• Niveau C. 64 timer

Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleverne kan bruge deres danskfaglige viden i forbindelse med deres uddannelse. 

Danskundervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem oplæg i form af video eller læreroplæg, og selvstændigt arbejde udtrykt ved læsning, opgaver, spil og fremlæggelser. Der er mulighed for anvendelse af IT i forbindelse med undervisningen.

Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med opgaver, fremlæggelser og afleveringer. Eleven arbejder målrettet i sit eget tempo, eventuelt i samarbejde med andre elever og med støtte fra læreren. I den daglige undervisning vil det også være muligt at arbejde i grupper. Danskfaget har fokus på at fremme elevernes evne til at kommunikere samt anvende det danske sprog som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.

Praksisrelation:

Danskfaget skal være tæt koblet til erhvervsuddannelsernes praksis og i lige så høj grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen, da eleverne løfter faget til A-niveau på hovedforløbet. For EUX-elever gælder det iflg. Bekendtgørelsen at faget indgår som grundlag for den videre undervisning på A-niveau og at stof læst på C-niveau derfor indgår i optællingen af det samlede pensum på A-niveau.

I den udstrækning det kan lade sig gøre, bruges danskfaget i forbindelse med opgaver, der er relaterede til  elevens uddannelse og dermed understøttes undervisningen i nogen grad praksisnært for eleverne.

Differentiering:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau.
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:

·        at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

·        at eleven i sit selvvalgte emne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet.

·        at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder

·        at eleven bliver præsenteret for et bredt udvalg af multimodale materialer.

• Temaer i danskundervisningen på niveau C er: 

  ·       Tema: Arbejde før og nu

  ·       Tema: Kommunikation

  Der vil – ud over den daglige undervisning og mindre opgaver – være flg. større afleveringer/fremlæggelser:

  ·       Individuel skriftlig aflevering – ”Arbejde før og nu”

  ·       Skriftlig aflevering i forbindelse med værklæsning

  ·       Mundtlig fremlæggelse om billedanalyser

  ·       Rapport om kommunikation, herunder intern og ekstern kommunikation i en virksomhed

  ·       Individuel arbejdsportfolio, som danner grundlag for elevens valg af tekster til præsentationsportfolio

Se mere i vores eksamenshåndbog. Da Dansk C følger EUD-bekendtgørelsen er prøveformen beskrevet i eksamenshåndbogen for de tekniske uddannelser nedenfor. Da undervisningen foregår på Midtbyens Gymnasium henvises der ligeledes til eksamenshåndbogen for Midtbyens Gymnasium.

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

Eksamenshåndbog for Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/studieliv/eksamensregler-midtbyens-gymnasium

• Læringsaktivitet Dansk C EUX: Arbejde - før og nu. 20 timer.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med undervisningen i dansk er at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde. Du skal også i dansk beskæftige dig med tekster, der skal give dig værktøjer til at lære at forstå dig selv og din omverden bedre. Formålet er, at du og dine klassekammerater får styrket jeres evne til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Dansk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene. Du vil derfor møde opgaver og tekster, som skal styrke dit beredskab til at klare de udfordringer, som du møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. De faglige mål i dansk er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og skriftlig og mundtlig fremstilling. Du skal kunne: Kommunikere reflekteret og nuanceret i forskellige situationer Diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Reflektere over formålet med forskellige former for kommunikation og din egen rolle og dit eget ansvar heri Kunne vælge de rigtige værktøjer og kommunikationsformer til informationssøgning og formidling Kunne analysere, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation Kunne forklare og reflektere over sproglige normer i forskellige sammenhænge Kunne læse, forstå og diskutere forskellige typer teksters betydning og kunne anvende relevante læsestrategier afhængig af teksttypen Kunne gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Kunne forholde dig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster Kunne anvende relevante analysemodeller til forskellige teksttyper Du skal kunne reflektere over, tolke og uddrage relevant betydning af tekster Kunne perspektivere tekster på grundlag af din analyse af dem Kunne anvende relevante skrivestrategier og udtrykke dig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede Kunne planlægge, forberede og fremstille korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster Kunne sammenligne og gå i kritisk dialog om egne og andres skriftlige produkter Kunne vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige præsentationsformer	Der arbejdes med temaet Arbejde - før og nu ud fra multimodale og digitale tekster. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Det vil sige skriftlige fiktions- og faktatekster samt eksempelvis dokumentarfilm, videoforedrag, spillefilm mv.    Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives standpunktskarakter midt i forløbet i oktober samt ved forløbets afslutning efter 7-trinsskalaen.	Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af din præsentationsportfolio og en ukendt tekst, som uddeles ved lodtrækning: I første del samtaler du med eksaminator om den lodtrukne ukendte tekst, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om din præsentationsportfolio. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender og reflekterer over kommunikationsmodeller og fortolkning ·       At du demonstrerer i dine fremlæggelser og besvarelser at du har arbejdet selvstændigt, struktureret og reflekteret ·      At du formulerer dig sprogligt korrekt, reflekteret og situationsbestemt ·       At du læser, kan forstå, fortolke og vurdere tekster ud  fra forskellige perspektiver ·       At du går i dialog om, og kan bedømme, korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer ·       At du viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster,         faktatekster og multimodale tekster og kan reflektere,          diskutere og bedømme disse genrer

• Læringsaktivitet Dansk C EUX: Kommunikation. 30 timer.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med undervisningen i dansk er at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde. Du skal også i dansk beskæftige dig med tekster, der skal give dig værktøjer til at lære at forstå dig selv og din omverden bedre. Formålet er, at du og dine klassekammerater får styrket jeres evne til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Dansk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene. Du vil derfor møde opgaver og tekster, som skal styrke dit beredskab til at klare de udfordringer, som du møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. De faglige mål i dansk er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og skriftlig og mundtlig fremstilling. Du skal kunne: Kommunikere reflekteret og nuanceret i forskellige situationer Diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Reflektere over formålet med forskellige former for kommunikation og din egen rolle og dit eget ansvar heri Kunne vælge de rigtige værktøjer og kommunikationsformer til informationssøgning og formidling Kunne analysere, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation Kunne forklare og reflektere over sproglige normer i forskellige sammenhænge Kunne læse, forstå og diskutere forskellige typer teksters betydning og kunne anvende relevante læsestrategier afhængig af teksttypen Kunne gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Kunne forholde dig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster Kunne anvende relevante analysemodeller til forskellige teksttyper Du skal kunne reflektere over, tolke og uddrage relevant betydning af tekster Kunne perspektivere tekster på grundlag af din analyse af dem Kunne anvende relevante skrivestrategier og udtrykke dig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede Kunne planlægge, forberede og fremstille korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster Kunne sammenligne og gå i kritisk dialog om egne og andres skriftlige produkter Kunne vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige præsentationsformer	Der arbejdes med temaet Kommunikation ud fra multimodale og digitale tekster. Der bliver i temaet Kommunikation lagt særlig vægt på elevernes evne til at udarbejde og præsentere analyser af virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Det vil sige skriftlige fiktions- og faktatekster samt eksempelvis dokumentarfilm, videoforedrag, spillefilm mv.    Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives standpunktskarakter midt i forløbet i oktober samt ved forløbets afslutning efter 7-trinsskalaen.	Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen, som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af din præsentationsportfolio og en ukendt tekst, som uddeles ved lodtrækning: I første del samtaler du med eksaminator om den lodtrukne ukendte tekst, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om din præsentationsportfolio. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender og reflekterer over kommunikationsmodeller og fortolkning ·       At du demonstrerer i dine fremlæggelser og besvarelser at du har arbejdet selvstændigt, struktureret og reflekteret ·      At du formulerer dig sprogligt korrekt, reflekteret og situationsbestemt ·       At du læser, kan forstå, fortolke og vurdere tekster ud  fra forskellige perspektiver ·       At du går i dialog om, og kan bedømme, korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer ·       At du viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster,         faktatekster og multimodale tekster og kan reflektere,          diskutere og bedømme disse genrer

• Læringsaktivitet Dansk C EUX: Værklæsning. 10 timer.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med undervisningen i dansk er at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde. Du skal også i dansk beskæftige dig med tekster, der skal give dig værktøjer til at lære at forstå dig selv og din omverden bedre. Formålet er, at du og dine klassekammerater får styrket jeres evne til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Dansk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene. Du vil derfor møde opgaver og tekster, som skal styrke dit beredskab til at klare de udfordringer, som du møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. De faglige mål i dansk er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og skriftlig og mundtlig fremstilling. Du skal kunne: Kommunikere reflekteret og nuanceret i forskellige situationer Diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Reflektere over formålet med forskellige former for kommunikation og din egen rolle og dit eget ansvar heri Kunne vælge de rigtige værktøjer og kommunikationsformer til informationssøgning og formidling Kunne analysere, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation Kunne forklare og reflektere over sproglige normer i forskellige sammenhænge Kunne læse, forstå og diskutere forskellige typer teksters betydning og kunne anvende relevante læsestrategier afhængig af teksttypen Kunne gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Kunne forholde dig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster Kunne anvende relevante analysemodeller til forskellige teksttyper Du skal kunne reflektere over, tolke og uddrage relevant betydning af tekster Kunne perspektivere tekster på grundlag af din analyse af dem Kunne anvende relevante skrivestrategier og udtrykke dig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede Kunne planlægge, forberede og fremstille korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster Kunne sammenligne og gå i kritisk dialog om egne og andres skriftlige produkter Kunne vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige præsentationsformer	Der arbejdes med værklæsning med udgangspunkt i Jonas T. Bengtssons roman Submarino fra 2007. Der bliver i temaet Værklæsning lagt særlig vægt på elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsestrategier, overskue store tekstmængder samt analysere, vurdere og perspektivere indhold og form. Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives standpunktskarakter midt i forløbet i oktober samt ved forløbets afslutning efter 7-trinsskalaen.	Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen, som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af din præsentationsportfolio og en ukendt tekst, som uddeles ved lodtrækning: I første del samtaler du med eksaminator om den lodtrukne ukendte tekst, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om din præsentationsportfolio. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender og reflekterer over kommunikationsmodeller og fortolkning ·       At du demonstrerer i dine fremlæggelser og besvarelser at du har arbejdet selvstændigt, struktureret og reflekteret ·      At du formulerer dig sprogligt korrekt, reflekteret og situationsbestemt ·       At du læser, kan forstå, fortolke og vurdere tekster ud  fra forskellige perspektiver ·       At du går i dialog om, og kan bedømme, korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer ·       At du viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster,         faktatekster og multimodale tekster og kan reflektere,          diskutere og bedømme disse genrer

• Læringsaktivitet Dansk C EUX: Præsentationsportfolio. 3 timer.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med undervisningen i dansk er at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde. Du skal også i dansk beskæftige dig med tekster, der skal give dig værktøjer til at lære at forstå dig selv og din omverden bedre. Formålet er, at du og dine klassekammerater får styrket jeres evne til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Dansk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene. Du vil derfor møde opgaver og tekster, som skal styrke dit beredskab til at klare de udfordringer, som du møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. De faglige mål i dansk er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og skriftlig og mundtlig fremstilling. Du skal kunne: Kommunikere reflekteret og nuanceret i forskellige situationer Diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Reflektere over formålet med forskellige former for kommunikation og din egen rolle og dit eget ansvar heri Kunne vælge de rigtige værktøjer og kommunikationsformer til informationssøgning og formidling Kunne analysere, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation Kunne forklare og reflektere over sproglige normer i forskellige sammenhænge Kunne læse, forstå og diskutere forskellige typer teksters betydning og kunne anvende relevante læsestrategier afhængig af teksttypen Kunne gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Kunne forholde dig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster Kunne anvende relevante analysemodeller til forskellige teksttyper Du skal kunne reflektere over, tolke og uddrage relevant betydning af tekster Kunne perspektivere tekster på grundlag af din analyse af dem Kunne anvende relevante skrivestrategier og udtrykke dig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede Kunne planlægge, forberede og fremstille korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster Kunne sammenligne og gå i kritisk dialog om egne og andres skriftlige produkter Kunne vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige præsentationsformer	Der bliver i temaet Præsentationsportfolio arbejdet med den præsentationsportfolio, som du skal fremlægge til mundtlig eksamen. Du skal udvælge en og gerne flere af de opgaver, som du har arbejdet med i danskundervisningen. Disse opgaver samles i en præsentationsportfolio, som du skal fremlægge ved mundtlig eksamen. Du skal medbringe din præsentationsportfolio til eksamen.	Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen, som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af din præsentationsportfolio og en ukendt tekst, som uddeles ved lodtrækning: I første del samtaler du med eksaminator om den lodtrukne ukendte tekst, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om din præsentationsportfolio. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender og reflekterer over kommunikationsmodeller og fortolkning ·       At du demonstrerer i dine fremlæggelser og besvarelser at du har arbejdet selvstændigt, struktureret og reflekteret ·      At du formulerer dig sprogligt korrekt, reflekteret og situationsbestemt ·       At du læser, kan forstå, fortolke og vurdere tekster ud  fra forskellige perspektiver ·       At du går i dialog om, og kan bedømme, korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer ·       At du viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster,         faktatekster og multimodale tekster og kan reflektere,          diskutere og bedømme disse genrer

Niveau C. Der undervises efter fagbilaget til fremmedsprog C  i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne. 81 timer.

Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleverne kan bruge deres engelskfaglige viden i forbindelse med deres uddannelse. 

Engelskundervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem oplæg i form af video eller læreroplæg, og selvstændigt arbejde udtrykt ved læsning, opgaver, spil og fremlæggelser. Der er mulighed for anvendelse af IT i forbindelse med undervisningen.

Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med opgaver, fremlæggelser og afleveringer. Eleven arbejder målrettet i sit eget tempo, eventuelt i samarbejde med andre elever og med støtte fra læreren. I den daglige undervisning vil det også være muligt at arbejde i grupper. Engelskfaget har fokus på at fremme elevernes nysgerrighed, åbenhed og anvendelse af sproget.

Praksisrelation:

Engelskfaget skal være tæt koblet til erhvervsuddannelsernes praksis og i lige så høj grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen, da eleverne løfter faget til B-niveau på hovedforløbet. For EUX-elever gælder det iflg. Bekendtgørelsen at faget indgår som grundlag for den videre undervisning på B-niveau og at stof læst på C-niveau derfor indgår i optællingen af det samlede pensum på B-niveau.

I den udstrækning det kan lade sig gøre, bruges det engelske sprog i forbindelse med opgaver, der er relaterede til  elevens uddannelse og dermed understøttes undervisningen i nogen grad praksisnært for eleverne.

Differentiering:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau.
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:

·        at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

·        at eleven i sit selvvalgte emne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet.

·        at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder eller video og lyd.

·        at eleven bliver præsenteret for et bredt udvalg af multimodale materialer.

Temaer i engelskundervisningen på niveau C er: 

·       Tema: Work

·       Tema: UK Studies (herunder Working and studying in an English-speaking country/Friendship school in

Alcoi, Spain)

·       Tema: Humour

·       Selvvalgt emne (synopsis og præsentationsmateriale)

Der vil – ud over den daglige undervisning – være flg. større afleveringer/fremlæggelser:

·       Individuel skriftlig aflevering – ”Me and my work”·       Mundtlig gruppefremlæggelse samt skriftlig aflevering om” Working in an English-speaking country”·       Præsentationer omkring ”Entrepreneurship in the UK”·       Mundtlig fremlæggelse om selvvalgt emne·       Synopsis om selvvalgt emne·       Præsentation af humor-teorier·       Individuelle skriftlige afleveringer med refleksion/evaluering af gruppefremlæggelser

• Se mere i vores eksamenshåndbog. Da Engelsk C følger EUD-bekendtgørelsen er prøveformen beskrevet i eksamenshåndbogen for de tekniske uddannelser nedenfor. Da undervisningen foregår på Midtbyens Gymnasium henvises der ligeledes til eksamenshåndbogen for Midtbyens Gymnasium.

  Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

  Eksamenshåndbog for Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/studieliv/eksamensregler-midtbyens-gymnasium

   

   

  • Læringsaktivitet Engelsk C EUX: Work. 20 timer.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Formålet med undervisningen i Engelsk er at udvikle dit sprog og din viden og dine færdigheder og kompetencer, herunder at fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejdet med engelsk kan du opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Du kan dermed styrke dine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og dine forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori engelsk indgår. Engelsk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene.   ·       Du skal kunne forstå indholdet af talt engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne forstå indholdet af skrevne tekster på engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne udtrykke dig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med et alsidigt ordforråd ·       Du skal anvende et præcist og varieret ordforråd ·       Du skal kunne engelsk klart, tydeligt, flydende og præcist ·       Du skal kunne redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et emne som du har forberedt ·       Du skal kunne tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede emner i et sprog som passer til situationen ·       Du skal kunne udtrykke dig skriftligt med en høj grad af præcision og i et sammenhængende sprog ·       Du skal kunne anvende multimodale medier til at kommunikere med sikkerhed og variation mundtligt og skriftligt ·       Du skal kunne anvende informationer og kilder kritisk og selvstændigt ·       Du skal kunne sammenligne din egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare forskelle ·       Du skal kunne bruge din viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel ·       Du skal kunne tale og skrive engelsk så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug	Der arbejdes med temaet Work ud fra multimodale og digitale tekster. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Det vil sige skriftlige fiktions- og faktatekster samt eksempelvis dokumentarfilm, videoforedrag, spillefilm mv.	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives standpunktskarakter midt i forløbet i oktober samt ved forløbets afslutning efter 7-trinsskalaen. Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Engelsk afsluttes med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af dit selvvalgte emne og en ukendt tekst: I første del samtaler du med eksaminator om dit selvvalgte emne, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om en tekst som du har fået ved lodtrækning. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender et korrekt, alsidigt og varieret engelsk ·       At du kan formidle og vurdere forskelle på egen og andre kulturer på et alment og erhvervsfagligt niveau ·       At du kan indgå i samtale på engelsk på et avanceret niveau ·       At du kan udtrykke dig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset alsidige emner og kontekster ·       At du kan anvende, forklare og vurdere væsentlige regler for opbygning af tekster inden for relevante genrer, tekster og medier både alment og erhvervsfagligt ·       At du kan perspektivere til pensum

  • Læringsaktivitet Engelsk C EUX: UK Studies. 30 timer.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Formålet med undervisningen i Engelsk er at udvikle dit sprog og din viden og dine færdigheder og kompetencer, herunder at fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejdet med engelsk kan du opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Du kan dermed styrke dine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og dine forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori engelsk indgår. Engelsk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene.   ·       Du skal kunne forstå indholdet af talt engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne forstå indholdet af skrevne tekster på engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne udtrykke dig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med et alsidigt ordforråd ·       Du skal anvende et præcist og varieret ordforråd ·       Du skal kunne engelsk klart, tydeligt, flydende og præcist ·       Du skal kunne redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et emne som du har forberedt ·       Du skal kunne tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede emner i et sprog som passer til situationen ·       Du skal kunne udtrykke dig skriftligt med en høj grad af præcision og i et sammenhængende sprog ·       Du skal kunne anvende multimodale medier til at kommunikere med sikkerhed og variation mundtligt og skriftligt ·       Du skal kunne anvende informationer og kilder kritisk og selvstændigt ·       Du skal kunne sammenligne din egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare forskelle ·       Du skal kunne bruge din viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel ·       Du skal kunne tale og skrive engelsk så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug	Der arbejdes med temaet UK Studies ud fra multimodale og digitale tekster. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Det vil sige skriftlige fiktions- og faktatekster samt eksempelvis dokumentarfilm, videoforedrag, spillefilm mv. Inden for temaet arbejdes der desuden med et projekt omkring "Working and studying in an English-speaking country"/Friendship school in Alcoi, Spain, hvor eleverne skal foretage selvstændig informationssøgning og udarbejde præsentationer om det valgte land.	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives standpunktskarakter midt i forløbet i oktober samt ved forløbets afslutning efter 7-trinsskalaen. Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Engelsk afsluttes med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af dit selvvalgte emne og en ukendt tekst: I første del samtaler du med eksaminator om dit selvvalgte emne, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om en tekst som du har fået ved lodtrækning. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender et korrekt, alsidigt og varieret engelsk ·       At du kan formidle og vurdere forskelle på egen og andre kulturer på et alment og erhvervsfagligt niveau ·       At du kan indgå i samtale på engelsk på et avanceret niveau ·       At du kan udtrykke dig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset alsidige emner og kontekster ·       At du kan anvende, forklare og vurdere væsentlige regler for opbygning af tekster inden for relevante genrer, tekster og medier både alment og erhvervsfagligt ·       At du kan perspektivere til pensum

  • Læringsaktivitet Engelsk C EUX: Humour. 20 timer.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Formålet med undervisningen i Engelsk er at udvikle dit sprog og din viden og dine færdigheder og kompetencer, herunder at fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejdet med engelsk kan du opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Du kan dermed styrke dine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og dine forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori engelsk indgår. Engelsk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene.   ·       Du skal kunne forstå indholdet af talt engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne forstå indholdet af skrevne tekster på engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne udtrykke dig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med et alsidigt ordforråd ·       Du skal anvende et præcist og varieret ordforråd ·       Du skal kunne engelsk klart, tydeligt, flydende og præcist ·       Du skal kunne redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et emne som du har forberedt ·       Du skal kunne tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede emner i et sprog som passer til situationen ·       Du skal kunne udtrykke dig skriftligt med en høj grad af præcision og i et sammenhængende sprog ·       Du skal kunne anvende multimodale medier til at kommunikere med sikkerhed og variation mundtligt og skriftligt ·       Du skal kunne anvende informationer og kilder kritisk og selvstændigt ·       Du skal kunne sammenligne din egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare forskelle ·       Du skal kunne bruge din viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel ·       Du skal kunne tale og skrive engelsk så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug	Der arbejdes med temaet Humour  ud fra multimodale og digitale tekster. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Det vil sige skriftlige fiktions- og faktatekster samt eksempelvis dokumentarfilm, videoforedrag, spillefilm mv.	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives standpunktskarakter midt i forløbet i oktober samt ved forløbets afslutning efter 7-trinsskalaen. Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Engelsk afsluttes med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af dit selvvalgte emne og en ukendt tekst: I første del samtaler du med eksaminator om dit selvvalgte emne, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om en tekst som du har fået ved lodtrækning. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender et korrekt, alsidigt og varieret engelsk ·       At du kan formidle og vurdere forskelle på egen og andre kulturer på et alment og erhvervsfagligt niveau ·       At du kan indgå i samtale på engelsk på et avanceret niveau ·       At du kan udtrykke dig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset alsidige emner og kontekster ·       At du kan anvende, forklare og vurdere væsentlige regler for opbygning af tekster inden for relevante genrer, tekster og medier både alment og erhvervsfagligt ·       At du kan perspektivere til pensum

  • Læringsaktivitet Engelsk C EUX: Selvvalgt emne. 5 timer.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Formålet med undervisningen i Engelsk er at udvikle dit sprog og din viden og dine færdigheder og kompetencer, herunder at fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejdet med engelsk kan du opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Du kan dermed styrke dine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og dine forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori engelsk indgår. Engelsk i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene.   ·       Du skal kunne forstå indholdet af talt engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne forstå indholdet af skrevne tekster på engelsk om både alsidige og specifikke emner, ·       Du skal kunne udtrykke dig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med et alsidigt ordforråd ·       Du skal anvende et præcist og varieret ordforråd ·       Du skal kunne engelsk klart, tydeligt, flydende og præcist ·       Du skal kunne redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et emne som du har forberedt ·       Du skal kunne tage initiativ til og deltage aktivt i samtaler og diskutere varierede emner i et sprog som passer til situationen ·       Du skal kunne udtrykke dig skriftligt med en høj grad af præcision og i et sammenhængende sprog ·       Du skal kunne anvende multimodale medier til at kommunikere med sikkerhed og variation mundtligt og skriftligt ·       Du skal kunne anvende informationer og kilder kritisk og selvstændigt ·       Du skal kunne sammenligne din egen kultur og andres kultur samt redegøre for og forklare forskelle ·       Du skal kunne bruge din viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel ·       Du skal kunne tale og skrive engelsk så grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges med en høj grad af korrekt og varieret sprogbrug	Eleven udarbejder en synopsis og et præsentationsmateriale i et selvvalgt emne, som tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsfaglige hovedområde eller studerede emner i undervisningen.	Hvis faget udtrækkes til eksamen, afsluttes det med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Engelsk afsluttes med en mundtlig eksamen som varer 30 minutter. Eksaminationen består af to dele: præsentation af dit selvvalgte emne og en ukendt tekst: I første del samtaler du med eksaminator om dit selvvalgte emne, og anden del er en samtale mellem dig og eksaminator om en tekst som du har fået ved lodtrækning. Du får én samlet karakter, også efter 7-trins-skalaen.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på: ·       At du anvender et korrekt, alsidigt og varieret engelsk ·       At du kan formidle og vurdere forskelle på egen og andre kulturer på et alment og erhvervsfagligt niveau ·       At du kan indgå i samtale på engelsk på et avanceret niveau ·       At du kan udtrykke dig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset alsidige emner og kontekster ·       At du kan anvende, forklare og vurdere væsentlige regler for opbygning af tekster inden for relevante genrer, tekster og medier både alment og erhvervsfagligt ·       At du kan perspektivere til pensum

• Faget fylder 285 timer. Faget har ikke et defineret niveau.

• • Helhedsorientering:

    Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag.

    Undervisningen har fokus på de de mange temaer der findes i Erhvervsfag, og deres sammenhæng med EUD-uddannelserne.

    Undervisningen omfatter traditionel tavleundervisning, cases, projektarbejde, praktisk arbejde, selvstændigt arbejde og gruppearbejde.

     

    Praksisrelation

    Erhvervsfaget er direkte koblet til de forskellige erhvervsuddannelser, både ved at erhvervsfaglige metoder, teori og fagsprog anvendes, og ved at støtte op om elevens funktion på arbejdsmarkedet, fx ved at lære eleven om arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladskultur, kommunikation og dokumentation osv.
    

     

    Tværfaglighed:

    Matematik indgår i mange konkrete emner i elevernes projekter og andre opgaver. Fysik indgår i et mindre omfang. Der er et naturligt samspil med danskfaget omkring skriftlighed, mundtlighed og forståelse.
    

     

    Differentiering:

    Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

    Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau, men der tages individuelle hensyn i forhold til den enkelte elevs udgangspunkt.

     

  • Faget omfatter følgende faglige områder:
    

    • Lærepladssøgning
    • Arbejdspladskultur
    • Samfund og sundhed
    • Arbejdsplanlægning og samarbejde
    • Faglig dokumentation
    • Faglig kommunikation
    • Metodelære
    • Innovation og iværksætteri

• Der afholdes ikke prøver i faget. Det afsluttes med standpunktskarakteren bestået/ikke bestået.

   

   

  • Læringsaktivitet: introduktion til erhvervsfag Omfang: 10 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At du forstår opbygningen af Erhvervsfag, både i indhold og struktur. At du forstår hvilke krav der generelt stilles til samarbejde, selvstændighed, afleveringer og arbejdet generelt i erhvervsfag. At du lærer dine klassekammerater at kende, og finder dig til rette socialt.	Vi laver forskellige samarbejdsøvelser hvor eleverne blandes i forskellige grupper. Der bliver en større gruppeopgave, hvor I både skal vænnes til projektarbejdsformen, krav til kvaliteten af skriftlige afleveringer og fremlæggelser.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. I får vejledning i hvor I fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: Lærepladssøgning Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At du kan finde relevante virksomheder hvor du kan søge læreplads. At du kan skrive ansøgning og CV. At du kan agere passende ved jobsamtaler At du kan planlægge din egen lærepladssøgning (sekundært praktikpladssøgning) At du kan beskrive dine egne kompetencer og sætte personlige mål. At du arbejder med at udvikle og bruge dit netværk. At du kan vælge kommunikationsformer og -metoder tilpasset modtageren	Lærerne og eksterne forelæsere giver oplæg til alle delemner i lærepladssøgningen. Du arbejder selvstændigt med at udarbejde ansøgning, CV og finde relevante virksomheder.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. I får vejledning i hvor I fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: Praktikuge Omfang: 32 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At du får mulighed for at afprøve dit valgte fag i en virksomhed, og blive afklaret om EUD-valg. At du lærer hvordan man kontakter en virksomhed, og opfører sig i den situation. At du får indblik i arbejdsforholdene i en konkret virksomhed. At du lærer om arbejdspladskultur, og hvordan man opfører sig på en arbejdsplads. At du kan gøre dig interessant som emne for en læreplads. At du kan vælge og anvende de faglige arbejdsmetoder og værktøjer der er bedst i en given situation. At du kan forklare og skelne mellem forskellige fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge. At du kan forstå og anvende faglige udtryk og begreber. At du kan analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til fagretningen.	Du finder selv en virksomhed, med hjælp fra lærerne, hvor du kan være i praktik i en uge. Du arbejder i virksomheden en hel uge.	Du får feedback fra din praktikvirksomhed.

  • Læringsaktivitet: sexualitet og identitet Omfang: 3 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At du forstår forhold omkring seksualitet, køn og identitet. At du lærer om krop, prævention og seksuel sundhed.	Sexualisterne fra Viborg Ungdomsskole laver en ung-til-ung formidling der inddrager eleverne i arbejdet med emnet.	Der er ingen feedback.

  • Læringsaktivitet: Privatøkonomi Omfang: 10 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du skal kunne lægge budget for din personlige økonomi. Du skal kunne gennemskue omkostningerne ved forskellige låntagningsmuligheder. Du skal kunne regne på ÅOP og andet relevant for emnet.	Lærerne holder oplæg om budgetlægning og beregninger. Eleven skal selvstændigt udarbejde budget for deres private økonomi, baseret på egen research. Eleven skal lave beregninger på låntagning, fx ÅOP.	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: Selvvalgte projekter (x 3-10) Omfang: 95 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At du får mulighed for at prøve at arbejde med opgaver fra forskellige EUD-retninger. At du bliver mere afklaret om dit valg af EUD-retning. At du kan planlægge, koordinere og udføre arbejdsprocesser. At du kan anvende planlægningsværktøjer- og metoder. At du kan indgå i samarbejdsprocesser, og evaluere på disse. At du kan fungere i forskellige samarbejdssituationer, og håndtere konflikter. At du kan udarbejde, anvende og forklare faglig dokumentation. At du kan dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater. At du kan forstå og anvende faglige udtryk og begreber. At du kan analysere, beskrive og kommunikere fagligt indhold. At du kan søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser. At du kan vælge kommunikationsformer og -metoder. At du kan anvende innovative metoder i opgaveløsning. At du kan vælge og anvende hensigtsmæssige arbejdsmetoder. At du kan forklare og skelne mellem forskellige fagmetoder og deres anvendelse i konkrete sammenhænge. At du kan diskutere forskellige fagmetoder i forhold til fx sikkerhed, miljø og kvalitet. At du kan anvende evalueringsværktøjer. At du kan anvende forståelse for bæredygtighed, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi i en arbejdsproces. At du kan følge og indgå i enkle arbejdsprocesser. At du kan reflektere over egen rolle og deltagelse i samarbejde om arbejdsopgaver. At du kan anvende planlægningsværktøjer. At du kan fungere i forskellige samarbejdssituationer. At du kan udarbejde relevant faglig dokumentation. At du kan dokumentere, formidle og evaluere egne og andres arbejdsprocesser, metoder og resultater. At du kan søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser. At du kan anvende innovationsredskaber og indgå i innovationsprocesser ved løsning af en praktisk opgave.	Vi arbejder med forskellige projekter af varierende varighed, der tager udgangspunkt i forskellige EUD-retningers indhold. Du har selv mulighed for at vælge hvilke områder du ønsker at afprøve, og kan også have indflydelse på projekternes indhold. Nogle projekter kan løbe over flere uger, hvor andre kan afsluttes på en enkelt dag. I projekterne skal du arbejde med fagrelevante opgaver, og i den forbindelse blandt andet planlægge, dokumentere og evaluere på projektets indhold og arbejdsprocessen. Projekterne kan foregå i grupper eller individuelt afhængigt af projektets karakter. Eksempler på projekter kan være: Udvikling af en maskine til at tænde lys når det bliver mørkt  Konstruktion af træbuk Udvikling af opskrift til sundere frikadeller Opbygning af motorstyring med PLC	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: APV Omfang: 5 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At du får forståelse for hvordan man kan arbejde med arbejdsmiljø i en virksomhed. At du får forståelse for hvordan fysisk og psykisk arbejdsmiljø påvirker medarbejderne. At du for forståelse for hvordan arbejdsmiljøet og samarbejdet på en arbejdsplads kan forbedres. At du kan udarbejde relevant faglig dokumentation.	Lærerne giver oplæg i arbejdsmiljø og de faktorer der har indflydelse derpå. Du skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (LUP) enten af skolen, eller af din arbejdsplads. Du skal identificere eventuelle problemer med arbejdsmiljøet, og give bud på deres udbedring.	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

  • Læringsaktivitet: Studietur Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    At I som hold bliver rystet sammen, og danner nye venskaber på tværs af klasserne. At du kan formidle og diskutere grundlæggende samfundsforhold og aktuelle problemstillinger i samfundet. At du kan reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder i samfundet.	Vi rejser til København i 3 dage, hvor vi både skal hygge os, lære hinanden bedre at kende, og lære noget om fx samfundsforhold. Turen kan inkludere besøg på museer, besøg i Folketinget, besøg på fx Christiania og andre relevante aktiviteter. Aktiviteterne varierer fra år til år i forhold til hvad der er muligt at planlægge.	Der gives ikke egentlig feedback.

  • Læringsaktivitet: Arbejdsmarkedet Omfang: 10 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du skal forstå den danske model på arbejdsmarkedet, og hvordan udviklingen på det danske og globale arbejdsmarked har været. Du skal kunne reflektere over egen rolle og muligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretlige system.	Vi får besøg af 3f der giver en introduktion til den danske model, og fortæller om arbejdsmarked og globalisering. Lærerne giver oplæg om globalisering og samfundsforhold i øvrigt. Vi får besøg af en iværksætter der holder oplæg. Du arbejder med opgaver relateret til emnet.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. I får vejledning i hvor I fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: Tour de Mercantec Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du skal blive mere afklaret i dit valg af EUD-retning. Du kan følge og indgå i enkle arbejdsprocesser Du kan samarbejde med andre om løsning af opgaver Du kan forstå og anvende faglige udtryk og begreber	Du kan vælge to forskellige EUD-afdelinger, hvor du kommer ud i to dage hvert sted for bedre at forstå fagets indhold og værktøjer. EUD-afdelingerne kan kombineres forskelligt, fx elektronik den første gang og ernæring den anden gang.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. I får vejledning i hvor I fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: Sundhed & livsstil Omfang: 10 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du skal kunne forstå og forklare betydningen af faktorer der spiller en rolle for den enkeltes livsvilkår og sundhed, herunder livsstilsfaktorer som sundhed, kost, motion rusmidler osv. Du skal forstå hvordan vi tager hensyn til hinanden, og værner om vores fælles psykiske og sociale velbefindende.	Lærerne giver oplæg om KRAM-faktorer, og du arbejder selvstændigt med beskrivelse af deres indflydelse på en persons livskvalitet. Du skal forholde dig til dine egne vaner, og identificere en eventuel "dårlig vane" som du ønsker at slippe af med. Du skal lave en plan for hvordan. Vi får besøg af skolens trivselskonsulent der giver et oplæg om psykisk sundhed, og om at give plads til hinandens forskelligheder. Vi får besøg af kommunens SSP-konsulent der giver et oplæg om rusmidler.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. I får vejledning i hvor I fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

  • Læringsaktivitet: Innovation Omfang: 10 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du skal kunne skelne mellem innovation og udvikling Du skal kende forskellen på forskellige former for innovation Du skal forstå vigtigheden af innovation i virksomheder og i samfundet	Lærerne giver oplæg om innovation og innovative metoder. Vi får besøg af en iværksætter der arbejder med innovation i det daglige. Du skal arbejde med innovation som koncept i løsningen af opgaver der afhænger af din EUD-interesse.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. I får vejledning i hvor I fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

• Varighed: Beskrivelsen dækker over ca. 45 lektioner

• Helhedsorientering:

  Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Dels indgår kemiske emner i den faglighed, som udgør erhvervsuddannelsen, dels er faget studiekompetencegivende og udgør dermed en del af ungdomsuddannelsesperspektivet.

  Undervisningen har fokus på de kemiske principper, eksperimenter og elevens forståelse af disse. Eksperimentelt arbejde har en stor vægt i undervisningen.

  Kemiundervisningen er en vekselvirkning mellem læreroplæg, arbejde med opgaver og eksperimentelt arbejde.

  Læreren giver oplæg til de forskellige emner og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med dokumentationsarbejdet. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med sine dokumentationer. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem kemien sammenhæng med elevernes uddannelse og hvordan kemien påvirker os i  hverdagslivets praktiske spørgsmål.

   

  Praksisrelation

  Der arbejdes med opgaver og øvelser, der viser anvendelse af den aktuelle teori. Eksperimenterne er udvalgt, så eleverne har afprøvet et udvalgt af kemiske arbejdsteknikker. Faget afsluttes med 2 eksamensprojekter, hvor eleverne frit skal vælge mellem nogle udvalgte eksperimenter og vise, at de kan håndtere teknikkerne til opsamling af data til det videre dokumentationsarbejde. 

  Dog skal eleven kunne anvende den kemi, der har indgået i undervisningen, i andre sammenhænge, end der er blevet undervist i.

  Det er stadig vigtigt at huske, at kemi er et grundfag hvor der startes op med at bygge et fundament for stoffers opbygning inden de kan sættes i relation til emner inden for kemien. De grundlæggende emner vil i så vidt det er muligt indeholde emner der perspektiver ind i elevens uddannelse.

   

  Tværfaglighed:

  Da faget er på et meget grundlæggende niveau, arbejdes der ikke direkte tværfagligt, men i det omfang det er muligt perspektiveres der I alle emner til uddannelsesfaget. Ligeledes tager eksamensprojekterne afsæt i områder inden for levnedsmiddel: protein, fedt, kulhydrater og syre.

   

  Differentiering:

  Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

  Der er til alle emner ekstra materiale i form af undervisningsvideoer på dansk, hvor det er muligt at få undervisningen repeteret med tilhørende opgaver og animationer.  

• Se mere i vores eksamenshåndbog. Vær opmærksom på kravene for indstilling til eksamen.

  Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

  Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2022-09/Eksamensreglement_Eux_gf1_gf2_sep2022.pdf

• Læringsaktivitet Introduktion til studiemetoder (2 lektion á 70 min)
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleverne skal opnå forståelse for studieteknikkers betydning for deres læring, både på kort og langt sigt. Samt lære at kende forskel på need to now og nice to now.	Intro til studieteknikker og eget ansvar: Det er målet at eleverne skal få en bedre forståelse for hvor vigtigt det er at få skabet et godt fundament her i Kemi C GF, som kan bære igennem, så der ikke tabes for meget viden i de perioder eleverne er ude på deres faglige uddannelse og i deres praktik forløb.   Teoretisk: Hertil blev der vist nogle inspirations videoer. Elon Musk 2 Rule for learning:   Play Video Hvordan læser man kemi, her introduceres til "need to now og nice to now". gennem en notat øvelse. Desuden blev der introduceret til studieteknikker, først med en video for at vise hvor vigtigt/svært det kan være for hjernen at holde fokus. Fix your focus   Play Video Begrebskort blev brugt til at vise hvordan men kan arbejde med at lave forbindelse mellem begreber. Flasch programmet CRAM blev brugt til at vise hvordan man kan øve begreber på vidensniveau. Til alt senere læsepensum er der udleveret studiespørgsmål til brug for CRAM og til at have fokus på "need to now nice to now" Praktisk del: ·      Atomteorien S 9-10ø er inddraget i notat øvelsen "need to now nice to now"  Studiespørgsmål til alle pensum emner  Øvelse i at bruge begrebskort på atomet opbygning.	Der er ingen direkte feedback, men dialog omkring øvelserne og en snak om videoerne.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• Læringsaktivitet Atomer og stoffers opbygning –  15 Lektioner á 70 min.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1. Udvalgte stoffers opbygning og egenskaber, herunder det kemiske fagsprog 2. Kemiske reaktioner 3. Kemiske bindingstyper, elektronegativitet og blandbarhed Periodisk system Eleven skal kunne forklare  princippet i opbygningen af det periodiske system og atomernes opbygning. -   Eleven skal kunne redegøre for molekyler, ioner og metallers bindingsforhold og deres navngivning.         Eleven skal kunne opskrive afstemte reaktionsskemaer Eleven skal kunne bruge begrebet elektronegativitet  til at sige noget om  bindingsforholdene mellem atomerne og deraf sige noget om stoffernes blandbarhed	Teoretisk del: Periodisk system. Atomets opbygning Molekyler, ioner og metallers opbygning og navngivning. elektronegativitet Rumlig struktur og polaritet Opløselighedsforhold Kemiske reaktioner Praktisk del: Opgaver Øvelser	I dette forløb er der særligt opmærksomme på give feedback mens eleverne laver deres opgaver ved at opgaverne gennemgås af eleverne ved tavlen og der snakkes om opgaven. Øvelser afrapporteres enten ved brug af journalark, rapportskrivning eller ved udformning af et PP. Ved PP fremlægger eleven ved tavlen og der gives feedback på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog Journalark og rapporter rettes med henblik på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• Mængdeberegning 3 Lektioner á 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  4. Mængdeberegnin- ger i relation til reaktionsskemaer   5. Eksperimentelt arbejde med anvendelse af forskellige metoder og analyser	Teoretisk del: introduktion til størrelserne M-molarmasse, m-masse og n-stofmængde mængdeberegning ud fra m=M*n Introduktion til størrelsen C-koncentration koncentrationsberegning ud fra n=C*V Praktisk del: Opgaver i beregning af de enkelte kemiske størrelser. Øvelser hvor teorien er anvendt til mængde og koncentrationsberegning ud fra  forsøgsresultater.	I dette forløb er der særligt opmærksomme på give feedback mens eleverne laver deres opgaver ved at opgaverne gennemgås af eleverne ved tavlen og der snakkes om opgaven. Øvelser afrapporteres enten ved brug af journalark, rapportskrivning eller ved udformning af et PP. Ved PP fremlægger eleven ved tavlen og der gives feedback på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog Journalark og rapporter rettes med henblik på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• Læringsaktivitet Syre og baser 3 Lektioner á 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eksperimentelt arbejde med anvendelse af forskellige metoder og analyser 6. Laboratorie- og kemikaliesikkerhed og bortskaffelse af kemikalieaffald Læringsmålene skal formuleres  ·       Eleven kan kende forskel på stærke og svage syre Eleven kan anvende koncentrationsberegning·        Eleven kan udføre en titrering	Teoretisk del: ·       Der arbejdes med grundlæggende syre base teori ·       Teoretisk forståelse for titrering som en kemisk teknik Praktisk del: ·       titrerings øvelse	I dette forløb er der særligt opmærksomme på give feedback mens eleverne laver deres opgaver ved at opgaverne gennemgås af eleverne ved tavlen og der snakkes om opgaven. Øvelser afrapporteres enten ved brug af journalark, rapportskrivning eller ved udformning af et PP. Ved PP fremlægger eleven ved tavlen og der gives feedback på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog Journalark og rapporter rettes med henblik på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• 
  

  Læringsaktivitet Organisk kemi 7 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene  Eleven … 1. Kan anvende det kemiske formel- og fagsprog, 2. kan forklare og videreformidle stoffers opbygning samt kemiske reaktioner, -udføre og vurdere eksperimentelt arbejde, under hensyn til laboratoriesikkerhed - dokumentere det kemifaglige arbejde gennem registrering og efterbehandling af data og iagttagelser, - formidle eksperimenterne  6. kan forholde sig til kemiske problemstillinger fra elevens uddannelsesområde,	Teoretisk del: Fokus på introduktion til den organsike kemi med videoen Organisk kemi og uorganisk kemi - Hvad er forskellen? – YouTube Der har været introduktion til alkaner, alkener og alkyner opbygning, navngive få simple organiske alkan forbindelser. Introduktion til cis trans, men ikke brugt i navngivning. Strukturens betydning for smp og kp.  Alkohol og carboxylsyres struktur Fedtstoffer deres struktur og betydningen af, at der indgår cis/tans strukturer. Introduktion til aromatiske forbindelser og deres sundhedsmæssige betydning sat i relation til elevernes erhvervsuddannelse Reaktionsmekanismer: Forbrænding, Fermentering-gæring, Addition,   Praktisk del: Øvelser og opgaver i relation til stoffet. Introduktion til teknikker spektrofotometer, pyknometer  og destillation	Der er særlig opmærksom hed på om eleven får tilegnet sig det korrekte fagsprog og forstår den grundlæggende opbygning af den organiske kemi Øvelserne afleveres som journalark og PP. Ved PP laves en individuel fremlæggelse af øvelsesresultatet for at træne mundtlighed.  z z z
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digtial læring i dette forløb

• Læringsaktivitet Eksamensprojekt 11 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene Eleven udarbejder to afsluttende dokumentationer for kemifaglige emner med relation til elevens uddannelsesområde.	Eleverne skal udfærdige 2 eksamensrapporter, som skal indgå i den mundtlige eksamen, hvis faget trækkes. De to eksamensprojekter skal haver hvert sit tema. Der er udfærdiget et katalog af øvelser. Eleven skal udvælge nogle øvelser som skal indgå i de to eksamensrapporter.	Der gives feedback og karakter på rapporterne. Hvis faget er trukket til eksamen får eleven først  feedbacken efter eksamen, i form af at den rettede rapport uploades på lectio.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der indgår ikke digitalt læringsforløb

• Fagets omfang er 2,5 uger svarende til ca. 53 moduler á 70 minutter fordelt over et efterårssemester

   

  Skrevet af Niels Jensen - Januar 2023

Helhedsorientering:

Undervisningen tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Elementerne som beskrives herunder udgør den helhedsorienterede undervisning.

Der anvendes virkelighedsnære samfundsfaglige problemstillinger, i vidt omfang relateret til elevens eller lærlingens erhverv. Undervisning og læringsaktiviteter planlægges på en sådan måde at eleven eller lærlingen opnår muligheden for at arbejde med fagets indhold igennem et struktureret forløb i relation til fagets kernestof og det udvalgte supplerende stof.

Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleverne kan bruge deres faglige viden i forbindelse med deres uddannelse.

Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet.

I undervisningen arbejdes der både individuelt og gruppebaseret og både mundtligt og skriftligt. Der arbejdes med forskellige fremstillingsformer.

Eleven eller lærlingen skal igennem arbejdsformerne kunne opnå en for niveauet passende form for selvstændig opgaveløsning og tilfredsstillende afsluttende dokumentation i form af en rapport, hvor alle fagets elementer indgår.

IT i undervisningen

Undervisningen tilrettelægges med inddragelse af it med formålet at understøtte og udvikle elevens eller lærlingens digitale kompetencer. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at opnå kendskab til forskellige digitale teknologier, således at undervisningen understøtter, at eleverne eller lærlingene opnår kompetence til at vælge den rette teknologi til det rette formål.

Undervisningen i faget omhandler forskellige medier, herunder sociale medier. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at søge viden online, anvende viden og kritisk vurdere forskellige kilder.

Praksisrelation

Gennem arbejde med væsentlige aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige problemstillinger og gennem aktiv stillingtagen til og refleksion over disse, styrker eleven eller lærlingen sin indsigt i samfundets opbygning, samfundsøkonomien, styrende beslutningsprocesser samt sit kendskab til internationale organisationer.

Gennem arbejdet med faget styrkes elevens samfundsmæssige og analytiske kompetencer samt demokratiske dannelse, og eleven eller lærlingen videreudvikler sine evner til at forstå, kommunikere om og deltage i samfundets beslutningsprocesser.

Der arbejdes i vidt omfang med inddragelse af aktuelle emner og eksempler fra den daglige nyhedsflade

Samfundsfag er koblet til erhvervsuddannelsernes  og i lige så høj grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen.

Differentieret undervisning

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau.
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:at eleven i sit selvvalgte emne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet.at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder eller video og lyd.at eleven kan udtrykke sig ved hjælp af fagudtryk og forskellige niveauer i taksonomien
at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet og forskellige arbejdsformer.

Faglig oversigt over områder som behandles i samfundsfag

Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene opnår forståelse for, hvordan virkelighedsnære problemstillinger behandles samfundsfagligt

Hovedområderne: 

Politik

økonomi

Sociologi

Hertil kommer:

Samfundsfaglig metode

Arbejdsmarkedspolitik (fokusområde for EUX - i samarbejde med erhvervsfag)

Eksempler på emner der behandles i samfundsfag:

Ideologier

Politiske partier

Politisk deltagelse

Socialisering og identitetsdannelse

Sociale mønstre og levevilkår

Samfundsøkonomiske mål

Økonomiens grundbegreber

Økonomisk politik

Eksempler på supplerende stof:

Aktuelle nyheder fra nyhedsfladen, kommunal politik, sort arbejde, Metoo, Fake news, alkohol og unge, unges trivsel, politik under corona, globalisering, emner udvalgt af elever

Prøver og løbende evaluering

Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal bidrage til elevens eller lærlingens progression gennem fagets faser, og derved sikre elevens udvikling imod fagets mål og afsluttende prøve/standpunktsbedømmelse. Den løbende evaluering foretages med udgangspunkt i fagets mål og retter sig især mod elevens refleksioner indenfor de tre hovedområder politik, sociologi og økonomi. Der lægges bl.a. vægt på fagterminologi og faglige metoder. 

Eleven arbejder med stoffet i forskellige former. Der vil ofte være diskussioner i klassen af emner fra grundbogen ofte i kombination med eksempler fra aktuelle emner. Eleverne giver mindre oplæg i klassen, både enkeltvis og i grupper. I den første halvdel af semestret er der mindre skriftlige opgaver. 

Som udgangspunkt anvendes elevens dokumentation, samt aktiv deltagelse i modulerne som grundlag for løbende evaluering og feedback.

Dokumentation / afsluttende projekt - samfundsfagsrapport

Underviseren formulerer problemstillinger i samarbejde med eleven, som gør det muligt at inddrage hovedområderne i projektet. Eleven udvælger en problemstilling, som er styrende for elevens projekt. Eleven bruger den sidste del af faget på at skrive projektet (eller rapporten) med løbende vejledning fra underviseren. Der afsættes en del tid i klassen til rapporten. Der må forventes hjemmearbejde i forbindelse med rapportskrivning. Rapportens omfang er 10-12 normalsider.

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation (den afsluttende samfundsfagsrapport vægtes højt), deltagelse i faget og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Afsluttende prøve

Der henvises til prøveform b i bekendtgørelsen.

Prøven er en individuel mundtlig prøve af ca. 30 minutters varighed inklusiv votering. Der gives ingen forberedelse. Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation. Prøven tager udgangspunkt i elevens skriftlige dokumentation i form af den dokumentation/samfundsfagsrapport, som eleven skriver som afslutning på faget. Elevens skriftlige arbejde indgår som eksaminationsgrundlag til prøven og bedømmes ikke til prøven. Der gives én karakter og den afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens samlede mundtlige præstation.

Eksaminationen forløber på følgende måde: Som indledning til den faglige dialog starter eksaminanden med et oplæg, der har baggrund i projektets problemstilling samt det færdige produkt. I den faglige dialog inddrages eksaminandens refleksioner over miljø, metode og proces i forhold til produktets færdige kvalitet og funktionalitet. Naturvidenskabeligt indhold inddrages som en naturlig del af de faglige overvejelser, tilpasset niveauets mål og bedømmelseskriterier.

Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation. Elevens eller lærlingens skriftlige arbejde indgår som eksaminationsgrundlag til prøven og bedømmes ikke til prøven.
Eleven bedømmes individuelt.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven eller lærlingen har opfyldt de faglige mål indenfor hovedområderne politik, sociologi og økonomi.

• Beskrivelsen dækker over ca. 45 lektioner.

Undervisningen organiseres omkring temaer og projekter med erhvervsfaglig relevans for den enkelte uddannelsesretning. Den erhvervsfaglige toning skal sikre, at eleverne oplever faget som vedkommende og direkte anvendeligt i faglige sammenhænge, og undervisningen tilrettelægges således, at alle elever bliver så dygtige som de kan i undervisningsforløbet.

Praksisrelation

I den udstrækning det kan lade sig gøre, bruges faget i forbindelse med opgaver, der er relaterede til  elevens uddannelse og dermed understøttes undervisningen i nogen grad praksisnært for eleverne.

Tværfaglighed:

Hvor det er muligt indtænkes tværfaglighed for at opnå en bedre synergi mellem elevens  erhvervsmæssigt og htx uddannelse.

Differentiering:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau. 
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:

·        at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

·        at eleven i sit selvvalgte emne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet.

·        at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder 

·        at eleven bliver præsenteret for et bredt udvalg af multimodale materialer.

Digital Myndiggørelse

Digital myndiggørelse omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse af betydningen af indførelse af digital teknologi og automatisering i de erhverv, som eleverne uddanner sig til, herunder forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier

• kan handle med dømmekraft i komplekse professionelle situationer og vurdere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.

• kan redegøre for og diskutere beskyttelse af virksomheders, kunders og brugeres digitale data og for de generelle tekniske og samfundsmæssige aspekter af it- sikkerhed.
• kan i en erhvervsfaglig kontekst analysere et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug.

Hvis faget udtrækkes til eksamen skal der afholdes en individuel, mundtlig prøve. 

Eksaminanden fremlægger udvalgte dele af sin præsentationsportfolio. Efterfølgende er der en dialog mellem eksaminand og eksaminator, hvor fagets tre kompetenceområder dækkes bredt. 

Eksaminationen varer ca. 30 min. inklusiv votering.

• Den digitale udvikling/ Sikkerhed og Adfærd : 5 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  kan redegøre for og diskutere beskyttelse af virksomheders, kun- ders og brugeres digi- tale data og for de generelle tekniske og samfundsmæssige aspekter af it- sikkerhed.	Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes innovative kompetencer	Gennemgang af opgaver på tavlen samt plenum diskussioner på klassen.

• 
  

  Digitale Artefakter : 5 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  kan handle med dømmekraft i kom- plekse professionelle situationer og vurdere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet. kan i en erhvervsfaglig kontekst analysere et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug. kan med udgangs- punkt i en analyse af et digital artefakt fra fagområdet redesigne artefaktet og brugen af dette på en værdiskabende måde. ·	Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes innovative kompetencer	Plenum diskussioner på klassen samt lærergennemgang af opgaver.

• Data og Databaser : 5 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  kan redegøre for netværksarkitektur kan redegøre for opbygning af og anvendelse af enkle erhvervsfaglige databaser, udtrække information samt bearbejde information i disse	Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes innovative kompetencer	Der gennemgåes database eksempler på klassen samt diskussion og fremvisning af elevernes databaser.

• Programmering : 10 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  kan identificere basale strukturer i et programmeringssprog og anvende grundlæg- gende programmering til modifikation og (videre)udvikling af programmer	Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes innovative kompetencer	Plenum diskussioner på klassen, lærereksempler af opgaver samt elevpræsentationer.

• Designudvikling : 10 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  kan selvstændigt tilrettelægge og udføre iterative designprocesser kan anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst	Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes innovative kompetencer	Plenum diskussioner på klassen, lærereksempler af opgaver samt elevpræsentationer.

• Sammensætte alle læringsmål i et projekt
  

  Projekt : 8 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleverne arbejder selvstændigt på et afsluttende projekt hvori de øver at implementere fagets faglige mål.	Eleverne arbejder selvstændigt ud fra deres arbejdsportfolio.	Elevpræsentationer med lærer feedback

• Faget fylder 50 timer.

• Helhedsorientering:

  Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Dels indgår fysiske emner i den faglighed, som udgør erhvervsuddannelsen, dels er faget studiekompetencegivende og udgør dermed en del af ungdomsuddannelsesperspektivet.

  Undervisningen har fokus på de fysiske principper, eksperimenter og elevens forståelse af disse. Eksperimentelt arbejde har en stor vægt i undervisningen.

  Fysikundervisningen er en vekselvirkning mellem læreroplæg, selvstændigt arbejde med opgaver og eksperimentelt arbejde.

  Læreren giver oplæg til de forskellige emner og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med dokumentationsarbejdet. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med sine dokumentationer. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem fysikkens teorier, elevernes uddannelse og hverdagslivets praktiske spørgsmål.

   

  Praksisrelation

  En del af undervisningen omfatter identifikation og løsning af fysikholdige opgaver fra praksissituationer i uddannelserne. Dog skal eleven kunne anvende den fysik, der har indgået i undervisningen, i andre sammenhænge, end der er blevet undervist i.

  Der arbejdes målrettet med elevens evne til at udtrykke fysikrelateret ræsonnement. Eleven kan selv afgrænse og opstille spørgsmål af mere undersøgende karakter, foretage beregninger og vurdere resultatet.

  Det er stadig vigtigt at huske, at fysik er et grundfag og skal indeholde de elementer som er grundlæggende og tværfaglige for fysik, men bør i videst udstrækning drejes eller perspektiveres ind i elevens uddannelse.

   

  Tværfaglighed:

  Matematik indgår som en naturlig del af arbejdet i fysik.

   

  Samspil med uddannelsesspecifikke fag:

  I alle emner forsøges en direkte sammenhæng til uddannelsesfaget. Ligeledes tager projektforløbet udgangspunkt i et emne fra elevens EUD-del.

   

  Differentiering:

  Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

  Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau, men der tages individuelle hensyn i forhold til den enkelte elevs udgangspunkt. Især i elevernes afsluttende dokumentation har de mulighed for at vælge niveau.

   

  Der indgår følgende kernestof:

  • Energi, herunder regnes opgaven "Energi - Te med elkedel"
  • Kræfter og arbejde
  • Newtons love, herunder regnes opgaven "Dynamik - badekar"
  • Eksperimentelt arbejde

Se mere i vores eksamenshåndbog. Vær opmærksom på kravene for indstilling til eksamen.

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2022-09/Eksamensreglement_Eux_gf1_gf2_sep2022.pdf

• Læringsaktivitet: Energi Omfang: 20 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan forklare forskellen på forskellige energiformer, og genkende hvor de findes. Du kan gøre rede for begreberne energi, effekt, energiomsætning og lave relevante beregninger. Du kan behandle fysikfaglige emner med korrekt anvendelse af formler, SI-enheder osv. Du kan anvende fysiske modeller til beskrivelse af virkelige fænomener. Du kan anvende naturvidenskabelig arbejdsmetode Du selvstændigt kan planlægge og udføre forsøg, og begrunde valget af udstyr. Du kan opsamle og behandle data med henblik på at udlede fysiske sammenhænge Kan formidle resultater på en korrekt måde, med anvendelse af korrekt terminologi Kan anvende relevante IT-værktøjer	Der arbejdes med energiformerne: kemisk, termisk, mekanisk, elektrisk. Der arbejdes med energikilder, effekt og energiomsætning. Der veksles mellem eksperimentelt arbejde og opgaveregning. Læreren giver oplæg til de forskellige energiformer. Der regnes opgaven "Energi - te med elkoger"	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

• Læringsaktivitet: Kræfter Omfang: 15 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan redegøre for kraftbegrebet, herunder tyngdekraft og normalkraft. Du kan redegøre for Newtons love Du kan beregne på kræfter og deres sammenhæng til andre fænomener. Du kan behandle fysikfaglige emner med korrekt anvendelse af formler, SI-enheder osv. Du kan anvende fysiske modeller til beskrivelse af virkelige fænomener. Du kan anvende naturvidenskabelig arbejdsmetode Du selvstændigt kan planlægge og udføre forsøg, og begrunde valget af udstyr. Du kan opsamle og behandle data med henblik på at udlede fysiske sammenhænge Kan formidle resultater på en korrekt måde, med anvendelse af korrekt terminologi Kan anvende relevante IT-værktøjer	Der arbejdes med kræfter, opdrift, friktion. Der veksles mellem eksperimentelt arbejde og opgaveregning. Læreren giver oplæg. Herunder regnes "Dynamik -  badekar"	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

• Læringsemne: Projektforløb   Omfang: 8 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan formulere fysikfaglige spørgsmål. Du kan anvende fagsprog. Du kan formidle fysiske sammenhænge skriftligt og mundtligt. Du kan gennemskue hvilken formel/model fra fysikken du skal bruge til at løse det praktiske problem.	Eleven skal udarbejde to dokumentationer som danner udgangspunkt for en del af eksamen/endelig bedømmelse. Der tages udgangspunkt i situationer fra elevens uddannelse og der kan eventuelt inddrages andre forhold. De to dokumentationer skal begge indeholde eksperimentelt arbejde, og tilsammen dække en bred del af de gennemgåede emner. Eleven skal selvstændigt udarbejde begge dokumentationer, og kan kun indstilles til eksamen når de er godkendt.	Under projektforløbet giver læreren løbende feedback på elevens arbejde. Ligeledes gives løbende vurderinger af arbejdet og hjælp til hvad der skal gøres for at nå målene for projektet. Elevens dokumentationer skal godkendes for at eleven kan indstilles til eksamen ligesom den indgår i den endelige standpunktskarakter.

Faget fylder 95 timer.

I denne beskrivelse er der ikke taget udgangspunkt i en bestemt uddannelse.

Helhedsorientering:

Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Dels indgår matematiske emner i den faglighed, som udgør erhvervsuddannelsen, dels er faget studiekompetencegivende og udgør dermed en del af ungdomsuddannelsesperspektivet.

Undervisningen har fokus på de matematiske begreber og elevens forståelse af disse. Undervisningen afdækker eventuelle misopfattelser hos eleverne og afhjælper disse. Undervisningen bidrager til elevens uddannelse derved, at den sætter eleven i stand til at foretage de beregninger, der hører til uddannelsens samlede faglighed. Undervisningen kan endvidere indeholde opgaver fra elevernes hverdag eller det omgivende samfund. Matematikkens anvendelse i praksis bidrager endvidere til elevernes forståelse af de matematiske begreber. Udover konkrete beregninger kan eleven håndtere abstrakte formler og symboler. Eleverne begynder at kunne arbejde med ren algebraisk manipulation.

Matematikundervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem oplæg i form læreroplæg eller små videoer, og selvstændigt arbejde. IT-værktøjer anvendes hvor det er relevant.

Læreren giver oplæg til de forskellige matematiske emner og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med dokumentationsarbejdet. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med sine dokumentationer. Eleven arbejder målrettet i sit eget tempo, eventuelt i samarbejde med andre elever og med støtte fra læreren. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem matematikkens teorier, elevernes uddannelse og hverdagslivets praktiske spørgsmål.

Praksisrelation

En del af undervisningen omfatter identifikation og løsning af matematikholdige opgaver fra praksissituationer i uddannelserne. Dog skal eleven kunne anvende den matematik, der har indgået i undervisningen, i andre sammenhænge, end han er blevet undervist i.

Der arbejdes med elevens evne til at identificere matematiske spørgsmål i deres faglige og personlige hverdag.

Der arbejdes målrettet med elevens evne til at udtrykke matematisk ræsonnement. Eleven kan selv afgrænse og opstille spørgsmål af mere undersøgende karakter, foretage beregninger og vurdere resultatet.

Det er stadig vigtigt at huske, at matematik er et grundfag og skal indeholde de elementer som er grundlæggende og tværfaglige for matematik, men bør i videst udstrækning drejes eller perspektiveres ind i elevens uddannelse.

Tværfaglighed:

Matematik er et hjælpefag i forhold til fysikundervisningen. Matematik er et værktøj der anvendes i forbindelse med beregninger, grafer og beskrivelser af f.eks. eksperimentelt arbejde. Det kunne f.eks. være emner som lineær vækst, eksponentiel vækst, en ligning med en ubekendt og almindelig talbehandling.

Samspil med uddannelsesspecifikke fag:

I alle emner forsøges en direkte sammenhæng til uddannelsesfaget. Specielt i forbindelse med trigonometri og funktioner. Ligeledes tager projektforløbet udgangspunkt i et emne fra elevens EUD-del.

Differentiering:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau, men der tages individuelle hensyn i forhold til den enkelte elevs udgangspunkt. Især i elevernes afsluttende dokumentation har de mulighed for at vælge niveau.

Indholdet er delt mellem kernestof og supplerende stof - se bekendtgørelsen ( https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555 )

Kernestoffet er det obligatoriske faglige indhold, der sammen med tre supplerende emner dækker indholdet på C niveau. Valget af de supplerende emner skal også ses som en måde at gøre faget mere uddannelsesrelevant.

På de tekniske uddannelser vælges følgende emner:

Tal og symboler                         (kernestof)

Trekanter og trigonometri      (supplerende stof)

Geometri                                     (supplerende stof)

Funktioner og grafer                (supplerende stof)

Projektforløb                              (kernestof)

Se mere i vores eksamenshåndbog. Vær opmærksom på kravene for indstilling til eksamen.

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2022-09/Eksamensreglement_Eux_gf1_gf2_sep2022.pdf

• Her laves en beskrivelse pr. læringsaktivitet eller faglige hovedområde. Nedenstående skema skal bruges.

   

  • Læringsemne: Tal og symboler Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan anvende tal og ukendte symboler samt opstille og anvende formeludtryk. Du kan hensigtsmæssig anvende matematikkens syntaks. Du kan forstå, anvende og gøre rede for definitioner og formlerne for procentregning, herunder procentuel vækst. Du kan reducere og manipulere bogstavudtryk. Du kan anvende relevante hjælpemidler, herunder digitale hjælpemidler samt vurdere hvornår der skal bruges digitale hjælpemidler. Du kan forklare og udføre regnereglerne for brøker. Du kan forklare definitionen på en potens og rod, samt udføre beregninger med potenser og rødder.	Der arbejdes med de almindelige regneoperationer med tal- og formeludtryk og regningsarternes hierarki. Specielt med regneregler og definitioner af begreberne, brøker, potens og rødder. Der arbejdes med emnet procent og de forskellige formler for procentregning. Herunder formler for procentuel vækst. Der undervises i brugen af lommeregner/PC. Hvordan bruges hjælpemidlerne korrekt og hensigtsmæssigt. Du trænes i at give et ræsonnement af dine udregninger og resultater.	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

    
    

  • Læringsemne: Trekanter og trigonometri      Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan forstå, anvende og gøre rede for definitioner og begreber omkring en trekant. Du kan forklare betegnelserne hypotenuse, hosliggende og modstående katete i en retvinklet trekant. Du kan bruge Pythagoras’ sætning til at udregne ukendte sidelængder i en retvinklet trekant og andre geometriske figurer. Du kan beregne sidelængder og vinkler i retvinklede og vilkårlige trekanter. Du kan anvende trigonometriske formler i arbejdet med praktiske og fagfaglige problemstillinger fra din uddannelse. Du kan redegøre for både skriftligt og mundtligt hvad tangens, sinus og cosinus betyder og hvordan de tre funktioner er defineret. Du kan vælge korrekt regneteknisk hjælpemiddel. Du kan forklare de trigonometriske funktioner ud fra enhedscirklen og beskrive de tre funktioners grafer.	Der arbejdes med trekantstyper. Der arbejdes med både den retvinklede og den vilkårlige trekant. Der arbejdes en del med lommeregner i forbindelse med de trigonometriske funktioner.   Der arbejdes med enhedscirklen og definitionerne på de tre trigonometriske funktioner. Ligesom graferne for funktionerne tegnes og forklares. Der vil blive inddraget opgaver fra de fagfaglige projekter.	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

    
    

  • Læringsemne: Ligninger, funktioner og grafer. Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan forstå, anvende og gøre rede for løsning af ligninger, uligheder og ligningssystemer. Du kan analysere tekst og oversætte teksten til en matematisk ligning. Du kan gøre rede for den matematiske definition på en funktion. Du kan tegne funktioner i et koordinatsystem både i hånden og ved hjælp af IT. Du kan beskrive og regne med ligefrem og omvendt proportionalitet generelt og ud fra eksempler i din uddannelse eller hverdag. Du kan anvende funktionsbegrebet til at beskrive forhold i din uddannelse eller hverdag. Du forstår grundelementerne i en Andengrads funktion og hvornår noget beskriver en Andengrads funktion. Du forstår hvornår noget beskriver en eksponentiel funktion og en logaritmefunktion. Du kan udføre matematisk modellering af situationer fra din uddannelse og lave en regressionsanalyse. Du kan bruge et grafisk tegneprogram til undersøgelse af funktioner (CAS- værktøj)	I dette emne kommer du til arbejde meget med koordinatsystemer. Du skal tegne funktioner både i hånden og ved hjælp af tegneprogrammer. Der arbejdes med funktionerne: Lineær funktion Omvendt proportionalitet  Andengrads funktionen Ekspotentiel funktion Logaritmefunktionen.   Der arbejdes en del med de sammenhænge en funktion skaber både i din uddannelse og din hverdag.   Desuden indgår der løsning af ligninger og uligheder i dette emne. Ligninger der svarer til funktionstyperne herover.  Du trænes i at bruge CAS værktøjer til at lave regressionsanalyse af funktioner.	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

    
    

  • Læringsemne: Geometri Omfang: 20 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du behersker enheder og omregninger mellem disse. Du kan beskrive og forklare geometriens grundelementer som punkt, linjer, vinkler og måleenheder. Du kan identificere og beregne omkreds og areal af forskellige planegeometriske figurer samt hensigtsmæssigt benytte formlerne dertil. Du kan identificere og beregne rumfang og overfladeareal på forskellige rumlige figurer. Du kan generelt set anvende formler til beregning af alle størrelser i de geometriske formler. Du kan udregne de tre begreber vægt, rumfang og massefylde ud fra opgivne tal. Du kan anvende matematiske modeller til formulering og løsning af opgaver samt undersøgelse af spørgsmål fra din uddannelse, herunder vurdere og reflektere over resultatet og dets validitet.	Der arbejdes med de grundlæggende geometriske begreber som punkt, linje og vinkler. Derunder specielt med måleenheder i geometrien. Der arbejdes med arealberegning af plangeometriske figurer og overflader og med rumfangsberegning af rumlige figurer, hvor fokus kan være på emner fra værkstedet. Generelt arbejdes der med omskrivninger af formler. Eleven skal kunne  beregne alle størrelser i de geometriske formler.	Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden. Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.

    
    

  • Læringsemne: Projektforløb                                          Omfang: 8 moduler
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan formulere spørgsmål af matematisk karakter. Du kan anvende matematisk fagsprog. Du kan formidle matematiske sammenhænge skriftligt og mundtligt. Du kan gennemskue hvilken formel/model fra matematikken du skal bruge til at løse det praktiske problem. Du kan forklare og vurdere de løsninger du når frem til i matematikken i forhold til den praktiske opgave.	Der arbejdes med et projektforløb, hvor eleven får mulighed for at anvende matematikken til at undersøge spørgsmål af praktisk karakter ved hjælp af matematisk modellering. Der tages udgangspunkt i situationer fra elevens uddannelse og der kan eventuelt inddrages andre forhold. Projektforløbet tager udgangspunkt i et projektoplæg udarbejdet af læreren. Projektforløbet skal give mulighed for at arbejde med opstilling, afgrænsning, løsning og konklusion på spørgsmålene samt fortolkning af resultatet. Eleven skal selvstændigt udarbejde en projektrapport og eleven kan først indstilles til eksamen når projektet er afleveret og godkendt af læreren.	Under projektforløbet giver læreren løbende feedback på elevens arbejde. Ligeledes gives løbende vurderinger af arbejdet og hjælp til hvad der skal gøres for at nå målene for projektet. Elevens projektopgave skal godkendes for at eleven kan indstilles til eksamen ligesom den indgår i den endelige standpunktskarakter.

• Den samlede undervisningstid er 2 uger fordelt over de 8 uger, hvor eleven er på gymnasiedelen. Det giver samlet ca. 45 moduler af 70 min eller i gennemsnit ca. 6 moduler pr uge.
  
  Modulerne er typisk fordelt sådan, at de uger hvor eleven arbejder med fremstilling af teknologiproduktet, er der afsat mange moduler på hele teknologidage, så eleven har mulighed for at arbejde i værksteder på deres EUD-afdeling.

Undervisningen tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Elementerne som beskrives herunder udgør den helhedsorienterede undervisning.

Der anvendes virkelighedsnære problemstillinger, relateret til elevens eller lærlingens erhverv, og der udvikles relevante løsninger på disse. Undervisning og læringsaktiviteter planlægges på en sådan måde at eleven eller lærlingen opnår muligheden for at arbejde med fagets indhold igennem et struktureret forløb, der indeholder processer i relation til fagets kernestof og det udvalgte supplerende stof.

Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleverne kan bruge deres faglige viden i forbindelse med deres uddannelse. Det vil sige, at elevens eller lærlingens læring knyttes til det erhvervsfaglige. 

Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet.

Inddragelse af naturvidenskabelig viden styres af relevansen for brugerbehov/kundebehov. Elevernes eller lærlingenes dokumentationsproces støttes som udgangspunkt gennem projektoplæg og feedback.

Eleverne eller lærlingene arbejder projektorganiseret og fortrinsvis gruppebaseret. 

Eleven eller lærlingen skal igennem arbejdsformerne kunne opnå en for niveauet passende form for selvstændig opgaveløsning og tilfredsstillende afsluttende dokumentation i form af en rapport, hvor alle fagets elementer indgår.

IT i undervisningen

I tilrettelæggelse af faget, inddrages digitale teknologier, relaterede til erhvervsområdet, og egnede til at støtte elevernes eller lærlingenes læring i en erhvervs og almenfaglig kontekst. Anvendelse af digitale teknologier i undervisningen og læringsaktiviteter relaterer sig til erhvervsfaglige anvendelser, og understøtter derved elevernes eller lærlingenes anvendelse og refleksion over digitale teknologier i forhold til deres fag- og hovedområde.

Brugen af IT understøtter elevens eller lærlingens formidling af idegrundlag, og andre relevante faglige dokumenter. I undervisningen vil udfolde sig på følgende måde:

Praksisrelation

Teknologifaget skal være tæt koblet til erhvervsuddannelsernes praksis og i lige så høj grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen. Eleverne løfter faget til B-niveau på hovedforløbet. 
Under hele forløbet arbejder elever eller lærlingen med et selvvalgt emne, som er relateret til den valgte erhvervsretning. Af andre centrale områder, der inddrages i elevens eller lærlingens arbejde, kan nævnes:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau.
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:at eleven i sit selvvalgte emne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet.at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder eller video og lyd.at eleven gennem projektarbejdet får mulighed for at udfolde sig i et omfang, som er tilpasset den enkelte. Det kan ske i forhold måden, som eleven arbejder med for eksempel digitale tegneprogrammer, miljøvurdering/bæredygtighedsaspektet eller de samfundsmæssige problemstillinger.
at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

Faglig oversigt over områder som behandles i teknologi

Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene opnår forståelse for, hvordan virkelighedsnære problemstillinger kan løses i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. 

For at imødekomme disse krav, vil der igennem forløbet være faglige områder som eleven gennemgår:

• Oprettelse af logbog
• Brug af planlægningsværktøj (Gantt diagram, Trello el lign.)
• Brainstorm - idegenerering - problemformulering
• Markeds- og konkurrentanalyse
• Målgruppe- og behovsanalyse
• Materialeliste - prisliste
• Målfaste fagtegninger
• Fremstilling af prototyper (evt. 3D print), hvor disse er relevante
• Dokumentation af arbejdet
• Konklusion og tests

Eleven eller lærlingen skal løbende fremlægge status for projektet for underviser for andre grupper og for klassen, både i skriftligt og mundtligt. 

Prøver og løbende evaluering

Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal bidrage til elevens eller lærlingens progression gennem fagets faser, og derved sikre elevens eller lærlingens udvikling imod fagets mål og afsluttende prøve/standpunktsbedømmelse. Den løbende evaluering foretages med udgangspunkt i fagets mål og retter sig især mod elevens eller lærlingens refleksioner over proces, faglige metoder, og det forventede slut-produkt. Som udgangspunkt anvendes elevens eller lærlingens løbende dokumentation som grundlag for den løbende evaluering og feedback.

Teknologirapport

Teknologi C er et kompakt forløb og der er kun tid til et projekt, hvori alle fagets elementer indgår. På baggrund af elevens selvvalgte projekt - eleverne formulerer i samarbejde med underviser en problemstilling - skriver eleven en individuel teknologirapport (omfang 10-12 sider + bilag, tegningsmateriale m.m.)

Projektet og produktet udføres fortrinsvis i grupper, men rapporten afleveres og bedømmes individuelt.

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens samlede arbejde i faget. Teknologirapporten, som eleven afleverer som afslutning på forløbet, vil vægte tungt. Rapporten bedømmes sammen med elevens øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.

Afsluttende prøve

Prøven er en individuel mundtlig prøve á ca. 30 minutters varighed inklusiv votering. Prøven tager udgangspunkt i det produkt, som eleven har fremstillet samt den rapport, som eleven har udarbejdet. Der gives ingen forberedelse. Eleven skal medbringe produkt og teknologirapport til eksaminationen

Bedømmelsesgrundlag

Eleven bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter. Karakteren gives som en helhedsbedømmelse af det udarbejdede produkt, elevens rapport og elevens mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i Bekendtgørelsens fagbilag.

Ved bedømmelse lægges især vægt på, at:

• Produktet opfylder de relevante kvalitetsmæssige krav, til den håndværksmæssige udførelse. 
• Eleven dokumenterer det fremstillede produkts funktionalitet, og reflekterer over sammenhæng mellem stillede krav og udførte test. 
• Eleven argumenterer for sammenhæng mellem ide, behov og produkt. 
• Eleven formidler den naturvidenskabelige og tekniske viden anvendt i projektets udførelse 
• Eleven reflekterer, med en teknisk faglig argumentation, for materialevalg ift. anvendelse, produktion og miljø.
• Eleven formidler de tekniske tegningers sammenhæng med fremstillingsprocesser og materialevalg, samt redegøre for mulige forbedringer. 
• Eleven vurderer, udvælger og anvender relevante officielle krav og standarder i udførelsen af produktet. 
• Eleven reflekterer over eget produkts relation til erhvervsfaglig, miljø- og samfundsmæssige forhold.

• Varighed: Beskrivelsen dækker over ca. 45 lektioner

Helhedsorientering:

Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Dels indgår kemiske emner i den faglighed, som udgør erhvervsuddannelsen, dels er faget studiekompetencegivende og udgør dermed en del af ungdomsuddannelsesperspektivet.

Undervisningen har fokus på de kemiske principper, eksperimenter og elevens forståelse af disse. Eksperimentelt arbejde har en stor vægt i undervisningen.

Kemiundervisningen er en vekselvirkning mellem læreroplæg, arbejde med opgaver og eksperimentelt arbejde.

Læreren giver oplæg til de forskellige emner og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med dokumentationsarbejdet. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at tilegne sig stoffet og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med arbejdet med opgaver og dokumentationer. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem kemiens sammenhæng med elevernes uddannelse og hvordan kemien påvirker os i  hverdagslivets praktiske spørgsmål.

Praksisrelation

Der arbejdes med opgaver og øvelser, der viser anvendelse af den aktuelle teori. Eksperimenterne er udvalgt, så eleverne har afprøvet et udvalgt af kemiske arbejdsteknikker. 

Det er stadig vigtigt at huske, at kemi er et grundfag hvor der startes op med at bygge et fundament for stoffers opbygning, inden de kan sættes i relation til emner inden for kemien og relateres til elevens hverdag og uddannelse. De grundlæggende emner vil i så vidt det er muligt indeholde emner der perspektiver ind i elevens uddannelse.

Tværfaglighed:

Da faget er på et meget grundlæggende niveau, arbejdes der ikke direkte tværfagligt, men i det omfang det er muligt perspektiveres der I alle emner til uddannelsesfaget. Ligeledes tager eksamensprojekterne afsæt i områder inden for levnedsmiddel: protein, fedt, kulhydrater og syre.

Differentiering:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Der er til alle emner ekstra materiale i form af undervisningsvideoer på dansk, hvor det er muligt at få undervisningen repeteret med tilhørende opgaver og animationer.  

• Se mere i vores eksamenshåndbog. Vær opmærksom på kravene for indstilling til eksamen.

  Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

  Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2022-09/Eksamensreglement_Eux_gf1_gf2_sep2022.pdf

• Læringsaktivitet Introduktion til studiemetoder (2 lektion á 70 min)
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleverne skal opnå forståelse for studieteknikkers betydning for deres læring, både på kort og langt sigt. Samt lære at kende forskel på need to now og nice to now.	Intro til studieteknikker og eget ansvar: Det er målet at eleverne skal få en bedre forståelse for hvor vigtigt det er at få skabet et godt fundament her i Kemi C GF, som kan bære igennem, så der ikke tabes for meget viden i de perioder eleverne er ude på deres faglige uddannelse og i deres praktik forløb.   Teoretisk: Hertil blev der vist nogle inspirations videoer. Elon Musk 2 Rule for learning:   Play Video Hvordan læser man kemi, her introduceres til "need to now og nice to now". gennem en notat øvelse. Desuden blev der introduceret til studieteknikker, først med en video for at vise hvor vigtigt/svært det kan være for hjernen at holde fokus. Fix your focus   Play Video Begrebskort blev brugt til at vise hvordan men kan arbejde med at lave forbindelse mellem begreber. Flasch programmet CRAM blev brugt til at vise hvordan man kan øve begreber på vidensniveau. Til alt senere læsepensum er der udleveret studiespørgsmål til brug for CRAM og til at have fokus på "need to now nice to now" Praktisk del: ·      Atomteorien S 9-10ø er inddraget i notat øvelsen "need to now nice to now"  Studiespørgsmål til alle pensum emner  Øvelse i at bruge begrebskort på atomet opbygning.	Der er ingen direkte feedback, men dialog omkring øvelserne og en snak om videoerne.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• Læringsaktivitet Atomer og stoffers opbygning –  15 Lektioner á 70 min.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1. Udvalgte stoffers opbygning og egenskaber, herunder det kemiske fagsprog 2. Kemiske reaktioner 3. Kemiske bindingstyper, elektronegativitet og blandbarhed Periodisk system Eleven skal kunne forklare  princippet i opbygningen af det periodiske system og atomernes opbygning. -   Eleven skal kunne redegøre for molekyler, ioner og metallers bindingsforhold og deres navngivning.         Eleven skal kunne opskrive afstemte reaktionsskemaer Eleven skal kunne bruge begrebet elektronegativitet  til at sige noget om  bindingsforholdene mellem atomerne og deraf sige noget om stoffernes blandbarhed	Teoretisk del: Periodisk system. Atomets opbygning Molekyler, ioner og metallers opbygning og navngivning. elektronegativitet Rumlig struktur og polaritet Opløselighedsforhold Kemiske reaktioner Praktisk del: Opgaver Øvelser	I dette forløb er der særligt opmærksomme på give feedback mens eleverne laver deres opgaver ved at opgaverne gennemgås af eleverne ved tavlen og der snakkes om opgaven. Øvelser afrapporteres enten ved brug af journalark, rapportskrivning eller ved udformning af et PP. Ved PP fremlægger eleven ved tavlen og der gives feedback på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog Journalark og rapporter rettes med henblik på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• Mængdeberegning 3 Lektioner á 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  4. Mængdeberegnin- ger i relation til reaktionsskemaer   5. Eksperimentelt arbejde med anvendelse af forskellige metoder og analyser	Teoretisk del: introduktion til størrelserne M-molarmasse, m-masse og n-stofmængde mængdeberegning ud fra m=M*n Introduktion til størrelsen C-koncentration koncentrationsberegning ud fra n=C*V Praktisk del: Opgaver i beregning af de enkelte kemiske størrelser. Øvelser hvor teorien er anvendt til mængde og koncentrationsberegning ud fra  forsøgsresultater.	I dette forløb er der særligt opmærksomme på give feedback mens eleverne laver deres opgaver ved at opgaverne gennemgås af eleverne ved tavlen og der snakkes om opgaven. Øvelser afrapporteres enten ved brug af journalark, rapportskrivning eller ved udformning af et PP. Ved PP fremlægger eleven ved tavlen og der gives feedback på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog Journalark og rapporter rettes med henblik på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• Læringsaktivitet Syre og baser 3 Lektioner á 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eksperimentelt arbejde med anvendelse af forskellige metoder og analyser 6. Laboratorie- og kemikaliesikkerhed og bortskaffelse af kemikalieaffald Læringsmålene skal formuleres  ·       Eleven kan kende forskel på stærke og svage syre Eleven kan anvende koncentrationsberegning·        Eleven kan udføre en titrering	Teoretisk del: ·       Der arbejdes med grundlæggende syre base teori ·       Teoretisk forståelse for titrering som en kemisk teknik Praktisk del: ·       titrerings øvelse	I dette forløb er der særligt opmærksomme på give feedback mens eleverne laver deres opgaver ved at opgaverne gennemgås af eleverne ved tavlen og der snakkes om opgaven. Øvelser afrapporteres enten ved brug af journalark, rapportskrivning eller ved udformning af et PP. Ved PP fremlægger eleven ved tavlen og der gives feedback på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog Journalark og rapporter rettes med henblik på den kemiske forståelse og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb,

• 
  

  Læringsaktivitet Organisk kemi 7 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene  Eleven … 1. Kan anvende det kemiske formel- og fagsprog, 2. kan forklare og videreformidle stoffers opbygning samt kemiske reaktioner, -udføre og vurdere eksperimentelt arbejde, under hensyn til laboratoriesikkerhed - dokumentere det kemifaglige arbejde gennem registrering og efterbehandling af data og iagttagelser, - formidle eksperimenterne  6. kan forholde sig til kemiske problemstillinger fra elevens uddannelsesområde,	Teoretisk del: Fokus på introduktion til den organsike kemi med videoen Organisk kemi og uorganisk kemi - Hvad er forskellen? – YouTube Der har været introduktion til alkaner, alkener og alkyner opbygning, navngive få simple organiske alkan forbindelser. Introduktion til cis trans, men ikke brugt i navngivning. Strukturens betydning for smp og kp.  Alkohol og carboxylsyres struktur Fedtstoffer deres struktur og betydningen af, at der indgår cis/tans strukturer. Introduktion til aromatiske forbindelser og deres sundhedsmæssige betydning sat i relation til elevernes erhvervsuddannelse Reaktionsmekanismer: Forbrænding, Fermentering-gæring, Addition,   Praktisk del: Øvelser og opgaver i relation til stoffet. Introduktion til teknikker spektrofotometer, pyknometer  og destillation	Der er særlig opmærksom hed på om eleven får tilegnet sig det korrekte fagsprog og forstår den grundlæggende opbygning af den organiske kemi Øvelserne afleveres som journalark og PP. Ved PP laves en individuel fremlæggelse af øvelsesresultatet for at træne mundtlighed.  z z z
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digtial læring i dette forløb

• Læringsaktivitet Eksamensprojekt 11 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene Eleven udarbejder to afsluttende dokumentationer for kemifaglige emner med relation til elevens uddannelsesområde.	Eleverne skal udfærdige 2 eksamensrapporter, som skal indgå i den mundtlige eksamen, hvis faget trækkes. De to eksamensprojekter skal haver hvert sit tema. Der er udfærdiget et katalog af øvelser. Eleven skal udvælge nogle øvelser som skal indgå i de to eksamensrapporter.	Der gives feedback og karakter på rapporterne. Hvis faget er trukket til eksamen får eleven først  feedbacken efter eksamen, i form af at den rettede rapport uploades på lectio.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der indgår ikke digitalt læringsforløb

• Niveau A. Faget læses efter den gældende HTX-læreplan i Dansk A. Timetal i alt varierer for de forskellige erhvervsuddannelser. På tømrer- og ernæringsassistentuddannelserne er timetallet fordelt på 3 skoleforløb i alt 165 timer. På uddannelserne inden for Teknologi og Energi er timetallet fordelt på 4 skoleforløb og udgør i alt 147 timer. Der beskrives 6 læringsaktiviteter, som udgør hovedparten af timetallet. De resterende timer anvendes på repetition af kernestof, supplerende stof og eksamensforberedelse.

• Dansk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med litteratur, sprog og medier i en national og global kontekst. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion med udgangspunkt i viden og kundskaber om fagets stofområder. Faget beskæftiger sig med mangfoldige teksttyper i et kulturelt, idéhistorisk, teknologisk, naturfagligt og erhvervsrettet perspektiv.

  Undervisningen gennemføres og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningens rammer skal i videst muligt omfang give mulighed for, at eleverne kan bruge deres danskfaglige viden i forbindelse med deres uddannelse, men dette begrænses dog af, at der er store krav om, at kernestof og supplerende stof i læreplanen for faget er læst. 

  Danskundervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem oplæg i form af video eller læreroplæg samt selvstændigt arbejde udtrykt ved læsning, skrivning, opgaver, projekter og fremlæggelser. Der er mulighed for anvendelse af IT i forbindelse med undervisningen.

  Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer  og forløb i undervisningen og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde med primært skriftlige opgaver.

  Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med opgaver, fremlæggelser og afleveringer. Eleven arbejder målrettet i sit eget tempo, eventuelt i samarbejde med andre elever og med støtte fra læreren.

  I den daglige undervisning vil det også være muligt at arbejde i grupper. Danskfaget har fokus på at fremme elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere tekster samt kommunikere og argumentere i skrift og tale og anvende det danske sprog som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.

  Praksisrelation:

  Danskfaget søges koblet til erhvervsuddannelsernes praksis og i lige så høj grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen, da eleverne skal afslutte faget på A-niveau og sættes i stand til at gennemføre såvel mundtlig som skriftlig eksamen i faget. For EUX-elever gælder det iflg. Bekendtgørelsen, at dansk A bygger oven på stof læst på C-niveau.  Derfor indgår dansk C i undervisningsbeskrivelsen af det læste stof og optællingen af det angivne minimums-sidetal på A-niveau.

  Eleverne skal opleve dansk som et relevant fag, som styrker deres innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne reflektere, argumentere, løse opgaver og møde udfordringer, som de møder i deres uddannelsesforløb og i evt. videre uddannelse, i deres hverdagsliv samt på arbejdspladsen. Danskfaget skal desuden underbygge forståelsen af vigtigheden af kommunikation i skrift og tale.

   

  I nogen grad, og hvor det er muligt, forsøges forløb og skriftligt arbejde relateret  til elevernes praksis, fx tematisk, men det styrende fokus er at træne elevernes genre- og skriftlige kompetencer inden for de mundtlige og skriftlige eksamensgenrer.

  Differentiering:

  Formålet med differentiering er, at alle elever, uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

  Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau.
  Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå de faglige mål på forskellige måder ved:

  ·        at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

  ·        at eleven i arbejdet med forløb og temaer får mulighed for at anvende faglige metoder på forskellige måder

  ·        at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder eller video og lyd.

  ·        at eleven bliver præsenteret for et bredt udvalg af multimodale materialer.

Temaer i danskundervisningen på niveau A  varierer, da underviserne i nogen grad har valgfrihed på hovedforløbet. 

Kernestoffet udgøres af nedenstående, og det dækkes igennem forskellige typisk tematiske eller litteraturhistoriske forløb. Der arbejdes med såvel litterære som mediehistoriske og sproglige tilgange til stoffet:      

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶  dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  mangfoldige litterære genrer
̶  billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶  digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier

̶  danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶  mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
̶  mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶  svenske og norske tekster på originalsprog
̶  tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶  oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶  litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶  litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Typiske temaer i dansk A er nedenstående, men der vil være forskelle fra klasse til klasse. Bl.a. vil der forsøges taget hensyn til faglig toning på baggrund af elevernes erhvervsuddannelse.

Temaer:

•    Mytemotiver i dansk litteratur

•    Romantikken og det moderne gennembrud

•    Det senmoderne samfund

•    Journalistik
•    Ny dansk litteratur og medier
•    Teknologi og menneske

Der vil – ud over den daglige undervisning og mindre opgaver – være større afleveringer/fremlæggelser.

Der vil være et antal, primært individuelle, skriftlige opgaver, der tilsammen træner de skriftlige eksamensgenrer, som er følgende:

·       Analyse, vurdering og diskussion·       Analyse, vurdering og perspektivering·       Analyse, fortolkning og perspektivering·       Kronik og refleksionstekst

• Dansk A afsluttes med en obligatorisk skriftlig prøve og en mundtlig prøve der afholdes ved udtræk.

  
  Den skriftlige prøve:
  Den skriftlige prøve foregår på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.
  Prøvens varighed er fem timer.

  Den mundtlige prøve:
  Den mundtlige prøve afholdes på grundlag af en opgave med en ukendt tekst.

  Den enkelte opgave har udgangspunkt i et gennemgået forløb.

  Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

  
  Elevens præstation i både skriftlig og mundtlig prøve bedømmes på, i hvilken grad den opfylder de opfylder de faglige mål i dansk A.

  Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:
  ̶  anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant
  ̶  besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation
  ̶  demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling.
  Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

  Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:
  ̶  anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant
  ̶  fremlægge sin selvstændige besvarelse struktureret
  ̶  demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling.
  Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

  Reglerne for eksamensafholdelse er beskrevet i: Eksamenshåndbog for Midtbyens Gymnasium: https://www.mercantec.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/studieliv/eksamensregler-midtbyens-gymnasium

  • Læringsaktivitet Dansk A EUX: Mytemotiver. 14 timer. Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den danskfaglige analyseværktøjskasse i et forløb, hvor de ud fra universelle myter i den vestlige kultur skal træne analyse, fortolkning og perspektivering af fiktion, både digte, noveller, billeder og film. Læringsmål:  udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere   analysere og fortolke fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge   demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder	Der arbejdes med temaet Mytemotiver med et udvalg af tekster, der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for dansk A, HTX/teknisk EUX: mangfoldige litterære genrer billeder, film og øvrige multimodale tekster danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Karen Blixen og Klaus Rifbjerg (kanonforfattere) litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder Du skal arbejde med værklæsning i form af filmanalyse af en spillefilm.   Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen.	Du skal bl.a. arbejde med den skriftlige eksamensgenre Analyse, fortolkning og perspektivering. Du får skriftlig feedback på baggrund af opgaven. Bedømmelseskriterierne er følgende: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling Skriftlig eksamen i dansk A er obligatorisk. Den gennemføres som en centralt stillet prøve på det afsluttende skoleforløb for de gymnasiale fag. Prøvens varighed er fem timer. Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på, om du kan: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant fremlægge din selvstændige besvarelse struktureret demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsbedømmelse af din eksamenspræstation.

  • Læringsaktivitet Dansk A EUX: Det senmoderne samfund. 13 timer. Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Forløbets formål er at introducere eleverne til det senmoderne samfund og sociale medier med fokus på årsager og virkninger af den tiltagende selviscenesættelse og kommunikation på digitale platforme. Læringsmål: anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere analysere og fortolke fiktive tekster analysere og vurdere ikke-fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge   demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger   demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger	Der arbejdes med temaet Det senmoderne samfund med et udvalg af tekster, der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for dansk A, HTX/teknisk EUX: billeder, film og øvrige multimodale tekster digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier tekster med relevans for teknologisk dannelse litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder litteratur-, sprog- og mediehistorie   Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen.	Du skal arbejde med mundtlige og skriftlige analyse- og formidlingsopgaver. Du får både skriftlig og mundtlig feedback. Du skal arbejde med den skriftlige genre analyse, vurdering og perspektivering. Bedømmelseskriterierne ved skriftlige opgaver er følgende: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling Skriftlig eksamen i dansk A er obligatorisk. Den gennemføres som en centralt stillet prøve på det afsluttende skoleforløb for de gymnasiale fag. Prøvens varighed er fem timer. Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på, om du kan: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant fremlægge din selvstændige besvarelse struktureret demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsbedømmelse af din eksamenspræstation.

  • Læringsaktivitet Dansk A EUX: Litteraturhistoriske forløb: Romantikken og Det moderne gennembrud. 32 timer. Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Forløbets formål er at introducere dig til litteraturhistorie og perioderne romantikken og Det moderne gennembrud. Du skal opnå en bevidsthed om livs- og omverdenssyn i perioderne og deres afsmitning på kunst og litteratur. Der er desuden fokus på litterære analysemetoder og billedanalyse samt hvordan tankgegods fra romantikken og det moderne gennembrud stadig lever videre i vores samtid. Læringsmål: udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere analysere og fortolke fiktive tekster analysere og vurdere ikke-fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder	Der arbejdes med de litteraturhistoriske perioder Romantikken og Det moderne gennembrud på baggrund af et udvalg af tekster og 1 værk, der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for dansk A, HTX/teknisk EUX: mangfoldige litterære genrer billeder, film og øvrige multimodale tekster danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker svenske og norske tekster på originalsprog litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder litteratur-, sprog- og mediehistorie   Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen.	Du skal arbejde med mundtlige og skriftlige analyse- og formidlingsopgaver. Du får både skriftlig og mundtlig feedback. Du skal arbejde med den skriftlige eksamensgenre Analyse, vurdering og diskussion/perspektivering Bedømmelseskriterierne ved skriftlige opgaver er følgende: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling Skriftlig eksamen i dansk A er obligatorisk. Den gennemføres som en centralt stillet prøve på det afsluttende skoleforløb for de gymnasiale fag. Prøvens varighed er fem timer. Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på, om du kan: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant fremlægge din selvstændige besvarelse struktureret demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsbedømmelse af din eksamenspræstation.

  • Læringsaktivitet Dansk A EUX:  Journalistik. 20 timer. Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Forløbets formål er at arbejde med analyse af nyheds- og meningsjournalistik med fokus på mediehistorie, traditionel avisjournalistik, nyhedsformidling på TV samt på nettet. Du skal desuden arbejde med nyhedsformidling og nyhedskriterier på sociale medier og kritisk analyse af fake news og tegn herpå. Læringsmål: udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt analysere og vurdere ikke-fiktive tekster demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder	Der arbejdes med analyse og vurdering  af multimodale journalistiske tekster. I forbindelse med kravet om læsning af større værker i dansk A læser eleverne  en udgave af udvalgte landsdækkende dagblade (ombibusaviser). Der er her fokus på journalistiske genrer, nyhedskriterier, sprog og argumentation i opinionsgenrerne, særligt avisernes ledere.  Teksterne dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for dansk A, HTX/teknisk EUX: sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder litteratur-, sprog- og mediehistorie   Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen.	Du skal arbejde med mundtlige og skriftlige analyse- og formidlingsopgaver. Du får både skriftlig og mundtlig feedback. Du skal arbejde med den skriftlige eksamensgenre kronik og refleksionstekst i et skriftlighedsforløb, som er en del af journalistikforløbet Bedømmelseskriterierne ved skriftlige opgaver er følgende: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling Skriftlig eksamen i dansk A er obligatorisk. Den gennemføres som en centralt stillet prøve på det afsluttende skoleforløb for de gymnasiale fag. Prøvens varighed er fem timer. Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på, om du kan: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant fremlægge din selvstændige besvarelse struktureret demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsbedømmelse af din eksamenspræstation.

  • Læringsaktivitet Dansk A EUX:  Ny dansk litteratur og medier. 22 timer. Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Forløbets formål er at arbejde med nyere primært dansk kunst, medietekster og litteratur. Læringsmål: udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere analysere og fortolke fiktive tekster analysere og vurdere ikke-fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation	Der arbejdes med analyse og vurdering  af litterære og ikke-litterære tekster. I forbindelse med kravet om læsning af større værker i dansk A læser eleverne  et samtidigt værk (roman eller digtsamling fx). Der er i forløbet særligt fokus på:  ·       Retorik og argumentation ·       Fakta- og fiktionskoder ·       Klimalitteratur, autofiktion eller anden ny strømning inden for dansk og international litteratur  Teksterne dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for dansk A, HTX/teknisk EUX: dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog mangfoldige litterære genrer billeder, film og øvrige multimodale tekster sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman tekster med relevans for teknologisk dannelse oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder litteratur-, sprog- og mediehistorie   Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen.	Du skal arbejde med mundtlige og skriftlige analyse- og formidlingsopgaver. Du får både skriftlig og mundtlig feedback. Du skal arbejde med den skriftlige eksamensgenre Analyse, vurdering og diskussion/perspektivering Bedømmelseskriterierne ved skriftlige opgaver er følgende: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling Skriftlig eksamen i dansk A er obligatorisk. Den gennemføres som en centralt stillet prøve på det afsluttende skoleforløb for de gymnasiale fag. Prøvens varighed er fem timer. Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på, om du kan: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant fremlægge din selvstændige besvarelse struktureret demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsbedømmelse af din eksamenspræstation.

  • Læringsaktivitet Dansk A EUX:  Teknologi og menneske. 30 timer. Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Forløbets formål er at koble din viden om det senmoderne samfund fra tidligere forløb sammen med danskfagligt fokus på både litteratur og på kommunikation på sociale medier. Der bliver desuden arbejdet med årsager og virkninger af den tiltagende selviscenesættelse og kommunikation på digitale platforme, sproghandlinger, hatespeech og selvfremstilling. Læringsmål: anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere analysere og fortolke fiktive tekster analysere og vurdere ikke-fiktive tekster perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger	Der arbejdes med analyse og vurdering  af litterære og ikke-litterære tekster. I forbindelse med kravet om læsning af større værker i dansk A læser eleverne  et værk.  Teksterne dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for dansk A, HTX/teknisk EUX:   billeder, film og øvrige multimodale tekster digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier tekster med relevans for teknologisk dannelse litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder litteratur-, sprog- og mediehistorie dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog mangfoldige litterære genrer billeder, film og øvrige multimodale tekster danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman tekster med relevans for teknologisk dannelse oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder litteratur-, sprog- og mediehistorie   Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen.	Du skal arbejde med mundtlige og skriftlige analyse- og formidlingsopgaver. Du får både skriftlig og mundtlig feedback. Du skal arbejde med alle skriftlige eksamensgenrer i dette forløb. Bedømmelseskriterierne ved skriftlige opgaver er følgende: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling Skriftlig eksamen i dansk A er obligatorisk. Den gennemføres som en centralt stillet prøve på det afsluttende skoleforløb for de gymnasiale fag. Prøvens varighed er fem timer. Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator.   Ved bedømmelsen lægges der især vægt på, om du kan: anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant fremlægge din selvstændige besvarelse struktureret demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen baseret på en helhedsbedømmelse af din eksamenspræstation.

Faget læses efter den gældende HTX-læreplan i Engelsk B. Timetallet er fordelt på 2 skoleforløb. Timetallet varierer for de forskellige erhvervsuddannelser. På tømrer- og ernæringsassistentuddannelserne er timetallet i alt 122 timer. På uddannelserne inden for Teknologi og Energi er timetallet i alt 113 timer. Der beskrives 5 læringsaktiviteter, som udgør hovedparten af timetallet. De resterende timer anvendes på repetition af kernestof, supplerende stof og eksamensforberedelse.

Engelsk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med litteratur, sprog og grammatik i en engelsksproget kontekst. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion med udgangspunkt i viden og kundskaber om fagets stofområder. Faget beskæftiger sig med mangfoldige teksttyper i et kulturelt, samfundsmæssigt, teknologisk, naturfagligt og erhvervsrettet perspektiv.Undervisningen gennemføres og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningens rammer skal i videst muligt omfang give mulighed for, at eleverne kan bruge deres engelskfaglige viden i forbindelse med deres uddannelse, men dette begrænses dog af, at der er store krav om, at kernestof og supplerende stof i læreplanen for faget er læst. Engelskundervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem oplæg i form af video eller læreroplæg samt selvstændigt arbejde udtrykt ved læsning, skrivning, opgaver, projekter og fremlæggelser. Der er mulighed for anvendelse af IT i forbindelse med undervisningen.Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer  og forløb i undervisningen og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde med primært skriftlige opgaver. 
Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med opgaver, fremlæggelser og afleveringer. Eleven arbejder målrettet i sit eget tempo, eventuelt i samarbejde med andre elever og med støtte fra læreren. 
I den daglige undervisning vil det også være muligt at arbejde i grupper. Engelskfaget har fokus på at fremme elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere tekster samt kommunikere og argumentere i skrift og tale og anvende det engelske sprog med relativ høj grammatisk korrekthed som værktøj til læring, horisontudvidelse og kommunikation. Praksisrelation:

Engelskfaget søges koblet til erhvervsuddannelsernes praksis og i endnu højere grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen, da eleverne skal afslutte faget på B-niveau og sættes i stand til at gennemføre såvel mundtlig som skriftlig eksamen i faget. For EUX-elever gælder det iflg. Bekendtgørelsen, at engelsk B bygger oven på stof læst på C-niveau.  Derfor indgår engelsk C i undervisningsbeskrivelsen af det læste stof og optællingen af det angivne minimums-sidetal på B-niveau. Eleverne skal opleve engelsk som et relevant fag, som styrker deres kommunikative analytiske og kritiske beredskab til at kunne reflektere, argumentere, og kommunikere i skrift og tale. 
I nogen grad, og hvor det er muligt, forsøges forløb og skriftligt arbejde relateret  til elevernes praksis, fx tematisk, men det styrende fokus er at træne elevernes genre- og skriftlige kompetencer inden for de mundtlige og skriftlige eksamensgenrer. Differentiering:

Formålet med differentiering er, at alle elever, uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau. 
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå de faglige mål på forskellige måder ved:
·        at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

·        at eleven i arbejdet med forløb og temaer får mulighed for at anvende faglige metoder på forskellige måder 
·        at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder eller video og lyd.·        at eleven bliver præsenteret for et bredt udvalg af multimodale materialer.

Temaer i engelskundervisningen på niveau b varierer, da underviserne i nogen grad har valgfrihed på hovedforløbet.  

Kernestoffet udgøres af nedenstående, og det dækkes igennem forskellige typisk tematiske eller samfundsmæssige forløb. Der arbejdes med såvel litterære som sproglige tilgange til stoffet: 

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:

Typiske tekster i Engelsk B er:

• UK-Studies 
• US-Studies 
• Et værklæsningsforløb 
• Et forløb med et større fokus på teknologi/naturvidenskab. fx Space Exploration eller AI. 
• Et forløb med et større fokus på sustainability hvor miljø, klima, sociale forhold etc. indgår. 

Der vil – ud over den daglige undervisning og mindre opgaver – være større afleveringer/fremlæggelser.

Der vil være et antal, primært individuelle, skriftlige opgaver, der tilsammen træner de skriftlige eksamensgenrer, som er følgende:

• engelsk grammatik
• The argumentative essay. 

Se mere i vores eksamenshåndbog

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

Merkantile uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-05/Eksamensh%C3%A5ndbog_Handelsskolen_2020_maj.pdf

• Læringsaktivitet Engelsk B : Enigma. 19 Lektioner Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med temaet Enigma er at introducere eleverne til engelsk B på EUX samt at bygge oven på temaet UK-studies fra GF1.  Eleverne introduceres i temaet til hvordan vi på engelsk B analyserer og fortolker tekster, samt hvordan vi anvender specifikke engelskfaglige metoder.   I dette forløb introduceres eleverne også til den skriftlige eksamensgenre og selvstændig sprogproduktion generelt, samt forskellige grammatiske temaer.  Igennem forløbet opnåes kompetencer indenfor følgende læringsmål: - forstå mundtlige og skriftlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner.  - udtrykke egne synspunkter i præsentation og samtale samt diskuterer almene og faglige emner på et sammenhængende og forholdvis korrekt engelsk.  - selvstændig skriftproduktion.  -redegøre, analysere, diskutere, fortolke og perspektivere engelske tekster.  -dokumentere brugen af kilder.  - anvende ordbøger og andre digitale hjælpemidler.	Forløbet tager udgangspunkt i Storbritannien under anden verdenskrig. Forløbet berører også homoseksuelles rettigheder.  Der arbejdes i temaet  med et udvalg af tekster (fiktion, sagprosa, spillefilm etc.), der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for Engelsk B, HTX/teknisk EUX: -det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning -ordforråd og idiomer -principper for tekstopbygning standardsprog og variation.  -almene og faglige kommunikationsformer og kommunikationsstrategier -tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster -tekster, der behandler etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab -tekster, der tilsammen beskriver væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien.	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen. Du skal bl.a. arbejde med den skriftlige eksamensgenre: det argumenterende essay. Du får skriftlig feedback på baggrund af opgaver du aflevere. Du får feecback på sprog og grammatik, samt indhold og struktur.  I forløbet skal du i mindre grupper (forholdsvis) selvstændigt analysere materiale fra undervisningen og udarbejde præsentationsmateriale samt præsentere gruppens arbejde. I vil som gruppe og individuelt få mundtligt feedback efter endt præsentation.  Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen.  Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator. Hvis faget udtrækkes til skriftlig eksamen, vil du som elev få udleveret et elektronisk centralt stillet opgavesæt bestående  af 5 opgaver, hvoraf der er fire grammatiske opgaver og én opgave hvor du skal skrive et essay. Prøvens varighed er 5 timer.  Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender og dokumenterer kilder - skriver i et sammenhængende og relativet korrekt grammatisk sprog.  - viser tekstforståelse  - møder essay genren korrekt i form af struktur og argumentation.  Ved bedømmelsen af mundtlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender et sammenhængende og forholdvis flydende engelsk med en høj grad af grammatisk korrekthed.  - giver en sammenhængende præsentation og kan indgå i en samtale om emnet med lærer/eksaminator.  - kan anvende fagets metoder, og analysere, fortolke og perspektivere.  - anvende viden opnået i arbejdet med emnet i undervisningen.  Efter eventuelle eksaminer på hovedforløb 2, får du en skriftlig og mundtlig karakter ud fra 7-trinsskalaen. Skal du ikke til eksamen får du en afsluttende årskarakter.

• Læringsaktivitet Engelsk B : Space Exploration. 22 Lektioner Space Exploration forløbet er tiltænkt at dække det teknologiske og naturvidenskabelige krav i bekendtgørelsen. Forløbet kan fx også være AI eller et tema om sustainability og dermed varieres ift. elevernes eud-retning eller interesser.  Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet "Space Exploration" er at give eleverne et indblik i "Space" som et etisk, teknologisk og naturvidenskabeligt forløb, i gennem engelsk fagets metoder.  I forløbet arbejdes der med mundlighed, skriftlighed og integreret grammatik.  Igennem forløbet opnåes kompetencer indenfor følgende læringsmål: - forstå mundtlige og skriftlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner.  - udtrykke egne synspunkter i præsentation og samtale samt diskuterer almene og faglige emner på et sammenhængende og forholdvis korrekt engelsk.  - selvstændig skriftproduktion.  -redegøre, analysere, diskutere, fortolke og perspektivere engelske tekster.  -dokumentere brugen af kilder.  - anvende ordbøger og andre digitale hjælpemidler.	Forløbet dækket områder som menneskets søgen efter det ukendte, historisk: the space race mellem USA og Sovjetunionen, state of the art: hvilke projekter er i støbe-skeen?  Derudover arbejder eleverne selvstændigt i et mini projekt, som umiddelbart vinkels efter elevernes eud-retning.  Der arbejdes i temaet  med et udvalg af tekster (fiktion, sagprosa, spillefilm etc.), der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for Engelsk B, HTX/teknisk EUX: -det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning -ordforråd og idiomer -principper for tekstopbygning standardsprog og variation, herunder teknologisk og naturvidenskabeligt fagsprog   -tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster -tekster, der behandler etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab Dele af "Space Exploration" anses for værende tværfagligt ift. arbejdet med radioaktivitet (fysisk)	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen. Du skal bl.a. arbejde med den skriftlige eksamensgenre: det argumenterende essay. Du får skriftlig feedback på baggrund af opgaver du aflevere. Du får feecback på sprog og grammatik, samt indhold og struktur.  I forløbet skal du i mindre grupper (forholdsvis) selvstændigt analysere materiale fra undervisningen og udarbejde præsentationsmateriale samt præsentere gruppens arbejde. I vil som gruppe og individuelt få mundtligt feedback efter endt præsentation.  Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen.  Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator. Hvis faget udtrækkes til skriftlig eksamen, vil du som elev få udleveret et elektronisk centralt stillet opgavesæt bestående  af 5 opgaver, hvoraf der er fire grammatiske opgaver og én opgave hvor du skal skrive et essay. Prøvens varighed er 5 timer.  Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender og dokumenterer kilder - skriver i et sammenhængende og relativet korrekt grammatisk sprog.  - viser tekstforståelse  - møder essay genren korrekt i form af struktur og argumentation.  Ved bedømmelsen af mundtlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender et sammenhængende og forholdvis flydende engelsk med en høj grad af grammatisk korrekthed.  - giver en sammenhængende præsentation og kan indgå i en samtale om emnet med lærer/eksaminator.  - kan anvende fagets metoder, og analysere, fortolke og perspektivere.  - anvende viden opnået i arbejdet med emnet i undervisningen.  Efter eventuelle eksaminer på hovedforløb 2, får du en skriftlig og mundtlig karakter ud fra 7-trinsskalaen. Skal du ikke til eksamen får du en afsluttende årskarakter.

• Læringsaktivitet Engelsk B : Corporate Social Responsibility. 20 Lektioner  Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet "CSR" forløbet er at give eleverne et indblik i problemstillinger vedrørende virksomheders sociale ansvar.  I forløbet arbejdes der med mundlighed, skriftlighed og integreret grammatik.  Igennem forløbet opnåes kompetencer indenfor følgende læringsmål: - forstå mundtlige og skriftlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner.  - udtrykke egne synspunkter i præsentation og samtale samt diskuterer almene og faglige emner på et sammenhængende og forholdvis korrekt engelsk.  - selvstændig skriftproduktion.  -redegøre, analysere, diskutere, fortolke og perspektivere engelske tekster.  -dokumentere brugen af kilder.  - anvende ordbøger og andre digitale hjælpemidler.  - diskutere etiske emner og formidle egne synspunkter.	Forløbet dækker forskellige  problemstillinger, bl.a. tech-giganters udnyttelse af arbejdskraft, miljøproblemer ift. produktion af fx teknologi.   Der arbejdes i temaet  med et udvalg af tekster (fiktion, sagprosa, spillefilm etc.), der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for Engelsk B, HTX/teknisk EUX: -det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning -ordforråd og idiomer -principper for tekstopbygning standardsprog og variation.    -tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster -tekster, der behandler etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen. Du skal bl.a. arbejde med den skriftlige eksamensgenre: det argumenterende essay. Du får skriftlig feedback på baggrund af opgaver du aflevere. Du får feecback på sprog og grammatik, samt indhold og struktur.  I forløbet skal du i mindre grupper (forholdsvis) selvstændigt analysere materiale fra undervisningen og udarbejde præsentationsmateriale samt præsentere gruppens arbejde. I vil som gruppe og individuelt få mundtligt feedback efter endt præsentation.  Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen.  Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator. Hvis faget udtrækkes til skriftlig eksamen, vil du som elev få udleveret et elektronisk centralt stillet opgavesæt bestående  af 5 opgaver, hvoraf der er fire grammatiske opgaver og én opgave hvor du skal skrive et essay. Prøvens varighed er 5 timer.  Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender og dokumenterer kilder - skriver i et sammenhængende og relativet korrekt grammatisk sprog.  - viser tekstforståelse  - møder essay genren korrekt i form af struktur og argumentation.  Ved bedømmelsen af mundtlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender et sammenhængende og forholdvis flydende engelsk med en høj grad af grammatisk korrekthed.  - giver en sammenhængende præsentation og kan indgå i en samtale om emnet med lærer/eksaminator.  - kan anvende fagets metoder, og analysere, fortolke og perspektivere.  - anvende viden opnået i arbejdet med emnet i undervisningen.  Efter eventuelle eksaminer på hovedforløb 2, får du en skriftlig og mundtlig karakter ud fra 7-trinsskalaen. Skal du ikke til eksamen får du en afsluttende årskarakter.

• Læringsaktivitet Engelsk B : US-Studies. 19 Lektioner Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med forløbet er at arbejde med USA og forskellige historiske og samfundsmæssige forhold og problemstillinger.  Eleverne arbejder  med den skriftlige eksamensgenre og selvstændig sprogproduktion generelt, samt forskellige grammatiske temaer.  Igennem forløbet opnåes kompetencer indenfor følgende læringsmål: - forstå mundtlige og skriftlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner.  - udtrykke egne synspunkter i præsentation og samtale samt diskuterer almene og faglige emner på et sammenhængende og forholdvis korrekt engelsk.  - selvstændig skriftproduktion.  -redegøre, analysere, diskutere, fortolke og perspektivere engelske tekster.  -dokumentere brugen af kilder.  - anvende ordbøger og andre digitale hjælpemidler.  - anvender og viser viden om fagets metoder og identitet.	USA er hovedtemaet i forløbet, som berør flere historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. Bl.a. Native Americans, Racism, Civil Rights, Black Lives Matter og Politics.    Temaerne behandles med et udvalg af tekster, der tilsammen dækker følgende kernestof-områder fra læreplanen for Engelsk B, HTX/teknisk EUX: -det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning -ordforråd og idiomer -principper for tekstopbygning standardsprog og variation, herunder teknologisk og naturvidenskabeligt fagsprog  -almene og faglige kommunikationsformer og kommunikationsstrategier -tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster -tekster, der tilsammen beskriver væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i USA.	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen. Du skal bl.a. arbejde med den skriftlige eksamensgenre: det argumenterende essay. Du får skriftlig feedback på baggrund af opgaver du aflevere. Du får feecback på sprog og grammatik, samt indhold og struktur.  I forløbet skal du i mindre grupper (forholdsvis) selvstændigt analysere materiale fra undervisningen og udarbejde præsentationsmateriale samt præsentere gruppens arbejde. I vil som gruppe og individuelt få mundtligt feedback efter endt præsentation.  Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen.  Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator. Hvis faget udtrækkes til skriftlig eksamen, vil du som elev få udleveret et elektronisk centralt stillet opgavesæt bestående  af 5 opgaver, hvoraf der er fire grammatiske opgaver og én opgave hvor du skal skrive et essay. Prøvens varighed er 5 timer.  Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender og dokumenterer kilder - skriver i et sammenhængende og relativet korrekt grammatisk sprog.  - viser tekstforståelse  - møder essay genren korrekt i form af struktur og argumentation.  Ved bedømmelsen af mundtlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender et sammenhængende og forholdvis flydende engelsk med en høj grad af grammatisk korrekthed.  - giver en sammenhængende præsentation og kan indgå i en samtale om emnet med lærer/eksaminator.  - kan anvende fagets metoder, og analysere, fortolke og perspektivere.  - anvende viden opnået i arbejdet med emnet i undervisningen.  Efter eventuelle eksaminer på hovedforløb 2, får du en skriftlig og mundtlig karakter ud fra 7-trinsskalaen. Skal du ikke til eksamen får du en afsluttende årskarakter.

• Læringsaktivitet Engelsk B : The Curious Incident of the Dog in the Night-time (Værklæsning). 12 Lektioner Der tages forbehold for, at nedenstående læringsaktiviteter ikke nødvendigvis gennemføres i nævnte rækkefølge, med præcist samme timetal eller den eksakt samme temaoverskrift.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Formålet med temaet er at eleverne læser et værk.   I dette forløb arbejdes der med analyse og fortolkning af romanen, samt integreret grammatik og sprogbrug. Igennem forløbet opnåes kompetencer indenfor følgende læringsmål: - forstå engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner.  - udtrykke egne synspunkter i præsentation og samtale samt diskuterer almene og faglige emner på et sammenhængende og forholdvis korrekt engelsk.  - selvstændig skriftproduktion.  -redegøre, analysere, diskutere, fortolke og perspektivere engelske tekster.  -dokumentere brugen af kilder.  - anvende ordbøger og andre digitale hjælpemidler.	Forløbet med værklæsningen dækker områder fra læreplanen for Engelsk B, HTX/teknisk EUX: -det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning -ordforråd og idiomer -principper for tekstopbygning standardsprog og variation, herunder teknologisk og naturvidenskabeligt fagsprog  -almene og faglige kommunikationsformer og kommunikationsstrategier -tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive tekster Hele forløbet tager udgangspunkt i romanen vi læser. Bogen bruges til forskellige grammatiske emner og til diskussioner og opgaver med bogens temaer.	Du vil blive evalueret løbende. Dette vil foregå dels ved fælles evalueringer på klassen af de forløb, der arbejdes med, dels ved individuelle samtaler, ved karaktergivning på baggrund af afleveringer, præsentationer og daglig deltagen i undervisningen, og der afgives skriftlige og mundtlige standpunktskarakter ved hvert hovedforløbs afslutning efter 7-trinsskalaen. Du skal bl.a. arbejde med den skriftlighed. Du får skriftlig feedback på baggrund af opgaver du aflevere. Du får feecback på sprog og grammatik, samt indhold og struktur.   Hvis faget udtrækkes til mundtlig eksamen, vil du som elev ved lodtrækning få tildelt et ukendt tekstmateriale, der har tilknytning til de gennemførte forløb i undervisningen.  Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksamen tager udgangspunkt i din fremlæggelse af den analyserede tekst og former sig videre som en faglig samtale mellem dig og din eksaminator. Hvis faget udtrækkes til skriftlig eksamen, vil du som elev få udleveret et elektronisk centralt stillet opgavesæt bestående  af 5 opgaver, hvoraf der er fire grammatiske opgaver og én opgave hvor du skal skrive et essay. Prøvens varighed er 5 timer.  Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender og dokumenterer kilder - skriver i et sammenhængende og relativet korrekt grammatisk sprog.  - viser tekstforståelse  - møder essay genren korrekt i form af struktur og argumentation.  Ved bedømmelsen af mundtlige opgaver samt til eksamen lægges der særlig vægt på, at du: - anvender et sammenhængende og forholdvis flydende engelsk med en høj grad af grammatisk korrekthed.  - giver en sammenhængende præsentation og kan indgå i en samtale om emnet med lærer/eksaminator.  - kan anvende fagets metoder, og analysere, fortolke og perspektivere.  - anvende viden opnået i arbejdet med emnet i undervisningen.  Efter eventuelle eksaminer på hovedforløb 2, får du en skriftlig og mundtlig karakter ud fra 7-trinsskalaen. Skal du ikke til eksamen får du en afsluttende årskarakter.

• Faget fylder 222 timer. Det bygger videre på matematik C fra grundforløbet der fylder 95 timer.

• Helhedsorientering:

  Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Dels indgår matematiske emner i den faglighed, som udgør erhvervsuddannelsen, dels er faget studiekompetencegivende og udgør dermed en del af ungdomsuddannelsesperspektivet.

  
  

  Der arbejdes med matematisk teori og bevisførelse samt med praktiske problemstillinger, hvor matematikken anvendes som
  redskab til at analysere og matematisere. Undervisningen er såvel emne- som projektorienteret, og eleven vil arbejde skiftevis
  selvstændigt og i grupper. Gennem arbejdet med projekterne udvikles elevernes modelleringskompetence. Projekterne og
  arbejdet med disse tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at gennemgå alle dele i modelleringscyklus og med progression i
  kravene til løsning af opgaven.

  I undervisningen lægges vægt på både den skriftlige og mundtlige dimension, ligesom der lægges vægt på, at læringsmål for
  de enkelte aktiviteter og forløb er tydelige for eleverne.

  Undervisningen tilrettelægges, så eleven får mulighed for mundtligt at fremlægge centrale dele af stoffet med vægten lagt på
  overblik, evne til generalisation og forståelse for bevisførelse, vekslen mellem forskellige repræsentationer og benyttelse af
  matematisk sprog.

  Praksisrelation

  En del af undervisningen omfatter identifikation og løsning af matematikholdige opgaver fra praksissituationer i uddannelserne. Dog skal eleven kunne anvende den matematik, der har indgået i undervisningen, i andre sammenhænge, end han er blevet undervist i.

  Der arbejdes målrettet med elevens evne til at udtrykke matematisk ræsonnement. Eleven kan selv afgrænse og opstille spørgsmål af mere undersøgende karakter, foretage beregninger og vurdere resultatet.

   

  Tværfaglighed:

  Matematik er et hjælpefag i forhold til undervisningen i fysik, teknologi, kemi og teknikfag. Matematik er et værktøj der anvendes i forbindelse med beregninger, grafer og beskrivelser af f.eks. eksperimentelt arbejde.

   

   

  Differentiering:

  Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

  Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau, men der tages individuelle hensyn i forhold til den enkelte elevs udgangspunkt.

  • Matematik A bygger ovenpå matematik C, som eleven har haft på grundforløbet.
    

    • Analytisk plangeometri
    • Funktioner
    • Vektorer i planet
    • Vektorer i rummet
    • Differentialregning
    • Integralregning
    • Statistik
    • Diskret matematik
    • Differentialligninger

I henhold til bekendtgørelsen afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og/eller en mundtlig prøve.
Ved begge prøver indgår det forberedelsesmateriale, der udleveres ved starten af forberedelsesperiode.

Den skriftlige prøve har en varighed på 5 timer. Den første del er en prøve uden andre hjælpemidler end den centralt udmeldte formelsamling. Denne del har eleven maksimalt 1 time til. Derefter må den anden del af prøven påbegyndes. Her må eleven bruge CAS-værktøjer, I-bøger samt egne noter og opgaver.

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i projekterne fra undervisningen. Eksaminanden trækker en opgave der indeholder 2 delspørgsmål og et ukendt bilag. Der er en eksaminationstid på 30 minutter, og der gives 30 minutters forberedelsestid.

Se mere i vores eksamenshåndbog

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

Merkantile uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-05/Eksamensh%C3%A5ndbog_Handelsskolen_2020_maj.pdf

• Læringsaktivitet: Analytisk plangeometri Omfang: 10 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan beskrive et punkt i et koordinatsystem Du kan beskrive en ret linje i et koordinatsystem og skæring mellem to linjer Du kan beskrive en parabel i et koordinatsystem. Herunder parablens toppunkt og eventuelle skæringspunkter med x-aksen Du kan beskrive en cirkel i et koordinatsystem ud fra centrum og radius	Der arbejdes med punkter, linjer, cirkler og parabler i et almindeligt, retvinklet koordinatsystem. Der undervises i brugen af CAS-værktøjer til indtegning af punkter, linjer, cirkler og parabler.	læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Funktioner Omfang: 10 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan redegøre for egenskaberne ved forskellige funktioner (lineære, polynomier, eksponential- og logaritmefunktioner, potensfunktioner, trigonometriske funktioner og sammensætning af disse) Du kan beskrive graferne for de forskellige funktioner. Du kan finde skæringspunkter med akserne for de forskellige funktioner. Du kan finde toppunktet for et andengradspolynomium. Du kan finde halverings/fordoblingskonstant for eksponentielle funktioner. Du kan anvende viden om funktionerne til at bestemme forskriften for en funktion ud fra oplysninger om grafen (punkter og hældninger) Du kan bestemme definitions- og værdimængder Du kan bestemme en funktionsmonotoniforhold Du kan vurdere resultatet af en opgave i forhold til givne data og figurer, egne illustrationer og sund fornuft Du kan opstille modeller og løse tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger ved at benytte viden om funktionstyper	Vi arbejder videre med de funktioner eleven har stiftet bekendtskab med i matematik C. Vi udvider med bevisførelse og sammensatte funktioner.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Vektorer i planet Omfang: 15 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan navngive forskellige typer vektorer (stedvektor, enhedsvektor, retningsvektor, normalvektor og tværvektor) Du kan beskrive kendetegnene for en vektor Du kan anvende vektorberegninger til at kunne lægge vektorer sammen og trække dem fra hinanden både analytisk og geometrisk Du har forståelse for ligevægtsbegrebet og kunne anvende vektorberegninger til at undersøge om der er ligevægt Du kan opskrive en vektor både med kartesiske og polære kooordianter Du kan beregne længden af en vektor Du kan opsplitte vektorer i komposanter Du kan identificere enhedsvektorer og tværvektorer og anvende disse i vektorberegninger Du har forståelse for hvad et skalarprodukt er og beherske udregningen af dette Du kan anvende skalarproduktet til at finde vikler mellem vektorer Du har forståelse for hvad en projektion er og beherske udregning af denne Du kan anvende vektorberegninger til at finde afstand fra et punkt til en linje Du kan vurdere resultatet af en opgave i forhold til givne data og figurer, egne illustrationer og sund fornuft Du kan afgøre hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved løsning af opgaver med udgangspunkt i virkelighedsnære eksempler	Der arbejds med forskellige typer vektorer og hvornår disse anvendes. Der arbejdes med hvad der kendetegner en vektor og hvordan vektorer bruges i matematik og sammenhængen med virkeligheden. Der arbejdes med forskellige måder at opskrive vektorer på. Der arbejdes med ligevægtsbegrebet og hvordan dette hænger sammen med fysik. Der arbejdse med at opsplitte vektorer i komposanter. Der arbejds med skalarproduktet og hvordan dette kan bruges til at bestemme vinklen mellem vektorer Der anvendes CAS værktøjer til indtegning og beregninger på vektorer.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Vektorer i rummet Omfang: 20 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan anvende vektorberegninger til at kunne lægge vektorer i rummet sammen og trække dem fra hinanden både analytisk og geometrisk. Du kan anvende vektorer til at opstille kuglens centrumsligning Du har forståelse for hvad et skalarprodukt er og udregningen af dette i et rummeligt koordinatsystem. Du kan anvende skalarproduktet til at finde vinkler mellem vektorer i rummet. Du kan udarbejde parameterfremstilling for en ret linje og et plan Du kan opsplitte vektorer i komposanter Du har forståelse for hvad et skalarprodukt er og kunne beregne dette Du har forståelse for hvad et krydsprodukt er og kunne udregne dette Du kan udarbejde planets ligning på normalform udfra tre punkter eller to retningsvektorer Du kan udføre beregninger for at finde skæringspunkter mellem to linjer, to planer eller linje og plan Du kan anvende vektorberegninger til at finde afstand mellem to punkter, eller fra et punkt til et plan eller en linje Du kan anvende vurdere resultatet af en opgave i forhold til givne data og figurer, egne illustrationer og sund fornuft	Der arbejdes med vektorer i 3 dimensioner. Der arbejdes med krydsprodukt og prikprodukt. Der arbejdes med parameterfremstilling for den rette linje og planet, og der arbejdes med planets ligning, samt skæringspunkter mellem linjer og planer.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Differentialregning Omfang: 30 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan redegøre for begreberne grænseværdi, kontinuitet og differentialbilitet Du kan redegøre for hvad en differentialkvotient er og hvordan den findes Du skal have forståelse for i hvilke situationer differentialregning er anvendeligt Du kan anvende forskellige måder at skrive differentialkvotienten på Du kan differentiere simple funktioner uden hjælp af CAS-værktøjer Du kan differentiere lineære funktioner, polynomier, eksponential- og logaritmefunktioner, potensfunktioner og trigonometreiske funktioner Du kan anvende regneregler til differentiation af sum, differens og produktet af to funktioner Du kan anvende differentialregning til at kunne finde lokale maksimum- og minimumspunkter og eftervises om der er tale om et lokalt maksimum eller et lokalt minimum Du ved hvordan differentialkvotienten hænger sammen med monotoniforhold Du kan anvende differentialregning til at finde tangenter til funktioner Du kan identificere en sammensat funktion og differentiering af en sådan funktion Du kan differentiere funktioner ved hjælp af CAS-værktøjer Du kan vurdere resultatet af en opgave i forhold til givne data og figurer, egne illustrationer og sund fornuft Du kan afgøre hvornår og hvordan en opgave kan løses ved hjælp af differentialregning	Vi arbejder med begreberne grænseværdi, kontinuitet og differentiabilitet. Der arbejdes med differentiering af forskellige funktionstyper. Der arbejdes med at finde lokale maksimum- og minimumspunkter og beskrive funktioners monotoniforhold. Vi arbejder med anvendelse af differentialregning til at finde tangenter til funktioner. CAS-værktøjer anvendes hvor det er relevant.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Integralregning Omfang: 30 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kender sammenhængen mellem differentialregning og integralregning Du kan bestemme en stamfunktion Du kan anvende integrationsprøven Du kan integrere simple funktioner uden brug af CAS-værktøjer Du kan anvende regneregler for integration af sum, differens og funktioner multipliceret med konstant Du ved hvad forskellen på bestemte og ubestemte er Du kan anvende integralregning til at beregne arealer under og imellem kurver Du kan anvende integralregning til volumenberegninger Du kan anvende integralregning til at beregne længder af kurver	Der arbejdes med sammenhængen mellem differentialregning og integralregning. Der arbejdes med bestemmelse af stamfunktioner og anvendelse af integrationsprøven. Der arbejdes med forskellen mellem bestemte og ubestemte integraler. Der arbejdes med beregning af arealer under og mellem kurver. Der arbejdes med beregning af volumen ved hjælp af omdrejningslegemer. Der arbejdes med beregning af længder af kurver ved hjælp af integralregning.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Statistik Omfang: 10 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan anvende statistik til at beskrive et givent datamateriale. Data kan være enten ikke-numeriske eller numerisk Du kan bestemme mindste og størsteværdier Du kan bestemme variationsbredde, typetal/ - interval Median Kvatilsæt Kvatilafstand Gennemsnit Varians Standartafvigelse og spredning Kvartiler og fraktiler Grafisk illustration i form af pindediagram, histogram. Boksplot og xy-plit	der arbejdes med at anvende statistik til at beskrive datamateriale. Der arbejdes med forskellige deskriptorer, og med grafisk illustration af forskelligt datamateriale.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Diskret matematik Omfang: 20 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Talfølger Rekursive følger Diskrete modeller Førsteordens rekursionsligninger Newton Raphsons metode til løsning af trancendente ligninger Eulers metode til løsning af differentialligninger	Der arbejdes med anvendelse af talfølger og rekursive metoder. Der arbejdes med diskret matematik til løsning af differentialligninger.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Projekter Omfang: 20 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan anvende matematik til løsning af virkelighedsnære problemstillinger.	Eleven udarbejder 6-8 projekter der tilsammen dækker hovedområderne inden for kernestoffet. Projekterne omhandler konkrete problemstillinger med åbne og lukkede opgaver.	Projekterne tilrettelægges med progression, så eleven får mulighed for at vise mere selvstændighed. Projekterne indgår i den mundtlige prøve i matematik A.

• Læringsaktivitet: Forberedelsesmateriale Omfang: 9 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  At du selv kan sætte dig ind i nyt fagligt stof.	Forberedelsesmaterialet indeholder teori, eksempler og opgaver i et emne i et nyt emne. Eleverne arbejder selvstændigt med materialet og alle hjælpemidler er tilladt. Læreren vil være til rådighed til vejledning.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

• Læringsaktivitet: Differentialligninger Omfang: 15 moduler
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du ved hvad der forstås ved en differentialligning Du kan vise at en given funktion er løsning til en given differentialligning ved hjælp af indsættelse Du kender forskel på fuldstændige og partikulære løsninger til en given differentialligning Du kan  bestemme en partikulær løsning ud fra en given fuldstændig løsning og tilhørende startbetingelser. Du kan bestemme liljeelementer for løsningskurver til en given differentialligning såvel analytisk som grafisk Du kan illustrere løsningskurver, linjeelementer samt disses sammenhæng	Der arbejdes med at bestemme linjeelementer og løsningskurver til forskellige typer af differentialligninger. Der arbejdes med at bestemme løsninger og eftervise at en given funktion er en løsning til en differentialligning.	Læreren giver feedback på jeres arbejdsindsats i faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.

Kemi B

• Her skrives navnet på grundfaget, niveauet og den reelle tid, der bliver undervist i faget.

Kemi C

• Her skrives navnet på grundfaget, niveauet og den reelle tid, der bliver undervist i faget.

Kemi B

• De fire underpunkter beskrives ud fra, hvordan der arbejdes i det konkrete forløb

  Helhedsorientering:

  Her beskrives kort på hvilken måde, der skabes sammenhæng mellem de forskellige fag i forløbet, fx ved at beskrive inddragelsen af teoretiske fags indhold i de praktiske fags gennemførelse som samlede temaer og/eller projekter.

  Helhedsorienteret undervisning forstås som en undervisningsform, hvor flere mål og/eller dele tænkes sammen og integreres i helheder, der ud fra en professionsfaglig forståelse virker meningsfulde for eleven. Disse helheder kan for eksempel bestå af temaer eller projekter, hvor der indgår undervisningsmål fra flere fag

  En helhedsorienteret undervisning kan tilrettelægges i forskellige slags helheder. Helhederne kan for eksempel være sammensat med elementer fra:

  ·       Forskellige uddannelser

  ·       Forskellige fag, grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag

  ·       Forskellige faglige emner indenfor ét fag

  ·       Uddannelsens skoledel og praktikdel

  ·       Fag og elevernes erfaringer fra fx fritid, fritidsjobs og tidligere skoleundervisning.

   

  Praksisrelation

  Her beskrives hvilke dele af forløbet, der har en nær praksisrelation og hvordan. Da det uddannelsesspecifikke fag i stort omfang vil være praksisrelateret, vil det her være en beskrivelse af hvilke praksisrelaterede elementer, der især er fokus på igennem forløbet.

  Praksisrelatering drejer sig om at skabe forbindelse mellem indholdet af undervisningen på erhvervsskolen og praksis inden for det pågældende erhverv eller om at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske undervisning.

   

  Tværfaglighed:

  Her beskrives hvilke fagelementer, der inddrages i de planlagte aktiviteter, og på hvilken måde det ene fag understøtter det andet ved denne inddragelse.

  Ved tværfaglig undervisning forstås undervisning, hvor eleverne opnår kompetencemål og indhold på tværs af fag. Ved tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser, og kan dermed have sammenhæng med helhedsorienteret undervisning. Tværfaglig undervisning er dog et udtryk for at fag gennemføres samtidig, men ikke nødvendigvis med et helhedsorienteret fokus

  Differentiering:

  Her beskrives de overordnede metoder for differentiering, der anvendes i forløbet. Der kan her fx beskrives hvilke typer af aktiviteter, der planlægges målrettet til forskellige elevtyper, og på hvilken måde læringsaktiviteter planlægges gennemført med henblik på at differentiere på fx. opgaver, læringsproces, evaluering og indhold.

  Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder

• 2. Faglige mål og fagligt indhold

   

  2.1. Faglige mål

  Eleverne skal kunne:

  ̶ anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger

  ̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

  ̶ tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

  ̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data

  ̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

  ̶ gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger

  ̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng

  ̶ anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

  ̶ indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder

  ̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

  ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

  ̶ anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger

  ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kemi C

De fire underpunkter beskrives ud fra, hvordan der arbejdes i det konkrete forløb

Helhedsorientering:

Her beskrives kort på hvilken måde, der skabes sammenhæng mellem de forskellige fag i forløbet, fx ved at beskrive inddragelsen af teoretiske fags indhold i de praktiske fags gennemførelse som samlede temaer og/eller projekter.

Helhedsorienteret undervisning forstås som en undervisningsform, hvor flere mål og/eller dele tænkes sammen og integreres i helheder, der ud fra en professionsfaglig forståelse virker meningsfulde for eleven. Disse helheder kan for eksempel bestå af temaer eller projekter, hvor der indgår undervisningsmål fra flere fag

En helhedsorienteret undervisning kan tilrettelægges i forskellige slags helheder. Helhederne kan for eksempel være sammensat med elementer fra:

·       Forskellige uddannelser

·       Forskellige fag, grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag

·       Forskellige faglige emner indenfor ét fag

·       Uddannelsens skoledel og praktikdel

·       Fag og elevernes erfaringer fra fx fritid, fritidsjobs og tidligere skoleundervisning.

Praksisrelation

Her beskrives hvilke dele af forløbet, der har en nær praksisrelation og hvordan. Da det uddannelsesspecifikke fag i stort omfang vil være praksisrelateret, vil det her være en beskrivelse af hvilke praksisrelaterede elementer, der især er fokus på igennem forløbet.

Praksisrelatering drejer sig om at skabe forbindelse mellem indholdet af undervisningen på erhvervsskolen og praksis inden for det pågældende erhverv eller om at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske undervisning.

Tværfaglighed:

Her beskrives hvilke fagelementer, der inddrages i de planlagte aktiviteter, og på hvilken måde det ene fag understøtter det andet ved denne inddragelse.

Ved tværfaglig undervisning forstås undervisning, hvor eleverne opnår kompetencemål og indhold på tværs af fag. Ved tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser, og kan dermed have sammenhæng med helhedsorienteret undervisning. Tværfaglig undervisning er dog et udtryk for at fag gennemføres samtidig, men ikke nødvendigvis med et helhedsorienteret fokus

Differentiering:

Her beskrives de overordnede metoder for differentiering, der anvendes i forløbet. Der kan her fx beskrives hvilke typer af aktiviteter, der planlægges målrettet til forskellige elevtyper, og på hvilken måde læringsaktiviteter planlægges gennemført med henblik på at differentiere på fx. opgaver, læringsproces, evaluering og indhold.

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder

• 2. Faglige mål og fagligt indhold

  2.1. Faglige mål

  Kursisterne skal kunne:

  ̶ anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger

  ̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

  ̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed

  ̶ indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde

  ̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

  ̶ gennemføre enkle kemiske beregninger

  ̶ anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng

  ̶ indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget

  ̶ udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber

  ̶ demonstrere viden om kemis identitet og metoder

  ̶ anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.

Kemi B

4. Evaluering

 4.1. Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt blandt andet på baggrund af det skriftlige arbejde, således at der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde, som fagligt er knyttet til hinanden. Opgaven indeholder en overskrift, en kort præciserende tekst og mindst et bilag. Bilag skal kunne danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering med inddragelse af kernestof eller supplerende stof. Bilagets indhold skal have et omfang, således at hele bilagets indhold kan forventes inddraget under eksaminationen.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække faglige mål, kernestoffet og supplerende stof. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Bilag knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen former sig som en

Se mere i vores eksamenshåndbog

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

• Læringsaktivitet Opsamling på KemiC-GF  6 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Faglige mål: Komme igang og opsamling på KemiC-GF	Teoretisk: Ioner og Molekyler Reaktionsskemaer og afstemning Mængdeberegning Praktisk del: Opgaver og præsenter ved tavle	Ingen bedømmelse
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Redox 10 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: I dette tema skal vi arbejde med redoxreaktioner, som er en form for kemisk reaktionstype, hvor der sker elektronoverførsel. Redoxreaktioner er kemien, der sker i rigtigt mange af vores hverdagsprodukter. Lige fra rust af metaller, affyring af nytårkrudt og til energiproduktion på kraftværker. 2.2 Kernestof: • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer • Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger • Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser • Redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal • Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering, vejeanalyse • Anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi Supplerende stof: Batterier og brintbiler Eleverne skal være bekendt med: Redoxbergrebet: oxidation og reduktion spændingsrækken Eleven skal ud fra spændingsrækken kunne forklare hvad der sker i forskellige kombinationer af metaller, ionforbindelser og syreopløsninger. Tildeling og beregning af oxidationstal Redoxafstemning i sure og basiske opløsninger. Kunne relatere redoxkemien til hverdagssituationer Elektrolyse af vand og brintbiler	Teoretisk: Redoxbegrebet: oxidation og reduktion. opskrive redoxligninger spændingsrækkens opbygning Spændingsrækken brugt på forskellige komninationer af: metal/metal, Metal/ionforbindelser og metal/syreopløsninger. Redoxafstemning herunder. tildeling og beregning af oxidationstrin afstemning af redoxreaktioner i sure og basiske opløsninger. Praktisk del: Relevante opgaver  og øvelser i relation til stoffet	Skriftlig prøve i stoffet som der gives en skriftlig karakter for. der udleveres et gennemregnet facit. Øvelser: gives en skriftlig tilbagemelding.  Udvalgte øvelser præsenteres og der gives en mundtlig feedback
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Reaktionshastighed 4 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: Nogle kemiske reaktioner forløber så hurtigt, at man knapt når at registrere det. Andre forløber meget langsomt. I dette tema skal vi arbejde med reaktionshastighed - dels hvordan den defineres og dels hvordan på kan påvirke kemiske reaktioners hastighed bl.a. ved brug af kemiske og biologiske katalysatorer. 2.2 Kernestof: • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer • Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse Eleverne skal være bekendt med: Forståelse for reaktionshastighedsbegrebet.  Forskellige forhold der har indflydelse på reaktionshastigheden:      Overflade      koncentration      temperatur      tid      Katalysator	Teoretisk: Reaktionshastighed og faktorer der har indflydelse på hastigheden Praktisk del: Relevant øvelse i relation til stoffet	Mundtlig feedback i forbindelse med præsentation af øvelses restultat.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Ligevægt 6 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: I al kemisk produktion er det en fordel med så stort et udbytte som muligt. Derfor er det i den forbindelse vigtigt at vide noget om kemiske ligevægte, og hvilke forhold der skal til for at øge et udbytte. Som et konkret eksempel kigger vi på, hvordan man i kemisk industri fremstiller kunstgødning. 2.2 Kernestof: • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer • Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag • Anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi   Eleven skal være bekendt med: Ligevægts begrebet Ligevægtskonstanten og forskydning i denne og hvad det betyder for placeringen af reaktionen i forhold til reaktanter og produkter. Le. Chateliers princip Afgøre hvilken betydning, temperatur, koncentration, fortynding, tryk har af indflydelse på et system i ligevægt.	Teoretisk: Ligevægts begreb Le Chateliers princip indgreb i en ligevægt Praktisk del: Relevant øvelse i relation til stoffet	Mundtlig feedback i forbindelse med præsentation af øvelses resultat.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Syre og baser 10 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: Vi starter med at repetere syre og baser fra grundforløbet. hvad der kendetegner syre og baser generelt og forskellen på de stærke og svare syre og baser.  Der arbejdes videre med de svage syre og baser. Der introduceres til styrkekonstanten for Ks/Kb styrkeeksponenten pKs/pKb Som opstart til at arbejde videre med pH og pOH begrebet repeteres koncentrationsberegning og der introduceres til aktuelkoncentration.  pH og pOH begrebet udledes og sættes i relation til ligevægtkonstanten. Der beregnes på både stærke og svage syre og baser og hvornår vi kan måle og beregne dette på opløsninger af syrer og baser. 2.2 Kernestof: • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer • Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser • Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde   Eleven skal være bekendt med: Syre base begrebet forskel på stærke og svage syre/baser styrkekonstanten for Ks/Kb styrkeeksponenten pKs/pKb pH og pOH beregninger for stærke og svage syre og baser Koncentration og aktuelkoncentration Titrering: Kolorimetrisk og potentiometrisk	Teoretisk: Syre base begrebet Stærke og svage syre/baser styrkekonstanten for Ks/Kb styrkeeksponenten pKs/pKb pH og pOH beregninger for stærke og svage syre og baser Koncentration og aktuelkoncentration Titrering: Kolorimetrisk og potentiometrisk Praktisk del: opgaver og relevante øvelser i relation til stoffet	Skriftlig prøve i stoffet som der gives en skriftlig karakter for. der udleveres et gennemregnet facit. Øvelser: gives en skriftlig tilbagemelding.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Organisk kemi 17 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: I kemi C-GF blev den første del af den organiske kemi introduceret. I grundforløbet var kemien centreret omkring carbonatomet og kovalente bindinger, i det C-atomet kan danne kæder og store komplicerede molekyler. I dette tema repeterer vi det grundlæggende fra kemi C og arbejder videre med anden del af den organiske kemi, der involverer oxygen- og nitrogen-holdige organiske stoffer, deres navngivning samt kemiske og fysiske egenskaber. Vi inddrager viden om carbohydrater, som eksempler på organiske stoffer fra biologiens verden og perspektiver over til levnedsmiddel området. Kernestof: • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer • Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri • Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer • Eksempel på makromolekyler • Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse • Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde • Anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi Supplerende stof Opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer og protein er placeret i EO2 forløbet Farvestoffer og spektrofotometer Eleverne skal have kendskab stofgrupperne: Alkane, alkener, alkyner, alkoholer, estre, ketoner, aldehyder, carboxylsyre og aminer. herunder skal de kunne navngive og genkende de forskellige funktionelle grupper. kunne vurdere forskellige fysiske parametre som kp, smp, opløselig og polaritet for de forskellige grupper.  Eleven skal desuden kende til reaktionstyperne: Forbrænding fermentering Addition Substitution Emilination Kondensation	Teoretisk: Der arbejdes med de funktionelle grupper: alkan, alkene, alkyn, alkoholer, estre, ketoner, aldehyder, carboxylsyre og aminer.  herunder skal de kunne navngive og genkende de forskellige funktionelle grupper. kunne vurdere forskellige fysiske parametre som kp, smp, opløselig og polaritet for de forskellige grupper.  For alkoholer og aminer arbejdes der med forskellen på primære, sekundære og tertiære aminer.  Reaktionstyperne: Forbrænding fermentering Addition Substitution Emilination Kondensation Oxidation  Praktisk del: opgaver og relevante øvelser i relation til stoffet Spektrofotometer	Skriftlig prøve i stoffet som der gives en skriftlig karakter for. der udleveres et gennemregnet facit. Øvelser: gives en skriftlig tilbagemelding.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet EO2  3 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: Kemi B indgår i EO2 projektet sammen med teknikfag-B og Gastronomi og sundhed. Mål for Kemi B:  Selvstændig behandle problemstillinger i samspil med andre fag.   Kernestof. Gennem kernestoffet skal der opnås faglig fordybelse, viden og kundskaber. -       Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, -       Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, carboxylsyrer, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer, eksempel på makromolekyler Eleverne skal analyserer en selvvalgt Kur. og ud fra dette valgt arbejde med en eller flere af næringsstofferne, så de kan forholde sig til positive og negative forhold omkring kuren i relation til kostrådne og de nordiske næringsanbefalinger	Teoretisk: Kulhydrater fedtstoffer proteiner Praktisk del: Blodsukkermåling	Viden om den eller de næringsstoffer præsenteres i EO2 rapporten. EO2 rapporten fremlægges for teknikfagslærer og lærer fra Gastronomi og sundhed. Der gives en samlet karakter for rapport og fremlæggelse Der gives mundtlig feedback på rapport  Øvelser: gives en skriftlig tilbagemelding.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Miljø  4 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: I samarbejde med Teknologi faget faglige mål: miljøvurdering. Her ses der på miljøeffekter af: Forsuring, drivhuseffekt, fotokemisk ozondannelse og eutrofiering. Stoffet arbejdes med individuel med fremlæggelse for resten af klassen Den erhvervede viden sættes i anvendelse ved selve miljøkonklusionen, hvor eleven skal forholde sig til effekterne på det: Globale, regionale og lokale miljø. 2.2 Kernestof ̶ anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.   2.3. Supplerende stof Kemien sættes i relation til miljøet Eleven skal: Eleven skal have et bred forståelse for de udvalgte miljøeffekter årsager og konsekvenser.	Teoretisk: Eleverne skal selv søge viden og det valgte emne. Praktisk del: Der arbejdes i grupper omkring en præsentation af årsager og konsekvenser af den valgte miljøeffekt	Der gives en præsentation af den valgte effekts årsager og konsekvenser og resten af holdet.  der samles op i plenum og PP deles med de øvrige elever i klassen.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Syntese  7 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: I dette tema omhandler konserveringsmidler: Der skal udføres en organisk syntese. synteseproduktet skal omkrystalliseres. renheden bestemmes ved bestemmelse af smeltepunkt, TLC og en titrering.   2.2 Kernestof ̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold -kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, titrering, vejeanalyse og spektrofotometri   2.3. Supplerende stof Kemien sættes i relation til levnedsmiddelfaget Eleven skal vide noget om: Syntese Omkrystallisering Smeltepunkt apparat TLC Titrering.	Teoretisk: Syntese Omkrystallisering smeltepunkt TLC Titrering. Praktisk del: Der arbejdes i grupper omkring udførelsen af syntese og analyser	Der afleveres en samlet rapport. der gives skriftlig feedback.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Opsamling og eksamen 5 Moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Mål: Opsamling på flere teoretiske emner gennem den sidste øvelse. Repetition af øvelser	Teoretisk: udvalgt og ønsket teori fra eleverne i relation til de repeterede øvelser Praktisk del: Repetitions øvelse	Elever fremlægger på skift de valgte øvelser.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

Kemi C

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i eksperimentelt arbejde og inddrager teoretisk stof knyttet hertil. Opgaven indeholder en overskrift, en kort præciserende tekst og mindst et bilag. Bilag skal kunne danne baggrund for perspektivering af det faglige indhold i opgaven. Bilagets indhold skal have et omfang, således at hele bilagets indhold kan forventes inddraget under eksaminationen.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække faglige mål, kernestoffet og supplerende stof. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant eksperimentelt udstyr og relevante kemikalier. Bilag knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Under eksaminationen skal relevant eksperimentelt udstyr og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. Undtagelsesvist kan særligt eksperimentelt udstyr og særlige kemikalier udelades ved eksaminationen.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at:

̶ anvende fagets viden og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger

̶ beskrive udførelsen af eksperimentelt arbejde

̶ inddrage relevante metoder og resultater fra det eksperimentelle arbejde

̶ forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og tilknyttet teori

̶ inddrage relevante kemiske emner og det udleverede bilag i den faglige samtale

̶ perspektivere den faglige viden til andre dele af faget eller til anvendelser i hverdagen.

Der gives en karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Se mere i vores eksamenshåndbog

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

• Læringsaktivitet Atomer og kemiske bindingstyper 9 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  2. Faglige mål og fagligt indhold Kernestof:  Grundstoffers periodesystem, herunder atomets opbygning  Kemiske bindingstyper Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse  Fældningsreaktioner	Teoretisk del: Dette tema handler om stoffers opbygning - både hvad der kendetegner grundstoffer samt hvordan disse går sammen og danner kemiske forbindelser som salte og metaller. Hertil hører hvordan salte navngives. Endelig arbejder vi med fældningsreaktioner Der trænes ionopbygning, reaktions skema og fældningsrektioner ved hjælp af interaktive opgaver på Gymnasiekemi. Praktisk del: Øvelser i relation til emnet	Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: elevernes brug at det kemiske fag sprog i både skriftligt og mundtligt sammenhæng.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• Læringsaktivitet Mængdeberegning 9 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  2. Faglige mål og fagligt indhold  2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal kursisterne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: ̶ reaktionsskemaer ̶ stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration  ̶ simple kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse Elenven skal kunne: anvende mængde og koncentrationsberegning. analysemetoden titrering	Teoretisk del: Der introduceres til de to bergningstrekanter: Mængdebergning stofmænde - mol malarmasse - g/mol masse - g Koncentrationsberegning stofmængde - mol  volumen - L koncentration - mol/L Der arbejdes først med de forskellige størrelsers og enheders betydning. inden der arbejdes med opgaver.  Titrering som kemisk analysemetode. Praktisk del: Øvelser i relation til emnet	Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: elevernes brug at det kemiske fag sprog i både skriftligt og mundtligt sammenhæng.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) der indgår ikke digitalt læringsforløb.

• 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.2 Kernestof Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer Syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og titrering	Teoretisk del: Vi fokuserer udelukkende på de stærke syrer og baser, og hvad der kendetegner den måde de reagerer på.  Ydermere skal vi arbejde med både pH og pOH begrebet, og hvornår vi kan måle og beregne dette på opløsninger af syrer og baser. Praktisk del: øvelser i relation til emnet.	Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: elevernes brug at det kemiske fag sprog i både skriftligt og mundtligt sammenhæng.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der afvikles ikke digital læringsforløb

• Læringsaktivitet Redox 10 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  2. Faglige mål og fagligt indhold 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal kursisterne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: simple redox ̶ simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.   2.3. Supplerende stof Bilbatterier og elbiler Eleven skal vide noget om.  Oxidations og reduktionsbegrebet og opskrive redoxreaktioner på baggrund heraf.  spændingsrækken og hvilken indflydelse det har i forhold til hvilken form stoffet er på. metal/metal, metal/ion og metal/syre Tildeling af oxidationstrin til simple redoxligninger.	Teoretisk del: Redoxbegrebet oxidation Reduktion Spændingsrækken Oxidationstal. Praktisk del: Opgaveregning,  Øvelser i relation til emnet.	Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: elevernes brug at det kemiske fag sprog i både skriftligt og mundtligt sammenhæng.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der afvikles ikke digital læringsforløb

• Læringsaktivitet Molekyler  6 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  2. Faglige mål og fagligt indhold  2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal kursisterne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: ̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer ̶  kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed   ̶ molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse  kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.	Teoretisk del: Molekylers opbygning navngivning polaritet elektronegativitet intermolekylære kræfter londonbindinger dipol-dipol bindinger hydrogenbindinger Praktisk del: Opgaveregning,  Øvelser i relation til emnet.	Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: elevernes brug at det kemiske fag sprog i både skriftligt og mundtligt sammenhæng.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der afvikles ikke digital læringsforløb

• Læringsaktivitet Organisk kemi 10 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  2. Faglige mål og fagligt indhold  2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal kursisterne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: ̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed  ̶ simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse ̶ simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. ̶ simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.  Supplerende stof: næringsstofferne: fedt og kulhydrats opbygning.  Eleven skal vide noget om.  den organiske kemis opbygning med carbonhydrater og funktionelle grupper. Funktionelle grupper: alkaner, alkener, alkyner, alkoholer.  Navngivning af simple carbonhydrater.  at eleven kan forholde sig til carbonhydraters stukturs indflydelse på opløselighed, kogepunkt og blandbarhed. Organiske reaktionstyper: addition, substitution, forbrænding og fermentering.	Teoretisk del: Caronhydrater opbygning alkaner, alkener alkyner navngivning af simple carbonhydrater.  cis-trans isomeri fysiske og kemiske egenskaber af simple carbonhydrater kogepunkt blandbarhed reaktionstyper: addition, substitution, fermentering og forbrænding.  Supplerende: fedtstoffers og carbonhydriders opbygning og sundhed Fedt:  opbygning, mættede, umættede  carbonhydrider: simple og komplekse, stivelse og cellulose.  Praktisk del: Opgaveregning,  Øvelser i relation til emnet.	Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: elevernes brug at det kemiske fag sprog i både skriftligt og mundtligt sammenhæng.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der afvikles ikke digital læringsforløb

• Læringsaktivitet Opsamling eksamen 5 moduler af 70 min
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Forberedelse til eksamen. opsamling på øvelser og dertil hørende teori.	Teoretisk del: Opsamling på teori i relation til øvelser.   Praktisk del: Opgaveregning,  Opsamlingsøvelse Eleverne præsenter på skift en øvelse: formål, udførelse og resultat.	Klasse snak om præsentationen og brugen af det kemiske fagsprog
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der afvikles ikke digital læringsforløb

Teknologi B

Tømrer:

Undervisning er fordelt med 10 moduler inden EO1  (cirka 5 moduler). Herefter er eleverne ude i praktik og kommer tilbage på næste skoleforløb hvor de skriver eksamensprojekt. Eksamensprojektet strækker sig over 45 moduler . Alle moduler er af 70 min varighed.

Automekaniker:

Undervisning er fordelt med 20 moduler inden eksamensprojektet. Herefter er eleverne ude i praktik og kommer tilbage på næste skoleforløb og skriver eksamensprojekt. Eksamensprojektet strækker sig over 45 moduler . Alle moduler er af 70 min varighed.

Teknologi C

Her skrives navnet på grundfaget, niveauet og den reelle tid, der bliver undervist i faget.

Teknologi B

Helhedsorientering

Undervisningen tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Elementerne som beskrives herunder udgør den helhedsorienterede undervisning.

Der anvendes virkelighedsnære problemstillinger, relateret til elevens eller lærlingens erhverv, og der udvikles relevante løsninger på disse. Undervisning og læringsaktiviteter planlægges på en sådan måde at eleven eller lærlingen opnår muligheden for at arbejde med fagets indhold igennem et struktureret forløb, der indeholder processer i relation til fagets kernestof og det udvalgte supplerende stof.

Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleverne kan bruge deres faglige viden i forbindelse med deres uddannelse. Det vil sige, at elevens eller lærlingens læring knyttes til det erhvervsfaglige. 

Læreren vil give oplæg til de forskellige temaer og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med elevens selvstændige arbejde. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet.

Inddragelse af naturvidenskabelig viden styres af relevansen for brugerbehov/kundebehov. Elevernes eller lærlingenes dokumentationsproces støttes som udgangspunkt gennem projektoplæg og feedback.

Eleverne eller lærlingene arbejder projektorganiseret og fortrinsvis gruppebaseret. 

Eleven eller lærlingen skal igennem arbejdsformerne kunne opnå en for niveauet passende form for selvstændig opgaveløsning og tilfredsstillende afsluttende dokumentation i form af en rapport, hvor alle fagets elementer indgår.

IT i undervisningen

I tilrettelæggelse af faget, inddrages digitale teknologier, relaterede til erhvervsområdet, og egnede til at støtte elevernes eller lærlingenes læring i en erhvervs og almenfaglig kontekst. Anvendelse af digitale teknologier i undervisningen og læringsaktiviteter relaterer sig til erhvervsfaglige anvendelser, og understøtter derved elevernes eller lærlingenes anvendelse og refleksion over digitale teknologier i forhold til deres fag- og hovedområde.

Brugen af IT understøtter elevens eller lærlingens formidling af idegrundlag, og andre relevante faglige dokumenter. I undervisningen vil udfolde sig på følgende måde:

Praksisrelation

Teknologifaget skal være tæt koblet til erhvervsuddannelsernes praksis og i lige så høj grad til den gymnasiale del af EUX-uddannelsen. Eleverne løfter faget til B-niveau på hovedforløbet. 
Under hele forløbet arbejder elever eller lærlingen med et selvvalgt emne, som er relateret til den valgte erhvervsretning. Af andre centrale områder, der inddrages i elevens eller lærlingens arbejde, kan nævnes:

Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger, motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau.

Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:

• at eleven i sit selvvalgte emne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet.

• at eleven i afleveringsopgaver får mulighed for at benytte forskellige udtryksformer, f.eks. tekst, billeder eller video og lyd.

• at eleven gennem projektarbejdet får mulighed for at udfolde sig i et omfang, som er tilpasset den enkelte. Det kan ske i forhold måden, som eleven arbejder med for eksempel digitale tegneprogrammer, miljøvurdering/bæredygtighedsaspektet eller de samfundsmæssige problemstillinger.

• at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis ved forskellige tilgange til stoffet.

• Faglig oversigt over områder som behandles i teknologi

  
  Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan virkelighedsnære problemstillinger kan løses i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. 
  
  For at imødekomme disse krav, vil der igennem forløbet være faglige områder som eleven gennemgår:
  
  

  • Oprettelse af logbog
  • Brug af planlægningsværktøj (Gantt diagram, Trello el lign.)
  • Problemformulering, Nøgleproblem, Problemtræ og afgrænsning
  • Problemanalyse
  • Ideudvikling: Ideudviklingsmetoder, krav, udvælgelsesmetoder 
  • Markeds- og konkurrentanalyse
  • Målgruppe- og behovsanalyse
  • Teknologianalyse
  • Materialeliste - prisliste
  • Målfaste fagtegninger og skitser
  • Flowdiagrammer
  • Fremstilling af prototyper (evt. 3D print), hvor disse er relevante
  • Test af produkt i forhold til krav
  • Teknologivurdering
  • Miljøvurdering (LCA og MEKA)
  • Dokumentation af arbejdet
  • Konklusion 

  Eleverne fremlægger løbende status for projektet for underviser for andre grupper og for klassen, både i skriftligt og mundtligt. 

Teknologi C

De fire underpunkter beskrives ud fra, hvordan der arbejdes i det konkrete forløb

Helhedsorientering:

Her beskrives kort på hvilken måde, der skabes sammenhæng mellem de forskellige fag i forløbet, fx ved at beskrive inddragelsen af teoretiske fags indhold i de praktiske fags gennemførelse som samlede temaer og/eller projekter.

Helhedsorienteret undervisning forstås som en undervisningsform, hvor flere mål og/eller dele tænkes sammen og integreres i helheder, der ud fra en professionsfaglig forståelse virker meningsfulde for eleven. Disse helheder kan for eksempel bestå af temaer eller projekter, hvor der indgår undervisningsmål fra flere fag

En helhedsorienteret undervisning kan tilrettelægges i forskellige slags helheder. Helhederne kan for eksempel være sammensat med elementer fra:

·       Forskellige uddannelser

·       Forskellige fag, grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag

·       Forskellige faglige emner indenfor ét fag

·       Uddannelsens skoledel og praktikdel

·       Fag og elevernes erfaringer fra fx fritid, fritidsjobs og tidligere skoleundervisning.

Praksisrelation

Her beskrives hvilke dele af forløbet, der har en nær praksisrelation og hvordan. Da det uddannelsesspecifikke fag i stort omfang vil være praksisrelateret, vil det her være en beskrivelse af hvilke praksisrelaterede elementer, der især er fokus på igennem forløbet.

Praksisrelatering drejer sig om at skabe forbindelse mellem indholdet af undervisningen på erhvervsskolen og praksis inden for det pågældende erhverv eller om at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske undervisning.

Tværfaglighed:

Her beskrives hvilke fagelementer, der inddrages i de planlagte aktiviteter, og på hvilken måde det ene fag understøtter det andet ved denne inddragelse.

Ved tværfaglig undervisning forstås undervisning, hvor eleverne opnår kompetencemål og indhold på tværs af fag. Ved tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser, og kan dermed have sammenhæng med helhedsorienteret undervisning. Tværfaglig undervisning er dog et udtryk for at fag gennemføres samtidig, men ikke nødvendigvis med et helhedsorienteret fokus

Differentiering:

Her beskrives de overordnede metoder for differentiering, der anvendes i forløbet. Der kan her fx beskrives hvilke typer af aktiviteter, der planlægges målrettet til forskellige elevtyper, og på hvilken måde læringsaktiviteter planlægges gennemført med henblik på at differentiere på fx. opgaver, læringsproces, evaluering og indhold.

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder

• Her sættes der en oversigt over de faglige områder ind, som eleverne kommer omkring i forløbet. Dette kunne sættes op i punktform.

  -          X

  -          Y

  -          z

Teknologi B

Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal bidrage til elevens  progression gennem fagets faser, og derved sikre elevens udvikling imod fagets mål og afsluttende prøve/standpunktsbedømmelse. Den løbende evaluering foretages med udgangspunkt i fagets mål og retter sig især mod elevens refleksioner over proces, faglige metoder, og det forventede slutprodukt. Som udgangspunkt anvendes elevens løbende dokumentation som grundlag for den løbende evaluering og feedback.

Teknologi B for tømrerne er et forløb der starter med 10 moduler, hvor der er særlig fokus på miljøvurdering. Teknologi B for automekanikerne er et forløb der starter med 20 modulers teknologi, altså et løft fra c til b-niveau. Der er for både tømrere og automekanikere løbende mundtlige fremlægger for underviser og klasse. 

Herefter er der et EO1 forløb for tømrerne, hvor teknologi indgår med viden fra miljøvurdering og der vil være field- research i form af spørgeskema eller interview. EO1 forløbet evaluering ved en individuel mundtlig fremlæggelse overfor en EUD og EUX lærer.

Eleverne er nu klar til eksamensprojektet i teknologi B, hvori alle fagets elementer indgår. 

På baggrund af eksamensprojektet udarbejdes en rapport og der fremstilles et produkt. Udtrækkes faget til eksamen vil der være en gruppefremlæggelse og en individuel vurdering baseret på rapport, fremlæggelse og produkt.

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens samlede arbejde i faget. Teknologirapporten, som eleven afleverer som afslutning på forløbet, vil vægte tungt. Rapporten bedømmes sammen med elevens øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens  kompetencer i faget.

Afsluttende prøve

For afsluttende prøve henvises til Bekendtgørelsen:
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/htx/teknologi-b-htx-august-2017-ua.pdf

Teknologi C

Se mere i vores eksamenshåndbog

Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf

Merkantile uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-05/Eksamensh%C3%A5ndbog_Handelsskolen_2020_maj.pdf

• Læringsaktivitet grundfag XX : XX  – XX Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene skal formuleres som -          Du kan… Eller: -          Eleven kan… ·       X ·       X ·       X ·       X	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del: ·       Y ·       Y Praktisk del: ·       Y y	Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette: I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: x x x   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: z z z
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx   Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål:   Du kan x Du kan y

• Læringsaktivitet grundfag XX : XX  – XX Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene skal formuleres som -          Du kan… Eller: -          Eleven kan… ·       X ·       X ·       X ·       X	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del: ·       Y ·       Y Praktisk del: ·       Y y	Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette: I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: x x x   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: z z z
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx   Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål:   Du kan x Du kan y

• Læringsaktivitet grundfag XX : XX  – XX Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Læringsmålene skal formuleres som -          Du kan… Eller: -          Eleven kan… ·       X ·       X ·       X ·       X	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del: ·       Y ·       Y Praktisk del: ·       Y y	Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette: I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: x x x   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: z z z
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx   Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål:   Du kan x Du kan y