Grundforløb 2 - Industriteknik

Mål for undervisningen

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver det fagrettede forløb GF2  for Industritekniker på Mercantec.

Forløbet har en samlet varighed på 20 uger og strækker sig over 720 lektioner i alt

Grundforløb 2 - Industriteknik

Ingen resultater

Målpinde
Automatiseret svejsning - Avanceret (10411)
  • Lærlingen får indsigt og praktisk erfaring i forskellige former for automatsvejsemaskiners funktions- og virkemåde ¿ herunder svejserobot.
  • Lærlingen får indgående viden om svejseparametrenes betydning for automatiseret svejsning.
  • Lærlingen får erfaring med svejsedataopsamling og dokumentation.
  • Lærlingen får færdigheder i at tænke innovativt i forhold til løsninger ved udvælgelse og implementering af automatiserede svejseprocesser.
  • Lærlingen kan udvikle og fremstille svejsefixture til forskellige svejseopgaver.
  • Lærlingen kan udvise den sikkerhed der skal være omkring automatsvejsemaskiner herunder robotsvejsning.
  • Lærlingen orienteres om fremtidsperspektiver indenfor alternative svejsemetoder og udviklingen af fremtidens automatsvejsemaskiner, samt de teknologiske forudsætninger.

Indhold i undervisningen

Helhedsorientering:

Undervisningen på GF2 gennemføres som en opgavestyret proces, hvor der veksles mellem praksis og teori i fastlagte overordnede moduler og opgaver. Undervisningen fokuserer på at få dannet et fundament for eleverne, som de kan bygge videre på i hele uddannelsesforløbet. 

Gennem forløbet lægges der op til større og større selvstændighed hos eleverne således, at de på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og målrettet med projekterne.

I forbindelse med opstarten af hvert modul vil der være et teoretisk oplæg fra læreren, som løbende vil blive uddybet ift. udviklingen og processen af det fysiske projekt, som eleverne fremstiller i værkstedet. Eleverne skal gøre sig overvejelser om: planlægning, udførelse og kontrol.

Der vil under forløbet være en vekselvirkning mellem projektorienteret undervisning og lærerstyret undervisning. Dette for at arbejde målrettet med den enkelte elevs kompetencer indenfor nogle nøglekompetencer som fx spåntagning og manuel bearbejdning.

Praksisrelation

Der er en løbende (daglig) vekselvirkning mellem teoriundervisning i klassen og praktik i værkstedet. Derved knyttes der bro mellem teori og praksis og teorien eftervises med praktiske opgaver. Teorien suppleres med eksempler fra det virkelig arbejdsliv i form af opgaver og fra underviserens erfaring.

I værkstedet understøttes områderne ved at der løses opgaver hvor eleverne får en konkret opgave og selvstændigt skal løse opgaven og fremstille den med de relevante maskiner og udstyr. 
 
Tværfaglighed:

I undervisningen arbejdes der med at inddrage elevernes grundfag i værkstedsundervisningen - og omvendt, så eleverne oplever sammenhængskraft mellem grundfag og værkstedsfag.

Ved de 2 sidste projekter arbejdes der målrettet med: planlægning, udførelse og kontrol. Der skal laves en tegning, en operationsbeskrivelse med valg- og indstilling af værktøj og udstyr, samt kontrol af hver del til projektet.

Differentiering:

Med udgangspunkt i stor spredning i elevernes forudsætninger og erfaringer er projekterne valgt så der kan differentieres både i kvalitet, tid, selvstændighed og evnen til at løse problemer.

Ud fra elevens behov arbejdes der med forskellige indgangsvinkler til opnåelse af den faglige viden, kunnen og adfærd hos eleverne eks. video, internet, bøger, lærerinstruktioner m.v.

  • På GF2 skal elever opnå følgende certifikater:

    §17 Sikkerhed ved svejsning og termisk skæring, jf. Arbejdstilsynets regler.

    Førstehjælp på erhvervsuddannelser. Dansk Førstehjælpsråds udd. planer.

    Elementær brandbekæmpelse Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

    Følgende grundfag er en del af  GF2-industriteknik: Matematik og Fysik.

    Som en del de projekterne oplukker, hammer og skruestik er oplægget at eleverne skal lave en tegning, derefter skal der laves en operationsbeskrivelse med tilhørende valg af værktøj og indstillingsparametre på værktøjet, og de værkstedstekniske beregninger som hører til den del der arbejdes på.

    Matematik bruges til udregning af eks. omkreds, omdr. hastighed, vinkler m.v.

    Fysik bruges i værkstedet til moment, vægtstangsprincippet, varmeudvidelse osv.

Evaluering og bedømmelse

Grundforløbsprøven tager typisk 8 timer og er praktisk og teoretisk. Der skal fremstilles et dreje emne og et fræse emne, og censor og underviser vil stille spørgsmål i løbet af dagen.

Grundforløbsprøven afvikles som en alm. arbejdsdag afsluttende med en individuelt samtale mellem eleven, censor og faglæren.

Med til eksamen medbringer eleven alle de opgaver han/hun har lavet i hele GF2-perioden. Teoriopgaver, tegningslæsnings opgaver samt måle og værkstedstekniske beregninger uploades. 

Eleven bliver målet på 3 ting: 

 1. Viden (Kan eleven være med i en faglig diskussion om det/de projekter han har lavet)

2. Kunnen (Der ses på kvaliteten af det som eleven har lavet)

3. Holdninger (Der ses på om eleven har en adfærd og sikkerhedsmæssige holdninger til at begå sig på et værksted.)

Første del af  eksamensdagen bruges til at censor og faglæren snakker med elever om de projekter de er i gang med. Eleven får mulighed for at demonstrere sine færdigheder inden for faget.  Det er en faglig snak gående på, om eleven har overblik og forståelse for faget og om eleven kan begrunde sine valg.
Ved en samtale  spørges der ind  til elevens viden om det projekt vedkommende er i gang med. Eleven skal gøre rede for de sikkerhedsmæssige hensyn, overvejelser han/hun har gjort sig. Har han/hun gjort sig nogle overvejelser om produktionsrækkefølgen, maskinindstillinger, valg af værktøj m.v.
Eleven har en individuel samtale med censor og faglæreren. Eleven får en feedback på det arbejde og den udvikling han/hun har præsteret på GF2 og om han/hun har bestået.Den samlede tid som bruges til bedømmelsen af eleven er ca. 30 min og prøven bedømmes bestået/ ikke bestået og skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet.

  • Læringsaktivitet: Boreopgave  – 100 Lektioner

    Læringsmål

     Indholdselementer 

    Feedback/bedømmelseskriterier       

    Eleven kan:

    • Identificere forskellige boreværktøjer og deres anvendelse.
    • Udføre præcise målinger og markeringer på arbejdsstykket.
    • Demonstrere korrekt brug af søjleboremaskine til boring af huller med forskellige størrelser og funktioner.
    • Anvende gevindskærer eller nedsænkningsværktøjer efter behov.
    • Udføre kvalitetskontrol af de boret huller og det færdige arbejde.

    Teoretisk del:

    • Introduktion til forskellige boreværktøjer og deres formål.
    • Gennemgang af måleteknikker og brug af højderidser, måleplan og kørner til præcis markering af huller.
    • Instruktion i korrekt brug af søjleboremaskine og sikkerhedsprocedurer ved boring.

    Praktisk del:

    • Hands-on øvelser i markering og boring af huller i pladerne med forskellige størrelser.
    • Demonstration af brug af gevindskærer eller nedsænkningsværktøjer efter behov.
    • Kvalitetskontrol af de boret huller og justering af eventuelle fejl.

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Nøjagtigheden af måle- og markeringsteknikker.
    • Præcisionen af borearbejdet, herunder placering og dybde af huller.
    • Sikker brug af værktøjer og maskiner, herunder søjleboremaskine.
    • Evnen til at anvende forskellige boreværktøjer og teknikker efter behov.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten lægges der især vægt på:

    • Kvaliteten af de boret huller, herunder størrelse, form, og eventuelle gevind eller nedsænkninger.
    • Elevernes evne til at følge instruktioner og bruge lært viden og teknikker til praktisk arbejde.
    • Overholdelse af sikkerhedsprocedurer og korrekt brug af værktøjer og maskiner.

       

     
  • Læringsaktivitet: Fremstilling af Hammer – 100 Lektioner

    Læringsmål

     Indholdselementer 

    Feedback/bedømmelseskriterier       

    Eleven kan:

    • Fremstille en hammer ud fra tegninger og operationsbeskrivelser
    • Anvende grundlæggende drejeteknikker til at forme delene til hammeren.
    • Demonstrere sikker brug af værktøjer og maskiner.
    • Udføre kvalitetskontrol af det færdige produkt.

    Teoretisk del:

    • Introduktion til de forskellige dele af en hammer.
    • Gennemgang af sikkerhedsprocedurer ved brug af drejebænk og andre værktøjer.
    • Instruktion i grundlæggende drejeteknikker og valg af værktøjer.

    Praktisk del:

    • Demonstration af drejeteknikker til formning emnerne til hammeren.
    • Hands-on øvelser, hvor eleverne selv drejer en hammer på drejebænken under vejledning.
    • Kvalitetskontrol og justering af det færdige produkt.

     

    Feedback/bedømmelseskriterier

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Sikker brug af drejebænk og andre værktøjer.
    • Præcision og omhyggelighed ved fremstilling af hammeren.
    • Forståelse for forskellige dele af en hammer og deres funktion.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten lægges der især vægt på:

    • Kvaliteten af det færdige produkt, herunder form, finish og funktionalitet.
    • Elevernes evne til at anvende lært viden og teknikker til praktisk arbejde.
    • Overholdelse af sikkerhedsprocedurer og korrekt brug af værktøjer.


     

  • Læringsaktivitet: Fremstilling af Oplukker på CNC Fræser – 86 Lektioner

    Læringsmål

     Indholdselementer 

    Feedback/bedømmelseskriterier       

    Eleven kan:

    • Demonstrere forståelse for koordinatsystemer og deres anvendelse i CNC-fræsningsprocessen.
    • Programmere CNC-fræseren ved hjælp af G og M koder til at udføre ønskede bearbejdningsoperationer.
    • Designe og integrere gravering i oplukkeren ved brug af CAD/CAM-software.
    • Udføre korrekt opmåling af værktøj og indstilling af nulpunkt på CNC-fræseren.
    • Optimering af bearbejdningsprogrammet for effektivitet og kvalitet.

    Teoretisk del:

    • Introduktion til CNC-fræsning, herunder koordinatsystemer og G og M koder.
    • Gennemgang af CAD/CAM-software til design og programmering af CNC-fræseren.
    • Instruktion i opmåling af værktøj og indstilling af nulpunkt på CNC-fræseren.
    • Optimering af bearbejdningsprogrammet for at opnå ønskede resultater.

    Praktisk del:

    • Hands-on øvelser i programmering af CNC-fræseren til at fremstille oplukkeren.
    • Design og integration af gravering i oplukkeren ved brug af CAD/CAM-software.
    • Udførelse af bearbejdningsprocessen på CNC-fræseren under vejledning.
    • Kvalitetskontrol af det færdige produkt og justering af bearbejdningsprogrammet efter behov.

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevenes evne til at forstå og anvende koordinatsystemer og G og M koder.
    • Kvaliteten af design og integration af gravering i oplukkeren.
    • Nøjagtigheden af opmåling af værktøj og indstilling af nulpunkt på CNC-fræseren.
    • Effektiviteten og kvaliteten af bearbejdningsprocessen og det færdige produkt.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten lægges der især vægt på:

    • Kvaliteten af det færdige produkt, herunder præcision, finish og integreret gravering.
    • Elevernes evne til at programmere og betjene CNC-fræseren selvstændigt og effektivt.
    • Evnen til at anvende lært viden og teknikker til at optimere bearbejdningsprogrammet for bedre resultater.


       

    Digitalt læringsforløb

    Læringsaktiviteten gennemføres som en kombination af teoretisk undervisning og praktiske øvelser i værkstedet med anvendelse af CNC-fræser og CAD/CAM-software. Der er ingen digitale elementer involveret i dette forløb.

     

  • Læringsaktivitet: Fremstilling af Skruestik – 130 Lektioner

    Læringsmål

     Indholdselementer 

    Feedback/bedømmelseskriterier       

    Eleven kan:

    • Anvende tidligere lært viden og færdigheder inden for boring, drejning, manuel og CNC-fræsning til fremstilling af et skruestik.
    • Demonstrere forståelse for radiuskompensation og cirkulære bevægelser ved CNC-fræsning.
    • Udvikle og dokumentere et detaljeret arbejdsforløb og operationsbeskrivelser for fremstilling af skruestikket.
    • Designe skruestikket i 3D CAD-software og udarbejde arbejdstegninger med tolerancer og målsætning.

    Indholdselementer

    Teoretisk del:

    • Gennemgang af tidligere lærte teknikker inden for boring, drejning, manuel og CNC-fræsning.
    • Instruktion i brugen af radiuskompensation og cirkulære bevægelser ved CNC-fræsning.
    • Udvikling af arbejdsforløb og operationsbeskrivelser, herunder valg af værktøjer og udregning af skæredata.
    • Introduktion til 3D CAD-software til design af skruestik og udarbejdelse af arbejdstegninger.

    Praktisk del:

    • Hands-on øvelser i fremstilling af forskellige dele til skruestikket ved hjælp af boring, drejning, manuel og CNC-fræsning.
    • Programmering og betjening af CNC-fræseren med anvendelse af radiuskompensation og cirkulære bevægelser.
    • Udarbejdelse af arbejdsforløb og operationsbeskrivelser for hver del af skruestikket.
    • Design af skruestikket i 3D CAD-software og udarbejdelse af detaljerede arbejdstegninger med tolerancer og målsætning.

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevenes evne til at anvende tidligere lært viden og færdigheder på en integreret måde til fremstilling af skruestikket.
    • Præcision og kvalitet af bearbejdede dele, herunder korrekt anvendelse af radiuskompensation og cirkulære bevægelser ved CNC-fræsning.
    • Kvaliteten af udviklede arbejdsforløb, operationsbeskrivelser, og arbejdstegninger med hensyn til klarhed, nøjagtighed, og fuldstændighed.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten lægges der især vægt på:

    • Kvaliteten af det færdige skruestik, herunder præcision, funktionalitet, og overholdelse af tolerancer og målsætning.
    • Elevernes evne til at integrere og anvende lært viden og teknikker på tværs af forskellige arbejdsprocesser og opgaver.
    • Evnen til at dokumentere og kommunikere arbejdsforløb, operationsbeskrivelser, og arbejdstegninger på en professionel måde.