Indeværende lokal undervisningsplan beskriver 1. Hovedforløb på tømreruddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 1. Hovedforløb strækker sig over 175 lektioner i alt.

Målet med 1. Hovedforløb er;

- at give eleverne viden og forståelse for hvordan mindre bygninger afstives og forankres, så de kan vejlede om, og udføre dette korrekt.

- at give eleverne kendskab til byggepladsindretning, så de kan planlægge dette, ud fra både et økonomiske-, bæredygtighedsmæssigt-, og ressourcekrævende perspektiv, samt iht. gældende love og regler.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til, at kunne planlægge og udføre en tagkonstruktion med valm og halvvalm.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til, at kunne planlægge og udføre tagbeklædning uden undertag, inkl. løsninger omkring tagfod, udhæng og rygning.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til, at kunne planlægge og udføre vægbeklædning i facade på træskelet.

- at give eleverne viden og kendskab til, at de selvstændig kan tegne konstruktionstegninger, og foretage simple beregninger om ovenstående konstruktionsprincipper.

- at give eleverne viden og kendskab biogene byggematerialer, samt udførelse af lette dæk som bjælkelag på skruefundament.

Skrevet af: Brian Grønkjær - Dato: Januar 2023

Helhedsorientering:

For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at elementer fra elevernes praksis erfaring inddrages i de uddannelsesspecifikke fag. Samtidig tænkes undervisningen i grundfagene også ind i de praktisk orienteret erhvervsfag således, at der skabes en helhed mellem disse fag. Undervisningen har, som en konsekvens af fagets projektorienterede svendeprøve valgt, at organisere den daglige undervisning efter de samme principper. Al den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaverne.

Praksisrelation:

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og byggematerialer, samt traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

o   Fra undervisning til praktik

o   Fra teori til praksis

o   Fra praksis til teori.

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder. Fra lange fagintegrerede forløb til korte enkeltstående faglige inputs fra andre fag. Da der på hele forløbet oftest arbejdes med projekter, arbejdes der med flere forskellige fag, i løbet af et projekt. Samtidig er der som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.

I både de enkeltstående fagfaglige fag og grundfag, inddrages viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet, samt tidligere lært viden og færdigheder, for derved at give eleverne forskellige fags synsvinkler i løsningen af deres konkrete problemstillinger.

Differentiering:

Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. En ofte anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner/opgaver.

I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

o   Opgavernes sværhedsgrad.

o   Opgavemængden og opgavetypen.

o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Behovet for undervisningsdifferentiering er i sagens natur individuelt, hvorfor der ikke kan gives en entydig opskrift på hvorledes skolen vil gribe det an i de enkelte tilfælde.

I nedenstående skema vises en oversigt over de enkelt fag (erhvervsfag, grundfag og valgfag), samt på hvilket forløb der undervises i disse, og hvilken læringsaktivitet lektionerne hører ind under. Samtidig giver skemaet også mulighed for, at se de forskellige bedømmelseskriterier, på alle de forskellige fag.

For at se hele oversigten - Klik her

Der er ingen grundfag eller certifikatfag på 1. hovedforløb. 

Valgfag: 

Der udbydes 2 blokke med valgfrie specialefag, som eleverne har mulighed for at vælge i mellem, når de starter på 1. Hovedforløb. Blokkene er sammensat af følgende fag, men er nærmere beskrevet i link ud for de forskellige fag.

De forskellige valgfrie specialefag, som kan vælges imellem er blok 1(renovering) og blok 2(nybyg/tilbygning);

Renovering:

• Fugning og personlig sikkerhed (Fagnr.: 40163 + 47942)
• Trapper (Fagnr.: 10993)
• Avanceret brug af El-håndværktøj (Fagnr.: 6192)
• Opsnøring af kompliceret tømmerkonstruktioner (Fagnr.: 6190)
• Montering af mønsterparket og reparation af trægulv (Fagnr.: 17514)

Nybyg / Tilbygning:

• Fugning og personlig sikkerhed (Fagnr.: 40163 + 47942)
• Isolering - Energirigtige løsninger ved isolering (Fagnr.: 49248)
• CAD tegning (Fagnr.: 15835)
• Avanceret brug af El-håndværktøj (Fagnr.: 6192)
• Samlinger i høvlet konstruktionstræ (Fagnr.: 6193)
   

Der afholdelsen ingen grundforløbsprøve eller svendeprøve på 1. Hovedforløb. Alle bedømmelser er interne.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver 2. Hovedforløb på tømreruddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 2. Hovedforløb strækker sig over 175 lektioner i alt.

Målet med 2. Hovedforløb er;

- at give eleverne kendskab til, hvordan den danske fagbevægelse hænger sammen, samt forståelse for rettigheder og pligter i uddannelsesmæssig sammenhæng

- at give eleverne kendskab til, hvordan det politiske samfund spiller ind i byggebranchen, herunder bæredygtighed og klimapolitiske mål.

- at give eleverne kendskab og forståelse for montage af vinduer og døre, så de selvstændig kan planlægge og udføre udskiftning af vinduer og døre, samt isætning af nye.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til, at kunne planlægge og udføre en tagkonstruktion med kelkonstruktion.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til at kunne planlægge og udføre tagbeklædning med undertag, inkl. løsninger omkring tagfod, udhæng og rygning.

- at give eleverne viden og praksiskendskab til, at kunne opbygge skotrender til forskellige undertagsløsninger, samt lægte til en given tagbeklædning.

- at give eleverne viden og kendskab til, at de selvstændig kan tegne konstruktionstegninger, og foretage simple beregninger om ovenstående konstruktionsprincipper.

- at give eleverne viden om bygningsfysikken i biogene materialer til, at kunne opbyggediffusionsåbne ydervægskonstruktioner.

Skrevet af: Brian Grønkjær - Dato: Januar 2023

Helhedsorientering:

For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at elementer fra elevernes praksis erfaring inddrages i de uddannelsesspecifikke fag. Samtidig tænkes undervisningen i grundfagene også ind i de praktisk orienteret erhvervsfag således, at der skabes en helhed mellem disse fag. Undervisningen har, som en konsekvens af fagets projektorienterede svendeprøve valgt, at organisere den daglige undervisning efter de samme principper. Al den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaverne.

Praksisrelation

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og byggematerialer, samt traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

o   Fra undervisning til praktik

o   Fra teori til praksis

o   Fra praksis til teori.

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder. Fra lange fagintegrerede forløb til korte enkeltstående faglige inputs fra andre fag. Da der på hele forløbet oftest arbejdes med projekter, arbejdes der med flere forskellige fag, i løbet af et projekt. Samtidig er der som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.

I både de enkeltstående fagfaglige fag og grundfag, inddrages viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet, samt tidligere lært viden og færdigheder, for derved at give eleverne forskellige fags synsvinkler i løsningen af deres konkrete problemstillinger.

Differentiering:

Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. En ofte anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner/opgaver.

I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

o   Opgavernes sværhedsgrad.

o   Opgavemængden og opgavetypen.

o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Behovet for undervisningsdifferentiering er i sagens natur individuelt, hvorfor der ikke kan gives en entydig opskrift på hvorledes skolen vil gribe det an i de enkelte tilfælde.

I nedenstående skema vises en oversigt over de enkelt fag (erhvervsfag, grundfag og valgfag), samt på hvilket forløb der undervises i disse, og hvilken læringsaktivitet lektionerne hører ind under. Samtidig giver skemaet også mulighed for, at se de forskellige bedømmelseskriterier, på alle de forskellige fag.

For at se hele oversigten - Klik her

Der afholdelsen ingen grundforløbsprøve eller svendeprøve på 2. Hovedforløb. Alle bedømmelser er interne. 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter

Tilbage

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver 3. Hovedforløb på tømreruddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 3. Hovedforløb strækker sig over 175 lektioner i alt.

Målet med 3. Hovedforløb er;

- at give eleverne mulighed og forståelse for at inddrage erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv, herunder samarbejdskompetencer og anvendelse af kvalitetssikring og dokumentation.

- at give eleverne kendskab til hvordan sociale, politiske og teknologiske kræfter spiller ind på (tømrer)virksomheder i en bæredygtig global sammenhæng.

- at give eleverne kendskab til samarbejdsformer i virksomheder og på byggepladsen, herunder LEAN og Trimmet byggeri.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til, at kunne planlægge og udføre en kvistkonstruktion med plankekel.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til at kunne planlægge og udføre tag- og undertagsløsninger omkring kvist- og skotrendeopbygning.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til, at kunne planlægge og udføre vægbeklædning på kvistkonstruktion.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til montering og udskiftning af ovenlysvinduer, inkl. løsninger og afslutninger omkring ovenlysvindue.

- at give eleverne viden og kendskab til, at de selvstændig kan tegne konstruktionstegninger, og foretage simple beregninger om ovenstående konstruktionsprincipper.

Skrevet af: Brian Grønkjær - Dato: Januar 2023

Helhedsorientering:

For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at elementer fra elevernes praksis erfaring inddrages i de uddannelsesspecifikke fag. Samtidig tænkes undervisningen i grundfagene også ind i de praktisk orienteret erhvervsfag således, at der skabes en helhed mellem disse fag. Undervisningen har, som en konsekvens af fagets projektorienterede svendeprøve valgt, at organisere den daglige undervisning efter de samme principper. Al den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaverne.

Praksisrelation

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og byggematerialer, samt traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

o   Fra undervisning til praktik

o   Fra teori til praksis

o   Fra praksis til teori.

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder. Fra lange fagintegrerede forløb til korte enkeltstående faglige inputs fra andre fag. Da der på hele forløbet oftest arbejdes med projekter, arbejdes der med flere forskellige fag, i løbet af et projekt. Samtidig er der som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.

I både de enkeltstående fagfaglige fag og grundfag, inddrages viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet, samt tidligere lært viden og færdigheder, for derved at give eleverne forskellige fags synsvinkler i løsningen af deres konkrete problemstillinger.

Differentiering:

Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. En ofte anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner/opgaver.

I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

o   Opgavernes sværhedsgrad.

o   Opgavemængden og opgavetypen.

o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Behovet for undervisningsdifferentiering er i sagens natur individuelt, hvorfor der ikke kan gives en entydig opskrift på hvorledes skolen vil gribe det an i de enkelte tilfælde.

I nedenstående skema vises en oversigt over de enkelt fag (erhvervsfag, grundfag og valgfag), samt på hvilket forløb der undervises i disse, og hvilken læringsaktivitet lektionerne hører ind under. Samtidig giver skemaet også mulighed for, at se de forskellige bedømmelseskriterier, på alle de forskellige fag.

For at se hele oversigten - Klik her

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter

• Bæredygtig byggeteknik 12 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan inddrage viden om bæredygtige byggeprocesser i planlægning af arbejdsopgaver. Du kan udføre diffusionsåbne konstruktioner i tag. .Du kan udføre udvendigt tagarbejde med biogene materialer. Du får viden om u-værdier i konstruktioner med opbygning i biogene materialer.	Teoretisk del: Lærlingen arbejder med at udvælge og planlægge opbygningen af en tagkonstruktion med biogene materialer, ud fra u-værdi, egenskaber, krav og kriterier. Praktisk del: Lærlingen arbejder med biogene materialer ifm. udførelse af tagkonstruktion og kvist, samt tilhørende udvendig tagarbejde.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Teoretisk del: ·       Forståelse af emnets indhold ·       Elevens forståelse for bæredygtigt byggeri ·       Elevens teoretiske viden om anvendelse af biogene byggematerialer ·       Elevens udførsel  af arbejdstegninger til kviste/tilbygninger ·       Elevens kendskab til anvendelsen af diffusionsåbne biogene byggematerialer ·       Viden om BR18 krav til klimaskærm i kvist-konstruktioner Praktisk del: ·       Udføre undertag og skotrende på kvist af biogene materialer Eleven bedømmes på 7 trins-skalaen som delkarakter. Niveauet er rutineret. ·       Eleven kan udføre relevante fagtegninger ·       Eleven kan anvende relevante fagtermer i beskrivelsen af sit arbejde ·       Eleven kan udføre det praktiske arbejde i overensstemmelse med gældende udfaldskrav

   

  TBE - Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse - 35 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger. Du har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri, herunder de grundlæggende principper for life-cycle assessment (LCA). Du har forståelse for, hvordan spild og udskiftningen af forskellige materialer mv. påvirker resultatet af LCA'en. Du har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv. Du kan fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv. Du kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse. Du kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens udførelse. Du kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved udførelse af fremstillingsopgaven. Du kan vurdere den udførte fremstillingsopgave i forhold til de opstillede krav.	Teoretisk del: Præsenteres for forskellige begreber omkring bæredygtighedscertificeringer og deres betydning.   Der præsenteres forskellige bud på hvad det vil sige at noget er bæredygtigt byggeri. Og eleverne skal selv komme med eksempler på hvad der er rigtigt eller forkert med udgangspunkt i den teori der er gennemgået, men også de erfaringer de har med fra deres læreplads. Herunder arbejdes der med at lave beregninger på LCA-værdier på udvalget områder af et givent byggeri. Herunder tales der om hvordan valg eller udskiftning påvirker de udregnede værdier.   Teoretisk oplæg omkring energi- og miljøpåvirkninger fra forskellige produkter i byggeriet.   Der gives teoretisk oplæg omkring hvordan man ideudvikler ved hjælp af forskellige teoretiske metoder.   Blandt andet, men ikke begrænset til følgende: Brainstorm, planlægning, opstilling af krav, skitsering/tegning, udarbejdelse af approksimeret budget.   Eleverne præsenteres for generativ AI, og gives en kort præsentation af fordele og ulemper i forbindelse med deres brug i arbejde og undervisning.   Praktisk del: Eleverne skal under forløbet arbejde med små opgaver hvor de skal undersøge de forskellige teoretiske begreber.   De skal enten alene eller i grupper undersøge LCA for enkelte produkter og beregne LCA for mindre byggerier.   De skal lave et praktisk byggeri der læner sig om at det de arbejder med på deres hovedforløb, så der er relevans med det de lærer på hovedforløbet og kan se hvordan det er kædet sammen med LCA.   De skal udfærdige en dokumentation af deres proces med både LCA og byggeriet af deres projekt på hovedforløbet.	Der gives løbende feedback på deltagelse i undervisningen.   Eleverne vurderes på om de bruger korrekt teoretisk sprog i undervisningen og i deres dokumentationer.   Eleverne fremlægger for hinanden i små grupper, og fungerer her også som sparringspartner/feedback for hinanden.   Eleverne slutter af med en præsentation af deres projekt og deres dokumentation for at demonstrere deres forståelse for teorien de har arbejdet med, og for at vise de også kan anvende det i praksis.

   

   

  Byggeri og bæredygtigt samfund 17 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du har kendskab til de klimapolitiske mål, og hvilken betydning de har for byggeriet i fremtiden. Du kan gengive enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle udvikling i bygge- og anlægsbranchen.  Du har kendskab til konkrete eksempler på bæredygtigt byggeri og anlæg i det omgivende samfund. Du har kendskab til samarbejdsformer i virksomheden og på byggepladsen, herunder LEAN/Trimmet byggeri.	Teoretisk del: Der arbejdes med følgende emner: Tømrervirksomhed i en bæredygtig  global sammenhæng FN´s 17 verdensmål Virksomhedsopstart Virksomhedsdrift Praktisk del: Faget er kun teoretisk funderet	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: ·       Elevens forståelse for fagets indhold ·       Elevens erkendelse af hvornår der er tale om greenwashing ·       Elevens kendskab til det fagretslige system ·       Elevens kendskab til etablering og drift af bæredygtig virksomhed ·       Elevens arbejde med de klimapolitiske mål i sammenhæng med sit eget liv i det omkringliggende samfund ·       Elevens indsigt i specifikke bæredygtige bygningstyper og deres værdi i forhold til S.Ø.M. – princippet Der gives standpunktskarakter i 7-trinsskalaen: ·       Eleven kan redegøre for bæredygtig virksomhedsdrift ·       Eleven kan redegøre for de klimapolitiske mål i sammenhæng med konkrete eksempler på bæredygtigt byggeri

   

  Bygningskultur og kvistforståelse 29 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan udføre målfaste konstruktionstegninger i 2D og 3D af plankekel og kviste. Du kan udføre  frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer af plankekel og kviste. Du kan vælge relevante dimensioner og materialer i forbindelse med arbejde med tagkonstruktioner, herunder vælge dimensioner til almindeligt anvendte spær.	Teoretisk del: Oplæg om tilbygninger på tage med hældning  Guidet byrundtur ”kviste” Teoretiske opgaver fra Tømrerbogen Tegning af opgaver fra Tømrerbogen Gennemgang af PP- ”kviste” Praktisk del: Der udføres små praktiske delopgaver fra Tømrerbogen i værkstedet.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Konstruktionsopbygning Elevens forståelse for og indsigt i bygningskultur og æstetik  Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Forståelsen af emnets indhold Sammenhæng mellem teoretisk indhold og opgavernes udførsel Der gives karakter efter 7-trins skalaen   ·       Eleven kan udføre relevante konstruktionstegninger ·       Eleven kan redegøre for processen ved korrekt brug af fagtermer ·       Eleven kan foretage en tilbygning til en given tagkonstruktion

   

  Kvistkonstruktion 43 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan forholde dig til valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed. Du kan udføre konstruktionstegninger til tagkonstruktioner med plankekel og kvist. Du kan udføre skitse- og frihåndstegninger til tagkonstruktioner med plankekel og kvist. Du kan udføre mængde- og materialeberegning til en tagkonstruktion med plankekel og kvist. Du kan udføre undertagsløsninger til tagkonstruktionsopbygninger med skotrende. Du kan udføre afslutninger ved tagfod og tagfod med skalk til tagkonstruktionsopbygninger med skotrende. Du kan opmåle til og udføre lægtning ved tagkonstruktioner med plankekel og kvist. Du kan udføre inddækning omkring kvist med flunke. Du kan montere, fastgøre og afstive tagkonstruktioner med plankekel og kvist.	Teoretisk del: Skitsetegning Dimensionering U-værdi beregninger Arbejdstegninger Principper vedr. forskellige plankekels-typer (Vinkelret stern, bindig underside, skalk m.m.) Praktisk del: Profilarbejde Mindre praktiske opgaver til emnet "plankekel"	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: ·       Lærlingens evne til at udvælge de rette arbejdsprocesser og materialer i forbindelse med plankekel og kvist ·       Brugbare arbejdstegninger Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Lærlingens evne til praktisk at udføre en given plankekelsopgave efter egne arbejdstegninger Der gives karakter efter 7-trins skalaen Bedømmelsesgrundlag: ·       Arbejdsportfolie – eleven skal i et projektarbejde med en for hovedforløbet relevant case, fremstille en skriftlig dokumentation som indeholder: o   Tegningsmateriale o   Materialeliste o   Tidsplan o   Anvendelse af diverse relevante håndbøger for udførelsen af opgaven o   Leverandøranvisninger o   kvalitetssikring ·       Mock-up, udførelse af relevant tømrerkonstruktion o   Visning af udvalgte dele af fagets praktiske mål     Eleven skal fremlægge sit arbejde med casen. Der er ca. 10 minutter til fremlæggelse og ca. 10 minutter til dialog. Herefter skues det praktiske projekt

   

  Afsluttende Kvistarbejde 40 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan forholde dig til valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed. Du kan indgå i generelle drøftelser og udføre bæredygtigt byggeri, der inddrager valg af byggematerialer og vedligeholdelsesamt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Du kan tilrettelægge arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøet, så de udføres både forsvarligt og hensigtsmæssigt. Du kan forstå og anvende de symboler og illustrationer der anvendes i byggeriets tegninger. Du kan anvende frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer. Du kan selvstændigt tegne, dokumentere og planlægge sammensatte konstruktions-opgaver. Du kan vejlede om valg af løsninger og materialer ud fra kendskab til stilart, energi, bæredygtighed, pris, tidsplan og vedligeholdelse efter relevante materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler. Du kan planlægge kvalitetskontrol og dokumentation af arbejdet med sammensatte konstruktioner. Du kan selvstændigt tegne, planlægge og konstruere tagkonstruktioner herunder konstruktioner med plankekel. Du kan orientere dig om relevante dimensioner og materialer i forbindelse med arbejde med tagkonstruktioner, herunder vælge dimensioner til almindelig anvendte spær. Du kan planlægge kvalitetskontrol og dokumentation af arbejdet med tagkonstruktioner. Du kan foretage opmåling af materialer til en given tagkonstruktion. Du kan selvstændigt udføre tagkonstruktioner herunder konstruktioner med grat. Du kan montere, fastgøre og afstive tagkonstruktioner herunder konstruktioner med grat. Du kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed. Du kan udføre kvalitetskontrol og dokumentation af arbejdet med tagkonstruktioner og udvendigt tagarbejde. Du kan udvælge relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr i forbindelse med arbejde med tagkonstruktioner og udvendigt tagarbejde. Du kan selvstændigt tegne, planlægge, udføre og konstruere korrekt opbygning af tagfod og øvrige afslutninger. Du kan planlægge og udføre tagafslutninger med gavlbeklædninger, vindskeder, lister og udhængsbrædder. Du kan selvstændigt udregne og udføre lægtegang til en given tagbeklædning. Du kan foretage opmåling af materialer til udvendigt tagarbejde. Du kan udføre korrekt opbygning af tagfod og øvrige afslutninger under hensyntagen til ventilation og tætheds- og brandkrav. Eleven kan selvstændigt planlægge og konstruere beklædning af ydervægge med brædder og pladematerialer, herunder afslutninger ved hjørner, tag, terræn, dør, vinduer og gennembrydninger. Eleven kan redegøre for korrekt opbygning af ydervægskonstruktioner inklusiv udvendig og indvendig beklædning, under hensyntagen til energirigtige løsninger, isolering, ventilation, tætheds- og brandkrav. Du kan planlægge kvalitetskontrol og dokumentation af arbejdet med ydervægskonstruktion og beklædninger. Du kan vælge relevante dimensioner og materialer i forbindelse med arbejdet med ydervægskonstruktioner. Du kan foretage opmåling af materialer til en given vægkonstruktion.	Teoretisk del: Du arbejder med projektet ”Tagkvist” i 2 mandsgrupper Skitsetegning Dimensionering Tidsplan U-værdi beregninger Arbejdstegninger Materialeberegning Priskalkulation Dokumentation Kvalitetssikring Beskrivelsesarbejde – Arbejdsproces Beskrivelsesarbejde – Bæredygtighed Temadag ”Velux” Praktisk del: Konstruktion af rytterkvistkonstruktion som elementbyggeri Undertag, lægtegang og taggennembrydning på eksisterende tagside Opbygning af Skotrende Tagbeklædning på kvist med undertag Indvendig beklædning med fibergips på kvist/skråvæg Klargøring og udførsel i snit af udvendig beklædning på front og flunke Udføre korrekt inddækning ved skotrende samt front/flunke Udførelse af udvendige og indvendige membraner Temadag ”Velux”	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Konstruktionsopbygningen og valg af løsninger. Tidsplan og dokumentation. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: ·       Begrundelse for valg af materialer og konsekvenser af disse? ·       Alternative løsninger – Hvilke andre løsninger kunne være valgt i stedet for, og konsekvenser af disse? ·       Begrundelse for materialevalg mht. bæredygtighed. ·       Sammenhæng mellem fremlæggelse og projektmappe. ·       Gennemarbejdet opgavemateriale. ·       Præsentation. Der gives karakter efter 7-trins skalaen Bedømmelsesgrundlag: ·       Arbejdsportfolie – eleven skal i et projektarbejde med en for hovedforløbet relevant case, fremstille en skriftlig dokumentation som indeholder: o   Tegningsmateriale o   Materialeliste o   Tidsplan o   Anvendelse af diverse relevante håndbøger for udførelsen af opgaven o   Leverandøranvisninger o   kvalitetssikring ·       Mock-up, udførelse af relevant tømrerkonstruktion o   Visning af udvalgte dele af fagets praktiske mål     Eleven skal fremlægge sit arbejde med casen. Der er ca. 10 minutter til fremlæggelse og ca. 10 minutter til dialog. Herefter skues det praktiske projekt

   

   

  
  

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver 4. Hovedforløb på tømreruddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 4. Hovedforløb strækker sig over 175 lektioner i alt.

Målet med 4. Hovedforløb er;

- at give eleverne mulighed og forståelse for at inddrage erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv, herunder samarbejdskompetencer og anvendelse af kvalitetssikring og dokumentation.

- at give eleverne kendskab og grundlæggende forståelse for LCA, og anvendelsen af denne, samt regler og krav til bæredygtighed- og energioptimering

- at give eleverne kendskab til, at de kan tilrettelægge og udføre arbejde mht. arbejdsmiljøet, samt bidrage til gennemførelse af APV, håndtering af farlige stoffer og materialer og drøftelser om psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til at kunne planlægge og udføre gulvkonstruktioner, herunder både gulvkonstruktioner af strøgulv, samt plade- og bræddegulv.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til at kunne planlægge og udføre bjælkelagskonstruktioner i en etageadskillelse

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til at kunne planlægge og udføre vådrumskonstruktioner, herunder gulvopbygning, samt opbygning og beklædning af vægge.

- at give eleverne viden om, og praksiskendskab til at kunne planlægge og udføre ydervægskonstruktioner inkl. beklædning mht. stabilitet, brand, energi og bæredygtighed.

- at give eleverne kendskab til principperne for konstruktion af en ligeløbstrappe.

- at give eleverne viden og kendskab til, at de selvstændig kan tegne konstruktionstegninger, og foretage simple beregninger om ovenstående konstruktionsprincipper.

Skrevet af: Brian Grønkjær - Dato: Januar 2023

Helhedsorientering:

For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at elementer fra elevernes praksis erfaring inddrages i de uddannelsesspecifikke fag. Samtidig tænkes undervisningen i grundfagene også ind i de praktisk orienteret erhvervsfag således, at der skabes en helhed mellem disse fag. Undervisningen har, som en konsekvens af fagets projektorienterede svendeprøve valgt, at organisere den daglige undervisning efter de samme principper. Al den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaverne.

Praksisrelation:

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og byggematerialer, samt traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

o   Fra undervisning til praktik

o   Fra teori til praksis

o   Fra praksis til teori.

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder. Fra lange fagintegrerede forløb til korte enkeltstående faglige inputs fra andre fag. Da der på hele forløbet oftest arbejdes med projekter, arbejdes der med flere forskellige fag, i løbet af et projekt. Samtidig er der som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.

I både de enkeltstående fagfaglige fag og grundfag, inddrages viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet, samt tidligere lært viden og færdigheder, for derved at give eleverne forskellige fags synsvinkler i løsningen af deres konkrete problemstillinger.

Differentiering:

Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. En ofte anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner/opgaver.

I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

o   Opgavernes sværhedsgrad.

o   Opgavemængden og opgavetypen.

o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Behovet for undervisningsdifferentiering er i sagens natur individuelt, hvorfor der ikke kan gives en entydig opskrift på hvorledes skolen vil gribe det an i de enkelte tilfælde.

I nedenstående skema vises en oversigt over de enkelt fag (erhvervsfag, grundfag og valgfag), samt på hvilket forløb der undervises i disse, og hvilken læringsaktivitet lektionerne hører ind under. Samtidig giver skemaet også mulighed for, at se de forskellige bedømmelseskriterier, på alle de forskellige fag.

For at se hele oversigten - Klik her

Der afholdelsen ingen grundforløbsprøve eller svendeprøve på 4. Hovedforløb. Alle bedømmelser er interne.

Der er ingen certifikatfag på 4. Hovedforløb.

Her beskrives hvordan der evalueres på elevernes læring - fx hvilke evalueringsmetoder anvendes: summativ/formativ, skriftlig/mundtlig, individuelt/gruppe mm. 

Dertil beskrives hvordan der gives feedback.

Herefter beskrives den afsluttende bedømmelse, herunder

• Bedømmelsesgrundlag: Hvad bedømmes der ud fra? 
  
• Bedømmelseskriterier: Hvordan bliver elevernes præstationer bliver bedømt?

For beskrivelser, der indeholder prøver og eksamen, skal eksaminationsgrundlaget også indgå som en del af beskrivelsen (jf. bekendtgørelse om prøver og eksamener i erhvervsrettede uddannelser).

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter

• TBE - Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse - 35 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger. Du har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri, herunder de grundlæggende principper for life-cycle assessment (LCA). Du har forståelse for, hvordan spild og udskiftningen af forskellige materialer mv. påvirker resultatet af LCA'en. Du har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv. Du kan fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv. Du kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse. Du kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens udførelse. Du kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved udførelse af fremstillingsopgaven. Du kan vurdere den udførte fremstillingsopgave i forhold til de opstillede krav.	Teoretisk del: Præsenteres for forskellige begreber omkring bæredygtighedscertificeringer og deres betydning.   Der præsenteres forskellige bud på hvad det vil sige at noget er bæredygtigt byggeri. Og eleverne skal selv komme med eksempler på hvad der er rigtigt eller forkert med udgangspunkt i den teori der er gennemgået, men også de erfaringer de har med fra deres læreplads. Herunder arbejdes der med at lave beregninger på LCA-værdier på udvalget områder af et givent byggeri. Herunder tales der om hvordan valg eller udskiftning påvirker de udregnede værdier.   Teoretisk oplæg omkring energi- og miljøpåvirkninger fra forskellige produkter i byggeriet.   Der gives teoretisk oplæg omkring hvordan man ideudvikler ved hjælp af forskellige teoretiske metoder.   Blandt andet, men ikke begrænset til følgende: Brainstorm, planlægning, opstilling af krav, skitsering/tegning, udarbejdelse af approksimeret budget.   Eleverne præsenteres for generativ AI, og gives en kort præsentation af fordele og ulemper i forbindelse med deres brug i arbejde og undervisning.   Praktisk del: Eleverne skal under forløbet arbejde med små opgaver hvor de skal undersøge de forskellige teoretiske begreber.   De skal enten alene eller i grupper undersøge LCA for enkelte produkter og beregne LCA for mindre byggerier.   De skal lave et praktisk byggeri der læner sig om at det de arbejder med på deres hovedforløb, så der er relevans med det de lærer på hovedforløbet og kan se hvordan det er kædet sammen med LCA.   De skal udfærdige en dokumentation af deres proces med både LCA og byggeriet af deres projekt på hovedforløbet.	Der gives løbende feedback på deltagelse i undervisningen.   Eleverne vurderes på om de bruger korrekt teoretisk sprog i undervisningen og i deres dokumentationer.   Eleverne fremlægger for hinanden i små grupper, og fungerer her også som sparringspartner/feedback for hinanden.   Eleverne slutter af med en præsentation af deres projekt og deres dokumentation for at demonstrere deres forståelse for teorien de har arbejdet med, og for at vise de også kan anvende det i praksis.

  
  
  

  Arbejdsmiljø - 24 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Lærlingen kan tilrettelægge arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøet, så de udføres både forsvarligt og hensigtsmæssigt. Lærlingen kan ud fra identifikation og beskrivelse af årsager til problemer i arbejdsmiljøet anvende principper for almindelige forebyggelse til at undgå arbejdsskader og -belastninger, herunder gøre brug af arbejdspladsbrugsanvisninger. Lærlingen har kendskab til korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer, herunder asbest samt brug af substitution ud fra en risikovurdering. Lærlingen kan forholde sig til, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges ved brug af arbejdsmiljøorganisation og -aktører. Lærlingen kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV). Lærlingen har kendskab til formålet med en sikkerhedsrundering samt kendskab til de almindeligste runderingsmetoder. Lærlingen kan deltage i drøftelser om psykisk arbejdsmiljø og sociale forhold på arbejdspladsen. Lærlingen kan deltage i drøftelser om begrebet seksuel chikane, og hvordan seksuel chikane kan identificeres, forebygges og håndteres. Lærlingen kan referere egne rettigheder i uddannelses- og ansættelsesforhold i forhold til gældende love og regler om seksuel chikane.	Teoretisk del: Igennem fælles oplæg, individuel søgning og læsning, dannes et udgangspunkt for fælles diskussioner og samtaler omkring de forskellige aspekter af arbejdsmiljøemnet. Gruppevis laves der analoge plancher som fremlægges for klassen, hvor hver gruppe tildeles forskellige emner, for at få den bredest mulige pallette af emnerne. Eleverne bruger ca. en dag på at lave sikkerhedsrundering og APV på enten skolen, eller en af praktikvirksomhedernes nærliggende byggepladser, for at skabe et overblik med evt. forslag til ændringer og forbedringer ar arbejdsmiljøet. Udføres ovenstående på skolen, sendes deres udarbejdede APV til uddannelseslederen og AMR. Praktisk del: Der er ingen praktisk opgave tilknyttet til dette fag, men dog forventes det at eleverne inddrager deres viden i det øvrige arbejde på andre opgaver.	Feedback: Der gives løbende feedback, igennem mundtlige samtaler og diskussioner. Bedømmelseskriterier: Kendskab til regler og love Viser sikker forståelse for arbejdsmiljøloven, APV og relevante bekendtgørelser. Identifikation af farer på byggepladsen Spotter både synlige og potentielle risici, f.eks. fald, støv, tunge løft. Forebyggelse og sikkerhedsforanstaltninger Foreslår gode, praktiske løsninger (fx korrekt brug af faldsikring, ergonomi). Brug af værnemidler og udstyr Bruger altid passende værnemidler korrekt (hjelm, høreværn, støvmaske). Samarbejde og kommunikation Tager initiativ, samarbejder og formidler arbejdsmiljøhensyn klart. Refleksion over egen rolle Viser modenhed, erkender eget ansvar og lærer af fejl.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse.

  
  

•  

   

  Gulvkonstruktion 20 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan selvstændig tegne, planlægge og konstruere gulvkonstruktioner af strøgulv. Du kan selvstændig tegne, planlægge og konstruere pladegulve og gulve med brædder. Du kan vejlede om opbygning af gulvkonstruktioner og om gulvplader/gulvbrædder. Du kan udvælge og opmåle dimensioner og materialer til gulvkonstruktioner, med pladegulv og brædder. Du kan indgå i generelle drøftelser om bæredygtigt byggeri, der inddrager valg af gulvkonstruktioner, byggematerialer, vedligeholdelse og drift samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv.	Teoretisk del: Skitsetegning U-værdi beregninger Arbejdstegninger Tidsplan og materiale-beregning Dokumentation Praktisk del: Projektet er ren teoretisk funderet, men viden fra dette projekt, anvendes i læringsaktiviteten ’projekt vådrum’.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Konstruktionsopbygningen og valg af løsninger. Tidsplan og dokumentation.   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: ·       Eleven kan udføre fyldestgørende arbejdstegninger ·       Eleven kan anvende korrekte fagtermer ·       Eleven kan begrunde sit valg af materialer og konsekvenser af disse? ·       Eleven kan argumentere for alternative løsninger. ·       Eleven kan begrundelse sit materialevalg mht. bæredygtighed.
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse.

  •  

  Bjælkelag 20 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan indgå i generelle drøftelser om bæredygtigt byggeri, der inddrager valg af gulvkonstruktioner, byggematerialer, vedligeholdelse og drift samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Du kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Du kan selvstændig tegne, planlægge og konstruere bjælkelagskonstruktioner. Du kan vejlede om opbygning af bjælkelagskonstruktioner. Du kan udvælge og opmåle dimensioner og materialer til bjælkelagskonstruktioner.	Teoretisk del: Skitsetegning Dimensionering Arbejdstegninger Materialeberegning Priskalkulation Dokumentation Praktisk del: Konstruktion af bjælkelag Udveksling i bjælkelag Tiltag for brandsikring af konstruktion	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: ·       Dimensionering og placering af bjælkekonstruktionen. ·       Løsninger i bjælkelagskonstruktionen omkring brandkrav. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: ·       Eleven kan Dimensionering af bjælkekonstruktionen. ·       Begrundelse for valg, og er der valgt den mest fordelagtige konstruktion. ·       Løsninger omkring brandkrav. ·       Begrundelse for evt. gulvvalg mht. bæredygtighed. ·       Praksisfærdigheder ved udførelse af opgaven. ·       Overensstemmelse mellem teoriopgave og praktik. ·       Gennem-bearbejdet opgavemateriale.   Der gives karakter efter 7-trinsskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse.

  •  

  Vådrum 64 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan indgå i generelle drøftelser om bæredygtigt byggeri, der inddrager valg af vægge- og vådrumskonstruktioner, byggematerialer, vedligeholdelse og drift samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Du kan selvstændig planlægge, konstruere, vejlede om, tegne og udføre gulvopbygning i et vådrum. Du kan udføre pladegulv med fald mod gulvafløb i et vådrum. Du kan opbygge og beklæde vægge som underlag for vinyl og fliser i et vådrum. Du kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med vådrumsopbygninger, ydervægskonstruktioner og gulvkonstruktioner. Du kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed. Du kan vejlede om valg af løsninger og materialer ud fra kendskab til stilart, brand, lyd, energi, bæredygtighed, pris, tidsplan og vedligeholdelse efter relevante materiale‐, sikkerheds‐, arbejds‐ og brugsanvisninger samt love og regler. Du kan planlægge kvalitetskontrol og dokumentation af arbejdet med sammensatte konstruktioner, ydervægskonstruktioner og beklædning, samt gulvkonstruktioner. Du kan udføre målfaste konstruktionstegninger i 2D og 3D. Du kan forstå og anvende de symboler og illustrationer der anvendes i byggeriets tegninger. Du har kendskab til tegningsudveksling i forskellige standarder jvf. det digitale byggeri. Du kan anvende frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer. Du kan selvstændig planlægge, konstruere, tegne og udføre ydervægskonstruktioner af træ og stål. Du kan selvstændig planlægge, konstruere og udføre beklædning af ydervægge med brædder og pladematerialer, herunder afslutninger ved dør, vindue og gennembrydninger. Du kan selvstændig planlægge, konstruere og udføre indvendig beklædning af ydervægge og afsluttende listearbejde. Du kan redegøre for korrekt opbygning af ydervægskonstruktioner inklusiv udvendig og indvendig beklædning, under hensyntagen til energirigtige løsninger, isolering, ventilation og tæthedskrav.	Teoretisk del: Skitsetegning Dimensionering Tidsplan U-værdi beregninger Arbejdstegninger Materialeberegning Priskalkulation Dokumentation Kvalitetssikring Beskrivelsesarbejde – Arbejdsproces Beskrivelsesarbejde – Bæredygtighed Praktisk del: Konstruktion af ydervægskonstruktion, som en trækonstruktion Opbygning af lejlighedsskel i stål og gips Tiltag for brandsikring af konstruktion Indvendig beklædning med fibergips på ydervægge Beklædning med gips på stålskelet Klargøring til udvendig beklædning på ydervægge Opbygning af gulvkonstruktion med fald i bruseniche Opbygning af gulvkonstruktion i vådrum Udførelse af udvendige og indvendige membraner	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: ·       Opbygning og fald på gulvkonstruktion. ·       Anvendelse og placering af membraner i konstruktionen. ·       Konstruktionsløsninger i forbindelse med brandkrav. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Teoretisk del: ·       Brugbare arbejdstegninger ·       Anvendelse af tidsplanen ·       Udarbejdelse af kvalitetssikring ·       Løsninger omkring ydervægskonstruktion, gulvkonstruktion og beklædning ·       Valg af løsninger i forbindelse med krav til vådrum, lydkrav og brandkrav ·       Begrundelse for materialevalg ·       Gennembearbejdet opgavemateriale. ·       Præsentation.   ·       Praktisk del: ·       Overensstemmelse mellem opgaven og teorimaterialet. ·       Håndværksmæssig udførelse af opgaven ·       Overholdelse af hovedmålene i opgaven Bedømmelsesgrundlag: ·       Arbejdsportfolie – eleven skal i et projektarbejde med en for hovedforløbet relevant case, fremstille en skriftlig dokumentation som indeholder: o   Tegningsmateriale o   Materialeliste o   Tidsplan o   Anvendelse af diverse relevante håndbøger for udførelsen af opgaven o   Leverandøranvisninger o   kvalitetssikring ·       Mock-up, udførelse af relevant tømrerkonstruktion o   Visning af udvalgte dele af fagets praktiske mål   . Eleven skal fremlægge sit arbejde med casen. Der er ca. 10 minutter til fremlæggelse og ca. 10 minutter til dialog. Herefter skues det praktiske projekt Der gives karakter efter 7-trinsskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse.

  •  

  Trapper 12 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Du kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Du kan planlægge og udføre kvalitetskontrol og dokumentation af arbejde med etageadskillelser og trapper. Du kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, til arbejdet med etageadskillelser og trapper. Du kan anvende værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejdet med etageadskillelser og trapper.	Teoretisk del: Arbejdstegninger Beregninger og dimensionering Dokumentation Praktisk del: Projektet er ren teoretisk funderet, men viden fra dette projekt, anvendes i læringsaktiviteten ’projekt vådrum’.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: ·       Dimensionering af trappekonstruktionen. ·       Valg af konstruktionsløsninger. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: ·       Eleven skal kunne dimensionere en trappekonstruktionen. ·       Eleven skal kunne vælge en korrekt konstruktionsløsning ·       Eleven skal aflevere et gennembearbejdet opgavemateriale. ·       Overensstemmelse med dimensionering og tegningsmateriale.    Der gives karakter efter 7-trinsskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) 0 timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse.

  Øverst på formularen

  Tilbage

  Nederst på formularen

  Øverst på formularen

   

  
  

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver 5. Hovedforløb på tømreruddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 5. Hovedforløb strækker sig over 175 lektioner i alt.

Skrevet af: Brian Grønkjær - Dato: Januar 2023

Helhedsorientering:

For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at elementer fra elevernes praksis erfaring inddrages i de uddannelsesspecifikke fag. Samtidig tænkes undervisningen i grundfagene også ind i de praktisk orienteret erhvervsfag således, at der skabes en helhed mellem disse fag. Undervisningen har, som en konsekvens af fagets projektorienterede svendeprøve valgt, at organisere den daglige undervisning efter de samme principper. Al den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaverne.

Praksisrelation

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og byggematerialer, samt traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

o   Fra undervisning til praktik

o   Fra teori til praksis

o   Fra praksis til teori.

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder. Fra lange fagintegrerede forløb til korte enkeltstående faglige inputs fra andre fag. Da der på hele forløbet oftest arbejdes med projekter, arbejdes der med flere forskellige fag, i løbet af et projekt. Samtidig er der som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.

I både de enkeltstående fagfaglige fag og grundfag, inddrages viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet, samt tidligere lært viden og færdigheder, for derved at give eleverne forskellige fags synsvinkler i løsningen af deres konkrete problemstillinger.

Differentiering:

Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. En ofte anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner/opgaver.

I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

o   Opgavernes sværhedsgrad.

o   Opgavemængden og opgavetypen.

o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

Behovet for undervisningsdifferentiering er i sagens natur individuelt, hvorfor der ikke kan gives en entydig opskrift på hvorledes skolen vil gribe det an i de enkelte tilfælde.

I nedenstående skema vises en oversigt over de enkelt fag (erhvervsfag, grundfag og valgfag), samt på hvilket forløb der undervises i disse, og hvilken læringsaktivitet lektionerne hører ind under. Samtidig giver skemaet også mulighed for, at se de forskellige bedømmelseskriterier, på alle de forskellige fag.

For at se hele oversigten - Klik her

Der afholdelsen svendeprøve på 5. Hovedforløb.

For information omkring den teoretiske prøve, den praktiske prøve og bedømmelse, samt uddannelsens indhold, så kan dette findes på www.bygud.dk - Direkte link til information omkring svendeprøven - Klik her

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter