aktive og passive komponenter

Eleven opnår forståelse for:
- Transistorens virkemåde ved DC (primært NPN, kort introduktion til PNP)
- Kondensatorens funktion ved DC og AC:
  - RC-led og tidskonstant (op- og afladning)
  - Udglatning af DC og rippelspænding
  - Reaktans ved AC (hvis tiden tillader det)

Operationsforstærkere

Eleven lærer at:
- Forstå og anvende forskellige grundkoblinger
- Beregne forstærkningen

Transformatorer

Eleven opnår viden om:
- Forskellige transformator-typer
- Udførelse af simple beregninger

Dioder

Eleven lærer funktion og anvendelse af:
- Standard dioder
- Zenerdioder
- Ensretterkredsløb
- Lysdioder (LED)
- Fotodioder

Måleteknik

Eleven opnår kompetence i brug af:
- Multimeter
- Oscilloskop
- Andre relevante måleinstrumenter til fejlfinding og analyse

Digitalteknik

Talsystemer

Eleven opnår forståelse for:
- Binære og andre relevante talsystemer i digital elektronik

Komponentkendskab og funktion

Eleven lærer virkemåde og anvendelse af:
- Logiske porte (gates) og tilhørende sandhedstabeller
- Flip-flops og tilhørende sandhedstabeller
- Tællere og registre

• Helhedsorientering:

  Undervisningen gennemføres som en opgavestyret proces, hvor der veksles mellem praksis og teori i fastlagte overordnede temaer. Gennem forløbet lægges der op til en større selvstændighed hos eleverne således, at de på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og projektorienteret.

  Undervisningen vil særligt inddrage færdigheder fra grundfagene matematik og fysik løbende.

  Der vil være teoretiske oplæg fra læreren løbende gennem hele forløbet. Der vil være en vekselvirkning mellem gruppearbejde og individuelle opgaver, for at udvikle både selvstændighed og evne til samarbejde. Gruppernes sammensætning vil skifte under forløbet.  De praktiske opgaver foregår i et åbent miljø, hvor der er adgang til lærerhjælp fra de tilstedeværende lærere. Igennem forløbet udarbejder eleverne notater, opgavebesvarelser og andet dokumentation som samles i en portfolio efter eget valg. Her samles temaerne altså, således portfolioen fungerer som samling på hele forløbet.

  Individuelle opgaver, rapportskrivning samt evt. læsning kan foregå som hjemmearbejde i tæt dialog med underviseren.

   

  Praksisrelation

  Igennem hele forløbet bestræber vi os på at tage udgangspunkt i de teoretiske oplæg, for derefter at påvise indholdet i praksis. I flere tilfælde vil der også forekomme simulation af teori inden udførelse i praksis. På denne måde forsøger vi i undervisningen at skabe bro mellem teori og praksis ved at gøre det teoretiske/abstrakte mere konkret og synligt for eleverne. 

  Der arbejdes løbende med komponentforståelse både i den teoretiske undervisning, men ligeledes i praksis.
  

   

   

  Tværfaglighed:

   

  Den tværfaglige undervisning udspiller sig primært i sammenhæng med grundfagene. Eksempelvis inddrages engelsk på flere forskellige måder idet en stor del af undervisningsmaterialet forefindes på engelsk. Engelskundervisningen tilstræber at inddrage fagfaglige dele i grundfagsundervisningen. På denne måde skabes der relevans i grundfaget.

  
  

  Differentiering:

  Typer af aktiviteter:

   

  • Læreroplæg med tilhørende klassedialog

  Læreroplæggene centrerer sig primært om det teoretiske indhold og disse tager udgangspunkt i multimodalt undervisningsmateriale som fx pps, tegne på tavlen, videoer mm. Det tilstræbes at skabe klassedialoger i løbet af undervisningen, så eleverne er aktive.

   

  • Beregningsopgaver

  Eleverne arbejder med beregningsopgaver individuelt, og sidder ofte i en gruppe hvor de kan arbejde parallelt sammen. Grupperne sammensættes primært af underviseren og kan variere fra gang til gang. På denne måde tilstræbes det at varierer sammensætningerne i forhold til niveau, sociale forhold samt indhold.

   

  • Simuleringsopgaver

  Eleverne arbejder med beregningsopgaver individuelt, og sidder ofte i en gruppe hvor de kan arbejde parallelt sammen. Grupperne sammensættes primært af underviseren og kan variere fra gang til gang. På denne måde tilstræbes det at varierer sammensætningerne i forhold til niveau, sociale forhold samt indhold.

   

  • Praktisk påvisning (forsøg) af teori

  Her arbejdes der med at motivere eleverne til at være nysgerrige og afprøve deres teser, også udover de stillede opgaver. På denne måde får eleverne mulighed for at arbejde mere individuelt i forhold til deres fordybelsesområder og forskellige faglige niveauer. Indirekte arbejdes der også her med elevernes selvstændighed i forhold til afprøvning.  Eleverne arbejder her primært i grupper og sammensætningen varierer.

   

  Elevernes progression i forløbet følges løbende igennem de forskellige undervisningsaktiviteter og der tilpasses derefter. Der evalueres ligeledes formativt og undervisningen tilrettes i henhold hertil, hvis dette er nødvendigt.
  

  Indholdsbeskrivelsen skal ligeledes forholde sig til om der arbejdes med Generativ AI, hvordan der arbejdes med Generativ AI, herunder hvordan eleverne klædes på at anvende generativ AI og dertil hvilke forventninger der er til eleverne.   
  
  

  

  Certifikater

  Eleven vil modtage undervisning i  følgende fag.

  * førstehjælp

  * brand 

  * epoxy. 

  Eleven skal bestå fagene,  hvorefter der udstedes et certifikat til de enkelte fag. 

  Inddragelse af grundfag

  • På GF2 elektronik er der følgende grundfag på grundforløbet.

    • Dansk, indgår i daglig undervisning (eks. portefolie). 
    • Engelsk, indgår i daglig undervisning (eks. læsning af datablade og beskrivelser).
    • Fysik , kan blive udtrukket som prøve fag
    • Matematik., kan blive udtrukket til prøve fag

    
    

    Den tværfaglige undervisning udspiller sig primært i sammenhæng med grundfagene. Eksempelvis inddrages engelsk på flere forskellige måder idet en stor del af undervisningsmaterialet forefindes på engelsk. Engelskundervisningen tilstræber at inddrage fagfaglige dele i grundfagsundervisningen. På denne måde skabes der relevans i grundfaget.

    
      Link til grundfagenes lupper: Grundfagslupper

På GF2 afsluttes grundforløbet med et projekt, der strækker sig over ca. 3 uger inklusiv prøven, som underviseren bestemmer.
Dette projekt bestemmes med udgangspunkt i den teori, der er gennemgået på grundforløbet.

Fx kan det være en analog powersupply, hvor eleven selv samler / lodder  printet, tegner og laver en kasse, hvor elektronikken bygges ind i og efterfølgende skriver en rapport over virkemåden af kredsløbet. Dette afsluttes endeligt med en mundtlig prøve, hvor eleven skal forklare selve projektets virkemåde over for underviseren og censor.

Grundforløbet afsluttes med en bestået / ikke bestået , der kun vurderes ud fra fremlæggelsen af projektet. 
Der gives også en standpunktskarakter for hele forløbet.
 

Læringsaktiviteter

• Læringsaktivitet Ohms lov  – 60 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleven skal kunne redegøre for følgende begreber: spænding, strøm, modstand og effekt. Eleven skal kunne udføre beregninger på kredsløb bestående af modstands forbindelser herunder serie, parallel og blandet forbindelser. Eleven skal kunne udføre kontrolmålinger af spænding, strøm og modstand af disse forbindelse.	Teoretisk del: Spænding (DC). Strøm (DC). Modstand, serie, parallel og blandet forbindelser. Specifik modstand Effekt (DC). Ohms lov.  Praktiske øvelser: Opbygning af modstandskredsløb på breadboard, ud fra stillede opgaver der findes på Learnspace, samt . Måling af modstand, spænding og strøm med multimeter Isolering af variabler i ligninger (Ohms lov)	Du skal undervejs lave og opdatere din portfolio, det er ud fra den, du vil modtage feedback løbende når du er i dialog med din underviser, samt hvilke fokus punkter for din læring der vil være fremadrettet. Du vil modtage feedbak under og efter endt udførelse af opgaver, både personligt og som fælles feedback

• Læringsaktivitet Måling med oscilloskop – 15 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleven vil kunne betjene et Analog / Digitalt oscilloskop og efterfølgende kunne redegøre for følgende begreber:   Kurveformer: sinus, firkant, trekant Aflæse spændinger inden for ac, peak, peak to  peak spænding samt DC (RMS). Omregne fra peak værdier til effektive værdier og omvendt. Aflæs periodetid og efterfølgende kunne beregne frekvensen og omvendt.  Eleven skal kunne udføre kontrolmålinger af spænding og frekvens.	Teoretisk del: Beskrivelse og gennemgang at virkemåde, som tavleundervisning og praktiske eksempler.  Praktiske øvelser:  Der udføres gruppe opgaver der beskriver nogle senarier, som eleven skal indstille på instrumentet og efterfølgende måle, omregne  og tolke sammen med makkeren i gruppen.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Korrekte måder at aflæse skærmen på oscilloscopet, i forhold til måle metoder. Korrekt brug af prober, samt generel betjening af oscilloscopet. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Korrekt brug og forståelse af instrumentet, og tilbehør dertil
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)

  Læringsaktivitet Dioder  – 30 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter forløbet skal eleven kunne: Forklare virkemåde og anvendelse af almindelige dioder, zenerdioder og lysdioder. Anvende måleinstrumenter til fejlfinding og kontrol af dioder i enkle kredsløb. Opbygge, afprøve og dokumentere simple kredsløb med dioder. Læse og forstå datablad for dioder. Analysere og løse opgaver med fokus på spændingsfald, strømbegrænsning og komponentvalg.. Arbejde sikkert og systematisk med elektriske komponenter og måleudstyr. Samarbejde i grupper og aflevere dokumentation af opgaver og målinger.	Teoretisk del: Grundlæggende halvlederteori (kort introduktion) Ensretning: ensretterdioders funktion og anvendelse Spændingsfald over dioder og strømretning (anode/katode) Zenerdiodens funktion som spændingsreference Lysdioder (LEDs): funktion, farver, strømbegrænsning og anvendelse Læse og anvende datablad Symboler og kredsløbslæsning  Praktiske øvelser: Der udføres gruppe opgaver, inden for hver kategori af dioder, hvor der opstilles små kredsløb, hvorefter eleven lave praktiske målinge og dokumentere disse.	Faglig forståelse af diodernes funktion og  anvendelse: Tilstrækkelig: Kan nævne de vigtigste funktioner for hver diode-type. God: Forklarer funktion korrekt anvendelse og med forståelse. Meget god: Forklarer detaljeret sammenligne diode-typer begrunde diodernes anvendelse.
  Digitalt læringsforløb

  Læringsaktivitet Kondensatoren ved DC – 25 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter førløbet vil eleven kunne: Forklare kondensatorens grundlæggende virkemåde i DC-kredsløb. Kende og identificere forskellige typer kondensatorer og deres anvendelsesområder. Beskrive kondensatorens opladnings- og afladningsforløb ved til- og frakobling af spænding. Foretage praktiske målinger på kondensatorers spændingsforløb over tid. Beregne ladning, spænding og strøm ved kondensatorer i simple DC-kredsløb. Læse og anvende datablad på kondensatorer korrekt. Opbygge og teste simple kredsløb med kondensatorer. Dokumentere kredsløb og måleresultater samt analysere tidsforløb.	Teoretisk del: Kondensatorens opbygning og virkemåde Ladning, spænding, strøm og kapacitans (C) Tidskonstant (τ = R·C) og dens betydning Typer af kondensatorer: Elektrolytkondensator, keramisk, film osv. DC-analyse: Opladning og afladning via modstand Spændingsforløb over tid (eksponentielle kurver)  Praktiske øvelser: Opbygning af RC-kredsløb Måling af spænding over kondensator med multimeter/oscilloskop Anvendelse: Tidsforsinkelse, afkobling og glatning Dokumentation og rapportering	Faglig forståelse af komponentens funktion og anvendelse: Tilstrækkelig: Kan nævne de vigtigste funktioner for de forskellige kondensator typer. God: Forklarer funktion og anvendelse korrekt og med forståelse. Meget god: Forklarer detaljeret, sammenligner kondensator -typer og begrunder deres anvendelse.
  Digitalt læringsforløb

  Læringsaktivitet Digitalteknik og micrococontroller  – 59 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter forløbet vil eleven kunne: Forklare funktionen af logiske gates: AND, OR, NOT samt sammensatte gates: NAND, NOR, XOR, XNOR. Udarbejde og analysere sandhedstabeller for digitale logiske funktioner. Omsætte mellem det decimale og det binære talsystem. Opbygge og analysere simple digitale kredsløb med logiske gates. Forklare funktion og anvendelse af flip-flops og tællere. Foretage fejlfinding og test på digitale kredsløb. Dokumentere kredsløbsopbygning, funktion og test i en struktureret rapport.	Teoretisk del: Logiske gates: AND, OR, NOT, NAND, NOR, XOR, XNOR Sandhedstabeller Det binære talsystem og konvertering til/fra decimal Flip-flops (SR, D) – hukommelse og tilstandsskift Tællere – asynkrone og synkrone Introduktion til mikrocontroller (Arduino UNO eller Nano) Digitalt input/output og brug af pins som logiske signaler  Praktiske øvelser: Opbygning og test af logiske kredsløb på FPGA EVAL PCB,  simulering i (Quartus + FPGA PCB) Programmering af FPGA til at udføre simple logiske funktioner (f.eks. AND-gate med to knapper og en LED osv.) Opbygning af flip-flop og tællere via Quartus Dokumentation og datablad: Tegninger og funktionsbeskrivelser Brug af datablad (f.eks. 74xx-serien) og pinout-diagrammer
  Digitalt læringsforløb

  Læringsaktivitet Ensretning / udglatning  – 25 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter førløbet vil eleven kunne: Forklare princippet for ensretning af vekselstrøm (AC) til jævnstrøm (DC). Identificere og beskrive funktion og opbygning af halv- og helbølgeensrettere. Forklare formålet med og virkemåden af glatningskondensatorer. Opbygge og analysere kredsløb med dioder og kondensatorer til ensretning og udglatning. Foretage målinger af spændingsforløb med multimeter og oscilloskop før og efter glatning. Beregne DC-spænding og ripple (bølgesvingning) i udgangen af ensretterkredsløb. Læse og anvende datablad på relevante komponenter (dioder og kondensatorer). Dokumentere arbejdet i form af måleresultater, kredsløbsdiagram og vurdering.	Teoretisk del:: AC og DC – grundbegreber Halvbølge- og helbølgeensretning med dioder Diodens virkemåde i ensretterkredsløb Glatning med kondensator – opladning/afladning og ripple  Praktiske øvelser: Opbygning af ensretterkredsløb (med og uden glatning) Måling med multimeter og oscilloskop af spændingsforløb Databladslæsning: Valg af dioder og kondensatorer ud fra specifikationer Beregninger: Udgangsspænding, ripple og ladetid Dokumentation: Kredsløbsdiagram, måledata, analyse
  Digitalt læringsforløb

  Læringsaktivitet Transistor teknik ved DC  – 30 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter førløbet vil eleven kunne: Forklare den grundlæggende virkemåde af en bipolar NPN- og PNP-transistor ved DC. Identificere transistorens tilslutninger (basis, kollektor, emitter) og symboler. Beskrive transistorens funktion som strømforstærker og som kontakt (switch). Anvende transistoren i simple koblinger – f.eks. som forstærker eller som kontakt i en belastningsstyring.Beregne strømme og spændinger i transistorbaserede DC-kredsløb ved hjælp af Ohms lov og forstærkningsfaktoren  $h_{FE}$ F Foretage praktiske målinger på transistorbaserede kredsløb med multimeter og evt. oscilloskop. Læse og anvende datablad til at vælge en egnet transistor til en given funktion. Dokumentere opbygning, målinger og beregninger i en teknisk rapport.	Teoretisk del:: Opbygning og virkemåde af bipolære transistorer (NPN og PNP) Aktiv, spærre- og mætningsområde Forstærkning og strømstyring (basisstrøm → kollektorstrøm)  Praktiske øvelser: Koblinger med transistorer som kontakter og simple forstærkere Belastningsstyring (f.eks. LED, relæ) via transistor Måleteknik: Multimeter: diodefunktion og spændings-/strømmåling Måling af spændingsfald og forstærkning Beregninger: $I_C=h_{FE}\cdot I_B$ IC​=hFE​⋅IB​, Ohms lov i belastningskredsløb Datablad: Maksimal spænding, strøm, forstærkningsfaktor, hFE Dokumentation: Kredsløbsdiagram, målinger, fejlfinding og vurdering
  Digitalt læringsforløb

  Læringsaktivitet Strømforsyning  – 30 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter førløbet vil eleven kunne: Forklare princippet i opbygningen og funktionen af en lineær strømforsyning. Identificere og forklare funktionen af de enkelte dele: transformator, ensretter, glatning og spændingsregulator. Beregne og analysere spændinger og strømme i strømforsyningens delkredsløb. Opbygge en simpel lineær strømforsyning ud fra diagram. Foretage målinger med multimeter og oscilloskop af spænding, strøm og ripple før og efter regulering. Læse og anvende datablad for komponenter som 78xx-regulatorer, dioder og kondensatorer. Dokumentere hele processen i en teknisk rapport med kredsløbsdiagram, måleresultater og vurdering.	Teoretisk del:: Opbygning af en lineær strømforsyning: 230V AC → transformer → ensretter → glatning → spændingsregulator Komponenters funktion: dioder, kondensatorer, spændingsregulatorer (f.eks. 7805, 7812)  Praktiske øvelser: Bygning og test af 5V/12V lineær strømforsyning Målinger og analyse: Spændingsmålinger i hvert trin af forsyningen Ripplemåling før og efter regulering Beregninger: Effekt, spændingsfald, strømforbrug og ripple Databladslæsning: Brug af datablad til korrekt valg og anvendelse af komponenter Dokumentation: Kredsløbsdiagram, praktisk opbygning, måleresultater og fejlfinding
  Digitalt læringsforløb

  Læringsaktivitet Operationsforstærkere  – 30 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Efter førløbet vil eleven kunne: Forklare grundlæggende virkemåde og funktion af en operationsforstærker (op-amp). Identificere op-amp'ens terminaler og anvende symboler korrekt i diagrammer. Forstå og beskrive virkemåden for de grundlæggende koblinger: inverterende og ikke-inverterende forstærker. Opbygge og teste simple op-amp kredsløb og analysere spændingsforhold. Beregne spændingsforstærkning for simple op-amp-koblinger. Foretage målinger med multimeter og oscilloskop på op-amp kredsløb. Læse og anvende datablad for en typisk op-amp (f.eks. LM741 eller TL081). Dokumentere kredsløbsopbygning, målinger og resultater i en rapport.	Teoretisk del:: Introduktion til operationsforstærkeren: opbygning og symboler Virkemåde: åbent loop vs. lukket loop Grundkoblinger: Inverterende forstærker Ikke-inverterende forstærker Forsyning af op-amps (single og dual supply) Beregninger: Spændingsforstærkning: $V_u=-\frac{R_f}{R_{in}}$ Vu​=−Rin​Rf​​ og $V_u=1+\frac{R_f}{R_{in}}$ Vu​=1+Rin​Rf​​ Teoretisk del:: Opbygning og test af op-amp-kredsløb Fejlfinding og analyse af signaler Målinger: Input- og outputspændinger Brug af oscilloskop til visning af signalforstærkning Datablad: Parametre som offset, slew rate, gain-bandwidth produkt Dokumentation: Diagrammer, målinger, konklusion og refleksion
  Digitalt læringsforløb