Hovedforløb 1 - Elektronikfagtekniker
Mål for undervisningen
Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 1. hovedforløb på elektronikfagteknikeruddannelsen ved Mercantec.
Varigheden på H1 strækker sig over 396 lektioner for EUD - elever og 324 lektioner for EUX - elever i alt.
Eleven skal have et udvidet kendskab til udvalgte analog og digital komponenter og sammenhængen heraf. Ud fra Ohms lov skal eleven kunne beskrive hvordan sammenhængen er ved hjælp af kirchhoff's strøm lov & spændings lov.
Hovedforløb 1
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med arbejdsopgaver i virksomheden herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden.
- På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan lærlingen bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for eget arbejdsområde.
- Lærlingen har viden om kundetyper og strategier for personlig salg og teknisk service.
- Lærlingen har viden om kommunikationsmodeller og spørgeteknikker til anvendelse under personlig salg og teknisk service.
- Lærlingen kan anvende viden om kropssprog og købesignaler i forbindelse med udførelse af salg og teknisk service.
- Lærlingen har en grundlæggende viden om markedsføring herunder viden om målgrupper, relevante medier, budskaber og kommunikationsformer til markedsføring.
- Lærlingen kan vurdere de økonomiske konsekvenser af en teknisk serviceydelse herunder afgøre om en given reparation er økonomisk rentabel.
- Lærlingen har et grundlæggende kendskab til bestemmelserne i Købeloven.
- Lærlingen har et indledende praktisk kendskab til at foretage reparationer.
- Lærlingen har et indledende praktisk kendskab til at foretage mekanisk adskillelse og samling af apparater og produkter samt kendskab til tilspændingsmoment.
- Lærlingen kan udvælge relevant udstyr og metode, ud fra den reparation, der skal laves.
- Lærlingen kan vurdere reparationer op mod gældende standarder, herunder foretage visuel fejlfinding.
- Lærlingen kan vurdere den håndværksmæssige kvalitet af den udførte reparation.
- Lærlingen kan vurdere muligheder for genbrug og korrekt bortskaffelse på baggrund af viden om materialer og miljøkonsekvenser.
- Lærlingen kan dokumentere reparationen.
- Lærlingen kan udlodde komponenter ved brug af tinsugelitze og tinsugeudstyr.
- Lærlingen kan udlodde overflademonterede komponenter med varmluft reworkudstyr.
- Lærlingen kan lodde stik på kabler herunder udføre 50 Ohms terminering under anvendelse af BNC kabler.
- Lærlingen kan opbygge en ESD sikker arbejdsplads samt foretage kontrolmåling af arbejdsplads og personlig ESD sikring.
- Lærlingen har kendskab til de nødvendige forholdsregler i forbindelse med udskiftning og anvendelse af fugtfølsomme elektronikkomponenter (MSD).
- Lærlingen kan udføre lodning og montage efter IPC A 610 klasse 2 og har desuden viden om klasse 3.
- Lærlingen kan indlodde overflademonterede chipkomponenter større end 0603 og SMD ICer med gullwing- og J-terminaler med almindelig loddekolbe og tin, samt varmluftkolbe og tinpasta.
- Eleven kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer.
- Eleven kan udføre en omverdensanalyse, samt planlægge og udvælge rentable indsatsområder.
- Eleven kan foretage en detaljeret planlægning og gennemførsel af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer.
- Eleven opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger selvstændigt eller i samarbejde med andre.
- Lærlingen har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udar-bejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
- Lærlingen kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameteroverførsel til funktioner.
- Lærlingen kan anvende nedarving.
- Lærlingen kan redegøre for transistorens grundkoblinger, jordet emitter, jordet base og jordet collector.
- Lærlingen har viden om transistorens AC-model i jordet emitter kobling.
- Lærlingen kan redegøre for forstærkning, indgangs- og udgangs-impedans i jordet emitter kobling.
- Lærlingen kan redegøre for common mode og differential mode signaler samt forskellen på disse.
- Lærlingen kan redegøre for begrebet Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
- Lærlingen kan redegøre for begrebet Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
- Lærlingen kan redegøre for de forskellige effektklasser, A, B, AB, C & D, som forstærkere inddeles i.
- Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektromekaniske transducere f.eks. piezoelektrisk keramik, Strain gauge, motorer, potentiometre og accellero- metre.
- Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektroakustiske transducere f.eks. mikrofoner og højtalere.
- Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på fotoelektriske transducere f.eks. lysdiode, LDR-modstand, fototransistor, solcelle.
- Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektromagnetiske og elektrosta-tiske transducere herunder Hall elementer og relæer.
- Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektrotermiske transducere f.eks. PTC modstand, PT 100 modstand, termoelementer og Peltier element.
- Lærlingen har viden om termokobler type N+K+J.
- Lærlingen har en bred viden om forskellige forstærkertypers opbygning og egenskaber og kan udføre ukomplicerede beregninger på forstærkeres AC- og DC-forhold med henblik på at opnå en dybere forståelse af virkemåden.
- Lærlingen har en grundlæggende viden om operationsforstærkeren og dens AC- og DC-forhold herunder offset samt grundkoblinger f.eks. comparator, comparator med hysterese, integrator, instrumentationsforstærker, ideel diode og frekvens-korrektionskredsløb.
- Lærlingen kan udføre systematisk fejlfinding på både AC- og DC-forstærkerkredsløb der indeholder transistorgrundkoblinger, effektforstærkere, operationsforstærkere og FET-grundkoblinger.
- Lærlingen har grundlæggende viden om reguleringsteknik og reguleringstekniske grundprincipper samt almindeligt brugte feedback systemer, herunder modkob-lingsteori strøm / spænding.
- Lærlingen kan udføre kontrol og test af data på forstærkerkredsløb under anvendelse af relevante instrumenter herunder oscilloskop, multimeter, spændings- forsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr.
- Lærlingen kan på baggrund af indsigt i den foreliggende tekniske dokumentation fejlfinde på apparater/systemer, der indeholder forstærkerkredsløb, og udbedre fejl under anvendelse af korrekte montageteknikker.
- Lærlingen kan udføre målinger på og forstå funktionen af en transformator, enkelt- og dobbeltensrettere samt redegøre for og beregne de vigtigste data f.eks. indre modstand og rippel.
- Lærlingen kan udføre målinger på og forstå funktionen af analog spændingsstabilisering af serie- og paralleltypen og begrunde forskellen i virkningsgrad for de to typer. Desuden udføre enkle kredsløbsberegninger med henblik på at opnå en mere detaljeret kredsløbsanalyse på komponentniveau.
- Lærlingen har viden om switchmode power supply og kan begrunde fordele og ulemper ved spændingsstabilisering efter switchmodeprincippet, herunder virkningsgrad og forskellen på pulsbredde- og frekvensmodulation.
- Lærlingen kan genkende primær- og sekundær switchkoblinger i diagrammer, og nævne fordele og ulemper ved de to principper.
- Lærlingen kan kontrollere kredsløbsfunktionen ved måling af strøm og spændingsforløb i følgende grundlæggende switchmodekoblinger: Feed-forward, Flyback, Step-up og Step-down.
- Lærlingen kan opdele et diagram af en switchmode strømforsyning i følgende blok-funktioner: Switch (transistor), - Føler, - Driver, - Reference, - Comparator, - Føler, - Strømbegrænser.
- Lærlingen kan forklare hvilke specielle krav, der stilles til de komponenter, som benyttes i en switchmodestrømforsyning herunder powertransistorer som switch.
- Lærlingen kan gøre rede for formålet med en powerfactorregulator og genkende diagrammet for en typisk integreret kobling.
- Lærlingen kan udpege de komponenter, i et diagram af en switchmodeconverter, der har til formål at reducere støjudstrålingen.
- Lærlingen kan afprøve og fejlrette en switchmodestrømforsyning under anvendelse af følgende instrumenter og principper: - Skille-vario transformator og forbrugsmeter, ¿Ringe-test¿ af transformatorer og spoler, - Tvangsstyring af regulerings-sløjfe, - Kontrol af filterkondensatorernes ESR.
- Lærlingen kan redegøre for typiske FPGA-teknologier (Field-Programmable Gate Array), herunder logikblokke, system designs og anvendelsesmuligheder.
- Lærlingen kan foretage simple designs til FPGA-kredse.
- Lærlingen har viden om, hvordan et egnet programmeringssprog, med tilhørende metodikker, kan anvendes til programmering af en FPGA-kreds.
- Lærlingen kan, ud fra eget design, foretage programmering af en FPGA-kreds, og kan herunder anvende et dertil egnet udviklingssystem og -sprog.
- Lærlingen kan foretage simulering, test, optimering og tilretning af eget udviklet design.
- Lærlingen kan anvende et PC-program til tegning af elektronikdiagrammer og udarbejde styklister.
- Lærlingen kan udføre kredsløbssimulation på digitale og analoge kredsløb ved hjælp af et PC-program.
- Lærlingen kan udlægge print for digitale og analoge kredsløb under anvendelse af et almindeligt anvendt udlægningsprogram.
- Lærlingen har viden om hensigtsmæssig printudlægning f.eks. stelplans betydning og særlige forholdsregler ved HF på print.
- Lærlingen har viden omkring sikkerhedsafstande på print ved 230V / 400V, herunder bredde og tykkelser af printbaner ved forskellige strømme.
- Lærlingen kan i tilknytning til printudlægningen fremstille den nødvendige dokumentation til anvendelse ved printfremstilling hos en typisk underleverandør.
Indhold i undervisningen
-
Helhedsorientering:
Hovedforløb 1 fokuserer i overvejende grad på at bygge videre på det grundlæggende indhold fra GF2 samt analyse, fejlfinding & repetition i nødvendigt omfang.
Undervisningen bærer præg af, at eleverne skal klædes på til at kunne indgå i meget forskelligartede virksomheder, hvor der kræves forskelligartede kompetencer. Derfor er undervisningen helhedsorienteret mod kernefaglige områder, som går på tværs af de forskelligartede virksomheder.
Undervisningen gennemføres som en projekt styret proces, hvor der stadig er fokus på opgaveløsning. Der veksles mellem praksis og teori i fastlagte overordnede temaer. Gennem forløbet lægges der op til en større selvstændighed hos eleverne således, at de på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og projektorienteret. På denne måde arbejder eleverne på en genkendelig måde, som de gjorde på GF2.
Der vil være teoretiske oplæg fra underviseren løbende gennem hele forløbet. Der vil være en vekselvirkning mellem projektarbejde, gruppearbejde og individuelle opgave løsning. Det gøres for at udvikle både selvstændighed og evne til samarbejde. I projekt arbejdet vil der blive dannet faste 2/3 personers grupper hvorimod gruppernes sammensætning til opgave løsning vil skifte under forløbet. De praktiske opgaver foregår i et åbent miljø, hvor der er adgang til hjælp fra de tilstedeværende underviser. Igennem forløbet udarbejder eleverne notater, opgavebesvarelser og andet dokumentation som rapporten. Denne dokumentation samles i en portfolio efter eget valg. Her samles temaerne altså, således portfolioen fungerer som samling på hele forløbet.
Individuelle opgaver, rapportskrivning samt evt. læsning kan foregå som hjemmearbejde i tæt dialog med underviseren.
Praksisrelation
Igennem hele forløbet bestræber vi os på at tage udgangspunkt i de teoretiske oplæg, for derefter at påvise indholdet i praksis hvorefter emnet indarbejdes i projektet der har til formål at skabe en rød tråd gennem hele hoved forløbet. I flere tilfælde vil der også forekomme simulation af teori inden udførelse i praksis. På denne måde forsøger vi i undervisningen at skabe bro mellem teori og praksis ved at gøre det teoretiske/abstrakte mere konkret og synligt for eleverne. I forlængelse heraf skal eleverne på hovedforløb 1 i højere grad arbejde med sammenhæng mellem det de kan observere for derefter at kunne fejlsøge og fejlrette.
Der arbejdes løbende med komponentforståelse både i den teoretiske undervisning og den praktiske.Især er der fokus på følgende praksisrelaterede elementer:- Beregninger af fx. grundlæggende kredsløb ved hjælp af Ohm´s lov samt kirchhoff's strøm og spændings lov.
- Måle og verificere
- Projekt arbejde
Tværfaglighed:
Fagene Digitalteknik og mikrocontroller ses i et tværfagligt forhold, da eleverne opnår kompetencemål på tværs af disse to fag. Faget Måleteknik, fejlfinding og reparation fungerer som et tværfagligt fundament der understøtter resten af uddannelsen. Faget Powersupply fungerer også som et tværfagligt fag både på hovedforløb 1 og i resten af uddannelsen. Der sammensættes et samlet projekt der binder alle fag sammen. Dette projekt tager udgangspunkt i afslutnings projekt fra GF2 da det indeholder de fleste elementer som vi skal gå dyber ned i. For a få fagene Digitalteknik og mikrocontroller inkluderet skal eleverne modificere den linær powersupply med et digital I2C interface for herved at kunne styre spændings reguleringen og strømbegrænsningen.
Differentiering:
Typer af aktiviteter:- Læreroplæg med tilhørende klassedialog
Læreroplæggene centrerer sig primært om det teoretiske indhold og disse tager udgangspunkt i multimodalt undervisningsmateriale som fx ppts, tegne på tavlen, videoer mm. Det tilstræbes at skabe klassedialoger i løbet af undervisningen, så eleverne er aktivet deltagende.- Beregningsopgaver
Eleverne arbejder med beregningsopgaver individuelt, og sidder ofte i en gruppe, hvor de kan arbejde parallelt sammen. Grupperne sammensættes primært af underviseren og kan variere fra gang til gang. På denne måde tilstræbes det at variere sammensætningerne i forhold til niveau, sociale forhold samt indhold.- Simuleringsopgaver
Eleverne arbejder med beregningsopgaver individuelt, og sidder ofte i en gruppe hvor de kan arbejde parallelt sammen. Grupperne sammensættes primært af underviseren og kan variere fra gang til gang. På denne måde tilstræbes det at variere sammensætningerne i forhold til niveau, sociale forhold samt indhold.- Praktisk påvisning (forsøg) af teori
Her arbejdes der med at motivere eleverne til at være nysgerrige og afprøve deres teser, også udover de på forhånd stillede opgaver. På denne måde får eleverne mulighed for at arbejde mere individuelt i forhold til deres fordybelsesområder og forskellige faglige niveauer. Indirekte arbejdes der også her med elevernes selvstændighed i forhold til afprøvning. Eleverne arbejder primært i grupper hvor sammensætningen varierer.Elevernes progression i forløbet følges løbende igennem de forskellige undervisningsaktiviteter og der tilpasses derefter. Der evalueres ligeledes formativt og undervisningen tilrettes i henhold hertil, hvis dette er nødvendigt.
På det første hovedforløb er der ingen prøver eller afsluttende eksaminer. Eleverne vil modtage løbende feedbak i forhold til faglige niveau og generelle indsats hvilke vil afspejles i standpunkt karakter for hvert enkelt fag.
Der indgår ingen grundfag på hovedforløbene, men der arbejdes fortsat videre med kernekompetencerne fra grundfagene engelsk og matematik ind i de uddannelsesspecifikke fag, idet al dokumentation er på engelsk og vi kontinuerligt arbejder med beregninger. Fx beregnes der på spændinger, strømme og effekt på kredsløb.
På hovedforløb 1 tilbyder vi et valgfag; Transistorteknik
Der opfordres ikke til at anvende Generativ AI når der skal generes afleveringsopgaver og rapport skrivning. Det er dog anbefalet at anvende Generativ AI til at søge viden og forståelse for relevante emner.
Evaluering og bedømmelse
Læringsaktiviteter
-
Læringsaktivitet Forstærkerteknik og transducere, del 1: 72 Lektioner
Denne læringsaktivitet er fordelt med 72 lektioner på H1 og 36 lektioner på H2.
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan:
- Redegøre for virkemåden af en operationsforstærker.
- Redegøre for beregning af forstærkningen i:
- Inverterende forstærker.
- Ikke Inverterende forstærker.
- Difference forstærkeren.
- Spændingsfølgeren.
- Summations forstærkeren.
- Instrumentationsforstærkeren.
- Komparator med/uden hysterese.
- Ideal dioden
- Har kendskab til følgende parametre:
- CMRR
- PSRR
- OFFSET fejl og hvordan der kompenseres for disse.
- Redegøre for forskellige transducere.
- NTC, PTC, LDR - modstande.
- PT100/1000 føler.
- Termocoupler, især type K og J.
- Strain gauge.
- Wheatstone målebro.
- Redegøre for forskellige analoge udgangssignaler fra transducere:
- 0 - 5V.
- 0 - 10V.
- 4 - 20mA
- 0 - 20mA.
Teoretisk del:
- Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
- Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
Praktisk del:
- Måling af forstærkning på de mest grundlæggende forstærkerkredsløb.
- Måling af komparator kredsløb med/uden hysterese.
- Der beskrives diverse OPAMP i repporten der skal udfærdiges.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
- Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
- Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
-
Læringsaktivitet Power supply, del 1: 36 Lektioner
Denne læringsaktivitet er fordelt med 36 lektioner på H1 og 36 lektioner på H2.
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har:
- Viden om opbygning af en transformator.
- Redegøre for induktionsprincippet i en spole.
- Redegøre for transformation af spænding, strøm, samt impedanser.
- Redegøre for enkelt og dobbelt ensretning, filtrering og ripplespænding.
- Redegøre for transistorens DC - forhold.
- Redegøre for forskellige stabiliseringsprincipper, herunder parallel- og serie- stabilisering.
- Analysere en lineær strømforsyning på funktionsblok & diagram niveau.
- Analysere reguleringssløjfen i en lineær strømforsyning.
- Udpegning af regulator, føler, reference & sammenligner.
Teoretisk del:
- Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
- Der vil være teoretiske fejlfindingsopgaver på transistorkredsløb.
- Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
- Måling på enkelt og dobbelt ensretningskredsløb.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
- Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
- Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
-
Læringsaktivitet C-programmering : 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Du lærer :
- at skelne mellem variable og konstanter, samt deres typer.
- at bruge funktioner og procedurer til at lette læseligheden af de fremstillede programmer.
- at anvende relevant information til løsning af diverse opgaver på internet og/eller i litteratur
- opnå begyndende praktiske (hands-on) færdigheder i C programmering, og skal,
-
at, efter indledende anvisning, selvstændigt kunne færdiggøre programmer (løse stillede opgaver.)
- at kunne indsætte relevante kommentarer i programmer der udvikles.
- ud fra en struktureret beskrivelse, at anvende sproget til udarbejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
- at nedbryde et større problem i mindre dele
- at inkludere relevante sprogbiblioteker i sine programmer, og forstå forskellen mellem oversættelse (compile) og linkning.
- grundlæggende at forstå syntaksen i et C program, og forklare hvad kildekoden for et C program/en funktion/procedure udfører.
- om datatyper, konstanter, variabler, funktioner/procedurer, erklæring af variable/konstanter-/funktioner/procedurer, og forskellige typer af parameteroverførsel.
Teoretisk del:
- Flowcharts & pseudocode
- C sprogets historie og betydning
- Kommentarer
- Syntaks (main, semikolon, returværdier afh. af type) og opbygning af et program
- Operatorer (+, -, *, / % osv.)
- Variable og konstanter, samt deres typer
- Løkker (while, do while, for)
- Menu opbygning
- Funktionskald
- Input og output (fra tastatur til skærm)
- Strenge i C
- Fra C kilde til funktionelt program (præprocessor, compiler, link)
Praktisk del:
- Lav et flowchart, som IKKE har noget med C at gøre, men er relevant i forbindelse med beslutninger og forløb
- Det første C program (Hello, World)
- Udskrive formatteret til skærmen
- Lave beregninger i C
- Indlæse fra en bruger (Tastaturet)
- brug konstanter og defines, herunder makroer
- Forgrenede programmmer (if, switch)
- Brugen af funktioner (pass-by-reference, pass-by-value)
- Behandling af tekststrenge i C
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens aktivitet
- Forståelsen af de besvarede opgaver
- Innovation
- Dokumentation
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Aktivitet inden programmering (flowchart, pseudocode)
Implementeringen af kode (Er det hensigtsmæssigt opbygget?)
Grafisk design (Er det tydeligt hvordan programmet anvendes, og hvad det gør?)
Modularitet (Er der anvendt funktioner/makroer på en hensigtsmæssig måde?)
In-program dokumentation (kommentarer, headers til programmet/funktioner)
Hvordan virker programmet?
Altså mere på proces end løsning :-)
-
Læringsaktivitet Reparation af elektronik: 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Læringsmålene skal formuleres som
Eleven kan:
- Håndtere måling efter korrekte måle metoder.
- Forklare måletekniske udfordringer når der måles spænding over store modstande
- Forklare måletekniske udfordringer når der måles strøm gennem små modstande
- Beregne effekten afsat i en modstand og udvælge passende effekt modstand om nødvendigt.
Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af
Teoretisk del:
- Ohm´s lov
- Kirchhoff's strøm lov
- Kirchhoff's strøm lov
- Effekt beregning
- Måletekinsk udfordring med multimeter (indgangs impedans)
- Måletekinsk udfordring med Oscilloskop (prober)
Praktisk del:
- Måling på spændingsdeler med varierende modstand.
- Serie forbindelse med effektmodstande.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
- Elevens evne til at vurdere måleinstrumenters indflydelse på elektroniske netværk.
-
Læringsaktivitet Digital og mikrocontroller : 72 Lektioner ( 36 lektioner til digitalteknik & 36 lektioner til Microcontroller)
Denne aktivitet er delt med et forløb på H1 og et på H2 af 72 lektioners varighed.
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Du skal i Digitalteknik lære om:
- and, or, not, nand, nor, exor.
- sandhedstabeller.
- fra sandhedstabeller til kredsløb.
- fra kredsløb til sandhedstabeller.
- have kendskab til grundlæggende Boolsk algebra.
- de grundlæggende regneregler.
- reduktion vha. karnaughkort.
- lære om kombinatoriske kredsløb.
- Additions, subtraktionskredsløb.
- lære om FPGA kredse.
- deres funktion.
- deres opbygning.
- anvendelse.
- programmere en FPGA.
- blokdiagrammer.
- lære om datablade for logiske kredse.
Du vil efter endt forløb kunne:
- analysere logiske kredsløb.
- opskrive sandhedstabeller herfor.
- udlede deres funktion.
- sammensætte elementære logiske kredsløb.
- kombinatoriske.
- reducere logiske udtryk v.h.a karnaughkort.
- programmere simpelt kredsløb til FPGA.
- som blokdiagram (logiske gates).
Du skal i microcontroller teknik lærer om:
- Opbygningen af en microcontroller.
- GPIO.
- Interrupts.
- Clock kredsløbet.
- Timer kredsløbet.
- Kommunikation, UART.
Du vil efter endt forløb kunne:
- Opbygge mindre kredsløb der indeholder lysdioder og trykknapper.
- Lave mindre programmer der kan reagere på et digitalt input.
Digitalteknik:
Teori:
- Gates
- Boolsk algebra
- Karnaugh kort
- Koder
Praksis:
- Analyse af kredsløb
- Design af logiske kredsløb
Microcontroller:
Teori:
- Generel opbygning af en microcontroller.
- Introduktion til registre.
- Output på eksterne porte ( GPIO ).
- Input på eksterne porte både med og uden interrupts.
- Generering af forskellige clocks.
- Generering af forskellige timer-signaler, herunder PWM.
- Seriel kommunikation, UART.
Praksis:
- Opbygning af kredsløb med lysdioder og trykknapper.
- Måling af clock signaler.
- Måling af timer signaler.
- Sende og modtage karakter fra et terminal program.
Bedømmelsen foregår løbende, ved bedømmelse af opgaver, indsats og portfolio. Der lægges vægt på elevens forståelse af emnernes grundbegreber.
Der gives en standpunktskarakter efter 7 skalaen ved afslutningen af faget.
Der bedømmes ud fra følgende:
- Dokumentation og fremlæggelse af de stillede opgaver
- Løbende vurdering, herunder elevens arbejdsindsats
- Din dokumentation af evt. øvelser.
- Afsluttende dokumentation (portfolio)
- Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
-
Læringsaktivitet Diagramtegning og printlayout: 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Efter forløbet skal eleven kunne:
- Anvende CAD/EDA program til at tegne korrekte elektriske diagrammer (schematics).
- Oprette og strukturere komponentbiblioteker.
- Omsætte et elektrisk diagram til et PCB-layout (printlayout).
- Forstå og følge designregler for printkort (Design Rule Check, DRC).
- Placere komponenter og trække forbindelser korrekt i layoutdelen.
- Generere produktionsfiler (Gerber-filer) og BOM (stykliste).
- Dokumentere designet med tydelige diagrammer og layouttegninger.
- Arbejde efter gængse branchestandarder for elektronikudvikling.
Teoretisk del
- Introduktion til CAD og EDA-software generelt
- Gennemgang af komponenter, symboler og footprints
- Forskellen på schematic og PCB-layout
- Designregler for printkort (afstande, banebredde, lagstruktur, m.m.)
- EMC-hensyn ved printlayout
- Gennemgang af filformater (Gerber, BOM, netlist)
- Dokumentationskrav i elektronikproduktion
Praktisk del
- Installation og opsætning af CAD/EDA program
- Oprettelse af et simpelt kredsløb i schematic editor
- Tilknytning af footprints til symboler
- Kørsel af Electrical Rule Check (ERC)
- Overførsel fra schematic til PCB-editor
- Komponentplacering og routing (manuelt og med auto-router)
- Brug af silkscreen og lagvis visning
- Design Rule Check (DRC) og fejlretning
- Generering af produktionsfiler (Gerber, netlist, BOM)
- Eksport og dokumentation af projektet
Feedback og bedømmelseskriterier
Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen og vurderes ud fra følgende punkter:
Faglig korrekthed
-
- Korrekt brug af symboler og forbindelser i schematic og PCB-layout
- Korrekt tilknytning af footprints og overholdelse af komponentplacering
Brug af software
-
-
- Effektiv anvendelse af schematic editor, PCB-editor, ERC/DRC, netliste og eksportfunktioner
-
Overholdelse af designregler
-
-
-
- Rigtige banebredder, afstande og korrekt brug af lag og silkscreen
- Designet valideres uden fejl via DRC
-
-
Dokumentation
-
-
-
-
- Tydelig præsentation af schematic og layout
- Inkluderer BOM og evt. forklaringer i rapport eller projektbeskrivelse
-
-
-
Fejlretning og optimering
-
- Evne til at identificere og rette fejl via ERC/DRC
- Bevidste forbedringer af komponentplacering og routing
Selvstændighed og refleksion
-
- Eleven træffer egne valg i designet og kan begrunde beslutningerne
- Viser forståelse for funktion, signalforløb og praktisk anvendelse
Præsentation
-
- Kvalitet og klarhed i den mundtlige eller skriftlige præsentation af projektet
- Gennemgang af proces, valg og tekniske løsninger
Eksempler på vurdering:
- 12 – Fremragende: Høj faglig præcision, god dokumentation, og meget selvstændigt arbejde
- 10 – Meget tilfredsstillende: Meget få fejl og en grundig forståelse af opgaven
- 7 – Tilfredsstillende: Løser opgaven godt, med enkelte mangler eller overfladisk dokumentation
- 4 – Nogenlunde acceptabelt: Gennemført med tydelige mangler
- 02 – Netop bestået: Store mangler i dokumentation, forståelse eller kvalitet
- 00 / -3 – Ikke bestået: Opgaven ikke forstået eller afleveret med væsentlige fejl
-
Læringsaktivitet Transistorteknik: 36 Lektioner
Denne læringsaktivitet er et erhvervsrettet påbygningsfag.
Denne læringsaktivitet er ikke aktuel for EUX - elever.
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har:
- Redegøre for transistorens grundkoblinger.
- Jordet Emitter.
- Jordet Base.
- Jordet Kollektor.
- Viden om transistorens AC - model for et jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
- Redegøre for indgangs- og udgangs- impedans for et jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
- Redegøre for forstærkningen i et jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
- Redegøre for Common Mode og Differentiel Mode signaler og forskellen på disse.
- Redegøre for en differentialforstærkeres opbygning, virkemåde og fordele/ulemper ved disse.
- Redegøre for begrebet CMRR ( Common Mode Rejection Ratio).
- Redegøre for forskellige effektklasser.
- klasse A.
- Klasse AB.
- Klasse B.
- Klasse C.
- Klasse D.
Teoretisk del:
- Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
- Der vil være teoretiske fejlfindingsopgaver på transistorkredsløb.
- Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
- Analyse af ukendt diagram.
Praktisk del:
- Måling på jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
- Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
- Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
- Redegøre for transistorens grundkoblinger.
-
Læringsaktivitet Teknisk innovation: 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har:
- Kan selvstændigt omsætte tidligere lært viden til praktiske kredsløb.
- Kan selvstændigt finde ny viden og omsætte det til praktiske kredsløb.
- Kan selvstændigt kombinere viden fra forskellige fag.
- Kan selvstændigt opbygge, måle og verificere eget opbygget kredsløb.
Teoretisk del:
- Der vil være et projektoplæg
- Teoretiske beregninger af komponentværdier.
- Udarbejdelse af en projekt rapport.
Praktisk del:
- Opbygge, foretage korrekte målinger med forskllige måleinstrumenter herunder:
- Multimeter.
- Oscilloskop.
- Verificere målinger.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i projektgruppen og selvstændigt.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
Hovedforløb 2 - Elektronikfagtekniker
Mål for undervisningen
Programmering og Softwareudvikling
-
Eleven opnår grundlæggende viden om, hvordan software fungerer i et tidsdelingsoperativsystem (f.eks. Windows, Linux/Unix).
-
Eleven får grundlæggende viden om objektorienteret design og programmering.
-
Eleven opnår grundlæggende viden om, hvordan en grafisk brugerflade er opbygget.
-
Eleven kan udføre simple designs og basal programmering i et objektorienteret sprog.
-
Eleven kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowcharts i et objektorienteret sprog.
-
Eleven kan udføre simple målinger med instrumenter ved hjælp af programmer skrevet i et objektorienteret sprog.
-
Eleven får kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling.
-
Eleven får repetition og udvidet viden inden for C-programmering:
-
Viden om pointere og deres betydning for C-programmering.
-
Memory allokering og brug af dynamiske arrays.
-
Arrays – både én- og flerdimensionelle.
-
Sammensatte datastrukturer (f.eks.
struct-typen). -
Simpel databaseopbygning.
-
Linux og embedded systemer
-
Eleven opnår grundlæggende kendskab til Linux og Linux-baserede mikrocomputere.
-
Eleven får viden om programmering på Linux-baserede systemer, herunder brug af editor, compiler og afvikling af programmer.
-
Eleven får grundlæggende viden om brug af digital og analog IO på Linux-baserede mikrocomputere.
-
Eleven opnår viden om dataopsamling og lagring af data på Linux-baserede mikrocomputere.
Netværk og Kommunikation
-
Eleven opnår grundlæggende kendskab til IP og IP-adresser.
-
Eleven får kendskab til netværkets historie og opbygning.
-
Eleven opnår viden om opbygning af både fortrådede og trådløse netværk samt basale simuleringer heraf.
-
Eleven opnår grundlæggende forståelse af DNS, DHCP, TCP/IP, UDP/IP, ISP, WiFi og andre centrale netværksbegreber og forkortelser.
-
Eleven opnår grundlæggende kendskab til instrumentstyring over netværk, herunder SCPI og VISA.
-
Eleven kan opsætte mindre netværk – både fortrådede og trådløse – med rimelig sikkerhed.
-
Eleven kan udføre basal kommunikation og styring af instrumenter over netværk og kan foretage simpel dataopsamling.
Analog Elektronik og Filtre
-
Eleven opnår viden om modkoblingsteori.
-
Eleven opnår forståelse for integrator- og differentiator-kredsløb.
-
Eleven opnår viden om 1. ordens passive filtre og kan foretage beregning heraf.
-
Eleven opnår viden om 2. ordens passive filtre.
-
Eleven kan ved hjælp af PC-program designe aktive filtre baseret på 2. ordens sektioner.
-
Eleven kan udmåle filtre og generere et Bode-plot.
Effektivitet og Strømforsyninger
-
Eleven opnår viden om effektivitet og virkningsgrad i kredsløb.
-
Eleven forstår spolen som en energilagrende komponent.
-
Eleven opnår viden om sekundære switch-kredsløb.
-
Eleven opnår viden om Buck-, Boost- og Buck/Boost-konvertere.
-
Eleven kan måle på Buck-, Boost- og Buck/Boost-kredsløb.
Digitale Signaler og DSP
-
Eleven opnår viden om forskellen mellem en generel mikrocontroller og en dedikeret DSP-processor.
-
Eleven opnår forståelse for anvendelse og opbygning af DSP-systemer.
-
Eleven opnår viden om DAC og ADC.
-
Eleven opnår viden om samplingteori og aliaseringsfejl.
-
Eleven opnår viden om Fourier-transformation og dens anvendelser.
-
Eleven opnår forståelse for filterfunktioner, vinduesfunktioner, FIR- og IIR-filtre.
-
Eleven kan designe digitale filtre ud fra givne specifikationer ved hjælp af PC-programmer.
-
Eleven kan implementere og udmåle FIR- og IIR-filtre.
Digital Elektronik og VHDL
-
Eleven opnår viden om flipflops og deres anvendelse.
-
Eleven lærer om sekventielle kredsløb og synkrone/asynkrone tællere.
-
Eleven opnår erfaring med design og analyse af f.eks. lyskrydsstyringer.
-
Eleven opnår viden om og anvendelse af VHDL-programmering.
-
Eleven får eventuelt kendskab til frekvenstællere og deres opbygning.
-
Efter endt kursus vil eleven:
-
Have en stor forståelse for anvendelsen af flipflops m.m.
-
Kunne producere digitale kredsløb til næsten ethvert formål.
-
Måleteknik og Kalibrering
-
Eleven lærer om grundbegreber inden for måleteknik, herunder præcision og nøjagtighed, og kan redegøre for forskellen.
-
Eleven har viden om tolerancer, referencer, normaler og sammenlignende målinger.
-
Eleven har kendskab til sporbarhedskæder.
-
Eleven har viden om brug af usikkerheder i forbindelse med målinger:
-
Bestemmelse af usikkerheder på udstyr
-
Usikkerhedsbudgetter
-
Vurdering af målingers troværdighed
-
Sammenligning af egne målinger med andres
-
Dokumentation for korrekt måling
-
Sporbarhed i egne målinger
-
-
Eleven kan kalibrere målinger foretaget med sensorer:
-
Udføre 1-punktskalibreringer og vurdere deres validitet
-
Udføre flerpunktskalibreringer med reference
-
-
Eleven kan føre logbog over anvendte instrumenter og sensorer.
Programmering og Softwareudvikling
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Redegøre for, hvordan software fungerer i et tidsdelingsoperativsystem (f.eks. Windows, Linux/Unix).
-
Forklare principperne bag objektorienteret design og programmere i et objektorienteret sprog.
-
Beskrive opbygningen af grafiske brugerflader.
-
Anvende objektorienteret programmering til at udføre simple målinger via instrumenter.
-
Udvikle simple programmer og strukturerede løsninger ved hjælp af flowcharts.
-
Udnytte PC-baserede udviklingsværktøjer til programmering og fejlfinding.
Linux og Embedded systemer
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Forklare opbygningen og anvendelsen af Linux-baserede mikrocomputere.
-
Udvikle programmer ved brug af editor, compiler og terminal på Linux.
-
Anvende digital og analog IO på Linux-baserede systemer.
-
Gennemføre simpel dataopsamling og lagre data på en Linux-baseret platform.
Netværk og Kommunikation
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Forklare IP-adresser og netværkets opbygning og historie.
-
Opbygge og simulere fortrådede og trådløse netværk.
-
Redegøre for begreber som DNS, DHCP, TCP/IP, UDP/IP, ISP, WiFi m.fl.
-
Foretage basal kommunikation med og styring af instrumenter via netværk (SCPI, VISA).
-
Opsætte sikre, mindre netværk og indsamle data via netværksbaserede systemer.
Analog Elektronik og Filtre
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Forklare modkoblingsteori og dens anvendelser.
-
Forklare og opbygge integrator- og differentiator-kredsløb.
-
Beregne og analysere 1. ordens og 2. ordens passive filtre.
-
Anvende software til at designe aktive filtre baseret på 2. ordens sektioner.
-
Måle på filtre og generere Bode-plots.
Effektivitet og Strømforsyninger
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Redegøre for virkningsgrad og spolen som energilagrende komponent.
-
Forklare opbygning og funktion af sekundære switch-kredsløb, inkl. Buck-, Boost- og Buck/Boost-konvertere.
-
Udføre målinger på nævnte kredsløb og analysere deres effektivitet.
Digitale Signaler og DSP
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Forklare forskellen mellem mikrocontrollere og DSP-processorer.
-
Redegøre for DSP-systemets opbygning og anvendelse.
-
Forklare DAC- og ADC-konvertering samt samplingteori og aliasering.
-
Anvende Fourier-transformation til signalanalyse.
-
Redegøre for FIR- og IIR-filtre samt vinduesfunktioner.
-
Designe digitale filtre i PC-software og implementere dem som FIR og IIR.
-
Udføre målinger og analysere respons fra digitale filtre.
Digital Elektronik og VHDL
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Forklare funktionen af flipflops og sekventielle kredsløb.
-
Opbygge synkrone og asynkrone tællere.
-
Udforme og analysere digitale styresystemer (f.eks. lyskryds).
-
Udvikle digitale kredsløb i VHDL.
-
Anvende viden om frekvenstællere (hvis relevant).
-
Anvende flipflops og digitale teknikker i egne kredsløbsdesigns.
-
Udvikle digitale kredsløb til praktiske formål.
Måleteknik og Kalibrering
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Forklare forskellen på præcision og nøjagtighed i målinger.
-
Anvende viden om tolerancer, referencer, normaler og sporbarhed.
-
Redegøre for brugen af usikkerhedsbegreber i målinger:
-
Bestemmelse af måleudstyrs usikkerhed
-
Udarbejdelse af usikkerhedsbudgetter
-
Troværdighedsvurdering af målinger
-
Sammenligne egne målinger med andres
-
Dokumentere at måleudstyr er korrekt kalibreret
-
-
Kalibrere måleudstyr vha. 1-punkts og fler-punktskalibreringer med reference.
-
Føre logbog over brugt måleudstyr og sensorer.
C-programmering og Datastrukturer
Efter endt undervisning skal eleven kunne:
-
Anvende pointere og forstå deres betydning i C-programmering.
-
Allokere hukommelse og anvende dynamiske arrays.
-
Bruge både én- og flerdimensionelle arrays.
-
Udforme og anvende sammensatte datatyper (
struct). -
Opbygge og håndtere en simpel database i C.
Hovedforløb 2
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt udvikle et program i et af sprogene, der lever op til de stillede krav, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
- Lærlingen har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udarbejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
- Lærlingen kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameter-overførsel til funktioner.
- Lærlingen kan anvende nedarving.
- Lærlingen har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udar-bejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
- Lærlingen kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameteroverførsel til funktioner.
- Lærlingen kan anvende nedarving.
Indhold i undervisningen
Indholdsbeskrivelse for hovedforløb 2 – Elektronikfagtekniker
Fagligt indhold
Hovedforløbet for elektronikfagteknikere indeholder følgende centrale fagområder:
- Digital og analog elektronik
- Programmering og softwareudvikling
- Netværk og kommunikation
- Måleteknik og kalibrering
- Linux-baserede embedded systemer
- Digital signalbehandling og DSP-teori
Der arbejdes både teoretisk og praktisk i alle områder. Undervisningen kombinerer tavleundervisning, opgaveløsning, projektarbejde og laboratorieøvelser.
Helhedsorientering
Undervisningen tilrettelægges med et helhedsorienteret fokus, hvor teorien kobles til praksis gennem sammenhængende opgaver og projekter.
Teoretiske fag integreres systematisk i de praktiske opgaver, som tager udgangspunkt i erhvervslignende situationer.
Praksisrelatering
Alle fag relateres løbende til den virkelighed, eleven møder i virksomhederne, fx netværksopsætning, styring via C#, kalibrering og Linux-baserede systemer.
Tværfaglighed
Tværfaglighed er en bærende del af undervisningen. Projekter kombinerer fx elektronik, programmering og netværk.
Differentiering
Undervisningen tilpasses elevens faglige udgangspunkt gennem differentierede opgaver, individuelt tempo og brug af digitale læringsressourcer.
Generativ AI i undervisningen
Eleven klædes på til at anvende generativ AI som professionelt værktøj, fx ChatGPT.
AI bruges til kodning, fejlfinding, dokumentation, refleksion og skriftlige opgaver.
Der arbejdes med etiske overvejelser og kritisk anvendelse af AI.
FPDG og Mercantecs DNA i forløbet
Stærke fællesskaber: Gruppearbejde, vidensdeling og læringskultur.
Sammenhængende læringsforløb: Progression og integration af teori og praksis.
Faglig stolthed: Fokus på dokumentation, kvalitet og forståelse.
Forbedrede læreprocesser: Refleksion, feedback og ansvar for egen læring.
Valgfag og erhvervsrettet påbygning
- Instrumentstyring med objektorienteret programmeringssprog (C#).
- Linuxbaserede microcomputer-systemer (embedded).
- Måleteknik og kalibrering (påbygning).
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering af læring
Evalueringen af elevernes læring i hovedforløbet sker løbende og tilrettelægges, så den understøtter elevens faglige progression og refleksion over egen læring. Der anvendes en kombination af:
-
Formativ evaluering
Anvendes i størstedelen af undervisningen og foregår gennem dialog, observation, feedback, status samtaler, tjeklister og digitale selvrettende opgaver. -
Summativ evaluering
Bruges ved afslutningen af større forløb, fx projekter, hvor elevens opnåede færdigheder vurderes gennem projektfremlæggelser, praktiske opgaver, skriftlige afleveringer og mundtlige faglige samtaler. -
Arbejdsformer
Der evalueres både individuelt og i grupper, skriftligt og mundtligt.
Feedback
Feedback gives løbende og har til formål at understøtte og forbedre elevens læring. Den gives mundtligt, skriftligt og som dialog med fokus på styrker, forbedringsområder og næste skridt.
Eleven opmuntres til at anvende generativ AI (fx ChatGPT) til at indhente faglig feedback, og lærer at vurdere, validere og anvende sådanne input kritisk.
Afsluttende bedømmelse
Ved afslutningen af hovedforløbet indgår en afsluttende bedømmelse, som dokumenterer elevens opnåede kompetencer og parathed til svendeprøve.
Bedømmelsesgrundlag
Der bedømmes ud fra:
-
Eleven har opnået de beskrevne kompetence- og læringsmål.
-
Eleven kan anvende teori i praksis og demonstrere teknisk kunnen.
-
Eleven har udviklet faglig forståelse, metodevalg og dokumentationsevne.
-
Eleven viser evne til samarbejde, refleksion og brug af digitale værktøjer.
Bedømmelseskriterier
Elevernes præstationer vurderes ud fra:
-
Faglig korrekthed og kvalitet i løsninger og dokumentation.
-
Evne til at analysere og løse tekniske problemer.
-
Struktureret og sikker anvendelse af måleudstyr, software og systemer.
-
Refleksion over egne valg og resultater.
-
Evne til at dokumentere og præsentere fagligt arbejde mundtligt og skriftligt.
-
Brug af generativ AI vurderes ud fra elevens evne til at anvende det som fagligt værktøj og ikke som snyd.
Karaktergivning følger 7-trinsskalaen med 02 som bestået. I enkelte tilfælde kan bestået/ikke bestået anvendes.
Læringsaktiviteter
Læringsaktivitet Instrumenstyring i et objektorienteret sprog C# : 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Du får en grundlæggende viden om hvordan software fungerer i et tidsdelings operativsystem (Windows, Linux/Unix osv.)
Du får en grundlæggende viden om objektorienteret design- og programmering.
Du får en grundlæggende viden om hvordan en grafisk brugerflade er opbygget.
Du får udføre simple målinger med instrument ved hjælp af et program, eleven har skrevet i et objektorienteret sprog.
Du kan udføre simple designs og basal programmering i et objektorienteret sprog.
Du kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowchart i et objektorienteret sprog.
Du får kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling
Teoretisk del:
Du lærer at:
· Forklare hvordan et tidsdelingsoperativsystem fungerer grundlæggende
· Forklare begrebet objektorienteret
· Programmere en klasse ud fra et givent objektorienteret design
· Forklare nedarvning
· Forklare aggregering
· Skelne mellem nedarvning og aggregering
· Bruge nedarvning i forbindelse med et givet programmeringsprojekt
· Udvikle et program med grafisk brugerflade
· Lave simple designs i objektorienteret sprog
· Udføre og gemme målinger, på net eller disk, fortaget med selvudviklet program til styring af instrumenter
Praktisk del:
Introduktion til objekt orienteret programmering
C# commandline programmering, som i C, nemlig uden grafisk brugerflade)
Øvelse
Introduktion til programmering med Windows brugerflade (grafisk)
Øvelse (tutorial)
Introduktion til Instrumentstyring (VISA, SCPI, Keysight Command Expert etc.)
Øvelser
Instrumentstyring i C#
Øvelse
Større GRUPPEøvelse (afsluttende)
Forudsætninger for faget er, at man har kendskab til hovedinstrumentet, Keysight Digital Oscilloscope, samt har deltaget i kurserne ”Netværk 1”, H1 og C Programmering, H2.
Det er en fordel at kunne engelsk til en vis grad, da meget litteratur om emnet er på engelsk, og programmeringssproget er med udgangspunkt i engelsk.
Faget er et valgfag, men da programmeringssproget kan anvendes i forbindelse med dataopsamling på svendeprøve forløbet, opfordres der til at være meget nærværende.
Der opfordres endvidere til at tage notater til alle formidlingssessioner, da der vil være uddybning af stoffet, der ikke umiddelbart fremgår af de Powerpoints og andet udleveret materiale på Learnspace.
Lærerens rolle i faget ses som en kombination af flere. Formidling, vejleder og sparringspartner.
Fortrinsvis vil feedback blive givet i forbindelse med aflevering af opgaver (øvelse 3-13), hvor der bedømmes ud fra de kriterier der er opstillet for den enkelte opgave.
Endelig sluttes der af med en samtale med hver elev, hvor der gives feedback på hele forløbet, samt feedforward på det evt. videre arbejde med stoffet
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
Der findes p.t. intet digitalt læringsforløb til faget.
-
-
-
Læringsaktivitet Netværk 1 : 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Du får et grundlæggende kendskab til IP og IP adresser.
Du får et grundlæggende kendskab til historien omkring netværk.
Du får et grundlæggende kendskab til, hvordan netværk er opbygget.
Du får et grundlæggende kendskab til at opbygge både fortrådet og trådløst netværk, samt basale simuleringer af disse.
Du får et grundlæggende kendskab til DNS, DHCP , TCP/IP, UDP/IP, ISP, Wifi, og en hel masse andre forkortelse betyder, og hvad det indebærer.
Du får et grundlæggende kendskab til at opbygge både fortrådet og trådløst netværk, samt basale.
Du får et grundlæggende kendskab til instrumentstyring over netværk, og SCPI (Standard Commands for Programmable instruments) samt VISA (Virtual Instruments Software Architecture).
Du vil være i stand til:
At opsætte mindre netværk, både fortrådet, og trådløst, med en rimelig sikkerhed.
At lave basal kommunikation til/styring af instrumenter over netværk, samt lave basal dataopsamling fra disse.
Eleven kommer til at arbejde med netværk, og forståelse af sammensætningen af både små og store netværk (LAN, MAN, WAN og WLAN.) Teorier omkring opbygning af netværk, OSI modeller og router protokoller berøres. Der arbejdes med simulering af netværk og praktisk opsætning af små netværk.
Eleven bliver indført i talsystemer, IP adressering, routing og kendskab til de forskellige protokoller, der eksisterer på netværkene, både de generelle, og de proprietære routerspecifikke. Derudover får eleven et indblik i den hardware der bliver brugt i forskellige typer netværk.
Der lægges vægt på sikkerhed omkring netværk af forskellige typer.
Som afrunding på forløbet, introduceres eleverne til instrumentstyring over netværk.
I den løbende bedømmelse indgår de elementer/øvelser der arbejdes med i faget, herunder portfolioarbejdet.
Der afsluttes med en Kahoot Quiz.
Der gives en standpunktskarakter efter 7 skalaen ved afslutningen af faget.
Der bedømmes ud fra følgende:- Dokumentation (portfolio)
- Løbende vurdering
- Afsluttende dokumentation (portfolio)
- Kahoot
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
Der findes p.t. intet digitalt læringsforløb til faget. -
Læringsaktivitet: Forstærkerteknik og transducer, del 2 – 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har:
- Viden om modkoblingsteori.
- Integrator- og differentiator- kredsløb.
- Viden om 1. ordens passive filtre.
- Kan beregne et 1. ordens passivt filter.
- Viden om 2. ordens passivt filter.
- Kan ved hjælp af et PC program designe et aktivt filter bestående af 2 ordens sektioner.
- Kan udmåle et filter og generer et Bode-plot.
Teoretisk del:
- Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
- Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
Praktisk del:
- Opbygning og måling på et 1. ordens filter.
- Opbygning og måling på et 2. ordens filter
- Generering af Bode-plot
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
- Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
Digitalt læringsforløb
Der er intet digitalt læringsforløb til denne læringsaktivitet.
-
Læringsaktivitet Power supply, del 2 – 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har:
- Viden om effektivitet og virkningsgrad.
- Viden om spolen som en energilageren komponent.
- Viden om sekundære switch kredsløb.
- Viden om Buck-konverteren.
- Viden om Boost-konverteren.
- Viden om Buck/Boost-konverteren.
- Kan måle på et Buck kredsløb.
- Kan måle på et Boost kredsløb.
- Kan måle på et Buck/Boost kredsløb.
Teoretisk del:
- Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavleundervisning.
- Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
Praktisk del:
- Der vil være målinger på fysiske kredsløb.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
- Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb
Digitalt læringsforløb
Der er intet digitalt læringsforløb til denne læringsaktivitet.
-
Læringsaktivitet Digital signal behandling – 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har:
- Viden om forskellen på en generel microcontroller og dedikeret DSP processor.
- Viden om hvor et DSP system anvendes.
- Viden om hvilke blokke et DSP system består af.
- Viden om Digital til Analog konvertering ( DAC ).
- Viden om Analog til Digital konvertering ( ADC ).
- Viden om sampling teori og aliaserings fejl.
- Viden om Fourier transformation og dens anvendelsesmuligheder.
- Viden om forskellige filter funktioner.
- Viden om vindues funktioner.
- Viden om FIR - filtre.
- Viden om IIR - filtre.
- Kan designe et digitalt filter ud fra givet specifikationer, ved hjælp af et PC program.
- Kan implementer et digitalt filter.
- Både som FIR- og IIR- filtre.
- Kan udmåle et digitalt filter.
Teoretisk del:
- Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavleundervisning.
- Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
Praktisk del:
- Praktisk implementering på et DSP - kit.
- Udmåling af et implementeret filter.
- Generering af Bode-plot.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
Digitalt læringsforløb
Der er intet digitalt læringsforløb til denne læringsaktivitet.
-
Der findes p.t. intet digitalt forløb for kurset.Læringsaktivitet C programmering, del2 - 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Du lærer :
· lidt repetition af c programmering
· om pointere og deres betydning for c programmering.
. om memory allokering og dynamiske arrays.
· arrays generelt 1 og flerdimensionelle
· sammensatte strukturer, struct typen
· om simpel database
Teoretisk del:
- Pointere
- Memory
- Arrays
- Structs
- Records, database
Praktisk del:
- Sortering ved hjælp af pointere
- Dynamisk memory allokering af array
- Bibliotek af bøger (Arrays, structs, pointere, memory...)
- Hæveautomat, større opgave ca. 1½ dag med database med strukturer, arrays, pointere.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens aktivitet
- Forståelsen af de besvarede opgaver
- Innovation
- Dokumentation
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Aktivitet inden programmering (flowchart, pseudocode)
Implementeringen af kode (Er det hensigtsmæssigt opbygget?)
Grafisk design (Er det tydeligt hvordan programmet anvendes, og hvad det gør?)
Modularitet (Er der anvendt funktioner/makroer på en hensigtsmæssig måde?)
In-program dokumentation (kommentarer, headers til programmet/funktioner)
Hvordan virker programmet?
Altså mere på proces end løsning :-)
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
-
Læringsaktivitet Digitalteknik og microcontroller del 2, Sekventielle kredsløb : 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Eleven kan/har i digitalteknik:
- flipflops
- sekventielle kredsløb
- synkrone/asynkrone Tællere
- lyskryds
- VHDL Programmering
-Evt. frekvenstæller
Efter kurset vil du :
Have en stor forståelse for anvendelsen af flipflops etc.
Kunne producere digitale kredsløb til næsten ethvert formål.
Eleven kan/har i microcontroller teknik:
- Seriel kommunikation, I2C.
- Analog / Digital konvertering ( ADC ).
Efter kurset vil du :
- Kunne lave mindre programmer som kan lave dataopsamling og præsentere data på et display.
Teoretisk del, digitalteknik:
- Repetition af Karnaugh kort.
- Flip / flops, SR-, D-, JK-, T-
- Asynkron- / Synkron- tæller.
- Finite State Machine.
Praktisk del, digitalteknik:
- Opbygning- / verifikation- af asynkron- / synkron- tællere.
- Opbygning- / verifikation- af finite state machines
Teoretisk del, microcontroller teknik:
- Register programmering.
- I2C bus protokol.
- Analog til Digital ( ADC ) kredsløb.
Praktisk del, microcontroller teknik:
- Opsætning af registre.
- Programmering af LCD - display.
- Måling af analoge spændinger.
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
Der findes intet digitalt læringsforløb for dette kursus.
-
Læringsaktivitet Måleteknik og kalibrering: 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
1. Du lærer om måleteknikkens grundbegreber (præcision og nøjagtighed) og kan gøre rede for forskellen.
2. Du har viden om tolerancer, referencer, normaler og sammenlignende målinger.
3. Du har kendskab til sporbarhedskæder.
4. Du har viden om brug af usikkerheder i forbindelse med målinger:
a. Bestemmelse af usikkerheder på udstyr
b. Usikkerhedsbudgetter
c. Målingers troværdighed i denne forbindelse
d. Sammenligning af egne målinger med andre målinger.
e. Dokumentation af at måleudstyret måler korrekt.
f. Sporbarhed i forbindelse med egne målinger.
5. Du kan kalibrere målinger foretaget med sensorer.
a. 1 punktskalibreringer og deres validitet
b. Flerpunktskalibreringer (med reference)
6. Du kan føre logbog over instrumenter/sensorer
Teoretisk del:
- Metrologi
- Kalibreringsteknikker
- Usikkerheder og usikkerhedsregnskaber
- Sporbarhed
- Tolerancer
- Referencer
- Normaler
- Logbog
Praktisk del:
- Opstilling af målekredsløb
- Identifikation af usikkerheder
- Sammenlignende målinger
- Føring af logbog
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
- Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
- Elevens noter/dokumentation.
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
- Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
- Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
Her beskrives det, hvis der er dele af forløbet, som bliver gennemført som et digitale læringsforløb (et selvinstruerende digitalt forløb). Er dette ikke aktuelt på det pågældende forløb, så kan punktet slettes.
Her kunne man skrive noget som dette:
Xx timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet:
- Xx
Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål:
- Du kan x
- Du kan y
-
Læringsaktivitet XX : XX – XX Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
Læringsmålene skal formuleres som
- Du kan…
Eller:
- Eleven kan…
· X
· X
· X
· X
Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af
Teoretisk del:
Praktisk del:
Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette:
I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
x
x
x
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
z
z
z
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
Her beskrives det, hvis der er dele af forløbet, som bliver gennemført som et digitale læringsforløb (et selvinstruerende digitalt forløb). Er dette ikke aktuelt på det pågældende forløb, så kan punktet slettes.
Her kunne man skrive noget som dette:
Xx timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet:
- Xx
Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål:
- Du kan x
- Du kan y
Læringsaktivitet Embedded Elektronik (Linux - Raspberry Pi): 36 Lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
1. Du får et grundlæggende kendskab til Linux og en Linux baseret microcomputer1.
2. Du får et grundlæggende kendskab til hvordan man programmerer en Linux baseret microcomputer1, herunder editor, compiler og det at afvikle et program.
3. Du får et grundlæggende kendskab til digital IO på en Linux baseret microcomputer1.
4. Du får et grundlæggende kendskab til analog IO på en Linux baseret microcomputer1.
5. Du får et grundlæggende kendskab til dataopsamling, og herunder at gemme data i en Linux baseret microcomputer1.
Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af
Teoretisk del:
1. Du lærer:
a. Beskrive hvordan en Linux baseret microcomputer1 er opbygget, med henblik på porte, hukommelse o.a.
b. Grundlæggende hvilke editorer og compilere der kan anvendes til at lave c programmer på en Linux baseret microcomputer1, og have kendskab til hvilke andre programmeringssprog der er mulighed for at bruge (Python, Java, Processing etc.)
c. At lave et simpelt C program til afvikling på den Linux baserede microcomputer1.
d. Vide hvordan man ændrer en fil til at være eksekverbare (kunne afvikle et program under Linux.), generelt om rettigheder for brugere, grupper og andre
e. Hvordan GPIO er opbygget, og hvad der skal til for at man kan måle analoge værdier (ekstern ADC/DAC).
f. Hvordan man programmatisk gemmer data i filer i Linux systemet.
Praktisk del:
Introduktion til Raspberry Pi sættet (Porte: GPIO, SD, USB, lyd, Video o.a.)
Opkobling af Raspberry remote til computer (installation af Putty/Xwindows på PC)
Introduktion til Linux OS (filstruktur, grundlæggende kommandoer)
Øvelse
Introduktion til programmering på Raspberry (editor, Helloworld, ændre attributter)
Øvelse
Introduktion til GPIO programmering
Øvelse
Introduktion til analog målinger med Raspberry Pi, herunder I2C J
Øvelse
Introduktion til filhåndtering (gemme måledata med Raspberry Pi, med timestamps)
Øvelse
IOT ?
dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
- Elevens aktivitet
- Forståelsen af de besvarede opgaver
- Innovation
- Dokumentation
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:
Aktivitet inden programmering (flowchart, pseudocode)
Implementeringen af kode (Er det hensigtsmæssigt opbygget?)
Grafisk design (Er det tydeligt hvordan programmet anvendes, og hvad det gør?)
Modularitet (Er der anvendt funktioner/makroer på en hensigtsmæssig måde?)
In-program dokumentation (kommentarer, headers til programmet/funktioner)
Hvordan virker programmet?
Altså mere på proces end løsning :-)
Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)
Der findes p.t. intet digitalt læringsforløb til faget.
-
-
Hovedforløb 3 - Elektronikfagtekniker
Mål for undervisningen
Effektelektronik ( 9911 )
Efter forløbet forventes det, at eleven kan:
-
Identificere og anvende effektkomponenter som Power MOS-FET, Power BJT, IGBT og tyristorer i relevante kredsløb og applikationer.
-
Arbejde med og forstå opbygningen af powermoduler samt anvende drivere til styring af effektkomponenter.
-
Anvende principperne bag reguleringsteknik, herunder PID-regulering, til styring og optimering af elektriske systemer.
-
Foretage kredsløbsanalyse af effektelektroniske kredsløb, både teoretisk og praktisk.
-
Forstå og arbejde med både AC- og DC-motorers opbygning, funktion og anvendelse.
-
Opsætte og fejlfinde på motorstyringer til forskellige typer elektriske motorer.
Måleteknik, dokumentation og sikkerhed ( 20593 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven kan:
-
Anvende programmet LabView og benytte de mest gængse funktioner
-
Styre måleinstrumenter som oscilloskoper og multimetre via grænseflader som RS232, GPIB og LAN
-
Opsamle data fra forskellige måleinstrumenter og gemme dem i relevante filformater
-
Opbygge et grundlæggende dataopsamlingssystem
-
Dokumentere målinger og systemopbygning med fokus på sikkerhed og sporbarhed
Miljøteknologi ( 9907 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven kan:
-
Forklare principperne bag bæredygtighed og anvende viden om cirkulær økonomi i teknologiske sammenhænge
-
Identificere og beskrive forskellige former for vedvarende energikilder og deres teknologiske anvendelse
-
Redegøre for forskellige energibærere og deres rolle i energisystemer
-
Forklare opbygning og funktion af brændselsceller
-
Forstå og beskrive smartgrid-teknologier og deres betydning for el distribution og energistyring
HF-teknologi ( 20590 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven kan:
-
Forklare radiobølgers udbredelse i forskellige frekvensområder, herunder ved mobilkommunikation
-
Anvende viden om svingningskredse og filtre til simple kredsløbsberegninger
-
Forstå og analysere passive filtre, herunder LC-, mekaniske, krystal- og keramiske filtre
-
Forklare analoge modulationsformer og deres anvendelse i praksis, samt tilegne sig grundlæggende viden om digital modulation
-
Udføre kontrolmålinger og fejlfinding i apparater med HF-kredsløb ved brug af relevant dokumentation
-
Gennemføre dynamiske målinger på HF-kredsløb med sweepgenerator og spektrumanalysator
-
Redegøre for opbygning og virkemåde i trådløse kommunikationssystemer som mobiltelefoni, Bluetooth og infrarød overførsel
Reparation af Switch-mode power supply ( 9910 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven kan:
-
Anvende relevant måleudstyr til måling på SMPS-kredsløb
-
Fejlfinde, fejlrette, justere og afprøve switch-mode power supply kredsløb opbygget efter fx feed-forward, flyback, step-up, step-down eller PFC-princippet
-
Udvælge og erstatte komponenter som transistorer, dioder, spoler, transformatorer og kondensatorer ud fra datablad og dokumentation på både dansk og fremmedsprog
-
Gennemføre en detaljeret kredsløbsanalyse med beregninger af SMPS
-
Designe en simpel SMPS ved hjælp af PC-software og vælge egnede konstruktionsteknikker og filtre for at minimere EMC-problemer
Test af elektronikudstyr, printplader og kredsløb ( 20591 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven kan:
-
Planlægge og forberede visuelle, praktiske og digitale tests af printplader, komponenter, kredsløb samt elektronisk og analogt udstyr, på baggrund af viden om relevante testtyper og deres formål
-
Opbygge og kalibrere testudstyr til brug ved tests af printplader, komponenter og kredsløb
-
Udføre tests på printplader, komponenter, kredsløb, IoT-teknologier samt elektronisk og analogt udstyr
-
Udvælge og anvende anerkendte systematiske testmetoder
-
Anvende gældende standarder og procedurer – både digitalt og i fysisk form
-
Anvende diagrammer og tegninger – både digitalt og i fysisk form
-
Afdække forskellige typer af fejl i kredsløb og udstyr
-
Foretage systematisk opsamling af testdata – både digitalt og i fysisk form
-
Vurdere, validere og dokumentere testresultater på dansk – og om nødvendigt på relevant fremmedsprog
Hovedforløb 3
Ingen resultater
Indhold i undervisningen
Effektelektronik ( 9911 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
Introduktion til effektelektroniske komponenter:
- Teoretisk gennemgang af Power MOSFET, BJT, IGBT og tyristorer.
- Praktiske øvelser i opbygning og måling på kredsløb med disse komponenter.
- Sikkerhedsaspekter ved håndtering af høje strømme og spændinger.
Powermoduler og drivere:
- Opbygning og funktion af færdige moduler og diskrete løsninger.
- Driverkredsløb til styring af komponenter – både gate/basis-styring og beskyttelseskredsløb.
Reguleringsteknik og PID:
- Gennemgang af proportional-, integral- og differential-regulering.
- Simulering af reguleringssystemer og implementering i styrekredsløb.
- Optimering og tuning af PID-parametre.
Kredsløbsanalyse:
- Anvendelse af beregningsmetoder, simulering (f.eks. PSpice, LTspice eller ngspice ) og måleteknik.
- Analyse af kredsløb.
Motorlære:
- Opbygning og drift af AC- og DC-motorer.
- Forståelse af karakteristika og anvendelsesområder.
Pædagogisk og didaktisk tilgang
Undervisningen tilrettelægges efter anvendelsesorienterede og praksisnære principper, hvor teori og praksis kobles tæt. Centrale pædagogiske greb omfatter:
- Differentieret undervisning tilpasset elevernes faglige niveau og læringsstil.
- Blended learning, hvor digitale værktøjer som simuleringer og videoanalyser integreres med værkstedsundervisning.
- Problem- og projektorienterede forløb, hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære cases og opgaver fra industrien.
- Samarbejds- og dialog baseret læring, hvor gruppearbejde, refleksion og faglig argumentation vægtes højt.
- Formativ evaluering og feedback med fokus på at udvikle elevernes forståelse og problemløsning.
- Der er ikke taget stilling til Generativ AI i dette modul.
Måleteknik, dokumentation og sikkerhed ( 20593 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
- Introduktion til måleprincipper og måleteknisk usikkerhed.
- Brug af digitale oscilloskoper, multimetre og sensorer.
- Kommunikation og fjernstyring via USB og LAN.
- Grundlæggende programmering i LabVIEW: datalogning, visualisering, brugergrænseflader.
- Opbygning af små målesystemer til fx temperatur, spænding og strøm.
- Dokumentation af opsætninger, systemtegninger og målerapporter.
- Sikkerhed ved elektrisk måling.
Pædagogisk og didaktisk tilgang:
- Projektbaseret læring: Eleverne arbejder med konkrete måleprojekter, hvor de dokumenterer og evaluerer deres løsninger.
- Eksperimentel praksis: Læring sker gennem opbygning af virkelige måleopstillinger og datalogsituationer.
- Tværfaglig kobling: Måleteknik inddrages i både effektelektronik og regulering, så eleverne ser sammenhænge mellem fagene.
- Teknologiforståelse: Eleverne lærer at bruge digitale værktøjer til dokumentation.
- Dokumentations kompetence: Fokus på, at al dataopsamling sker systematisk og sporbart.
- Der er ikke taget stilling til Generativ AI i dette modul.
Miljøteknologi ( 9907 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
Bæredygtighed og cirkulær økonomi
- FNs verdensmål og bæredygtighedsbegreber.
- Livscyklusanalyse og materiale kredsløb.
- Cirkulær økonomi i el- og energibranchen (fx genanvendelse af komponenter).
- Miljømæssige aftryk af elektriske produkter og teknologier.
Vedvarende energikilder og energibærere
- Solenergi (PV og termisk), vind.
- Tekniske fordele og begrænsninger ved forskellige energiformer.
- Energibærere: elektricitet, varme, brint, batterier – egenskaber og effektivitet.
Brændselsceller og energikonvertering
- Opbygning og funktion af PEM- og SOFC-celler.
- Anvendelsesområder (fx i køretøjer, stationære anlæg).
- Brint som energibærer – produktion, lagring og distribution.
Smartgrid og energistyring
- Digital styring af elnettet, laststyring og forbrugsoptimering.
- Roller: decentrale producenter, energilagre og intelligente målere.
- Introduktion til IoT-løsninger og dataovervågning i energisystemer.
Pædagogisk og didaktisk tilgang
Undervisningen i Miljøteknologi tilrettelægges, så eleverne opnår forståelse for samspillet mellem teknologi, miljø og samfund, gennem følgende pædagogiske greb:
Problem- og projektbaseret læring (PBL)
Eleverne arbejder med konkrete miljø- og energirelaterede cases, fx:
- Hvordan kan en erhvervsskole reducere sit energiforbrug?
- Hvordan kan elektronikaffald genanvendes i fremtiden?
Anvendelsesorientering og praksisnær undervisning
- Studiebesøg til energianlæg (fx solcellepark, en omformerstation).
- Brug af modeller og eksperimenter med energikonvertering (brændselscelle-kit, solpaneler).
- Digital simulering af smartgrid-opsætninger.
Tværfaglighed
- Faget integreres med måleteknik (monitorering), dokumentation og effektelektronik (styring og regulering).
- Eleverne anvender matematik og fysik til beregninger af energiomsætning og effektivitet.
Elevinddragelse og refleksion
- Diskussioner om fremtidens energisystemer.
- Refleksionsopgaver ift. miljøpåvirkning og teknologiens ansvar.
- Der er ikke taget stilling til Generativ AI i dette modul.
HF-teknologi ( 20590 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
Faget er opbygget omkring både teoretiske og praktiske læringsmoduler:
Radiobølgers udbredelse og frekvenser
- Elektromagnetisk spektrum, frekvensbånd og deres karakteristika.
- Udbredelse: linjesyn, refleksion, diffraktion og absorption.
- Praktiske applikationer: WiFi, mobilnetværk, radio, Bluetooth, mm.
Modulation og signaloverførsel
- AM, FM og PM – forståelse, sammenligning og anvendelse.
- Grundlæggende digital modulation: ASK, FSK, PSK.
- Støjpåvirkning og signalintegritet i analoge og digitale signaler.
Svingningskredse og filtre
- Beregning og dimensionering af LC-kredse og resonansfrekvenser.
- Analyse og virkemåde af mekaniske, krystal- og keramiske filtre.
- Bygning og test af simple båndpas- og lavpasfiltre.
Målinger og fejlfinding
- Brug af spektrumanalysator, netværksanalysator og sweepgenerator.
- Kontrolmålinger og signalkædeanalyse.
- Dokumentation og fejlsøgning med skemaer og blokdiagrammer.
Trådløs kommunikation i praksis
- Opbygning og virkemåde af trådløse teknologier: Bluetooth, infrarød og mobilnetværk.
- Kommunikationsprotokoller og dataoverførsel.
- Praktiske øvelser med moduler og development boards (f.eks. ESP32, Zigbee, Bluetooth LE).
Pædagogisk og didaktisk tilgang
Undervisningen tager udgangspunkt i en anvendelsesorienteret og praksisnær tilgang, hvor teori og praksis bindes sammen gennem konkrete opgaver og projekter.
Hands-on og værkstedsbaseret læring
- Eleverne arbejder med opbygning af HF-kredsløb, simulerer funktionalitet og foretager målinger på fysiske opstillinger.
- Brug af kredsløb, hvor eleverne måler og dokumenterer signalforløb og fejl.
Problem- og projektbaseret læring (PBL)
- Projekter som fx design og test af et RF-filter eller fejlfinding i en trådløs kommunikationsenhed.
Tværfaglig integration
- HF-teknologi integreres med fx:
- Effektelektronik (forståelse for drivere og forstærkertrin).
- Måleteknik og dokumentation (dataindsamling og præsentation af måleresultater).
Refleksion og dokumentation
- Eleverne fører målejournaler, og anvender faglige begreber.
- Refleksionsopgaver om kommunikationsteknologiens rolle i samfundet og arbejdsliv.
- Der er ikke taget stilling til Generativ AI i dette modul.
Reparation af Switch-mode power supply ( 9910 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
Kredsløbstyper og opbygning
- Undervisning i de forskellige topologier: flyback, forward, buck, boost, PFC.
- Sammenligning af virkemåde og anvendelsesområder.
- Analyse af komponentvalg og koblingsformer.
Kredsløbsanalyse og beregning
- Beregning af omsætningsforhold, duty-cycle, belastningsmodstand og virkningsgrad.
- Gennemgang af kredsløb i simulationssoftware (f.eks. LTspice eller PSIM).
- Analyse af varmeudvikling, EMC, og effekttab.
Måleteknik og fejlfinding
- Brug af oscilloskop, multimeter og strømprobber.
- Måling på både primær- og sekundærside.
Dokumentation og komponentvalg
- Brug af datablad (engelsk/dansk) til at vurdere parametre som spænding, strøm, switching-tid og temperatur.
- Dokumentation af ændringer og udskiftninger i kredsløbet.
- Kendskab til CE-mærkning og EMC-krav.
Design og udvikling
- Design af en simpel SMPS i PC-software med valg af egnede komponenter.
- Fokus på PCB-layout og kredsløbsudformning, som reducerer støj og sikrer stabil drift.
- Inddragelse af filtre (LC, common-mode m.fl.) til dæmpning af støj.
Pædagogisk og didaktisk tilgang
Undervisningen i SMPS-reparation tilrettelægges med høj grad af praksisnærhed og problembaseret læring (PBL). Eleverne arbejder både individuelt og i teams med konkrete opgaver og projekter, der afspejler virkelige arbejdssituationer.
Værkstedsbaseret undervisning
- Eleverne arbejder med reelle SMPS-enheder fra fx forbrugerelektronik og industriel elektronik.
- Kombination af måling, fejlfinding og udskiftning af defekte komponenter.
- Simuleringer og testforløb kombineres med fysisk opbygning og afprøvning.
Projektbaserede forløb
- F.eks.:"Opbygning af buck-konverter".
- Fokus på procesforståelse, teknisk dokumentation og sikkerhed.
Tværfaglig integration
Faget integreres pædagogisk med relevante fag for at give helhedsforståelse:
- Effektelektronik: Forståelse af transistorers og dioders arbejde i switch-mode kredsløb.
- Måleteknik og dokumentation: Brug af oscilloskop, og evt. LabView, samt logning af måledata.
- Miljøteknologi: Fokus på energieffektivitet, varmeudledning og genbrug ved reparation.
- HF-teknologi: EMC-problematikker og dæmpning af højfrekvent støj.
- Der er ikke taget stilling til Generativ AI i dette modul.
Test af elektronikudstyr, printplader og kredsløb ( 20591 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
Testmetoder og testforberedelse
- Visuel inspektion af printplader og kredsløb med fokus på loddefejl, komponentplacering og kortslutninger.
- Brug af testtyper: funktionstest, og evt. in-circuit test.
- Udarbejdelse af teststrategi med udgangspunkt i komponentdata, kredsløbsfunktion og produktspecifikationer.
Måleudstyr og kalibrering
- Opsætning og brug af oscilloskop, multimeter, logikanalysator, netværksanalysator og signalgenerator.
- Egenopbygning af simple test-jigs og test-fixtures.
Udførelse og fejlanalyse
- Test af analogt og digitalt udstyr samt IoT-komponenter og mikrokontrollerbaserede systemer.
- Fejlfinding ved hjælp af metodevalg (f.eks. “divide-and-conquer”, “golden sample”, målepunktanalyse).
- Anvendelse af funktionelle blokdiagrammer, elektriske diagrammer og PCB-layouts.
Dataopsamling og dokumentation
- Opsamling af testdata og målinger i LabVIEW, Excel eller specialiserede testplatforme.
- Dokumentation af resultater og afvigelser.
- Validering og fortolkning af data i forhold til datasheets og testkriterier.
- Formidling af resultater i rapportform på dansk.
Pædagogisk og didaktisk tilgang
Undervisningen tilrettelægges med fokus på problembaseret læring (PBL) og hands-on praksis i værkstedsmiljø og laboratorier. Målet er at udvikle elevernes analytiske evner og tekniske sikkerhed i arbejdet med test og dokumentation.
Undervisningsmetoder:
- Case-baseret læring: Test og fejlfinding på defekte eller simulerede enheder fra virkeligheden.
- Projektorienteret undervisning: Udvikling af egne testprocedurer til et udvalgt kredsløb.
- Samarbejdsøvelser og refleksion: Eleverne arbejder i grupper og fremlægger deres dokumentation og metodevalg.
Fokus på læringsmål:
- Udvikle systematisk tilgang til test.
- Opbygge teknisk dokumentationskompetence.
- Skabe forståelse for fejlkilder og måleusikkerhed.
- Være i stand til at vurdere funktionalitet ud fra objektive testresultater.
- Der er ikke taget stilling til Generativ AI i dette modul.
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering af læring
Evalueringen af elevernes læring i hovedforløbet sker løbende og tilrettelægges, så den understøtter elevens faglige progression og refleksion over egen læring. Der anvendes en kombination af:
- Formativ evaluering
Anvendes i størstedelen af undervisningen og foregår gennem dialog, observation, feedback, status samtaler, tjeklister og digitale selvrettende opgaver. - Summativ evaluering
Bruges ved afslutningen af større forløb, fx projekter, hvor elevens opnåede færdigheder vurderes gennem projektfremlæggelser, praktiske opgaver, skriftlige afleveringer og mundtlige faglige samtaler. - Arbejdsformer
Der evalueres både individuelt og i grupper, skriftligt og mundtligt.
Feedback
Feedback gives løbende og har til formål at understøtte og forbedre elevens læring. Den gives mundtligt, skriftligt og som dialog med fokus på styrker, forbedringsområder og næste skridt.
Eleven opmuntres til at anvende generativ AI (fx ChatGPT) til at indhente faglig feedback, og lærer at vurdere, validere og anvende sådanne input kritisk.
Afsluttende bedømmelse
Ved afslutningen af hovedforløbet indgår en afsluttende bedømmelse, som dokumenterer elevens opnåede kompetencer og parathed til svendeprøve.
Bedømmelsesgrundlag
Der bedømmes ud fra:
- Eleven har opnået de beskrevne kompetence- og læringsmål.
- Eleven kan anvende teori i praksis og demonstrere teknisk kunnen.
- Eleven har udviklet faglig forståelse, metodevalg og dokumentationsevne.
- Eleven viser evne til samarbejde, refleksion og brug af digitale værktøjer.
Bedømmelseskriterier
Elevernes præstationer vurderes ud fra:
- Faglig korrekthed og kvalitet i løsninger og dokumentation.
- Evne til at analysere og løse tekniske problemer.
- Struktureret og sikker anvendelse af måleudstyr, software og systemer.
- Refleksion over egne valg og resultater.
- Evne til at dokumentere og præsentere fagligt arbejde mundtligt og skriftligt.
- Brug af generativ AI vurderes ud fra elevens evne til at anvende det som fagligt værktøj og ikke som snyd.
Karaktergivning følger 7-trinsskalaen med 02 som bestået. I enkelte tilfælde kan bestået/ikke bestået anvendes.
Hovedforløb 4 - Elektronikfagtekniker
Mål for undervisningen
EMC teknik og elektrisk støjbekæmpelse ( 9909 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven kan:
- Identificere koblingsveje for støj og analysere støjkilder (feltbåret og ledningsbåret).
- Skelne støjtyper ud fra frekvensspektrum og energiindhold.
- Vælge og montere filtre og transientbeskyttende komponenter.
- Skelne mellem common-mode og differensmode støj.
- Montere og afslutte skærmede kabler korrekt i forhold til overføringsimpedans.
- Forstå og beskrive parsnoning og afbalancering som støjdæmpning.
- Benytte EMC-måleudstyr og fortolke resultater (strømprobe, spektrumanalysator mv.).
- Anvende EMC-standarder i måling og vurdering.
- Redegøre for EMC-rigtig konstruktion og designprincipper.
- Opbygge og vedligeholde en ESD-sikret arbejdsplads.
- Anvende, rengøre og vurdere ESD-beskyttelsesmidler.
HF – teknik transmissionslinjer og antenner ( 20595 )
Efter endt forløb forventes det, at eleven:
- Har viden om transmissionslinjer, herunder i forbindelse med computernetværk, og kan udføre enkle målinger på transmissionslinjer ved brug af relevant måleudstyr.
- Kan redegøre for egenskaber, data og krav til kabeltyper, der anvendes til HF, herunder impedans, tab og udstråling.
- Har kendskab til de mest udbredte antennetyper og deres egenskaber, herunder udstrålingsdiagram, forstærkning, polarisation, impedans og båndbredde.
- Har overordnet viden om satellitkommunikation, herunder Iridium-systemet.
- Kan tage højde for sikkerhedsmæssige risici ved arbejde på HF-apparater, f.eks. radar.
Dataopsamling
Efter endt forløb forventes det, at eleven:
- Eleven kan arbejde selvstændigt med repetition og videreudvikling af færdigheder i LabVIEW.
- Eleven kan anvende og styre måleinstrumenter, herunder dataloggeren 34972A, via LabVIEW eller anden relevant software.
- Eleven kan repetere og anvende viden om switch-mode power supply gennem selvstændigt arbejde, herunder analyse og fejlfinding.
- Eleven kan udarbejde en teknisk rapport i samme format og struktur som ved svendeprøven.
- Eleven kan fremlægge sit arbejde mundtligt med fokus på faglig formidling og dokumentation.
Hovedforløb 4
Ingen resultater
Indhold i undervisningen
EMC teknik og elektrisk støjbekæmpelse ( 9909 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
- Gennemgang af støjteori: koblingsveje, støjformer, spektrum og energifordeling.
- Identifikation og klassifikation af ledningsbåren vs. feltbåren støj.
- Introduktion til støjkilder: motorer, switch-mode forsyninger, kabelføring mv.
- Passive og aktive filtre til støjreduktion.
- Praktiske øvelser i måling og visualisering af støj med spektrumanalysator og EMC-udstyr.
ESD – Elektrostatisk afladning og beskyttelse
Undervisningen omfatter blandt andet:
- Gennemgang af statisk elektricitet og hvordan ESD opstår og afledes.
- Opbygning af ESD-sikret arbejdsplads – gulvmåtter, armbånd, ESD-stole, jording mv.
- Refleksion over sammenhængen mellem EMC og ESD.
Praktiske øvelser
- Måling og vurdering af støj i kabelsystemer og printdesign.
Pædagogisk og didaktisk tilgang
Undervisningen tilrettelægges med fokus på praktisk anvendelse og forståelse:
- Hvert modul tager udgangspunkt i konkrete EMC- og ESD-problemer fra virkeligheden.
- Laboratoriebaseret undervisning: Eleverne arbejder hands-on med EMC-målinger og opbygning af ESD-sikrede arbejdsstationer.
- Variation i læringsaktiviteter: teorioplæg, praktiske målinger, gruppearbejde, refleksion.
- Tværfaglighed: kobling mellem tekniske fag, sikkerhed, dokumentation og standarder.
- Inddragelse af standarder og regler.
HF – teknik transmissionslinjer og antenner ( 20595 )
Undervisningen omfatter blandt andet:
Transmissionslinjer:
- Opbygning og funktion af koaksialkabler, tvistet par.
- Refleksion, impedanstilpasning og dæmpning i HF-transmissioner.
- Brug af måleudstyr som netværksanalysator og impedansmålere.
Kabeltyper og datablade:
- Sammenligning af egenskaber for RG-58, RG-213, CAT-kabler m.fl.
- Udstrålingstab og afskærmning.
Antenner og udstråling:
- Antennetyper: Dipol, Yagi, logperiodisk, parabol, patch og monopoler.
- Udstrålingsdiagrammer og polarisation.
- Båndbredde og impedanstilpasning i antennesystemer.
Satellitkommunikation og Iridium:
- Introduktion til satellitnetværk og dækning.
Sikkerhed ved HF:
- Termiske effekter og strålingsfare.
- Risikoanalyse og brug af personligt måleudstyr ved arbejde med HF.
- Særlige forhold ved radar og højeffektsendere.
Pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i blended learning, hvor teori, praksis og refleksion kobles tæt:
- Teori koblet til praksis: Hver teoridel (f.eks. impedanstilpasning) følges af praktisk øvelse, hvor lærlingen bruger netværksanalysator til at måle og dokumentere refleksion og tilpasning.
- Fagsprog og dokumentation: Træning i brug af datablade, teknisk engelsk og rapportering af målinger i dokumenterede formater.
- Sikkerhedsintegreret undervisning: Arbejdet med HF-apparater og sendere foregår under klare sikkerhedsprocedurer, hvor eleverne både lærer praktisk håndtering og teoretisk risikovurdering.
Dataopsamling
Undervisningen omfatter blandt andet:
Repetition og opvarmning
- Repetition af grundlæggende LabVIEW-programmering.
- Gennemgang af SMPS-topologier og kredsløb.
Dataopsamling
- Udvikling af LabVIEW-program til multiple samtidige målinger.
- Gennemgang af dataopsamlingsarkitektur.
SMPS-analyse og målinger
- Kredsløbsanalyse.
- Brug af oscilloskop, signalgenerator, strømprobe mv.
- EMC-overvejelser ved måling.
Rapportskrivning og dokumentation.
- Strukturering af teknisk rapport.
- Datavisualisering og analyse
- Teknisk sprogbrug og fremmedsproget dokumentation.
Fremlæggelse og prøveforberedelse
- Øvelse i præsentationsteknik.
- Individuel fremlæggelse af projekt eller analyse.
- Træning i mundtlig svendeprøvestil.
Pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i blended learning, hvor teori, praksis og refleksion kobles tæt og vil indeholde følgende:
- Læreroplæg
- Guided coding sessions
- Dialogbaseret refleksion
- Gruppearbejde
- Praktiske laboratorieøvelser
- Refleksion i logbog
- Fokus på faglig argumentation
- Kammeratrespons
- Træning med lærerfeedback
- Simuleret prøveeksamen
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering af læring
Evalueringen af elevernes læring i hovedforløbet sker løbende og tilrettelægges, så den understøtter elevens faglige progression og refleksion over egen læring. Der anvendes en kombination af:
- Formativ evaluering
Anvendes i størstedelen af undervisningen og foregår gennem dialog, observation, feedback, status samtaler, tjeklister og digitale selvrettende opgaver. - Summativ evaluering
Bruges ved afslutningen af større forløb, fx projekter, hvor elevens opnåede færdigheder vurderes gennem projektfremlæggelser, praktiske opgaver, skriftlige afleveringer og mundtlige faglige samtaler. - Arbejdsformer
Der evalueres både individuelt og i grupper, skriftligt og mundtligt.
Feedback
Feedback gives løbende og har til formål at understøtte og forbedre elevens læring. Den gives mundtligt, skriftligt og som dialog med fokus på styrker, forbedringsområder og næste skridt.
Eleven opmuntres til at anvende generativ AI (fx ChatGPT) til at indhente faglig feedback, og lærer at vurdere, validere og anvende sådanne input kritisk.
Afsluttende bedømmelse
Ved afslutningen af hovedforløbet indgår en afsluttende bedømmelse, som dokumenterer elevens opnåede kompetencer og parathed til svendeprøve.
Bedømmelsesgrundlag
Der bedømmes ud fra:
- Eleven har opnået de beskrevne kompetence- og læringsmål.
- Eleven kan anvende teori i praksis og demonstrere teknisk kunnen.
- Eleven har udviklet faglig forståelse, metodevalg og dokumentationsevne.
- Eleven viser evne til samarbejde, refleksion og brug af digitale værktøjer.
Bedømmelseskriterier
Elevernes præstationer vurderes ud fra:
- Faglig korrekthed og kvalitet i løsninger og dokumentation.
- Evne til at analysere og løse tekniske problemer.
- Struktureret og sikker anvendelse af måleudstyr, software og systemer.
- Refleksion over egne valg og resultater.
- Evne til at dokumentere og præsentere fagligt arbejde mundtligt og skriftligt.
- Brug af generativ AI vurderes ud fra elevens evne til at anvende det som fagligt værktøj og ikke som snyd.
Karaktergivning følger 7-trinsskalaen med 02 som bestået. I enkelte tilfælde kan bestået/ikke bestået anvendes.