Indeværende lokal undervisningsplan (LUP) beskriver H1 som er første hovedforløb på industritekniker uddannelsen på Mercantec. 

Varigheden på H1 strækker sig over 360 lektioner i alt. 

Hvilket svare til 10 ugers undervisning for EUD elever.

Er man EUV2 elev, pga. gennemført gymnasie eller anden uddannelse, har man 288 lektioner, hvilket svarer til 8 ugers undervisning på H1.

Undervisningen finder sted på adressen.

Erik Ejegods Vej 16

8800 Viborg

Skrevet af  Frits Nyvang

Dato: 26. september 2023

Helhedsorientering:

H1 er overordnet et forløb, hvor du skal arbejde med klar forståelse af sikkerhed.

Du få både praktisk erfaring med manuelle maskiner og teoretisk viden om, hvordan de fungerer. Derudover vil du bygge på, din tidligere viden og lære nye færdigheder, som opretning af udstyret og forståelse af materialer, som er grundlaget for at kunne udføre bearbejdningsprocesser fagligt korrekt. Du vil blive instrueret i at måle og kalibrere måleudstyret.

Du lærer at bruge CNC-maskiner, det er som at skrive koder til en computere til at bearbejde materialer. Du skriver instruktioner i ISO-kode, så maskinerne udfører det du har programmeret. Du vil lære om det at kompensere for radius og længde, vælge mellem med- og modfræsning, at programmere skrub- og slet-cyklusser for at fjerne materialer effektivt og give en flot overflade. Og en hel del om at programmere bore cyklus og lave gevind i forskellige materialer. Valg af et startpunkt (work-zero) på maskinen og brug af de forskellige bearbejdningsplaner som G17, G18 og G19 på maskinerne .

Du lærer at bruge CAD-softwaren, Inventor 2024, først som undervisning, hvor du vil kunne tegne parter i computeren. Senere til at designe dele og samle parterne til komplette enheder. Så du kan skabe detaljerede 3D-modeller, samle disse dele ved at oprette en assambley, lidt som at sætte LEGO-brikker sammen, det foregår bare på en computer i 3D.
Senere laver du samlingstegninger, der viser, hvordan delene skal monteres, som at følge en vejledning til at samle møbler. Sidst lave arbejdstegninger, der fungerer som instruktioner til at lave de faktiske dele. Disse tegninger laver du med GPS, som er måden en designer fortæller hvilke mål som er vigtige for funktionen af emnerne, og hvordan emnerne skal måles ved en kontrol.       Dette giver dig mulighed for at designe præcise dele, som virker og deltage i projekter ved hjælp af CAD-software.

Sidst på H1 deltager i et tværfagligt gruppe-projekt, hvor du bruger dine CAD-færdigheder til at designe projektet. Dette projekt svarer til at løse en virkelig udfordring. Det hjælper dig med at anvende alt det, du har lært, i en praktisk sammenhæng. Ved at fremstille tegninger i CAD og fremstille emnerne med CNC-bearbejdning og manuelle maskiner. Her lærer du også om at lave måle dokumentation og at beskrive de processer du har benyttet til at løse opgaven med.

Tværfaglighed:

Her beskrives hvilke fagelementer, der inddrages i de planlagte aktiviteter, og på hvilken måde det ene fag understøtter det andet ved denne inddragelse.

Ved tværfaglig undervisning forstås undervisning, hvor eleverne opnår kompetencemål og indhold på tværs af fag. Ved tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser, og kan dermed have sammenhæng med helhedsorienteret undervisning. Tværfaglig undervisning er dog et udtryk for at fag gennemføres samtidig, men ikke nødvendigvis med et helhedsorienteret fokus

Differentiering:

I undervisningen tilbydes opgaver med varierende sværhedsgrad for at imødekomme forskellige behov og udfordringer. Dette giver mulighed for, at hver elev kan arbejde på opgaver, der passer bedst til deres nuværende færdigheder og samtidig sikre at alle bliver udfordret til at udvikle sig.

Fælles Teoretisk Undervisning:

Den grundlæggende teoretiske undervisning er den samme for alle elever. Dette sikrer, at alle kommer igennem opgaverne og at alle får en solid forståelse af de centrale begreber og færdigheder inden for emnet.

Divergerende Undervisning:

Når det kommer til udførelsen af opgaverne, tilbydes støtte og vejledning i overensstemmelse med elevernes individuelle behov og udfordringer. Dette giver mulighed for, at eleverne kan arbejde på opgaver, der passer bedst til deres færdigheder, uden at føle sig over- eller underudfordrede.

Teoretisk Undervisningsform:

Den teoretiske undervisning følger en traditionel metode med tavle- og storskærms-undervisning.  Dette giver alle elever mulighed for at lære de samme grundlæggende begreber og færdigheder inden for emnet.

Digitalt Undervisningsmateriale:

Eleverne har adgang til digitalt undervisningsmateriale, herunder øvelser og uddybende forklaringer, som de kan bruge til at styrke deres forståelse og færdigheder. Omtalte storskærm bruges også til at dele opgaver, elevers problemer med løsninger, så alle kan deltage og lære af den løsning vi finder frem til i fællesskab. 

Selvstændig Løsning af Opgaver:

Efter den teoretiske undervisning arbejder eleverne selvstændigt på opgaver. Lærere tilbyder støtte og vejledning efter behov, så eleverne kan lykkes i opgaverne og udforske emnet på deres eget niveau.

Denne undervisningsmetode giver alle elever mulighed for at arbejde på opgaver, der passer til deres evner, uden at føle sig pressede til at udføre på et bestemt niveau. Det skaber en fleksibel læringsmiljø, der tilpasser sig elevernes individuelle behov. Der vil dog være særlig opmærksomhed på at alle elever løser opgaverne, og at de elever som kan deltage på højt niveau, vil blive udfordret til at løse opgaverne på et højere niveau.

• Skemaet viser hvilke læringsaktiviteter vi har på H1 og hvordan de fordeles på de 10 ugers undervisning. Typisk for hovedforløbene er, at der undervisning og øvelser i fagene. Sidst ligger projektet, hvor man kan bruge de kompetencer man har lært i forløbet. Samtidig er projekt arbejdet en øvelse til svendeprøven.

  

På dette forløb bruges der :

• Matematik - der regnes med trigonometri, der laves Excel regneark til skærehastigheder og f.eks. tandhjuls beregninger. 
• Engelsk - flere af vores programmer, videoer og brugsanvisninger er på engelsk.
• Dansk - vi vil som øvelse til svendeprøven lave fremlægning i materialeforståelse og løbende igennem H1 skrive en logbog i Word, over de læringselementer vi går igennem. Fremlægning ud fra logbogen om et udvalgt emne og sidst, endnu en øvelse til svendeprøven, skal der skrives en procesbeskrivelse i projekt arbejdet.
• Fysik - Der vil være en del fysik, om moment og snitkraftmodstand på materialer ved brug af skærende værktøjer.

• Her kan du læse om de valgfag som er H1.

  • 17403-1 CAM Fræsning

    Varighed 1 uge

    I faget CAM fræsning vil du blive instrueret i at kunne bruge Mastercam, vi starter med at bruge tegne funktionerne, og senere at kunne indlæse en part fil fra f.eks. CAD programmet Inventor. Derefter vil du kunne flytte rundt på emnet med Transform, så nulpunktet ligger som du ønsker det. Du vil lære at beskrive råmaterialet (Stock), vælge og beskrive værktøjer og toolpath´s til at løse opgaven som består i at bearbejde bundpladen til projekt -dornpresse. Vi laver emnet i 2 operationer og går gennem alle relevante punkter og læser på de muligheder de forskellige toolpath´s har for at lave værktøjsbaner. Sidst poster vi fra CAM til ISO koder til CNC maskinen.

    Så du har et godt fundament til selv at kunne arbejde videre med Mastercam. 

    Resultatform:  7-trinsskala

    9592-3 - Teknisk Innovation

    Varighed 1 uge

    Undervisningsmetode: Faget Innovation kombinerer teoretisk viden med praktisk anvendelse. Efter hvert teoretisk modul følger en praktisk opgave. Undervisningen er opdelt ligeligt mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Eleverne arbejder i grupper på 4-5 deltagere og gennemfører opgaver og projekter.

    Kursusforløb: Eleverne lærer om innovationsprocesser og de værktøjer, der kræves for at gennemføre en innovativ proces. Gennem hele forløbet arbejder eleverne i grupper med at udvikle deres egen ide eller innovation. Dette omfatter idegenerering fra dag 1 til dag 5, hvor de præsenterer en virksomhed baseret på deres valgte ide. Første tre dage fokuserer på grundlæggende elementer i innovationsprocessen, mens den fjerde dag dedikeres til iværksætteri og muligheden for at starte deres egen virksomhed. Eksamen afholdes på dag 5, hvor eleverne fremlægger deres forløb, som i Løvens hule og viser faget processer, herunder ide generering, evaluering, udvikling, Proof of Concept (POC) og virksomheds valg og oprettelse. fremlægning af Etablerings og drifts budget for det 1. år

    Opgaver og Forberedelse: Eleverne får løbende opgaver og lektier, der kræver læsning og videns indsamling fra internettet.

    Læringsmål: Elevens mål er at kunne generere og vælge ideer, udføre omverdens analyser, planlægge og vælge rentable indsatsområder, gennemføre detaljeret innovationsplanlægning, udvikle prototyper og formidle innovative ideer. Desuden opnår eleverne indgående kendskab til innovationsprocessen vedrørende udvikling af nye serviceydelser, forbedring eller opfindelse af helt nye tekniske løsninger, både selvstændigt og i samarbejde med andre.

    Evaluering/Bedømmelse: I bedømmes med en standpunktskarakter på 7-trinsskalaen. Vurderingen lægger vægt på samarbejde, generel arbejdsindsats, dokumenteret faglig kunnen inden for innovationsprocesserne, kvalificeret idegenerering, samt præsentation som i "Løvens hule" og fremlægning som helhed. Det er afgørende, at du demonstrerer en god forståelse af de angivne læringsmål.

• Her kan du læse om de læringsaktiviteter, i de bundne fag, som vi skal igennem på H1.

  1.1   Intro til H1, repetition og faget: Materiale og bearbejdningsforståelse:  Varighed 2 uger, 72 lektioner og op til 24 timers lektielæsning
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  · Du har kendskab til viden om forskellige metaller, plast og kompositmaterialers egenskaber og deres anvendelse. · Du har kendskab til forskellige ståltypers egenskaber - herunder specielt hårdhed og sejhed. · Du har kendskab til prøvningsmetoder for stålmaterialer (Hårdhedsmåling og trækprøve). · Du har færdigheder i brug af formler til udregning af skæredata og valg af værktøj. · Du kan vælge skæregeometrier og foretage værktøjsoptimering til givne bearbejdningsopgave · Du har rutiner i at finde skæredata fra værktøjs-leverandørernes hjemmesider og apps. · Du kan udføre forskellige typer bearbejdning på konventionel fræser og drejebænk til arbejdsgrad IT-7 (f.eks. H7 pasning). · Du kan opstille et regneark med operationsbeskrivelser.	Første dag vil vi gennemgå undervisningsforløbet, beskrive sikkerhedsregler og rammerne for undervisningen på skolen. Du vil i introforløbet få teoretisk undervisning i materialelære, gennemgå formler og metoder inden for konventionel bearbejdning. Der vil være praktiske øvelser, hvor du skal fremstille et konventionelt fræset emner med rette vinkler og et drejet emne med konus indvendigt gevind med frigang med rouletteret overflade. Du vil blive introduceret til Excel regne ark, hvor du skal oprette et regneark til udregning af skæredata til operationsbeskrivelser. Du vil blive delt op i grupper, som er differentieret ud fra, den erfaring du har. Opgaverne vil blive lavet i jobrotation. Indeholdende ekstra opgaver som: Slibning af HSS-bor. Slibning af HSS/Toolbits-stål. File 2 sider af en 50x50x10 mm stål emne i vinkel.	I den del af læringsaktiviteten som omhandler konventionelspåntagende bearbejdning, gives der mundtlig bedømmelse, som skal give retningslinjer for det videre arbejde i projektet.  I delen som handler om Materiale- og bearbejdningsforståelse gives en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Her udarbejdes der i grupper en præsentation eller en fremlæggelse for klassen. Rapport af fremlæggelsen afleveres, med klar beskrivelse af hvem som har lavet hvad.   Ved bedømmelsen af fremlæggelsen lægges der især vægt på:                              - At elevgruppen i samarbejde løser arbejdet med en fremlæggelse for klassen, hertil bliver den enkelte elev også bedømt ud fra hvad han/hun har bidraget med - Resultater af tests i Learnspace - At eleven demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.
  Digitalt læringsforløb  Dele af ekstra opgaven som, slibning af HSS-bor og Slibning af Toolbits , er lavet som flippede learning. Undervisnings materialet er på Learnspace og kan direkte tilgås af eleverne. Eleven studerer materialet som lektielæsning, og skriver evt. spørgsmål om opgaven. Der diskuteres på klassen om muligheder og udførsel af opgaven. Efter kort sikkerheds instruktion, kan eleven selv starte på opgaven i værkstedet. Efter endt praktisk arbejde, laver man en Quiz på Learnspace om teorier som har indgået i opgaven. Varighed 14.8 timer Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål: Du kan med viden om skæredata vurdere skærehastigheder og tilspændinger. Du kan med viden om skære-, og frigangs-vinkler selv slibe HSS-bor og HSS/Toolbits-stål.

  Læringsaktivitet GPS målsætning og GPS målsætning og designoptimering:  Varighed 1 uge,  36 lektioner og 12 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  · På baggrund af viden om TED mål og dimensions- og geometritolerancer, kan du aflæse og vurdere GPS ISO-standard målsætning med entydige geometriske emnekrav. · I forhold til konstruktionens funktion ide og bearbejdnings- og produktionsmetoder, vil du kunne bruge modifikatorer, for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning, ved hjælp af Datum systemer. · Du kan deltage i designoptimering, ved brug af GPS-systemet og kendskab til et givent produktionsudstyrs kapabilitet.  · Du får kendskab til brugen af modifikatorer samt forskudte tolerancezoner samt begyndende forståelse for tolerancekæders betydning for en konstruktion.   · Du vil blive orienteret om hvilke problemstillinger, der kan opstå mellem CAD filer til bearbejdning, samt brugen af solider i målemaskiner.	Du vil som elev få tavle undervisning, i lagt opgaver og med oplæg til diskussioner. Herunder brug af datums, geometriske tolerancer og GPS sprog generelt. Der vil være klasse undervisning i CAD/ Inventors muligheder for at indsætte GPS mål på dine tegninger til brug i projekt opgaven. Du vil blive undervist i måleusikkerhed, valg af måleværktøj og lære at tænke GPS ind i din konstruktions idé, for at kunne sikre funktionen af det du har produceret.	I faget vurderes der om du har bestået eller ikke bestået.  Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: - Forståelsen af datums og de generelle symboler - Samt din generelle forståelse af ovenstående læringsmål. Dette evalueres formativt ved afslutningen af projektet, ved en fælles gennemgang af det til projektet afleverede tegnings materiale.

  Læringsaktivitet: CAD-teknik og CAD-teknik 3D parter.  Varighed 2 uger,  72 lektioner og op til 24 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  · Du kan oprette et projekt i Inventor, gemme og genfinde dine filer.   · Du kan lave 3D-parter, arbejdstegninger, redigere parter, vurdere at vælge imellem Revolve og Revolve, Cut til symmetriske parter, lave styklister, målsætte, lave samlingstegninger, bruge Add relation og kunne sammensætte flere parter i Assambly.  · Du kan bruge GPS-symboler til funktionsmål, når du målsætter dine tegninger.   · Du vil kunne konvertere dine part filer til andre formater som f.eks. STL, STP DXF osv. · Du vil kunne instruere andre i brugen ad CAD	Du vil som elev få tavle undervisning, i lagt opgaver og med oplæg til diskussioner. Herunder brug af datums, geometriske tolerancer og GPS sprog generelt. Der vil være klasse undervisning i CAD/ Inventors muligheder for at indsætte GPS mål på dine tegninger til brug i projekt opgaven. Du vil blive undervist i måleusikkerhed, valg af måleværktøj og lære at tænke GPS ind i din konstruktions idé, for at kunne sikre funktionen af det du har produceret.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter               7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen i faget CAD-teknik, som er del af læringen hvor du arbejder med undervisningsmaterialet på Learnspace.  Her lægges der især vægt på: - din selvstændige arbejdsindsats og at du selv har lavet dine tegninger. - at alle dine sketch tegninger er ”fully constrained”.                                                     -At du har startet arbejdet med at oprettet et projekt. - at du har brugt de tegningsmetoder, du har lært i undervisningsmaterialet. - at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål. Ved bedømmelsen i faget CAD-teknik, 3D parter, som er den del hvor du selvstændigt tegner alle tegninger til projektet. Her lægges der især vægt på: - din selvstændige arbejdsindsats og at du selv har lavet dine tegninger. - at alle dine sketch tegninger er ”fully constrained”.                                                     -At du har startet arbejdet med at oprettet et projekt. - at du har brugt de tegningsmetoder, du har lært i undervisningsmaterialet. -At alle tegninger er indeholder:  Tegningshoved med brug af forms.  Tegnings nr. og beskrivelse.                    De nødvendige snitbilleder, Break Outs og centerlinier og krydsmarkeringer.  -At der er lavet færdig Assambley, samlingstegning, partliste og tegninger. -At tegningsmaterialet er indeholdende GPS-målsætning, med Datums og TED mål, for at sikre funktionen af projektet.

  Læringsaktivitet: CNC teknik Drejning 1  Varighed 1 uge,  36 lektioner og 12 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·   Du kan ud fra emnetegning selvstændigt planlægge og udføre fremstilling af emner ved brug af CNC-styrede drejebænke  ·   Du kan aflæse punkter i et 2-akset koordinatsystem, samt beregne ukendte punkter ved hjælp af trigonometri, medanvendelse af hjælpemidler.  ·   Du kan selvstændigt opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder udføre montering af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt samt udføre definition, opmåling og   justering af værktøjer  ·   Du kan med viden om indstilling af pinoltryk, anvende maskinens dok og pinol under afvikling af programmer.  ·   Du kan anvende ISO som programmerings- sprog, med og uden brug af radiuskompensering, hvor nødvendigt med ind og udløb.  ·   Du kan anvende cyklus/dialog programmering ved skub og slet bearbejdning af indvendig og udvendig kontur, samt foretage centerboring med udspånning.  ·   Du kan udarbejde dokumentationsmateriale i form af opstillingskort  ·   Du kan optimere bearbejdningsrækkefølge og tilrette program på maskinen, samt lagre og gemme dette på en eksternenhed  Du kan foretage fejlfinding i eksisterende ISO-programmer	Først skal du kunne aflæse og beregne tal par og punkter i et 2-akset koordinatsystem, X og Z. Herunder beregne ukendte punkter, ved hjælp af trigonometri, samt med anvendelse af hjælpemidler. Derefter lære om ISO som programmeringssprog, herunder programmering med og uden brug af radiuskompensering, programmering af rundinger med I og K værdier. Når det er afprøvet, skal vi til at anvende cyklus/dialog programmering og derved udføre plan, skrub, slet, stik og kontur -drejning, boring af huller med forskellige borecykler. Du vil blive undervist i at kunne foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer. Herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt bestemme emnets overfladeruheder. Du vil blive undervist i selv at kunne opstille og klargøre maskinen til emne- fremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, kunne foretage opmåling og justering af skærende værktøjer i maskinen. Vi vil snakke om og se lidt videoer om at kunne vurdere indstilling af pinoltryk, og anvende maskinens dok og pinol. Samt et par videoer om at dreje kløerne på drejebænken. På CNC drejebænken, vil du blive instrueret i, indlæsning af program og stille emnenulpunkt samt definere længde og radius geometrier for værktøjerne under offset på maskinen. Senere vil du kunne optimere bearbejdningsrækkefølge og tilrette CNC-programmet ude på maskinen, samt gemme dette på ekstern USB-drev. Der skal udarbejdes dokumentationsmateriale i form af opstillingskort til opstillingerne, hvilket også skal bruges i rapporten.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: - bedømmelsen ud fra de tilgængelige CNC programmer som du har afleveret. -at du selvstændigt er i stand til at lave dine programmer. - dine valg af skæredata, og valg af opspænding og bearbejdnings metoder. -korrekt brug af radiuskompensering og indlæste værdier af værktøjsgeometri. - håndværksmæssigt og sikkerheds korrekt udførsels af bearbejdningsprocessen. - at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

  Læringsaktivitet: CNC teknik Fræsning 1 -del 1 Varighed 1 uge,  36 lektioner og 12 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  · Du kan ud fra en emnetegning planlægge og fremstille emner ved brug af en CNC-styret fræser.  · Du kan aflæse og beregne talpar og punkter i et 3-akset koordinatsystem. Herunder beregne ukendte punkter ved hjælp af trigonometri. · Du kan opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt. · Du vil kunne beskrive værktøjer og  lave opmåling og justering af værktøjer. · Du kan anvende ISO som programmerings-sprog, med og uden brug af radius-kompensering. · Du kan anvende cyklus/dialog programmering og CAM-programmering til udførelse af planfræsning, udvendig kontur og lommefræsning, gevindfræsning, samt skrub- og slet bearbejdning.  · Du kan foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer, herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt måle emnets overfladekvalitet. · Du kan analysere din bearbejdning på CNC-fræsebænk, om der er en bedre og mere økonomisk måde at fremstille emne på.	Først skal du kunne aflæse og beregne tal par og punkter i et 3-akset koordinatsystem, X, Y og Z. Herunder beregne ukendte punkter, ved hjælp af trigonometri. Derefter vil du lære at anvende ISO som programmeringssprog, herunder programmering med og uden brug af radiuskompensering, programmering af rundinger med I- og J-værdier. Du vil også selvstændigt blive i stand til at anvende cyklus- og dialogprogrammering samt udføre planfræsning, boring af huller, udvendig kontur- og lommefræsning, samt skrub- og slet-bearbejdning. Du vil blive undervist i at kunne foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer. Herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt bestemme emnets overfladeruheder. Selvstændigt vil du kunne opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, kunne foretage opmåling og justering af skærende værktøjer med værktøjsudmåler. Indlæsning af program og angive emnenulpunkt, samt definere længde- og radiusgeometrier for værktøjerne under offset på maskinen. Senere vil du lære at optimere bearbejdningsrækkefølge og tilrette CNC-programmet på maskinen, samt gemme dette på eksternt USB-drev. Der skal udarbejdes dokumentationsmateriale i form af operationsnbeskrivelse.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: - bedømmelsen ud fra de tilgængelige CNC programmer som du har afleveret. -at du selvstændigt er i stand til at lave dine programmer. - dine valg af skæredata, og valg af opspænding og bearbejdnings metoder. -korrekt brug af radiuskompensering og indlæste værdier af værktøjsgeometri. - håndværksmæssigt og sikkerheds korrekt udførsels af bearbejdningsprocessen. - at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

  Læringsaktivitet: Måle og kvalitets teknik 1  Varighed 1 uge,  36 lektioner og 12 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  · Du kan foretage målinger med skydelære, Mikrometerskrue, samt to- og trepunktsmålere.  · Du har kendskab til måleusikkerhed. · Du kan udføre udregninger i forhold til temperatur-udvidelse i forskellige relevante materialer. · Du kan bruge IT til at finde oplysninger om vægtfylde og udvidelseskoefficient.  · Du kan anvende ISO tolerancesystemet, herunder foretage beregning af overlap og spillerum. · Du kan udføre kalibrering af skydelære og mikrometerskruer. · Du kan anvende måleklodser som kontrolværktøj og til kalibrering af måleinstrumenter. · Du kan gøre rede for brugen af sporingssystemer til måleværktøj. · Du kan opsætte emner korrekt i fikstur i 3D-koordinat målemaskine samt udføre kalibrering af referencekugle og stjernetaster. (undervises først på H2).  · Du har forståelse for kvalitetssystemer (SPC, kontrolkort og ISO 9000 kendskab)	Vi repeterer fra GF om brug og måling med skydelære, 3-punktsmåler og Micrometerskrue. Kigger på 2-punktsmål og overfladenormal. Der bliver instrueret i kalibrering af div. måleværktøjer og vi tager en snak om opbevaring og håndværksmæssig korrekt håndtering af måleværktøj generelt. Der undervises i princippet bag materialeudvidelseskvotienten og vi laver et par eksempler. Vi kigger på gældende ISO/DS standard for aksler og huler, og får visuelt styr på de forskellige tolerancers muligheder. VI taler om kvalitets styringssystemer, SPC og kapabilitet.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: -Din håndtering og opbevaring af måleværktøj. At der er rengjort og vedligeholdt, ligger pænt og ordentligt, og ikke mindst at du bruger måleværktøjet håndværksmæssigt korrekt.  - bedømmelsen ud fra de mål du får, ved de forskellige målinger. -at du selvstændigt er i stand til at udfør kalibrering af måleværktøj. - dine kompetencer i data-disciplin.  Har du styr på dine data og målerapporter. - at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

  Læringsaktivitet: Konventionel spåntagende bearbejdning  Varighed 1 uge,  36 lektioner og 12 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  · Du vil kunne udføre langs-, plan- og konusdrejning samt udboring, stik, gevindskæring, boring, rivning og roulettering på drejebænk. · Du vil kunne udføre plan-, spor-, og faconfræsning på fræsemaskine. ·  Du vil få kendskab til traditionelle hjælpe, støtte og- bearbejdnings værktøjer for konventionel fremstilling, herunder rundbord, deleapparat, brillestøtte og langdorn. · Du vil kunne udarbejde dokumentationsmateriale for givne arbejdsopgaver, herunder valg af skæremeter og værktøjsvalg. · Du vil kunne bestemme emnegeometri efter anvisning fra relevante standarder, herunder lejepasning, feder/not pasning, frigangsstandarder og tandhjul m.fl. · Du vil få rutiner i at finde skæredata fra værktøjs-leverandørernes hjemmesider og apps. · Du vil kunne udføre forskellige typer bearbejdning på konventionel fræser og drejebænk til arbejdsgrad IT-7 (f.eks. H7 pasning). · Du vil lære at opstille et regneark med operationsbeskrivelser.	I dette fag vil du blive undervist i, og skal selvstændigt kunne arbejde med at fremstille emner ud fra emnetegning. Du får færdigheder i at matematisk kunne beregne geometri og beregninger, for at kunne planlægge og udføre fremstilling af emner til arbejdsgrad IT-7 på konventionelle fræsere og drejebænke. Vi starter med teoretisk undervisning, og laver derefter en praktisk øvelse i drejning og fræsning. Der arbejdes videre med målbare opgaver i projektet, som du vil blive bedømt ud fra. Herunder, fremstilling af en elefantfod, med udvendig konus, roulettering. Indvendig udboring, fristik og gevind. I manuel fræsning fremstiller du en terning med rette vinkler og på mål inden for IT grad 7.  Du vil blive instrueret i brug af delehoved og  langdorn under tandhjulsfremstilling. Med tilhørende værkstedstekniske beregninger som brøker og tandhjuls-beregninger.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: - dine valg af skæredata, og valg af opspænding og bearbejdnings metoder. - Dine opretning af emne og opspændingsværktøjer. -bedømmelse af dine færdige emner. F.eks. rette vinkler, bearbejdede overflader, samt om dine mål passer indenfor tolerancen. - håndværksmæssigt og sikkerheds korrekt udførsels af bearbejdningsprocessen. - at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

Indeværende lokal undervisningsplan (LUP) beskriver H1 som er første hoved forløb på industritekniker uddannelsen på Mercantec. 

Varigheden på H1 strækker sig over 360 lektioner i alt. 

Hvilket svare til 10 ugers undervisning for EUD elever.

Er man EUV2 elev, pga. gennemført gymnasie eller anden uddannelse, har man 288 lektioner, hvilket svarer til 8 ugers undervisning på H1.

Undervisningen finder sted på adressen.

Erik Ejegods Vej 16

8800 Viborg

Skrevet af  Frits Nyvang

Dato: 26. september 2023

Helhedsorientering:

H1 er overordnet et forløb, hvor du skal arbejde med klar forståelse af sikkerhed.

Du få både praktisk erfaring med manuelle maskiner og teoretisk viden om, hvordan de fungerer. Derudover vil du bygge på, din tidligere viden og lære nye færdigheder, som opretning af udstyret og forståelse af materialer, som er grundlaget for at kunne udføre bearbejdningsprocesser fagligt korrekt. Du vil blive instrueret i at måle og kalibrere måleudstyret.

Du lærer at bruge CNC-maskiner, det er som at skrive koder til en computere til at bearbejde materialer. Du skriver instruktioner i ISO-kode, så maskinerne udfører det du har programmeret. Du vil lære om det at kompensere for radius og længde, vælge mellem med- og modfræsning, at programmere skrub- og slet-cyklusser for at fjerne materialer effektivt og give en flot overflade. Og en hel del om at programmere bore cyklus og lave gevind i forskellige materialer. Valg af et startpunkt (work-zero) på maskinen og brug af de forskellige bearbejdningsplaner som G17, G18 og G19 på maskinerne .

Du lærer at bruge CAD-softwaren, (Inventor), først som undervisning, hvor du vil kunne tegne parter i computeren. Senere til at designe dele og samle parterne til komplette enheder. Så du kan skabe detaljerede 3D-modeller, samle disse dele ved at oprette en assambley, lidt som at sætte LEGO-brikker sammen, det foregår bare på en computer i 3D.
Senere laver du samlingstegninger, der viser, hvordan delene skal monteres, som at følge en vejledning til at samle møbler. Sidst lave arbejdstegninger, der fungerer som instruktioner til at lave de faktiske dele. Disse tegninger laver du med GPS, som er måden en designer fortæller hvilke mål som er vigtige for funktionen af emnerne, og hvordan emnerne skal måles ved en kontrol. Dette giver dig mulighed for at designe præcise dele, som virker og deltage i projekter ved hjælp af CAD-software.

Sidst på H1 deltager i et tværfagligt gruppe-projekt, hvor du bruger dine CAD-færdigheder til at designe projektet. Dette projekt svarer til at løse en virkelig udfordring. Det hjælper dig med at anvende alt det, du har lært, i en praktisk sammenhæng. Ved at fremstille tegninger i CAD og fremstille emnerne med CNC-bearbejdning og manuelle maskiner. Her lærer du også om at lave måle dokumentation og at beskrive de processer du har benyttet til at løse opgaven med.

Tværfaglighed:

Her beskrives hvilke fagelementer, der inddrages i de planlagte aktiviteter, og på hvilken måde det ene fag understøtter det andet ved denne inddragelse.

Ved tværfaglig undervisning forstås undervisning, hvor eleverne opnår kompetencemål og indhold på tværs af fag. Ved tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser, og kan dermed have sammenhæng med helhedsorienteret undervisning. Tværfaglig undervisning er dog et udtryk for at fag gennemføres samtidig, men ikke nødvendigvis med et helhedsorienteret fokus

Differentiering:

I undervisningen tilbydes opgaver med varierende sværhedsgrad for at imødekomme forskellige behov og udfordringer. Dette giver mulighed for, at hver elev kan arbejde på opgaver, der passer bedst til deres nuværende færdigheder og samtidig sikre at alle bliver udfordret til at udvikle sig.

Fælles Teoretisk Undervisning:

Den grundlæggende teoretiske undervisning er den samme for alle elever. Dette sikrer, at alle kommer igennem opgaverne og at alle får en solid forståelse af de centrale begreber og færdigheder inden for emnet.

Divergerende Undervisning:

Når det kommer til udførelsen af opgaverne, tilbydes støtte og vejledning i overensstemmelse med elevernes individuelle behov og udfordringer. Dette giver mulighed for, at eleverne kan arbejde på opgaver, der passer bedst til deres færdigheder, uden at føle sig over- eller underudfordrede.

Teoretisk Undervisningsform:

Den teoretiske undervisning følger en traditionel metode med tavle- og storskærms-undervisning.  Dette giver alle elever mulighed for at lære de samme grundlæggende begreber og færdigheder inden for emnet.

Digitalt Undervisningsmateriale:

Eleverne har adgang til digitalt undervisningsmateriale, herunder øvelser og uddybende forklaringer, som de kan bruge til at styrke deres forståelse og færdigheder. Omtalte storskærm bruges også til at dele opgaver, elevers problemer med løsninger, så alle kan deltage og lære af den løsning vi finder frem til i fællesskab. 

Selvstændig Løsning af Opgaver:

Efter den teoretiske undervisning arbejder eleverne selvstændigt på opgaver. Lærere tilbyder støtte og vejledning efter behov, så eleverne kan lykkes i opgaverne og udforske emnet på deres eget niveau.

Denne undervisningsmetode giver alle elever mulighed for at arbejde på opgaver, der passer til deres evner, uden at føle sig pressede til at udføre på et bestemt niveau. Det skaber en fleksibel læringsmiljø, der tilpasser sig elevernes individuelle behov. Der vil dog være særlig opmærksomhed på at alle elever løser opgaverne, og at de elever som kan deltage på højt niveau, vil blive udfordret til at løse opgaverne på et højere niveau.

På dette forløb bruges der :

• Matematik - der regnes med trigonometri, der laves Excel regneark til skærehastigheder og f.eks. tandhjuls beregninger. 
• Engelsk - flere af vores programmer, videoer og brugsanvisninger er på engelsk.
• Dansk - vi vil som øvelse til svendeprøven lave fremlægning i materialeforståelse og løbende igennem H1 skrive en logbog i Word, over de læringselementer vi går igennem. Fremlægning ud fra logbogen om et udvalgt emne og sidst, endnu en øvelse til svendeprøven, skal der skrives en procesbeskrivelse i projekt arbejdet.
• Fysik - Der vil være en del fysik, om moment og snitkraftmodstand på materialer ved brug af skærende værktøjer.

• Her kan du læse om de valgfag som er H1.

• Her kan du læse om de læringsaktiviteter, i de bundne fag, som vi skal igennem på H1.

  Obligatoriske fag

  1.1   Intro til H1, repetition og faget: 21485 Konventionel spåntagende bearbejdning og materiale forståelse:  Varighed 2 uger, 72 lektioner og op til 24 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan foretage korrekt valg af skærende værktøjer til forskellige materialer. Du har kendskab til forskellige ståltypers egenskaber, herunder specielt hårdhed og sejhed som bearbejdningsparametre. Du har kendskab til prøvningsmetoder for stålmaterialer. Du kan ud fra materiale specifikationer vælge skæregeometrier og foretage værktøjsoptimering til givne bearbejdningsopgaver i gængse metaller, komposit og plastmaterialer. Du kan udføre langs-, plan- og konusdrejning samt udboring, stik, gevindskæring, boring, rivning og roulettering på drejebænk. Lærlingen kan desuden udføre de til opgaven nødvendige matematiske beregninger. Du kan udføre plan-, spor-, og faconfræsning på fræsemaskine.  Du kan desuden udføre de til opgaven nødvendige matematiske beregninger plus udlægning af huller. Du kan udarbejde dokumentationsmateriale for givne arbejdsopgaver. Du kan bestemme emnegeometri efter anvisning fra relevante standarder, herunder lejepasning, feder/not pasning, frigangsstandarder m.fl. Lærlingen har forståelse for slutbearbejdning og finish. Du skal have kendskab til andre materialer (f.eks. nylon og plast) og hvordan disse opfører sig under givne temperaturer, tryk eller lign. Lærlingen skal kunne prøve forskellige løsninger af og justere undervejs. Du opnår forståelse for, hvordan tekster bruges i forbindelse med materiale forståelse, både på dansk og et relevant fremmedsprog. Du kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.	Første dag vil vi gennemgå undervisningsforløbet, beskrive sikkerhedsregler og rammerne for undervisningen på skolen. Du vil i introforløbet få teoretisk undervisning i materialelære, gennemgå formler og metoder inden for konventionel bearbejdning. Der vil være praktiske øvelser, hvor du skal fremstille konventionelt fræset emner med rette vinkler, spor og facon og drejet emner med konus, gevind med frigang, udboring, rivning og roulettering. Der skal Slibes et HSS bor, så du lærer at genanvende værktøjet. (Grønomstilling)   Du vil blive introduceret til Excel regne ark, hvor du skal oprette et regneark til udregning af skæredata til operationsbeskrivelser. Du vil blive delt op i grupper, som er differentieret ud fra, den erfaring du har. Opgaverne vil blive lavet i jobrotation. Indeholdende ekstra opgaver som: Slibning af HSS-bor. Slibning af Toolbits-stål. File 2 sider af en 50x50x10 mm stål emne i vinkel.	Der gives en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  I den del af læringsaktiviteten som omhandler konventionelspåntagende bearbejdning, gives der mundtlig bedømmelse, som skal give retningslinjer for det videre arbejde i projektet.  I delen som handler om Materiale- og bearbejdningsforståelse  Her udarbejdes der i grupper en præsentation eller en fremlæggelse for klassen. Rapport af fremlæggelsen afleveres, med klar beskrivelse af hvem som har lavet hvad.   Ved bedømmelsen af fremlæggelsen lægges der især vægt på: At elevgruppen i samarbejde løser arbejdet med en fremlæggelse for klassen, hertil bliver den enkelte elev også bedømt ud fra hvad han/hun har bidraget med Resultater af tests i Learnspace At eleven demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.
  Digitalt læringsforløb  Dele af ekstra opgaven som, slibning af HSS-bor og Slibning af Toolbits , er lavet som flippede learning. Undervisnings materialet er på Learnspace og kan direkte tilgås af eleverne. Eleven studerer materialet som lektielæsning, og skriver evt. spørgsmål om opgaven. Der diskuteres på klassen om muligheder og udførsel af opgaven. Efter kort sikkerheds instruktion, kan eleven selv starte på opgaven i værkstedet. Efter endt praktisk arbejde, laver man en Quiz på Learnspace om teorier som har indgået i opgaven. Varighed 14.8 timer Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål: Du kan med viden om skæredata vurdere skærehastigheder og tilspændinger. Du kan med viden om skære-, og frigangs-vinkler selv slibe HSS-bor og HSS/Toolbits-stål.

  Læringsaktivitet: 21486 Tegningsforståelse og grundlæggende CAD-1. (CAD- intro og GPS)  Varighed 1 uge,  26 lektioner og op til 11 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan med viden om afbildning og grundlæggende metrologi i Metalindustrien, aflæse emnetegninger kontrolspecifikationer. Du kan udarbejde arbejdstegninger efter gældende standarder ved hjælp af cad-anlæg. Du kan målsætte og aflæse samlings- og konstruktionstegninger (2D og 3D) med geometriske produktspecifikationer ud fra funktion. Du kan udvise forståelse for arbejdstegningers funktion som både internt, eksternt og internationalt teknisk kommunikationsværktøj. Du kan anvende GPS symboler til mål- og toleranceangivelse på cad-fremstillede arbejdstegninger.	Du vil som elev få tavle undervisning, i lagt opgaver og med oplæg til diskussioner. Herunder brug af datums, geometriske tolerancer og GPS sprog generelt. Der vil være klasse undervisning i CAD/ Inventors muligheder for at indsætte GPS mål på dine tegninger til brug i projekt opgaven. Du vil blive undervist i måleusikkerhed, valg af måleværktøj og lære at tænke GPS ind i din konstruktions idé, for at kunne sikre funktionen af det du har produceret.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen i faget, som er del af læringen hvor du arbejder med undervisningsmaterialet på Learnspace.  Her lægges der især vægt på: din selvstændige arbejdsindsats og at du selv har lavet dine tegninger. at alle dine sketch tegninger er ”fully constrained”.                                                     at du har startet arbejdet med at oprettet et projekt. at du har brugt de tegningsmetoder, du har lært i undervisningsmaterialet. at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål. Som den del hvor du selvstændigt tegner alle tegninger til projektet. Her lægges der især vægt på: din selvstændige arbejdsindsats og at du selv har lavet dine tegninger. at alle dine sketch tegninger er ”fully constrained”.                                                     At du har startet arbejdet med at oprettet et projekt. At du har brugt de tegningsmetoder, du har lært i undervisningsmaterialet. At alle tegninger er indeholder:  Tegningshoved med brug af forms.  Tegnings nr. og beskrivelse.                    De nødvendige snitbilleder, Break-Out og centerlinjer og krydsmarkeringer.  At der er lavet færdig Assambley, samlingstegning, partliste og tegninger. At tegningsmaterialet er indeholdende GPS-målsætning, med Datums og TED mål, for at sikre funktionen af projektet.

  Læringsaktivitet: 21489 CNC-teknik, Drejning 1 -del 1  Varighed 2 uger,  52 lektioner og 22 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan med viden om afbildning og grundlæggende metrologi i Metalindustrien, aflæse emnetegninger kontrolspecifikationer. Du kan udarbejde arbejdstegninger efter gældende standarder ved hjælp af cad-anlæg. Du kan målsætte og aflæse samlings- og konstruktionstegninger (2D og 3D) med geometriske produktspecifikationer ud fra funktion. Du kan udvise forståelse for arbejdstegningers funktion som både internt, eksternt og internationalt teknisk kommunikationsværktøj. Du kan anvende GPS symboler til mål- og toleranceangivelse på cad-fremstillede arbejdstegninger.	Først skal du kunne aflæse og beregne tal par og punkter i et 2-akset koordinatsystem, X og Z. Herunder beregne ukendte punkter, ved hjælp af trigonometri, samt med anvendelse af hjælpemidler. Derefter lære om ISO som programmeringssprog, herunder programmering med og uden brug af radiuskompensering, programmering af rundinger med I og K værdier. Når det er afprøvet, skal vi til at anvende cyklus/dialog programmering og derved udføre plan, skrub, slet, stik og kontur -drejning, boring af huller med forskellige borecykler. Du vil blive undervist i at kunne foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer. Herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt bestemme emnets overfladeruheder. Du vil blive undervist i selv at kunne opstille og klargøre maskinen til emne- fremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, kunne foretage opmåling og justering af skærende værktøjer i maskinen. Vi vil snakke om og se lidt videoer om at kunne vurdere indstilling af pinoltryk, og anvende maskinens dok og pinol. Samt et par videoer om at dreje kløerne på drejebænken. På CNC drejebænken, vil du blive instrueret i, indlæsning af program og stille emnenulpunkt samt definere længde og radius geometrier for værktøjerne under offset på maskinen. Senere vil du kunne optimere bearbejdningsrækkefølge og tilrette CNC-programmet ude på maskinen, samt gemme dette på ekstern USB-drev. Der skal udarbejdes dokumentationsmateriale i form af opstillingskort til opstillingerne, hvilket også skal bruges i rapporten.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: bedømmelsen ud fra de tilgængelige CNC programmer som du har afleveret. at du selvstændigt er i stand til at lave dine programmer. dine valg af skæredata, og valg af opspænding og bearbejdnings metoder. korrekt brug af radiuskompensering og indlæste værdier af værktøjsgeometri. håndværksmæssigt og sikkerheds korrekt udførsels af bearbejdningsprocessen. at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

  Læringsaktivitet: 21491 CNC-teknik Fræsning 1 -del 1 Varighed 2 uge,  52 lektioner og 22 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan ud fra emnetegning planlægge og fremstille emner ved brug af en CNC-styret fræser. Du kan aflæse og beregne talpar og punkter i et 3-akset koordinatsystem. Herunder beregne ukendte punkter ved hjælp af trigonometri, samt med anvendelse af hjælpemidler. Du kan opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt samt foretage definitionsbeskrivelse, opmåling og justering af værktøjer. Du kan anvende ISO som programmeringssprog, med og uden brug af radiuskompensering Du kan anvende cyklus/dialog programmering og CAM-programmering til udførelse af planfræsning, udvendig kontur og lommefræsning, gevindfræsning, samt skrub- og slet bearbejdning. Du kan foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer, herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt måle emnets overfladekvalitet. Du kan analysere sin bearbejdning på CNC-fræsebænk, om der er en bedre og mere økonomisk måde at fremstille emne på. Du kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.	Først skal du kunne aflæse og beregne tal par og punkter i et 3-akset koordinatsystem, X, Y og Z. Herunder beregne ukendte punkter, ved hjælp af trigonometri. Derefter vil du lære at anvende ISO som programmeringssprog, herunder programmering med og uden brug af radiuskompensering, programmering af rundinger med I- og J-værdier. Du vil også selvstændigt blive i stand til at anvende cyklus- og dialogprogrammering samt udføre planfræsning, boring af huller, udvendig kontur- og lommefræsning, samt skrub- og slet-bearbejdning. Du vil blive undervist i at kunne foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer. Herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt bestemme emnets overfladeruheder. Selvstændigt vil du kunne opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, kunne foretage opmåling og justering af skærende værktøjer med værktøjsudmåler. Indlæsning af program og angive emnenulpunkt, samt definere længde- og radiusgeometrier for værktøjerne under offset på maskinen. Senere vil du lære at optimere bearbejdningsrækkefølge og tilrette CNC-programmet på maskinen, samt gemme dette på eksternt USB-drev. Der skal udarbejdes dokumentationsmateriale i form af operationsbeskrivelse.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: bedømmelsen ud fra de tilgængelige CNC programmer som du har afleveret. at du selvstændigt er i stand til at lave dine programmer. dine valg af skæredata, og valg af opspænding og bearbejdnings metoder. korrekt brug af radiuskompensering og indlæste værdier af værktøjsgeometri. håndværksmæssigt og sikkerheds korrekt udførsels af bearbejdningsprocessen. at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

  Læringsaktivitet: 21487 Måle og kvalitetsteknik 1  Varighed 1 uge,  26 lektioner og 11 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan foretage målinger med skydelære, Mikrometerskrue, samt to- og trepunktsmålere. Du har kendskab til måleusikkerhed. Du kan udføre udregninger i forhold til temperaturudvidelse i forskellige relevante materialer. Du kan bruge IT til at finde oplysninger om vægtfylde og udvidelseskoefficient Du kan anvende ISO tolerancesystemet, herunder foretage beregning af overlap og spillerum. Du kan udføre kalibrering af skydelære og mikrometerskruer. Du kan anvende måleklodser som kontrolværktøj og til kalibrering af måleinstrumenter. Du kan gøre rede for brugen af sporingssystemer til måleværktøj. Du kan opsætte emner korrekt i fikstur i 3D-koordinat målemaskine samt udføre kalibrering af referencekugle og stjernetaster. Du har forståelse for kvalitetssystemer (SPC, kontrolkort og ISO 9000 kendskab)	Vi repeterer fra GF om brug og måling med skydelære, 3-punktsmåler og Micrometerskrue. Kigger på 2-punktsmål og overfladenormal. Der bliver instrueret i kalibrering af div. måleværktøjer og vi tager en snak om opbevaring og håndværksmæssig korrekt håndtering af måleværktøj generelt. Der undervises i princippet bag materialeudvidelseskvotienten og vi laver et par eksempler. Vi kigger på gældende ISO/DS standard for aksler og huler, og får visuelt styr på de forskellige tolerancers muligheder. VI taler om kvalitets styringssystemer, ISO 9000, SPC og kapabilitet.   Der vil være undervisning i 3D-koordinat målemaskinen.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: Din håndtering og opbevaring af måleværktøj. At der er rengjort og vedligeholdt, ligger pænt og ordentligt, og ikke mindst at du bruger måleværktøjet håndværksmæssigt korrekt.  bedømmelsen ud fra de mål du får, ved de forskellige målinger. at du selvstændigt er i stand til at udfør kalibrering af måleværktøj. dine kompetencer i data-disciplin.  Har du styr på dine data og målerapporter. at du demonstrerer god forståelse for de ovennævnte læringsmål.

  VALGFAG

  Læringsaktivitet: 17403 CAM fræsning 1. (2D) - Begynder  Varighed 1 uge,  26 lektioner og 11 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan ved brug af linjer, cirkler og punkter konstruere emnegeometri i CAM-systemet. Du kan anvende editeringsmulighederne (trim, transformer, roter) til justering af konstruerede emnegeometrier. Du kan generere værktøjsbaner, simulere bearbejdning og postprocesse program til CNC-maskine.	I undervisningen kommer du til at arbejde med at opbygge geometrier i CAM-systemet. Vi starter helt grundlæggende, hvor du lærer at bruge linjer, cirkler og punkter til at konstruere den geometri, vi skal arbejde videre med. Når du har styr på det, går vi videre til at redigere geometrien. Her får du træning i at bruge funktioner som trim, transformér og rotér, så du kan tilpasse og justere dine tegninger, så de passer præcist til det, vi skal lave. Til sidst arbejder vi med selve bearbejdningen. Du lærer at lave værktøjsbaner, køre simuleringer for at tjekke, at det hele ser rigtigt ud, og til slut postprocessere, så du kan få det endelige CNC-program, der kan køres på maskinen.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: Konstruere geometrier korrekt i CAM-systemet ved brug af linjer, cirkler og punkter, så der opnås en præcis og anvendelig model. Anvende redigeringsfunktioner som trim, transformér og rotér på en sikker og målrettet måde, der viser forståelse for, hvordan emnegeometrien kan tilpasses. Generere værktøjsbaner, hvor der lægges vægt på valg af relevante strategier og en logisk opbygning af bearbejdningen. Gennemføre simuleringer og demonstrere, at de kan opdage og rette eventuelle fejl, inden programmet færdiggøres. Postprocessere korrekt og levere et færdigt CNC-program, der kan anvendes på maskinen. Der vil både blive set på teknisk korrekthed, effektivitet og forståelse for processen som helhed – fra konstruktion af geometrien til det færdige CNC-program.

  Læringsaktivitet: 9592 Teknisk innovation  Varighed 1 uge,  26 lektioner og 11 timers lektielæsning.
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer. Du kan udføre en omverdensanalyse, samt planlægge og udvælge rentable indsatsområder. Du kan foretage en detaljeret planlægning og gennemførsel af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer. Du opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger selvstændigt eller i samarbejde med andre. Du kan anvende digitale IT-værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig vidensøgning.	I undervisningen kommer du til at arbejde med hele innovationsprocessen. Vi starter med idégenerering, hvor du lærer at finde på både kendte og helt nye idéer – og efterfølgende vælge de idéer ud, som giver mest mening at arbejde videre med. Du kommer også til at lave en omverdensanalyse, hvor vi ser på omgivelserne, markedet og mulighederne, så du kan planlægge og udvælge de indsatsområder, der er mest rentable. Derefter skal du arbejde med at planlægge og gennemføre en innovationsproces i detaljer. Her hører det med, at du udvikler prototyper og lærer at præsentere og formidle dine innovative idéer til andre. Vi lægger vægt på, at du får et indgående kendskab til innovationsprocessen – både når det handler om at udvikle nye serviceydelser, forbedre noget eksisterende eller måske endda finde helt nye tekniske løsninger. Det kan du gøre både selvstændigt og i samarbejde med andre. Til sidst vil du også lære at bruge digitale IT-værktøjer i arbejdet – herunder generativ kunstig intelligens – til at søge viden, som kan understøtte dine idéer og projekter.	I faget gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.   Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: Foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye idéer. Udføre en omverdensanalyse og udvælge rentable indsatsområder på baggrund af den. Planlægge og gennemføre en innovationsproces i detaljer. Udvikle prototyper og formidle innovative idéer på en forståelig måde. Vise indgående kendskab til innovationsprocessen i arbejdet med nye serviceydelser, forbedringer eller helt nye tekniske løsninger – både selvstændigt og i samarbejde med andre. Anvende digitale IT-værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens, til faglig videnssøgning og understøttelse af innovationsarbejdet.

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver H2 hovedforløb på industriteknik ved Mercantec. 

Varigheden på H2 strækker sig over 260 lektioner i alt.

Skrevet af Janni Heilesen

Dato: 28/6/23

Helhedsorientering:

Der arbejdes enkelt vis med:

Mastercam – for at lærer programmet at kende.C-akse – for at lærer hvordan maskinen programmeres.3D print- for at få viden om 3D print og hvordan en 3D printer skal bruges.Måleteknik – for at lærer hvordan du programmere målemaskinen. Aflæse resultatet og hvordan du bruger det.
I projektet til sidst bliver alle fagene inddraget, når man i gruppen vælger hvilken anordning de vil designe og producere.

Praksisrelation

Alle jeres fag har en praksisrelation.

CAD: at forstå de arbejdstegninger i bruger i virksomheden.

CAM: lærer principperne bag hvordan et CAM-program virker.

Drejning og fræsning: lærer hvordan grund principperne er i en cnc maskine.

3D print: mange virksomheder har efterhånden 3D printere, og ved at lærer det her kan det også bruges i virksomheden.

Målemaskinen: giver en god forståelse for hvordan du læser den målerapport der kommer fra kvalitetsafdelingen.

Differentiering:

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder.

Alle elever lærer forskelligt og i forskelligt tempo. Derfor bliver der taget hensyn til hvordan opgaverne stilles.

Er du en udfordret elev får du længere tid til opgaverne, og de er knap så svære, men du vil stadig blive udfordret, så du kan lærer så meget som muligt.Er du en stærk elev vil du blive udfordret med svære opgaver, eller opgaverne skal løses på kortere tid.

• På dette forløb bruges der :

  • Matematik - der regnes på trigonometri, skærehastigheder og andre emner I vælger, at have med i projektet. 
  • Engelsk - alle vores programmer er på engelsk, og flere brugsanvisninger er også på engelsk.
  • Dansk - der skal skrives en rapport.
  • Fysik - alt efter hvad I vælger af projekt kan der komme fysik ind over.

• • Læringsaktivitet Opstarts opgave, drej : 26 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette dreje emne har du disse færdigheder: I CAD kan du: lave parter og selvstændigt kunne konstruere nye planer til fremstilling af komplekse emner. lave og tilrette tegningspapir og foretage ændringer i tegningshovedet. bruge forskellige former for målsætning, diameter, længde, radius, osv. Så dette er mest hensigtsmæssigt for emnets funktion. lave forskellige former for snit i en 2D tegning. anvende forskellige former for tolerancer i en 2D tegning. instruerer andre i opbygningen af en 2D tegningsfil. I CNC‐teknik kan du: fremstille komplekse emner ved brug af CNC‐styrede maskiner. optimere hele CNC‐processen og verificere / påvise rigtigheden af din optimering inden du fremstiller emnet. benytte det nyeste software som hjælpemiddel. konstruere og fremstille opspændingsfikstur til bearbejdning ved flerstyksproduktion og til emner med vanskelig geometri. udarbejde teknisk produktionsdokumentation. I CNC‐teknik, drejning kan du:  aflæse punkter i et 2‐akset koordinatsystem, og beregne ukendte punkter ved hjælp af trigonometri. instruere andre i opstilling og klargøring af maskinen, herunder montering af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt, samt definition, opmåling og justering af værktøjer. optimere fremstillingsforløb på CNC‐maskinen ved hensigtsmæssig programmering og valg af opspænding og værktøj.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du teorien der er lært på H1. Fremstilling af part og arbejdstegning i CAD. hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstillig af programmer i CIMCO hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC drejebænk i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet?

  • Læringsaktivitet Opstartsopgave fræs : 26 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette fræse emne har du disse færdigheder: I CAD kan du: konstruere nye planer til fremstilling af komplekse emner. lave og tilrette tegningspapir og foretage ændringer i tegningshoved. bruge forskellige former for målsætning, diameter, længde, radius, osv. Så dette er mest hensigtsmæssigt for emnets funktion. lave forskellige former for snit i en 2D tegning. anvende forskellige former for tolerancer i en 2D tegning. instruere andre i opbygningen af en 2D tegningsfil.  I CNC-Teknik kan du: optimere hele CNC‐processen og verificere / påvise rigtigheden af din optimering inden du fremstiller emnet. benytte det nyeste software som hjælpemiddel. udarbejde teknisk produktionsdokumentation.   I CNC-teknik fræsning kan du: fremstille komplekse emner på en CNC styret 3 akset fræsemaskine ved hjælp af ISO-programmering. beregne ukendte punkter i et koordinatsystem vedhjælp af geometriske beregninger og trigonometri. instruere andre i brug af ISO som programmeringssprog. alle CNC maskinens bearbejdningscyklusser til programmeringsopgaver, under hensyntagen til GPS. ud fra ISO/DS arbejdstegning udarbejde procesbeskrivelse, operationsplan over relevante arbejdsfunktioner til fremstilling af givet fræseemne, som indeholder planfræsning, konturfræsning, notfræsning, lommefræsning samt bore og gevindoperationer. udføre 2‐sidet bearbejdning på en CNC‐fræsemaskine med ISO‐programmering. ISO‐programmerer emnekonturer med skrub og slet bearbejdning, cyklus programmering og dialog programmering. programmere en CNC‐maskine hvor du benytter flere nulpunkter (G54‐G59). programmere paraply ind og udløb på en CNC‐fræsemaskine (til og frakørsel på kontur). benytte sande og falske korrektør værdier på en Fræsemaskine eksempelvis T01 har sande værdier D01 og H01 falske værdier i tilknytning til D01 vil f.eks. være D14 og H14. ISO‐programmere bore og gevindcyklusser og benytte underprogrammer. på baggrund af materialeegenskaber hårdhed, sejhed, trækstyrke, fastlagte tolerancer og specificerede overfladeruheder kunne foretage valg af skærende værktøjer og skæredata.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du teorien der er lært på H1. Fremstilling af part og arbejdstegning i CAD. hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstillig af programmer i CIMCO hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder.   Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC fræser i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter opgaven? Er målene ramt? Er emnet afgratet?

  • Læringsaktivitet C-akse opgave : 15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette dreje emne har du disse færdigheder: ud fra en arbejdstegning selvstændigt kunne planlægge et konkret produktionsforløb hvor du skal bearbejde et emne med C‐akse ISO programmering. afprøve og optimere CNC programmer til drejning af komplekse emner med integreret C‐akse, hvor der indgår dreje, bore og fræseoperationer herunder bore bolthuls cirkler (aksialt og Radialt). fræse notspor, nøgleflader 2 flader og sekskant flader med brug af drejebænkens c‐akse.	Teoretisk del: Et teoretisk oplæg fra underviser om C-akse drejning. Fremstillig af programmer i CIMCO hvor der findes viden om, hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder.   Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC drejebænk med C-akse i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter opgaven? Er målene ramt? Er emnet afgratet?

  • Læringsaktivitet Mastercam fræsning : 20 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet 2 fræse emner i Mastercam har du disse færdigheder: importere CAD filer ind i Cam og klargøre disse med værktøjsbaner. anvende CAM‐systemets editeringsmuligheder såsom, trim, transformer, roter. vælge og benytte 2D fræsestrategier og værktøjsbaner, strategier, og du skal kunne kombinere disse. simulere et program inden der genereres CNC‐koder. vælge korrekte bearbejdnings data og teste programmet på en CNC-maskine. finde korrekt værktøj ved at identificer konturer, rundinger og radiusser på cam filen under hensyntagen til emnets stivhed, opspænding og maskinstabilitet.	Teoretisk del: Ved brug af toturial / brugsanvisning til Mastercam fræsning for du den nødvendige teori. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emner i Mastercam.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Hvordan er de to emner fremstillet? Er de fremstillet korrekt?

  • Læringsaktivitet Mastercam drejning : 20 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet 2 dreje emner i Mastercam har du disse færdigheder: importere 2D og 3D CAD‐filer ind i CAM-systemet og klargøre disse til bearbejdning i forhold til placering, opstilling og bearbejdning. tegne linjer, cirkler, punkter og kunne konstruere emnegeometrier i CAM‐systemet. vælge korrekt postprocesser. oprette klo, råemne og pinoldok i CAM‐systemet. udføre ind og udvendig bearbejdning i CAM‐systemet, herunder pinolboring, gevindskæring, stik og boring. vælge og anvende de for opgaven bedst egnede bearbejdningsstrategier. simulere bearbejdning i 2D værktøjsbaner og i 3D simulering for verificering af kollision og fejl i programmering. foretage justering i ind og udløbs parametre til styring af sikkerhedsafstande og tilbagetrækning af værktøj, samt optimering af bearbejdningstiden. ændre bearbejdningsrækkefølgen, for optimering af processen. generere et CNC‐program og overføre dette til den rigtige CNC‐drejebænk.	Teoretisk del: Ved brug af toturial / brugsanvisning til Mastercam drejning for du den nødvendige teori. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emner i Mastercam.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Hvordan er de to emner fremstillet? Er de fremstillet korrekt?

  • Læringsaktivitet Måleteknik : 15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har målt dine emner har du disse færdigheder: oprette emner korrekt i fikstur i 3D koordinat målemaskine, samt udføre kalibrering af måleprobe med brug af referencekugle. med kendskab til on- og offline programmering, opbygge simple måleprogrammer til opmåling af emner i 3D koordinat målemaskine. på basis af 3D filer (eks. STP, IGES, SAT), samt tilhørende GPS-tegninger, opbygge måleprogrammer. på basis af kundespecifikationer og i overensstemmelse med emnetegningens geometriske produkt specifikation (GPS), udarbejde måleprogrammer og målerapporter. optimere måleprocessen, med særlig fokus på måletiden, uden at det påvirker måleresultatet. eksportere måledata til videre behandling i andre programmer.	Teoretisk del: Du vil blive undervist hvordan målemaskinen skal betjenes. Praktisk del: Øvelsen består her i at måle dine emner i målemaskinen.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Er måleprogrammet lavet korrekt?

  • Læringsaktivitet 3D print : 15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har printet dine emner har du disse færdigheder: vurdere mulighederne for udbredelse og anvendelse af 3D print. på baggrund af din viden om 3D print og programmering af dette, kunne fremstille enkle 3Dvolumenmodeller på en 3D printer.	Teoretisk del: Der vil være et teoretisk oplæg fra underviseren. Du vil blive undervist hvordan 3D printeren skal betjenes. Praktisk del: Øvelsen består her i at Printe dine emner i 3D printeren.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Er emnerne lavet korrekt?

  • Læringsaktivitet Projekt : 123 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du er færdig med dette projekt, har du lavet en opgave du og din selv har fundet på. I denne opgave skal du bruge de kompetencer du har fået i de forrige opgaver. Du vil få mere teori undervejs og du skal bruge disse processor i projektet: Dynamiskfræsning. Gevindfræsning. c-akse. 3D print. Målemaskine.	Teoretisk del: Der vil være teoretisk oplæg fra underviseren om: Dynamiskfræsning. Hydraulik og O-ringe. GPS. der skal designes emner i CAD og laves arbejdstegninger. Programmer laves i CIMCO og mastercam. der laves operationsbeskrivelser. Praktisk del: Alle parter laves i værkstedet på div. CNC maskiner.	Efter endt opgave gives der mundligt og skrifteligt feedback. Ved bedømmelsen af  dreje emnet lægges der især vægt på: Er parterne fuld constrained? Er tegninger med fuld GPS?  Er emnerne lavet korrekt efter tegningen? Er emnerne afgratet? Hvordan er overflader?

Lokal undervisnings plan - LUP
for Industritekniker Uddannelsen bekendtgørelse v.9 -
Gældende for elever som er startet i uddannelse efter 1. august 2023
frem til de elever som er startet i uddannelse efter 1. august 2025.
De reelle forskelle er målepinde omkring brug af AI og implementering af bæredygtighed i undervisningen. Hvilket vi har haft i undervisningen siden 2022.

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver H2 hovedforløb på industriteknik ved Mercantec. 

Varigheden på H2 EUD strækker sig over 260 lektioner i alt.
Varighed for EUX og VEU2 strækker sig over 234 lektioner i alt.

Undervisningen foregår House of Industry på adressen:
(HOI) 
Erik Ejegodsvej 16, 8800 Viborg

Robot og Automation:
Midbyens Gymnasium:
(MG) 
Banegårds Allé, 8800 Viborg

Skrevet af Frits Nyvang

Dato: 20/8/25

H2 bygger videre på de kompetencer, eleverne har opnået i H1 og i deres praktikforløb. Der repeteres og eleverne vurderes på de kompetencer de har opbygget eller ikke opnået at styrke i praktikforløbet. For at støtte elevers læring optimalt, tilpasses undervisningen til deres individuelle niveau og læringsstil.
Undervisningen på dette niveau har til formål at styrke elevernes faglige specialisering samt forberede dem udramatisk til den afsluttende svendeprøve. Derfor tilrettelægges flere af de praktiske opgaver som individuelle prøver, der arbejdes med teoriprøve, anvendelse og tolkning af målerapporter samt dokumentation gennem operationsbeskrivelser. Disse elementer integreres i undervisningen for at understøtte elevernes professionsfaglige kompetencer og svendeprøve parathed.

Der vil på H2 blive fokuseret på optimering og fremstillings- beregninger og -metoder. Beregning af frigang ved drejning, not og feder pasninger, låseringes indbygningsmål, lejepasninger, valg af lejetyper, og forhold mellem lejepasninger og monteringsvalg.

Den primære opgave på skolen er ikke at gennemføre projekter som mål i sig selv, men at skabe læring og udvikle elevernes evne til at lære. Målet er at styrke elevernes self-efficacy – deres oplevelse af egne kompetencer – som driver både ambitioner, forventninger og tillid til egne evner i læringsprocessen.

Helhedsorientering:

Der arbejdes enkelt vis med:

Repetering af ISO programmering og undervisning i  2-sidet drejning og fræsning med CNC,
i opstartsopgaver:
Der arbejdes med optimering af skærehastigheder, bearbejdningsstrategier og arbejdsmetoder.
Opspændingsvalg og sikkerhed.
Tegne parter i Inventor, ved hjælp af extrude, revolve, cut og eksportere solid til CAM.
Importere i CAM og verificere, redigere/ændre, push and pull og transforme positioner af 3D-parter, udvælge toolpathts for boring, stik, skrub og slet bearbejdninger.
Mastercam generelt – for at eleverne mestrer at lave simple dreje og fræse operationer og poste til forskellige maskiner.
Undervisning i CNC-drejebænk med C-akse – for at lære funktioner, muligheder og begrænsninger, og om hvordan maskinens C- og -Y-akse programmeres og opstilles med roterende værktøjer, med valg af bearbejdningsplan og forskellige ofsetts på samme værktøj.
Kort intro til 3D print- for at få viden om og hvordan en 3D printer kan bruges.
Måleteknik – Eleven lærer at bruge og programmere en 3K-målemaskine, ud fra en indlæst 3D-solid. Aflæse og gemme resultatet.

MG-Automatik afd. underviser i betjening af periferiudstyr/robot.

Elevens arbejdstid: 

• Der skal beregnes gennemsnitlig op til 11 timers hjemmearbejde ugentligt, under et skoleophold

Gruppearbejde:

Der vil i projektforløbet blive lagt vægt på elevernes aktive deltagelse i alle faser af arbejdsprocessen – herunder konstruktion, planlægning, produktion og montage – med henblik på at styrke den faglige læring. Serieproduktion iværksættes kun, hvis alle gruppemedlemmer har medvirket i opstillingen af det pågældende emne, så der sikres lige deltagelse og læringsudbytte for alle.

Praksisrelation

Der laves hver fredag en mail til mester, (CC til underviser), omkring de emner eleven har arbejdet med, og evt. fravær i ugens løb.

I den sidste uge inviteres mester til et evalueringsmøde med eleven og underviser. (Teams eller på HOI).

Alle fag på H2 har en praksisrelation, som kan anvendes af eleven, på nuværende eller kommende virksomheder:

CAD: at forstå de arbejdstegninger der bruges i virksomheden.

CAM: lærer principperne bag hvordan et CAM-program virker.

Drejning og fræsning: Lærer opspændings muligheder og om hvordan grund principperne er i en CNC- maskine.

3D print: Eleven får i en cache, mulighed for at udvælge en 3D printer, som kunne bruges på virksomheden.
Samt eleven får indsigt i startprincipperne for brug af 3D-printere og viden om filament/materiale typer.

3K-Målemaskinen: Giver en god forståelse af GPS-målsætnings konstruktion, fremstilling og nu verificering og om hvordan man læser og udfører en målerapport.

Stærke fællesskaber:

På Mercantec opbygger og understøtter vi stærke læringsfællesskaber, der udgør fundamentet for den enkeltes personlige og faglige udvikling inden for rammerne af et trygt, inkluderende, motiverende og krævende læringsmiljø.

I vores Industritekniker uddannelse er fællesskabet båret af nødvendige relationer mellem undervisere og elever samt mellem eleverne selv (elev til elev læring). Fællesskaber opstår ikke af sig selv; de skal igangsættes og vedligeholdes professionelt – dette er en væsentlig del af underviserens opgave. Vi forventer også, at vores elever deltager aktivt i fællesskabet med nysgerrighed og mod på at lære nyt.

Vores samarbejde med de tilknyttede virksomheder, både lokalt og nationalt spiller relationerne en vigtig rolle i at styrke disse fællesskaber.

Differentiering:

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde målepinde til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder.

Undervisningen tilrettelægges derfor differentieret for at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og læringsbehov. Opgavernes kompleksitet og tidsrammer justeres med henblik på at sikre, at alle elever oplever passende faglige udfordringer og får mulighed for optimal læring og progression.

Inkludering af grund fag:

AI i undervisningen:

AI bruges som et supplerende værktøj til at understøtte undervisningen – f.eks. til at forklare tekniske begreber på alternative måder, visualisere komplekse sammenhænge eller give eksempler, der kan styrke elevernes forståelse.

Elevernes brug af AI:

• Eleverne skal lære at anvende AI kritisk og reflekteret. Det indebærer, at de skal kunne vurdere, hvilke informationer der er brugbare, og hvad der kræver dobbelttjek. Det er vigtigt, at de udvikler en forståelse for kunstig intelligens, styrker og begrænsninger. Det faktiske omfang af elevernes brug af AI er ikke fuldt kortlagt, men det vurderes at være stigende.
  Forventninger til eleverne er at vi forventer, at eleverne anvender AI ansvarligt som et støtteredskab – ikke som en erstatning for faglig viden. De skal kunne redegøre for deres arbejdsproces, herunder hvordan og i hvilket omfang AI har bidraget til deres løsninger. Det er afgørende, at de kan forklare, hvad de har lavet, og hvorfor.
  
• 
  

Læringsaktiviteter:

Optimering af CNC-programmering – Rutineret (519)

Fagets formål:

Faget Optimering af CNC-programmering på rutineret niveau giver lærlingen kompetencer til at arbejde selvstændigt med analyse, optimering og dokumentation. For virksomheden betyder det konkrete forbedringer i produktivitet og kvalitet. For erhvervsuddannelsen betyder det, at målet om teknisk faglighed kombineret med organisatorisk forståelse understøttes. At eleven mestrer disse kompetencer og kan bidrage innovativt.

Målpinde:

-Lærlingen kan optimere fremstillingsforløb på CNC-maskiner ved hensigtsmæssig programmering og valg af opspændingsmetode, værktøj og maskinparametre.

- Lærlingen kan udarbejde dokumentation for optimerede fremstillingsforløb.

Læringselementer (eleven skal kunne og bliver undervist i):

- Analysere fremstillingsforløb: Gennemgå et eksisterende CNC-program og identificere forbedringsmuligheder, vurdere bearbejdningsrækkefølge og reducere spildtid.

- Optimere programmering: Justere programmer, så værktøjsbaner bliver mere effektive, anvende radiuskompensering, cyklusser og underprogrammer.

- Vælge opspændingsmetoder: Udvælge rationel opspænding ud fra emnets geometri og serieantal, samt begrunde valg.

- Optimere værktøjsvalg og skæredataparametre: Beregne og vælge skærehastighed, omdrejningstal og tilspænding, ud fra skæredataværktøj på producentens hjemmeside. Sammenligne værktøjer og indstille optimal køling.

- Udarbejde procesbeskrivelser: Samle oplysninger om opspænding, værktøjsvalg og parametre i en operationsbeskrivelse.

- Dokumentere forbedringer: Beregne forskel mellem oprindelig og optimeret produktion og sammenholde resultater.

- Standardisere viden: Gemme programmer og planer i virksomhedens systemer, reflektere over optimering som del af løbende forbedringer (LEAN, ISO 9001).

- Kommunikere resultater: Udforme dokumentation i format, der kan bruges internt og eksternt. (Hjemmearbejde mellem skoleforløb).

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Feedback:

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• Bestået/Ikke bestået.

 

Tegningsforståelse og grundlæggende CAD – Avanceret (21486)

Fagets formål:

Formålet med faget er at give lærlingen en dybdegående forståelse af tekniske tegningers opbygning, funktion og anvendelse samt færdigheder i at anvende CAD-værktøjer til udarbejdelse af arbejdstegninger efter gældende internationale standarder.

Målpinde:

Lærlingen kan aflæse emnetegninger og kontrolspecifikationer.

Lærlingen kan udarbejde arbejdstegninger efter gældende standarder i CAD.

Læringselementer (eleven skal kunne):

- Aflæse mål, GPS, tolerancer og overfladesymboler korrekt.

- Identificere kritiske funktioner og kontrolpunkter på en tegning.

Supplerende læringselementer – dimensionstolerancer og pasninger

Følgende standard er særlig vigtig i relation i Tegningsforståelse og CAD samt Måle- og kvalitetsteknik II:

- DS/EN ISO 286-1:2013

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan anvende tegninger som grundlag for fremstilling og kontrolmåling af emner.
Oprette 2D/3D tegninger i CAD-program, og anvende DS/ISO-standarder og GPS for målsætning og symboler.
Eleven kan producere professionelle CAD-tegninger, der kan anvendes i produktion internt og eksternt. Derved indgå i teknisk kommunikation og kvalitetskontrol på tværs af organisationen.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• 7-trinsskala, Standpunktskarakter

Betjening af periferi udstyr - Avanceret (21488)

Fagets formål:

Formålet med faget er, at lærlingen opnår solide kompetencer i betjening, programmering og fejlfinding af industrirobotter i en industriel kontekst. Faget skal sikre, at lærlingen både forstår robotternes tekniske opbygning og funktioner og samtidig kan anvende denne viden praktisk i forbindelse med produktion, fejlfinding og optimering.

Målpinde:

• Lærlingen kan med viden om forskellige industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion, betjene en industrirobot.
• Lærlingen kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl, vurdere et problem og korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop.
• Lærlingen kan på basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, CE-mærkning, afskærmning og nødstopskontakter overholde gældende sikkerhedsregler for et robotanlæg.
  
  
  

Læringselementer (eleven skal kunne):

-  kan identificere og anvende forskellige robottypers bevægelsesmønstre og muligheder i forhold til automatisering af produktionsopgaver,

- kan lokalisere og afhjælpe fejl i programmer og operationer, herunder korrigere robotpositioner, redigere enkle programmer og sikre korrekt genstart efter driftsstop,

- kan udvise sikker arbejdsadfærd ved at følge gældende krav fra Arbejdstilsynet samt retningslinjer for CE-mærkning, afskærmning, nødstop og øvrige sikkerhedsforanstaltninger,

- kan indgå i et produktionsmiljø, hvor robotteknologi spiller en central rolle, og bidrage til stabil drift og høj produktionseffektivitet.

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Efter gennemført fag vil lærlingen kunne betjene en industrirobot selvstændigt, udføre grundlæggende fejlfinding og programmeringsopgaver, samt arbejde i overensstemmelse med gældende sikkerhedsstandarder. Dermed styrkes både den tekniske faglighed og forståelsen for robotteknologiens rolle i moderne industriel produktion.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• 7-trinsskala, Standpunktskarakter

CNC-teknik drejning trin 1 – Avanceret (21489)

Fagets formål:

Målpinde:

Lærlingen kan ud fra emnetegning planlægge og udføre fremstilling af emner ved brug af CNC-styrede drejebænke.

Lærlingen kan opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder montering af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt samt udføre definition, opmåling og justering af værktøjer.

Lærlingen kan udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding, samt bestemme emnets overfladeruhed.

Lærlingen kan med viden om indstilling af pinoltryk, anvende maskinens dok og pinol under afvikling af programmer.

Lærlingen kan anvende ISO som programmeringssprog, med og uden brug af radiuskompensering.

Lærlingen kan anvende cyklus/dialog programmering og CAM-programmering til skrub og slet bearbejdning af indvendig og udvendig kontur, samt foretage centerboring.

Lærlingen kan analysere sin bearbejdning på CNC-drejebænk, om der er en bedre og mere økonomisk måde at fremstille emne på.

Lærlingen kan programmere en konturbearbejdning til drejebænkens C-akse, og fremstille kontur på emne med C-akse.

Læringselementer (eleven skal kunne):

- Analysere emnetegning og proceskrav: tolerancer, overfladekrav, materialedata og serieantal.

- Udarbejde operationsrækkefølge (Operationsbeskrivelse)

- klargøre maskinen sikkert og korrekt, så første-styks bearbejdning kan gennemføres uden kollisioner og med validerede offsets.

- Vælge opspænding (patron, bløde bakker, tænger, fikstur) og reference for nul-/opsætning.

- Bruge måleskema: in-proces målinger, første-styks måling og slutkontrol (kun for kritiske mål).

- Montere og kontrollere klo-opspænding (koncentricitet, spændetryk) og balancere emne ved behov.

- Etablere nulpunkter (G54–G59) og referenceplaner; verificere med prøvebearbejdning/indmåling.

- Definere værktøjsdata: længde-/radiuskorrektioner, værktøjs nr., offsettabeller; opmåle på touch- setter/forindstilling.

- Indlæse og simulere program: alarm tjek, og rette ved fejlmeldinger.

- Udlede og anvende formler for værktøjs skæredata og i forskellige materialer.

- Vælge skær og geometri ud fra skæredataværktøj på producentens hjemmeside
  og bruge anbefalede skæredata.

- Fastlægge strategi for skrub- og slet bearbejdning med passende indgreb, skæredybde (ap) og tilspænding (f). Ud fra hvilken maskine opgaven løses på.

- Måle og vurdere og beregne overfladekvalitet: kendskab til Ra/Rz/Rt .

- Måle cyklustid og identificere flaskehalse (værktøjsskift, traverser, vente-/IO-tider).

- Vurdere alternative opspændinger/operationer/værktøjsvalg (reducere vend/omspænd, kombinere operationer).

EUX- Anvende SPC/Cpk på kritiske mål til at vurdere processtabilitet og potentielle toleranceændringer.

EUX - Dokumentere forslag i en kort forbedringsrapport med forventet tids-/kosteffekt og risikovurdering

 
Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven leverer en realistisk og teknisk korrekt metodeplan, som kan danne grundlag for stabil produktion inden for krav til tolerancer og kvalitet.

Eleven kan klargøre maskinen sikkert og korrekt, så første-styks bearbejdning kan gennemføres uden kollisioner og med validerede offsets.

Eleven kan beregne og indstille skæredata, der opfylder krav til mål og overflade, og kan redegøre for konsekvenserne af ændringer.

Eleven anvender pinol/dok korrekt, forbedrer stabilitet og kvalitet og dokumenterer parametervalg.

Eleven kan skrive og forstå ISO-programmer til drejning, inkl. korrekt brug af radiuskompensering og cyklusser.

Eleven fremstiller en kontur med C-akse sikkert og inden for tolerancer; dokumenterer opsætning og program.

EUX-Eleven kan argumentere for konkrete forbedringer af tid/kvalitet/økonomi og understøtte dem med data

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• 7-trinsskala, Standpunktskarakter

CNC-teknik fræsning trin 1 – Avanceret (21491)

Fagets formål:

Faget giver lærlingen avancerede færdigheder i CNC-fræsning, planlægning, opstilling, programmering og procesoptimering.

Målpinde:

Lærlingen kan planlægge opstilling og fremstille emner på CNC-styret fræser ud fra emnetegning.

Lærlingen kan aflæse og beregne punkter i et 3-akset koordinatsystem, inkl. trigonometri.

Lærlingen kan opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling.

Lærlingen kan anvende ISO-programmering, med og uden radiuskompensering.

Lærlingen kan anvende cyklus/dialog- og CAM-programmering.

Lærlingen kan foretage beregning og valg af værktøj og parametre.

Lærlingen kan analysere sin bearbejdning og optimere processen.

Læringselementer (eleven skal kunne):

- Analysere emnetegning og udlede nødvendige operationer.

- Udarbejde operationsbeskrivelse med rækkefølge og værktøjsvalg.

- Vælge skær og geometri ud fra skæredataværktøj på producentens hjemmeside
    og bruge anbefalede skæredata.

- Fastlægge nulpunkter(G54-G59) og lægge strategi for skrub- og slet bearbejdning med passende indgreb, skæredybde (ap) og tilspænding (f). Ud fra hvilken maskine opgaven løses på.

- Måle og vurdere og beregne overfladekvalitet: kendskab til Ra/Rz/Rt .

- Sikre at geometriske og tolerancemæssige krav kan overholdes.

- Aflæse koordinater, og kunne beregne ukendte punkter ved hjælp trigonometri.

- Montere og oprette opspændingsværktøj (skruestik, 3-klo etc.).

- Definere værktøjsdata i offset: længde-/radiuskorrektioner, tool nr., offsettabeller; opmåle på touch-setter/forindstilling/renishaw.

- Indlæse og simulere program: alarm tjek, og rette ved fejlmeldinger.

- Udarbejde ISO-koder til basisoperationer. Anvende G41/G42 til radiuskompensering, cyklusser til planfræsning, lommer, konturer og bore og gevindskæring.

- Generere CAM-værktøjsbaner til skrub- og slet-bearbejdning.

- Gennemgå udført bearbejdning og identificere forbedringer, vurdere alternative strategier for økonomi og kvalitet.

EUX-Eleven kan argumentere for konkrete forbedringer af tid/kvalitet/økonomi og understøtte dem med data.

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan planlægge fremstilling ud fra teknisk tegning og opstille et fuldt bearbejdningsforløb.

Eleven kan korrekt omregne og anvende koordinater i 3-aksede systemer.

Eleven kan selvstændigt gøre maskinen klar til produktion med korrekte indstillinger.

Eleven kan programmere CNC-fræser korrekt med ISO-programmering og anvende både
CNC-maskinens cyklusser og CAM-software effektivt.

Eleven kan træffe korrekte valg af værktøj og parametre ud fra beregninger og krav.

Eleven kan evaluere og forbedre en CNC-fræseproces ud fra både tekniske og økonomiske hensyn.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• 7-trinsskala, Standpunktskarakter

CAD/CAM-teknik 2D og 3D – Avanceret (21495)

Fagets formål:

Målpinde:

Lærlingen kan konstruere simple 3D parter ved hjælp af funktioner i et CAD-system.

Lærlingen kan tilpasse og redigere Solider.

Lærlingen kan vurdere hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge Revolve/Revolve-cut.

Lærlingen kan anvende funktioner som Add Relation og Hole Wizard.

Lærlingen kan gemme filer i forskellige formater og importere til CAM.

Lærlingen kan anvende CAM-systemets redigeringsmuligheder.

Lærlingen kan udvælge strategier, simulere og generere CNC-program.

Læringselementer (eleven skal kunne):

- Opbygge sketches med korrekte og fully constrained.

- Anvende funktioner som Extrude, revolve, Cut, fillets og chamfers i CAD.

- Ændre dimensioner på sketch, features og tilrette eksisterende 3D-modeller.

- Dokumentere færdigt tegningshoved, ud fra oplysninger om:
Europæisk projektion, materiale fra part, tegnings nr., revisions nr., emne beskrivelse,
initialer fra elev og approve by, og valg af billede. Gemt som skabelon til Inventor-tegninger i formatet IDW.

- Dokumentere brug af Forms til udfyldelse af tegnings hoved.

- Anvende Levels og Turn profile på dreje-emner, og analyserer emnets geometri,
for valg af om der bruges spin eller slice.

- Bruge Add relation for at optimere konstruktions-flow´et.

- Anvende Hole Wizard til standardhuller og gevind huller efter DS/ISO.

- Eksportere til STP, IGES, DXF.

- Importere CAD-filer i CAM(IPT.)

- Fejlrette og validere geometri.

- Translate :flytte, rotere og dynamisk-transforme 3D-parten.

- Analysere nominelle mål, i forhold til tolerancer og modificere med f.eks. push and pull.

- Vælge 2D/3D-strategier i CAM.

- Simulere med Cimco Verify og validere værktøjsbaner og kollisions kontrol.

- Poste gennem forskellige postprocessorer og overføre program til maskiner.

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan opbygge simple 3D-modeller korrekt i CAD.

Eleven kan tilpasse CAD-modeller og tegninger efter ændrede krav.

Eleven kan opbygge CAD-modeller med standardiserede huller og relationer.

Eleven kan overføre CAD-modeller til CAM.

Eleven forbereder CAM-modellen til effektiv bearbejdning.

Eleven kan udarbejde komplette CAM-programmer til produktion.

 Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• 7-trinsskala, Standpunktskarakter

CNC fræsning – 1 – Rutineret (21504)

Fagets formål:

Faget giver lærlingen kompetencer i færdiggørelse af emner med 2-sidet bearbejdning i CNC-fræsning,
med fokus på programmering, opsætning, værktøjsvalg og skæredata på rutineret niveau.

Målpinde:

Lærlingen kan udarbejde procesbeskrivelse ud fra ISO/DS arbejdstegning.

Lærlingen kan udføre 2-sidet bearbejdning og programmere konturer.

Lærlingen kan programmere med flere nulpunkter og korrektører.

Lærlingen kan vælge værktøj ud fra materialeegenskaber, tolerancer og ruhedskrav.

Læringselementer (eleven skal kunne):

- Fastlægge bearbejdningsplan for emnets side 1 og side 2 med henblik på optimal opretning
og stabil bespænding, så emnet kan færdigbearbejdes i kun to operationer

- Udarbejde en operationsbeskrivelse med planfræsning, kontur, noter, lommer og bore-/gevindoperationer.

- Analysere materialets egenskaber (hårdhed, sejhed osv.)

- Bruge falske og sande korrektører for skrub og slet i ofsett.

Vælge skær og geometri ud fra skæredataværktøj på producentens hjemmeside og bruge anbefalede skæredata.

- Opsætte G54-G59 nulpunkter. – og vælge min. 2 nulpunkter på hver side.

- Bruge ISO- og cyklus-programmering til boring, lommefræsning, bolt huls delecirkel, skrub, slet og affasning.

- Validere programmering simulering i Cimco Edit.

- Koble valg af skærende værktøj og tilspændinger, til tolerancer og overfladekrav.

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan lave en komplet operationsplan efter standard.

Eleven kan programmere og gennemføre 2-sidet bearbejdning.

Eleven kan bruge avancerede ISO-programmeringsfunktioner korrekt.

Eleven vælger korrekt værktøj med udgangspunkt i krav og materiale.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• Bestået/ikke bestået

CNC-drejning programmering og opstilling – Ekspert (21499)

Fagets formål:

Faget giver lærlingen ekspertfærdigheder i CNC-drejning, programmering,
opsætning og procesoptimering i serieproduktion.

Målpinde:

Lærlingen kan programmere og fremstille komplekse emner på 2-akset CNC produktionsdrejebænk, inkl. metodeplan til 2-sidet bearbejdning.

Lærlingen kan skifte til korrekt opspændingsudstyr, udbore bløde bakker,
opmåle emnenulpunkt og klargøre værktøjer.

Lærlingen kan afprøve drejeoperationer, indkøre produktion, styre kvalitet og fejlfinde programmer.

Lærlingen kan medvirke til optimering af emneproduktion i større serier.

Læringselementer (eleven skal kunne):

- Analysere emnetegning og proceskrav: tolerancer, overfladekrav, materialedata og serieantal.

- Udarbejde operationsrækkefølge i en operationsbeskrivelse i Excel.

- klargøre maskinen sikkert og korrekt, så første-styks bearbejdning kan gennemføres uden kollisioner
og med validerede offsets.

- Udføre sikker singleblok, 5% ilgang, G54 pos. og dist to go display, ved indkøring af nye programmer.

- Sikre korrekt overholdelse af geometriske og tolerancemæssige krav.

- Udvælge og montere egnede bakker og spændetænger mv.

- Tilpasse bløde bakker til specifik emnegeometri, med drejet frigang. Regulere spændetryk.

- Fastlægge og opmåle emnenulpunkt med præcision, ud fra bløde bakkers nulpunkt.

- Klargøre og opmåle værktøjer manuelt eller med touch-setter.

- Foretage løbende kvalitetskontrol af dimensioner og overflader.

- Genstarte program korrekt efter blok- og sekvensnummer.

- Fejlfinde og optimere programmer ud fra bearbejdningsobservationer.

- Analysere bearbejdningsprocesser for spild og forbedringsmuligheder,
vurdere alternative opspændingsmetoder og værktøjsstrategier, og foreslå ændringer,
der kan reducere cyklustid og værktøjsforbrug.

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan selvstændigt programmere og tilrettelægge komplekse operationer på CNC-drejebænk.

Eleven kan korrekt opspænde emner og klargøre CNC-maskinen til produktion.

Eleven kan sikre stabil drift, kvalitet og optimere programmer i produktion, med fokus på både kvalitet og økonomi.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

Måle og kvalitetsteknik II – Avanceret (21494) 

Fagets formål:

Målpinde:

Lærlingen kan, med udgangspunkt i givne 3D STP- eller SAT-filer samt tilhørende GPS-tegning,
opbygge simple måleprogrammer til opmåling af emner i 3D koordinatmålemaskine.

Lærlingen kan lagre og analysere måleresultater ved hjælp af elektronisk dataopsamling.

Lærlingen kan, med udgangspunkt i gældende standard for GPS, udarbejde værkstedsteknisk dokumentation
og målestrategier (f.eks. målerapporter og 1. Article Inspection).

Lærlingen kan, på basis af kundespecifikationer og i overensstemmelse med GPS,
udarbejde måleprogrammer og målerapporter.

Lærlingen kan optimere måleprocessen, herunder reducere måle tid uden at påvirke resultatet.

Lærlingen kan eksportere måledata til behandling i andre programmer (regneark eller statistikprogrammer).

Lærlingen kan fokusere på optimeringspotentiale gennem data, f.eks.
lokale målepunkter på produktionslinjen og energidata.

Lærlingen har kendskab til betydningen af tolerancer og standarder i relation til
produktionsdokumentation overfor kunder (CPK-kvalitet og PPAP-modellen).

Lærlingen kan vurdere indhentede måleresultater og foretage korrigerende ændringer
eller justeringer i produktionsprocessen.

Læringselementer:

• Importere og anvende CAD-filer (STP, SAT) som grundlag for måleprogrammer.
• Forstå relationen mellem GPS-tegning og målepunkter i koordinatmålemaskine.
• Opsætte referencegeometri, emnenulpunkt og målestrategi i softwaren.
• Håndtere outputfiler fra CMM og gemme måleresultater struktureret.
• Bruge software til grafisk fremstilling og statistisk analyse af målinger.
• Udarbejde rapporter, der kan deles med produktion og kunder.
• Analysere måleresultater i forhold til tolerancegrænser.
• Sammenholde måledata med produktionsparametre.
• Identificere behov for justering af værktøjer, programmer eller opspænding.
• Udvælge målepunkter og strategier i overensstemmelse med GPS.
• Strukturere målerapporter efter kundekrav.
• Udføre 1. artikel-inspektion (FAI) efter gældende standarder. 
• Oversætte kundekrav til konkrete måleparametre.
• Tilpasse eksisterende programmer til forskellige produktionskrav.
• Vælge hurtige målecyklusser uden at gå på kompromis med nøjagtighed.
• Udnytte software til at automatisere dele af målingen.
• Vurdere hvornår stikprøvemålinger er tilstrækkelige.
• Identificere flaskehalse gennem målinger.
• Opsætte SPC-kontrolpunkter tæt på produktionen.
• Bruge måledata til at reducere energiforbrug og procesvariation.
• Eksportere data i CSV, XML eller Q-DAS formater.
• Importere data til Excel, Minitab eller SPC-software.
• Anvende statistiske metoder til at finde tendenser.
• Beregne proceskapabilitet (Cp, Cpk). (Ai opgave)
• Anvende PPAP-modellen i leverandørkæden. (Ai opgave)
• Forstå kundekrav til dokumentation og audit. (Ai opgave))

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan dokumentere målinger i digitale systemer og analysere afvigelser.

Eleven kan bruge måleresultater til aktiv processtyring og forebygge fejlproduktion.

Eleven kan levere dokumentation, der opfylder både interne og eksterne kvalitetskrav.

Eleven kan arbejde selvstændigt med måleprogrammer, der understøtter kundens kvalitetskrav.

Eleven kan effektivisere måleprocesser og bidrage til øget produktivitet.

Eleven kan integrere måledata i virksomhedens analyseværktøjer.

Eleven kan anvende data til procesoptimering og bæredygtighed.

Eleven kan sikre, at produktionsdokumentationen lever op til både nationale og internationale krav.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• 7-trinsskala, Standpunktskarakter

CNC-drejning med C-akse – Ekspert (21501)

Fagets formål:

Faget giver lærlingen ekspertviden om anvendelse af C-akse i CNC-drejning,
optimering af cyklustider og maskinvedligehold.

Målpinde:

Lærlingen kan fremstille komplekse emner med C-akse på CNC-drejebænk.

Lærlingen kan analysere cyklustider, teste ændringer og optimere emneproduktion.

Lærlingen kan udføre vedligehold på CNC-maskinen.

 Læringselementer (eleven skal kunne):

- Analysere emnets geometri og planlægge brug af C-akse.

- Programmere fræseoperationer med roterende værktøjer i G17 XY, G18 XC- og G19 ZC-plan.

- Udføre boring og gevindskæring aksialt og radialt med cyklusser.

- Programmere konturfræsning med ind og udløb, spiralfræsning og not spor med Y-akse

- Bruge forskellige offset nr. på samme tool nr.

- Måle og sammenligne cyklustider for forskellige strategier.

- Foretage ændringer i programmer og teste effekten.

- Evaluere resultater i forhold til kvalitet, tid og økonomi. Sammenhold også op imod produktion,
 planlagt først drejebænk og derefter på fræsemaskine.

- Kontrollere vangeskrabere, luft- og oliefiltre.

- Oprette pinoldok korrekt.

- Vedligeholde centrer patron og andre kritiske komponenter.

- Eleven kan gennemføre forebyggende vedligehold og sikre maskinens driftssikkerhed.

Forventet resultat/kompetenceniveau:

Eleven kan fremstille komplekse emner ved at kombinere dreje- og fræseoperationer på C-akse maskiner.

Eleven kan optimere produktion i alle seriestørrelser gennem analyse og afprøvning.

Feedback:

·                        Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.

Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:  

• Se under afsnittet Evaluering og bedømmelse.
• Bestået/ikke bestået

• • Der vil i undervisningen være mundtlig formativ feedback. Ved bedømmelse af opgaver vil der ligeledes være en individuel mundtlig, nu summativ feedback, med primært fokus på, hvad er eleven lykkedes med og sekundært, hvad eleven skal arbejde videre med for at forbedre sig i faget mål.

  • Ved bedømmelsen af emne fremstilling lægges der især vægt på:

    • Er emnet lavet?
    • Er sikkerhedsregler overholdt?
    • Er emnet fremstillet efter tegningen?
    • Er tolerancerne og overflade ruhed overholdt?
    • Er emnet afgratet, er der slag- eller spændemærker?
    • selvstændighed på opgaven.
      
      
  • I de praktiske øvelser er sikkerhed altid først, omtanke før handling næste, eleven bliver bedømt på sine færdigheder ved at levere emne som overholder målene og krav på tegningen. Samt at der er styr på processen, ved indkørsel af opstillinger foregår med single block, 5% ilgang og man har styr på hvor man er i det valgte nulpunkt med værktøjet og har styr på "Distance to go", så man undgår kollisioner. Dernæst om man har brugt de sidst tillærte funktioner i CAD, CAM og ISO og opstillingsteknik.
    
    Ved bedømmelse af fagene som helhed, er samarbejde og det kollegiale aspekt en vigtig faktor i den teoretiske del gruppearbejdet.
    
  • 
    Elevens selvstændighed og engagement.
    

•   Er eleven mødestabil.

•   Hvordan arbejder eleven i gruppearbejdet.
•  Kan eleven selvstændigt gå i gang med en opgave
•  Elevens nysgerrighed og deltagende i arbejdet, med de læringselementer som de skal igennem.
•  Elevens opførsel og professionelle kommunikation i læringsrummet.
•  Bruger eleven fag-termer i kommunikationen
• Er eleven god til at overholde aftaler.
  
  
  

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver H3 hovedforløb på industriteknik ved Mercantec. 

Varigheden på H3 strækker sig over 260 lektioner i alt.

Skrevet af Janni Heilesen

Dato: 29/6/23

Helhedsorientering:

Praksisrelation

Alle jeres fag har en praksisrelation.

CAD: at forstå de arbejdstegninger i bruger i virksomheden.

CAM: lærer principperne bag hvordan et CAM-program virker.

Drejning og fræsning: lærer hvordan grund principperne er i en cnc maskine.

3D print: mange virksomheder har efterhånden 3D printere, og ved at lærer det her kan det også bruges i virksomheden.

Målemaskinen: giver en god forståelse for hvordan du læser den målerapport der kommer fra kvalitetsafdelingen.

Differentiering:

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder.

Alle elever lærer forskelligt og i forskelligt tempo. Derfor bliver der taget hensyn til hvordan opgaverne stilles.

Er du en udfordret elev får du længere tid til opgaverne, og de er knap så svære, men du vil stadig blive udfordret, så du kan lærer så meget som muligt.Er du en stærk elev vil du blive udfordret med svære opgaver, eller opgaverne skal løses på kortere tid.

• 

   

   

  • På dette forløb bruges der :

    • Matematik - der regnes på trigonometri, skærehastigheder og andre emner I vælger, at have med i projektet. 
    • Engelsk - alle vores programmer er på engelsk, og flere brugsanvisninger er også på engelsk.
    • Dansk - der skal skrives en rapport.
    • Fysik - alt efter hvad I vælger af projekt kan der komme fysik ind over.

• • Læringsaktivitet Opstarts opgave : fræs  – 26 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette fræse emne har du disse færdigheder: CAD: målsætte tegninger med relevante GPS-symboler (planhed, rundhed, parallelitet, position osv.), herunder oprette datum systemer og TED målsætning. CAM: importere CAD-filer og klargøre disse til bearbejdning, herunder arbejde med forskellige lag og overfladetyper (solid og surface). lave udvendige og indvendige pasninger i henhold til pasningsgrad IT8. lægge/udvælge optimale 3D-fræsestrategier og værktøjsbaner på 3D parter. finde optimeringsmuligheder i et 2D/3D CAM-program. redegøre for muligheder inden for afvikling/overførsel af CNC-koder (eks. tape/memory). redegøre for anvendelse af absolut og inkrementel programmering.  CNC- Teknik: med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale opspændingsmetoder. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale bearbejdningsstrategier. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale skæredata. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale redegøre for eventuelle produktivitetsoptimeringsmuligheder. CNC- fræsning: programmere og fremstille komplekse emner på 3-akset CNC-fræsemaskine herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til flersidet bearbejdning. skifte til korrekt opspændingsudstyr (skruestik, fiksturer mv.), opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat. indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC-program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC-programmer. med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier. Optimering af CNC-programmering: optimere fremstillingsforløb på cnc-maskiner ved hensigtsmæssig programmering og valg af opspændingsmetode, værktøj og maskinparametre. udarbejde dokumentation for optimerede fremstillingsforløb. Måleteknik: oprette emner korrekt i fikstur i 3D koordinat målemaskine, samt udføre kalibrering af måleprobe med brug af referencekugle. med kendskab til on- og offline programmering, opbygge simple måleprogrammer til opmåling af emner i 3D koordinat målemaskine. på basis af 3D filer (eks. STP, IGES, SAT), samt tilhørende GPS-tegninger, opbygge måleprogrammer. på basis af kundespecifikationer og i overensstemmelse med emnetegningens geometriske produkt specifikation (GPS), udarbejde måleprogrammer og målerapporter. optimere måleprocessen, med særlig fokus på måletiden, uden at det påvirker måleresultatet. eksportere måledata til videre behandling i andre programmer (regneark eller statistikprogrammer). redegøre for begrebet måleusikkerhed, opstille måleusikkerheds budgetter samt foretage opmåling og kvalitetsdokumentation i forhold til viden herom.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du teorien der er lært på H2. Fremstilling af part og arbejdstegning i CAD. hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstillig af programmer i Mastercam hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC fræser i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback.   Ved bedømmelsen af  fræse emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet? Hvordan er det programmeret? Er der taget højde for optimering?

  • Læringsaktivitet Opstarts opgave : drej  – 26 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette dreje emne har du disse færdigheder: CAD: målsætte tegninger med relevante GPS-symboler (planhed, rundhed, parallelitet, position osv.), herunder oprette datum systemer og TED målsætning. CAM: importere CAD-filer og klargøre disse til bearbejdning, herunder arbejde med forskellige lag og overfladetyper (solid og surface). lave udvendige og indvendige pasninger i henhold til pasningsgrad IT8. lægge/udvælge optimale 3D-fræsestrategier og værktøjsbaner på 3D parter. finde optimeringsmuligheder i et 2D/3D CAM-program. redegøre for muligheder inden for afvikling/overførsel af CNC-koder (eks. tape/memory). redegøre for anvendelse af absolut og inkrementel programmering.  CNC- Teknik: med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale opspændingsmetoder. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale bearbejdningsstrategier. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale skæredata. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale redegøre for eventuelle produktivitetsoptimeringsmuligheder. Optimering af CNC-programmering: optimere fremstillingsforløb på cnc-maskiner ved hensigtsmæssig programmering og valg af opspændingsmetode, værktøj og maskinparametre. udarbejde dokumentation for optimerede fremstillingsforløb. CAM -teknik: Lærlingen kan med viden om 2D/3D bearbejdning anvende disse til valg af strategier i forbindelse med flersidet bearbejdning. Lærlingen kan ændre bearbejdningsrækkefølgen, for optimering af processen.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du teorien der er lært på H2. Fremstilling af part og arbejdstegning i CAD. hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstillig af programmer i Mastercam og CIMCO, hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC drejebænk i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback.   Ved bedømmelsen af dreje emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet? Hvordan er det programmeret? Er der taget højde for optimering?

  • Læringsaktivitet CAM 3D  : fræsning – 15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette fræse emne har du disse færdigheder: CAD: konstruere emner med dobbeltkrumme overflader og andre komplekse geometrier. målsætte tegninger med relevante GPS-symboler (planhed, rundhed, parallelitet, position osv.), herunder oprette datum systemer og TED målsætning. CAM: lægge/udvælge optimale 3D-fræsestrategier og værktøjsbaner på 3D parter. vurdere hvornår det er optimalt at bruge 2D/3D strategier, samt kombinere disse. vurdere step over for en given overfladeruhed på en dobbeltkrum overflade. finde optimeringsmuligheder i et 2D/3D CAM-program. CAM-fræsning 3D: importere 3D CAD-konstruktioner (partsfiler) til CAM-system. ud fra max. 3 valgte akser vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata samt fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en CNC-maskine.	Teoretisk del: I denne opgave lærer du teorien om dobbeltkrum overflade. Der vil være oplæg fra underviser. Fremstilling af part og arbejdstegning i CAD. hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstillig af programmer i Mastercam, hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC fræser i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback.   Ved bedømmelsen af  fræse emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet? Hvordan er det programmeret? Er der taget højde for optimering?

  • Læringsaktivitet C og Y- akse :  15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette emne har du disse færdigheder: CAD: målsætte tegninger med relevante GPS-symboler (planhed, rundhed, parallelitet, position osv.), herunder oprette datum systemer og TED målsætning. CNC-teknik: med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale opspændingsmetoder. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale bearbejdningsstrategier. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale vælge optimale skæredata. med viden om bearbejdning af hårdt, blødt, sejt, kortspånet og langspånet materiale redegøre for eventuelle produktivitetsoptimeringsmuligheder. CAM-teknik: bruge faste og definerede værktøjsplaner i forbindelse med flersidet bearbejdning på en 5-akset. med viden om 2D/3D bearbejdning anvende disse til valg af strategier i forbindelse med flersidet bearbejdning. ændre bearbejdningsrækkefølgen, for optimering af processen.	Teoretisk del: I denne opgave lærer du teorien om Y-akse. Der vil være oplæg fra underviser. Fremstillig af programmer i Mastercam, hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC drejebænk med Y- akse i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback.   Ved bedømmelsen af emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet?

  • Læringsaktivitet svendeprøve test : fræsning – 15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette fræse emne har du dette overblik over hvad du skal arbejde mere med. Du får testet grænser af og du får en fornemmelse af hvad svendeprøven går ud på. Sidst men ikke mindst tidspresset til svendeprøven.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du din viden fra andre opgaver Fremstillig af programmer i Mastercam, hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC fræser i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback.   Ved bedømmelsen af  fræse emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet?

  • Læringsaktivitet svendeprøve test : Drejning – 15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette dreje emne har du dette overblik over hvad du skal arbejde mere med. Du får testet grænser af og du får en fornemmelse af hvad svendeprøven går ud på. Sidst men ikke mindst tidspresset til svendeprøven.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du din viden fra andre opgaver Fremstillig af programmer i Mastercam, hvor der findes viden om hvordan det gøres i forhold til den stillede opgave. Fremstilling af operationsbeskrivelser hvor der søges viden om skærehastigheder. Praktisk del: Øvelsen består her i at fremstille emnet ud fra tegning på CNC drejebænk med C-akse i værkstedet.	Efter endt opgave gives der mundligt feedback.   Ved bedømmelsen af dreje emnet lægges der især vægt på: Er emnet fremstillet efter tegningen? Er målene ramt? Er emnet afgratet?

  • Læringsaktivitet 3D print  :  15 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du har fremstillet dette dreje emne har du disse færdigheder: 3D print:   vurdere mulighederne for udbredelse og anvendelse af 3D print. på baggrund af din viden om 3D print og programmering af dette, kunne fremstille enkle 3D volumenmodeller på en 3D printer.	Teoretisk del: I denne opgave bruger du din viden fra H2 og er opsøgende, dette er selvstudie. Der vil være oplæg fra underviser. Praktisk del: Der skal skrives en rapport om 3D print.	Efter endt opgave gives der skriftligt feedback.   Ved bedømmelsen af opgaven lægges der især vægt på: udførelsen af opgaven. hvor meget går du i dybden med opgaven. får du alle punkterne med: Materialer.     Metal eller plast.  Budget.    Lokation.  Uddannelse   Dedikeret personale  Service abonnement    Næste skridt

  • Læringsaktivitet  Robotter i industriel produktion :  26 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du er færdig med dette kursus har du disse færdigheder: med viden om forskellige industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion, betjene en industrirobot. vurdere et problem og korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. på basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter overholde gældende sikkerhedsregler for et robotanlæg. lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop.	Teoretisk del: Der vil være teoretisk oplæg fra underviser. Praktisk del: Der udføres programmering af robotter.	Efter endt opgave gives der mundtligt feedback.   Ved bedømmelsen af opgave udførelsen ligger der vægt på: udførelsen af programmeringen.  den skriftelige test.

  • Læringsaktivitet projekt: 122 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Når du er færdig med dette projekt, har du lavet en opgave du og din selv har fundet på. I denne opgave skal du bruge de kompetencer du har fået i de forrige opgaver. Du vil få mere teori undervejs og du skal bruge disse processor i projektet: C-akse Y-akse 3D fræsning Dobbeltkrum overflade 3D print målemaskine.	Teoretisk del: Der vil være oplæg fra underviseren: der skal designes emner i CAD og laves arbejdstegninger. Programmer laves i CIMCO og mastercam. der laves operationsbeskrivelser. Praktisk del: Alle parter laves i værkstedet på div. CNC maskiner.	Efter endt opgave gives der mundligt og skrifteligt feedback.   Ved bedømmelsen af emnerne lægges der især vægt på: Er parterne fuld constrained? Er tegninger med fuld GPS?  Er emnerne lavet korrekt efter tegningen? Er emnerne afgratet? Hvordan er overflader?

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver H3 hovedforløb på industriteknik ved Mercantec. 

Varigheden på H3 strækker sig over 260 lektioner i alt.

Skrevet af Janni Heilesen

Dato: 19-8-2025

Helhedsorientering:

Praksisrelation

Alle jeres fag har en praksisrelation.

CAD: at forstå de arbejdstegninger i bruger i virksomheden.

CAM: lærer principperne bag hvordan et CAM-program virker.

Drejning og fræsning: lærer hvordan grund principperne er i en CNC-maskine.

3D print: mange virksomheder har efterhånden 3D printere, og ved at lærer det her kan det også bruges i virksomheden.

Målemaskinen: giver en god forståelse for hvordan du læser den målerapport der kommer fra kvalitetsafdelingen.

Hvordan bruges fagene i undervisningen:

I det enkelte fag vil der være teori og opgaver. Efterfølgende vil der være et projekt, hvor den tilegnede viden skal bruges.

Differentiering:

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder.

Alle elever lærer forskelligt og i forskelligt tempo. Derfor bliver der taget hensyn til hvordan opgaverne stilles.

• På dette forløb bruges der :

  • Matematik - der regnes på trigonometri, skærehastigheder og andre emner I vælger, at have med i projektet. 
  • Engelsk - alle vores programmer er på engelsk, og flere brugsanvisninger er også på engelsk.
  • Dansk - der skal skrives en rapport.
  • Fysik - alt efter hvad I vælger af projekt kan der komme fysik ind over.

• • Obligatoriske fag

    Læringsaktivitet: CAD/CAM-teknik, 2D og 3D parter - Avanceret (21495)   Varighed 1 uge,  26 lektioner og op til 11 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan konstruere simple 3D parter ved hjælp af funktioner i et CAD-system (eks. Extrude og Extrude-cut samt rundinger og rejfninger). Du kan tilpasse og redigere Solider (mål på sketch/extrudering) Du kan vurdere hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge funktionerne Revolve og Revolve-cut til fremstilling af symmetriske elementer. Du kan udnytte funktionen Add Relation til at forkorte processen i emnekonstruktion. Du kan bruge hole wizard til konstruktion af færdige huller efter DS - eks. gevindhuller, huller med undersænkning osv. Du kan gemme filerne i forskellige formater (STP, IGES, DXF osv.), for at kunne anvende dem i andre programmer, såsom CAM eller måletekniske programmer Du kan importere filer fra et CAD-system til CAM-systemet, udføre verifikation samt rette fejlgeometri. Du kan anvende CAM-systemets editeringsmuligheder (eks. trim, transformer, roter) til klargøring af emnegeometri til bearbejdning herunder indlægge korrekte bearbejdningsdybder Du kan udvælge optimale 2D og 3D fræsestrategier og værktøjsbaner på en 3D part. Du kan simulere/verificere et program inden CNC-koder genereres Du kan vælge korrekte bearbejdningsdata, simulere værktøjsbaner, postprocesse til færdigt CNC-program samt overføre og teste programmet på en CNC-fræsemaskine. Du kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.	I dette forløb kommer du til at arbejde mere avanceret med CAD/CAM. Vi starter med at konstruere simple 3D-parter i CAD-systemet, hvor du lærer at bruge funktioner som extrude, extrude-cut, rundinger og rejfninger. Du kommer også til at tilpasse og redigere solider, så målene passer præcist. Vi ser på, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge revolve og revolve-cut til at lave symmetriske elementer, og hvordan du kan bruge Add Relation til at gøre dit arbejde hurtigere. Du lærer også at bruge hole wizard til at lave huller, der følger de rigtige standarder, f.eks. gevindhuller eller undersænkninger. En vigtig del er at kunne gemme dine filer i forskellige formater, så de kan bruges i andre programmer som CAM eller måletekniske systemer. Du vil også lære at importere CAD-filer i CAM-systemet, kontrollere dem og rette fejl i geometrien. Derudover kommer vi til at arbejde med CAM-systemets editeringsværktøjer som trim, transformér og rotér, så du kan klargøre din emnegeometri og lægge de rigtige bearbejdningsdybder ind. Vi går derefter videre til at vælge optimale 2D- og 3D-fræsestrategier og oprette værktøjsbaner på 3D-parter. Til sidst lærer du at simulere og verificere programmer, vælge de rigtige bearbejdningsdata, postprocessere til et færdigt CNC-program og derefter overføre og teste programmet på en CNC-fræser. Undervejs bruger du også digitale værktøjer – herunder generativ kunstig intelligens – til at finde faglig viden, der kan hjælpe dig i arbejdet.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Konstruere simple 3D-parter i CAD-systemet ved brug af funktioner som extrude, extrude-cut, rundinger og rejfninger. Tilpasse og redigere solider, bl.a. ændre mål på sketches og extruderinger. Vurdere og anvende revolve og revolve-cut hensigtsmæssigt til symmetriske elementer. Anvende Add Relation for at effektivisere emnekonstruktionen. Bruge hole wizard til at lave standardiserede huller efter DS (f.eks. gevindhuller, undersænkede huller). Gemme filer i relevante formater (STP, IGES, DXF osv.) og forberede dem til brug i andre systemer. Importere CAD-filer til CAM-systemet, udføre verifikation og rette fejlgeometri. Anvende CAM-systemets editeringsværktøjer (trim, transformér, rotér) og indlægge korrekte bearbejdningsdybder. Udvælge og begrunde valg af optimale 2D- og 3D-fræsestrategier samt generere værktøjsbaner. Simulere og verificere programmer, inden CNC-koder genereres. Vælge passende bearbejdningsdata, simulere værktøjsbaner, postprocessere, samt overføre og teste programmet på CNC-fræseren. Anvende digitale værktøjer, inkl. generativ AI, til faglig videnssøgning.

  •  

    Læringsaktivitet: Intro til 3D print - Avanceret (21496)     Varighed 1 uge,  26 lektioner og op til 11 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du har kendskab til forskellige printemetoder, f.eks. SLS, DLP, CDLP, FDM, MJ, NPJ, DOD, BJ, MJF, SLS, SLM, BAM, LENS, EBAM, LOM. Du har kendskab til egenskaberne, for de mest anvendte materialer, til 3D printning Du kan i slicer-program opsætte de korrekte maskinparameter til en given 3D printer, samt indstille materialeparametrene til et givet materiale Du har viden om justering/kalibrering, programmering, kvalitet, vedligehold, funktionalitet og procestid. Du kan designe og redigere simple 3D objekter ud fra "Design for Additive Manufacturing" kriterierne. Du kan fremstille simple konstruktioner/emner med 3D-printer i plastmaterialer. Du kan vedligeholde produktionsenheder/-udstyr. Du kan optimere funktioner og procestid. Du skal kende til og se potentialet i 3D print, i forhold til den grønne omstilling. F.eks. reduktion af affald og ressourceforbrug, mindskning af transportudgifter og udledninger af co2 og produktion af bæredygtige materialer.	I dette forløb skal du arbejde med avanceret 3D-print og lære at forstå de forskellige teknologier, der findes inden for området. Du får kendskab til en bred vifte af printemetoder, f.eks. SLS, DLP, FDM, MJF, SLM og flere andre. Vi gennemgår også materialerne, der bruges til 3D-print, og du lærer om deres egenskaber og anvendelsesmuligheder. I praksis kommer du til at arbejde i et slicer-program, hvor du lærer at opsætte de korrekte maskinparametre til en given printer og tilpasse materialeparametrene til det specifikke materiale, du arbejder med. En vigtig del er, at du får viden om justering, kalibrering, programmering, kvalitet, vedligehold, funktionalitet og procestid. Du kommer til at designe og redigere simple 3D-objekter efter Design for Additive Manufacturing-principperne og derefter fremstille simple konstruktioner eller emner i plastmaterialer på 3D-printeren. Derudover lærer du at vedligeholde produktionsudstyret og arbejde med at optimere funktioner og procestid, så udstyret kører effektivt. Til sidst ser vi på 3D-print i en større sammenhæng, hvor du får indblik i, hvordan teknologien kan bidrage til den grønne omstilling – f.eks. gennem reduktion af affald og ressourceforbrug, mindre transport og CO₂-udledning samt brug af mere bæredygtige materialer.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Redegøre for forskellige 3D-printmetoder (fx SLS, DLP, FDM, MJF, SLM osv.). Kende til egenskaberne for de mest anvendte materialer til 3D-print. Opsætte de korrekte maskinparametre i et slicer-program til en given printer. Indstille materialeparametrene til et givent materiale. Vise viden om justering/kalibrering, programmering, kvalitet, vedligehold, funktionalitet og procestid. Designe og redigere simple 3D-objekter ud fra Design for Additive Manufacturing-kriterier. Fremstille simple konstruktioner/emner i plastmaterialer ved brug af 3D-printer. Vedligeholde produktionsudstyr til 3D-print. Optimere funktioner og procestid i 3D-printprocessen. Kende til og se potentialet i 3D-print i forhold til den grønne omstilling (reduktion af affald, ressourceforbrug, transport, CO₂-udledning og brug af bæredygtige materialer).

  •  

  • Læringsaktivitet: Måle og kvalitetsteknik II - Avanceret (21494)    Varighed 1 uge,  26 lektioner og op til 11 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan, med udgangspunkt i givne 3D STP - eller SAT-filer samt tilhørende GPS-tegning opbygge simple måle-programmer til opmåling af emner i 3D koordinatmålemaskine. v kan lagre og analysere måleresultater ved hjælp af elektronisk dataopsamling. Du kan vurdere indhentede måleresultater og foretage de nødvendige, korrigerende ændringer eller justeringer i produktionsprocessen. Du kan, med udgangspunkt i gældende standard for geometriske produkt specifikationer (GPS), udarbejde værkstedsteknisk dokumentation og målestrategier (f.eks. målerapporter og 1. ARTICLE INSPECTION). Du kan, på basis af kundespecifikationer og i overensstemmelse med emnetegningens geometriske produkt specifikationer (GPS) udarbejde måleprogrammer og målerapporter. Du kan, optimere måleprocessen herunder særligt måletiden uden at det påvirker måleresultatet. Du kan, eksportere måledata til behandling i andre programmer (regneark eller statistik programmer). Du kan fokusere på optimeringspotentiale igennem data. Fokus drejer sig om opsætning af flere lokale målepunkter på produktionslinjen og værdiskabelse af f.eks. energidata herfra. Du har kendskab til betydningen af tolerancer og standarter, i relation til produktionsdokumentation overfor kunder. (CPK- kvalitet og PPAP modellen) Du kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.	I dette forløb skal du arbejde med avanceret måle- og kvalitetsteknik. Du lærer at tage udgangspunkt i 3D-filer (STP eller SAT) sammen med tilhørende GPS-tegninger og derudfra opbygge simple måleprogrammer på en 3D-koordinatmålemaskine. Du kommer til at arbejde med at lagre og analysere måleresultater ved hjælp af elektronisk dataopsamling og lære at vurdere resultaterne, så du kan foretage korrigerende ændringer eller justeringer i produktionsprocessen. Vi gennemgår, hvordan du udarbejder værkstedsteknisk dokumentation og målestrategier ud fra gældende GPS-standarder – f.eks. målerapporter og First Article Inspection. På baggrund af kundespecifikationer og GPS på emnetegningerne lærer du også at udarbejde både måleprogrammer og målerapporter. Derudover arbejder vi med optimering af måleprocesser, herunder hvordan måletiden kan reduceres uden at påvirke resultatets kvalitet. Du lærer at eksportere måledata til behandling i andre programmer, fx regneark eller statistikprogrammer, og at se optimeringspotentialer gennem data – bl.a. ved at opsætte flere lokale målepunkter på produktionslinjen og inddrage værdiskabelse fra fx energidata. Endelig får du kendskab til betydningen af tolerancer og standarder i forhold til kundedokumentation – herunder CPK-kvalitet og PPAP-modellen. Som en del af arbejdet bruger du også digitale værktøjer, inklusiv generativ kunstig intelligens, til at søge faglig viden.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Opbygge simple måleprogrammer til 3D-koordinatmålemaskine ud fra 3D-filer (STP/SAT) og GPS-tegninger. Lagra og analysere måleresultater via elektronisk dataopsamling. Vurdere måleresultater og foretage korrigerende ændringer/justeringer i produktionsprocessen. Udarbejde værkstedsteknisk dokumentation og målestrategier efter GPS-standard (fx målerapporter, First Article Inspection). Udarbejde måleprogrammer og målerapporter ud fra kundespecifikationer og GPS på emnetegninger. Optimere måleprocessen, især måletiden, uden at påvirke kvaliteten af resultaterne. Eksportere måledata til behandling i andre programmer (regneark/statistik). Identificere optimeringspotentialer gennem data, fx ved opsætning af lokale målepunkter eller ved brug af energidata. Redegøre for betydningen af tolerancer og standarder i kundedokumentation (fx CPK-kvalitet og PPAP-modellen). Anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens, til faglig videnssøgning.

    Læringsaktivitet: Programmering og betjening af periferi udstyr - Avanceret (21493)    Varighed 2 uger,  52 lektioner og op til 11 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du opnår kendskab til opstilling og indkøring af robot, samt prøver at optimere cyklustiden for serieproducerede emner, med henblik på automatisk serieproduktion. Du skal have grundlæggende kendskab til robottens funktioner, anvendelse og bevægelsesmønster, herunder skal lærlingen ved hjælp af håndterminal kunne opbygge enkle programmer, lokalisere program- og operationsfejl, afhjælpe dem gennem programrettelser og afprøve dem på robotten. Du kan tolke fejl- og systemmeddelelser og agere i henhold hertil med korrigerende betjening og/eller med rettelse af programfejl. Du har kendskab til 3 aksede koordinatsystemer samt betydningen af disse i tilknytning til robotter, herunder værktøjsnulpunkt. Du kan redegøre for særlige sikkerhedskrav ved robotbetjening. Du kan foretage nulpunktsforskydninger af eksisterende programmer i alle 3 dimensioner og vinkler. Du kan ved hjælp af håndteringsrobot, opstille en simpel produktionscelle, der kan håndtere et emne til bearbejdning på en CNC-maskinen, og efter færdig bearbejdningscyklus, udtage emnet igen, og afsætte det til videre produktion eller transport	I dette forløb lærer du at arbejde med robotter og periferiudstyr i forbindelse med automatiseret produktion. Du får først kendskab til, hvordan en robot opstilles og køres ind, og du skal prøve at optimere cyklustiden for serieproducerede emner, så de kan produceres mere effektivt i en automatiseret proces. Du lærer de grundlæggende funktioner i en robot, hvordan den bruges, og hvordan dens bevægelsesmønstre fungerer. Med en håndterminal kommer du til at opbygge enkle programmer, finde fejl i programmer og operationer, rette fejlene og afprøve ændringerne på robotten. Vi arbejder også med fejlhåndtering, hvor du lærer at tolke fejl- og systemmeddelelser og reagere korrekt – enten ved at betjene robotten rigtigt eller ved at rette programfejl. En vigtig del af forløbet er at forstå de tre akser i koordinatsystemet, hvordan de bruges sammen med robotter, og hvad værktøjsnulpunkt betyder i praksis. Du lærer også at lave nulpunktsforskydninger i eksisterende programmer – både i alle tre dimensioner og i vinkler. Til sidst kommer du til at opstille en simpel produktionscelle med en håndteringsrobot. Her skal robotten kunne hente et emne, placere det i en CNC-maskine, tage det færdigbearbejdede emne ud igen og afsætte det til videre produktion eller transport.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Opstille og indkøre en robot samt optimere cyklustiden ved serieproduktion. Demonstrere grundlæggende kendskab til robottens funktioner, anvendelse og bevægelsesmønster. Opbygge enkle programmer med håndterminal. Lokalisere program- og operationsfejl, rette dem og afprøve ændringer på robotten. Tolke fejl- og systemmeddelelser og reagere korrekt med betjening eller programrettelser. Redegøre for 3-aksede koordinatsystemer og værktøjsnulpunkt i relation til robotten. Redegøre for særlige sikkerhedskrav ved robotbetjening. Foretage nulpunktsforskydninger i eksisterende programmer i 3 dimensioner og vinkler. Opstille en simpel produktionscelle med håndteringsrobot, hvor emner håndteres før og efter bearbejdning på CNC-maskine.

    Læringsaktivitet: 3D bearbejdning og Flersidet bearbejdning - Avanceret (21497)    Varighed 2 uger,  52 lektioner og op til 22 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan lægge 3D-værktøjsbaner på parter med komplekse overflader, med et 3D Cam program. Du kan bruge faste og definerede værktøjsplaner i forbindelse med flersidet bearbejdning på en 5-akset fræsemaskine. Du kender sammenhængen mellem x, y, z og a, b, c-akserne. Du kan med viden om 2D/3D bearbejdning anvende disse til valg af strategier i forbindelse med flersidet bearbejdning. Du kan ændre bearbejdningsrækkefølgen, for optimering af processen. Du kan udføre flerakset fræsning på et bearbejdningscenter. Du kan udlægge flere nulpunkter på et emne.	I dette forløb lærer du at arbejde med avanceret 3D- og flersidet bearbejdning. Du kommer til at bruge et 3D-CAM-program til at lægge værktøjsbaner på parter med komplekse overflader. Vi arbejder også med flersidet bearbejdning på en 5-akset fræsemaskine, hvor du lærer at bruge faste og definerede værktøjsplaner. Her bliver det vigtigt, at du forstår sammenhængen mellem maskinens akser – x, y, z samt a, b og c – og hvordan de bruges i praksis. Du lærer at anvende din viden om både 2D- og 3D-bearbejdning til at vælge de rigtige strategier, når du arbejder med flersidede emner. Vi ser også på, hvordan du kan ændre bearbejdningsrækkefølgen for at optimere processen. Til sidst kommer du til at udføre flerakset fræsning på et bearbejdningscenter og arbejde med at udlægge flere nulpunkter på et emne, så du kan håndtere komplekse emner på en effektiv måde.	I fagene gives der en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.  Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Lægge 3D-værktøjsbaner på parter med komplekse overflader i et 3D-CAM-program. Bruge faste og definerede værktøjsplaner i forbindelse med flersidet bearbejdning på en 5-akset fræsemaskine. Redegøre for sammenhængen mellem x, y, z samt a, b og c-akserne. Anvende viden om 2D- og 3D-bearbejdning til valg af strategier i flersidet bearbejdning. Ændre bearbejdningsrækkefølgen med henblik på procesoptimering. Udføre flerakset fræsning på et bearbejdningscenter. Udlægge flere nulpunkter på et emne.

    VUF PAKKER (VALGFAG)

    Læringsaktivitet: CAM-teknik - 1 - Ekspert (21509)   Varighed 2uger,  52 lektioner og op til 22 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan fremstille en volumenmodelprototype i 3D, analysere denne for fejl i emnegeometrien, samt identificere minimum radius for fræservalg. Du kan anvende CAM systemet til at oprette emnegeometri, generere værktøjsbaner, simulere bearbejdningen samt Postprocessere til færdigt CNC-program og overføre programmer til CNC bearbejdningscenter for test og fremstilling af emne. Du kan fastlægge korrekte skæredata samt strategi for den valgte 3D protype under hensyntagen til emnes stivhed og maskinens stabilitet. Du kan oprette opspændingsværktøjer til bearbejdning af emnerne i maskinen.	I dette forløb skal du arbejde på ekspertniveau med CAM-teknik. Du lærer først at fremstille en volumenmodelprototype i 3D. Her er det vigtigt, at du kan analysere modellen for fejl i geometrien og samtidig kunne identificere den mindste radius, som afgør, hvilket fræserværktøj der er egnet til opgaven. Dernæst arbejder du med CAM-systemet til at oprette emnegeometri, lave værktøjsbaner og simulere bearbejdningen. Du skal kunne postprocessere til et færdigt CNC-program og overføre det til bearbejdningscentret, hvor du tester og fremstiller emnet i praksis. Vi lægger også vægt på, at du kan vælge de rigtige skæredata og strategier til den konkrete 3D-prototype. Her skal du tage højde for både emnets stivhed og maskinens stabilitet, så du får en optimal bearbejdning. Til sidst lærer du at oprette opspændingsværktøjer til bearbejdningen, så du kan sikre, at emnerne kan fastspændes og bearbejdes korrekt i maskinen.	I fagene gives der en bestået/ikke bestået karakter. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Fremstille en volumenmodelprototype i 3D. Analysere modellen for fejl i emnegeometrien. Identificere minimum radius for korrekt fræservalg. Oprette emnegeometri i CAM-systemet. Generere og optimere værktøjsbaner. Simulere bearbejdningen, postprocessere og producere et færdigt CNC-program. Overføre programmer til CNC-bearbejdningscenter, teste og fremstille emnet. Fastlægge korrekte skæredata og bearbejdningsstrategier under hensyn til emnets stivhed og maskinens stabilitet. Oprette og anvende opspændingsværktøjer til korrekt bearbejdning i maskinen.

  • Læringsaktivitet: CNC fræsning - 2 - Avanceret (21505)    Varighed 1 uge,  26 lektioner og op til 11 timers lektielæsning.
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Du kan programmere og fremstille komplekse emner på 3-akset CNC-fræsemaskine herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til flersidet bearbejdning Du kan skifte til korrekt opspændingsudstyr (skruestikke, fiksturer mv.), opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat. Du kan indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC-program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC-programmer. Du kan med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier. Du kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig videns-søgning.	I dette forløb skal du arbejde med avanceret CNC-fræsning på en 3-akset maskine. Du lærer at programmere og fremstille mere komplekse emner, og vi lægger vægt på, at du kan udarbejde en god operationsrækkefølge – altså en metodeplan – til flersidet bearbejdning. Du kommer også til at skifte mellem forskelligt opspændingsudstyr som skruestikke og fiksturer, samt at opmåle emnenulpunkt. Derudover lærer du at klargøre, opstille og opmåle værktøjer enten manuelt, på touch-setter eller ved at indlæse værktøjsdata fra et forindstillingsapparat. En vigtig del af undervisningen er indkøring til produktion, hvor du lærer at lave løbende kvalitetsstyring, kunne genstarte i et program efter blok- og sekvensnummer, og fejlfinde eller optimere CNC-programmer, hvis der opstår problemer. Til sidst arbejder vi med at bruge din viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer til at optimere produktionen – især når det gælder større serier. Undervejs anvender du også digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens, til at søge faglig viden, der kan støtte dit arbejde.	I fagene gives der en bestået/ikke bestået karakter.  Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at du kan: Programmere og fremstille komplekse emner på en 3-akset CNC-fræsemaskine. Udarbejde en optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til flersidet bearbejdning. Skifte til korrekt opspændingsudstyr (fx skruestikke, fiksturer). Opmåle emnenulpunkt korrekt. Klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt, på touch-setter eller indlæse data fra forindstillingsapparat. Indkøre til produktion og udføre løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen. Genstarte i et CNC-program efter blok- og sekvensnummer. Fejlfinde og optimere CNC-programmer. Medvirke til optimering af emneproduktion i større serier med udgangspunkt i viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer. Anvende digitale værktøjer, inkl. generativ kunstig intelligens, til faglig videnssøgning.

  •  
  •  
  •  
  •  

Her skrives, om det er hovedforløb 1, 2, 3… eller grundforløb. Derudover skrives den tid, som der bliver undervist i forløbet.

Eksempel:

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver XX hovedforløb på XX ved Mercantec. 

Varigheden på XX strækker sig over XX lektioner i alt.

Skrevet af XXXX

Dato: XXXXXXXX

Helhedsorientering:

Her beskrives kort på hvilken måde, der skabes sammenhæng mellem de forskellige fag i forløbet, fx ved at beskrive inddragelsen af teoretiske fags indhold i de praktiske fags gennemførelse som samlede temaer og/eller projekter.

Helhedsorienteret undervisning forstås som en undervisningsform, hvor flere mål og/eller dele tænkes sammen og integreres i helheder, der ud fra en professionsfaglig forståelse virker meningsfulde for eleven. Disse helheder kan for eksempel bestå af temaer eller projekter, hvor der indgår undervisningsmål fra flere fag

En helhedsorienteret undervisning kan tilrettelægges i forskellige slags helheder. Helhederne kan for eksempel være sammensat med elementer fra:

·       Forskellige uddannelser

·       Forskellige fag, grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag

·       Forskellige faglige emner indenfor ét fag

·       Uddannelsens skoledel og praktikdel

·       Fag og elevernes erfaringer fra fx fritid, fritidsjobs og tidligere skoleundervisning.

Praksisrelation

Her beskrives hvilke dele af forløbet, der har en nær praksisrelation og hvordan. Da det uddannelsesspecifikke fag i stort omfang vil være praksisrelateret, vil det her være en beskrivelse af hvilke praksisrelaterede elementer, der især er fokus på igennem forløbet.

Praksisrelatering drejer sig om at skabe forbindelse mellem indholdet af undervisningen på erhvervsskolen og praksis inden for det pågældende erhverv eller om at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske undervisning.

Tværfaglighed:

Her beskrives hvilke fagelementer, der inddrages i de planlagte aktiviteter, og på hvilken måde det ene fag understøtter det andet ved denne inddragelse.

Ved tværfaglig undervisning forstås undervisning, hvor eleverne opnår kompetencemål og indhold på tværs af fag. Ved tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser, og kan dermed have sammenhæng med helhedsorienteret undervisning. Tværfaglig undervisning er dog et udtryk for at fag gennemføres samtidig, men ikke nødvendigvis med et helhedsorienteret fokus

Differentiering:

Her beskrives de overordnede metoder for differentiering, der anvendes i forløbet. Der kan her fx beskrives hvilke typer af aktiviteter, der planlægges målrettet til forskellige elevtyper, og på hvilken måde læringsaktiviteter planlægges gennemført med henblik på at differentiere på fx. opgaver, læringsproces, evaluering og indhold.

Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde mål til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt i mål og læringsmål tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder.

Her skal der indsættes en oversigt over:

Grundfag (hvilke fag hører til på forløbet og hvilke beståkrav er der)

Valgfag (hvilke tilbydes)

Uddannelsesspecifikke fag/Erhvervsfag (hvorledes er disse organiseret)

Hvilke læringsaktiviteter

Hvordan bedømmes fagene/aktiviteterne

• Her beskrives de prøver, som er knyttet til det konkrete forløb. I må gerne benytte links.

  Her laves en beskrivelse pr. læringsaktivitet. Nedenstående skema skal bruges.

   

  • Læringsaktivitet XX : XX  – XX Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Læringsmålene skal formuleres som -          Du kan… Eller: -          Eleven kan… ·       X ·       X ·       X ·       X	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del:   Praktisk del:	Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette: I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: x x x   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: z z z
    Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Her beskrives det, hvis der er dele af forløbet, som bliver gennemført som et digitale læringsforløb (et selvinstruerende digitalt forløb). Er dette ikke aktuelt på det pågældende forløb, så kan punktet slettes. Her kunne man skrive noget som dette: Xx timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål: Du kan x Du kan y

  • Læringsaktivitet XX : XX  – XX Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Læringsmålene skal formuleres som -          Du kan… Eller: -          Eleven kan… ·       X ·       X ·       X ·       X	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del:   Praktisk del:	Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette: I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: x x x   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: z z z
    Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Her beskrives det, hvis der er dele af forløbet, som bliver gennemført som et digitale læringsforløb (et selvinstruerende digitalt forløb). Er dette ikke aktuelt på det pågældende forløb, så kan punktet slettes. Her kunne man skrive noget som dette: Xx timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål: Du kan x Du kan y

Lokal undervisnings plan - LUP
for Industritekniker  Uddannelsen bekendtgørelse v.9 -
Gældende for elever som er startet i uddannelse efter 1. august 2023
frem til de elever som er startet i uddannelse efter 1. august 2025.
De reelle forskelle er målepinde omkring brug af AI og implementering af bæredygtighed i undervisningen. Hvilket vi har haft i undervisningen siden 2022.

Indeværende lokal undervisningsplan beskriver H4 hovedforløb på industriteknik ved Mercantec. 

Varigheden på H4 elever strækker sig over 5 uger, indeholdende:

Ca. 2,5 uges undervisning i 3 fag. ialt,90 lektioner.
4 dage individuelle prøver, 7 dage Projekt-gruppeopgave, 1 dags skuening og 1 dags svendeprøveafslutning.

Undervisningen foregår House of Industry på adressen:
(HOI) 
Erik Ejegodsvej 16, 8800 Viborg

Skrevet af Frits Nyvang

Dato: 20/8/25

• Helhedsorientering:

• Flere af de praktiske opgaver tilrettelægges som til individuelle prøver, der arbejdes med en elev-skabt teoriprøve, kun til egen vurdering. Der anvendes målerapporter samt dokumentation gennem operationsbeskrivelser i alle fagenes opbygning. Disse elementer finpudses for at understøtte elevernes professionsfaglige kompetencer og svendeprøve parathed.

  Der vil på H4 blive fokuseret på gennemførelse af de nu mere specialiserede fag, med krav om brug af tidligere tillærte kompetencer i optimerings-, konstruktions- og fremstillings- og beregningsmetoder, samt frit brug af AI - dog ikke til svendeprøvens teoriprøve.
  
  Der vil blive fokuseret på gruppearbejde, i et CAD-projekt, med parametrisk konstruktion, hvor dokumentation af forløbet sker på Teams og i Inventor vault.
  
  Der bliver undervist i ISO-, CAM- og makroprogrammering på 5-akset CNC-fræsere, til udførsel af  skråtskårne tandhjul.

  Progressionen i CAM-programmering er nu på CNC-drejebænk med C- og Y-akse med udgangspunkt forskellige fræse strategier, feedmill, plunge og dynamisk fræsning, og finpudse fejlsøgninger i programmerne og skal selv analysere fejlkoder og nødvendige rækkefølger i programmeringen.

  Den primære opgave på skolen er ikke at gennemføre projekter som mål i sig selv, men at skabe læring og udvikle elevernes evne til at lære. Målet er at styrke elevernes self-efficacy – deres oplevelse af egne kompetencer – som driver både ambitioner, forventninger og tillid til egne evner i læringsprocessen.

  Praksisrelation

  Alle fagene på H4 har en praksisrelation, som kan anvendes af eleven, på nuværende eller kommende virksomheder:

  CAD: Projekt arbejdet med digitalt samarbejde over Teams og konstruktions og tegningsmaterialet dels i Inventor Vault, er som nogle virksomheder arbejder, internt og eksternt.

  CAM: CAM-programmering med C- og Y-akse bearbejdning, er i tæt relation til de opgaver og metoder som bruges bredt i industrien.

  Makroprogrammering:  En af grundstenene i mange maskiner og udstyrs programmering, opbygningen og sproget i programmeringen, bruges stort set i alle brancher.

   Stærke fællesskaber:

   På Mercantec opbygger og understøtter vi stærke læringsfællesskaber, der udgør fundamentet for den enkeltes personlige og faglige udvikling inden for rammerne af et trygt, inkluderende, motiverende og krævende læringsmiljø.

  I vores Industriteknikeruddannelse er fællesskabet båret af nødvendige relationer mellem undervisere og elever samt mellem eleverne selv (elev til elev læring). Fællesskaber opstår ikke af sig selv; de skal igangsættes og vedligeholdes professionelt – dette er en væsentlig del af underviserens opgave. Vi forventer også, at vores elever deltager aktivt i fællesskabet med nysgerrighed og mod på at lære nyt.

  Vores samarbejde med de tilknyttede virksomheder, både lokalt og nationalt spiller relationerne en vigtig rolle i at styrke disse fællesskaber.

  Differentiering:

  Undervisningsdifferentiering betyder, at underviseren i sit didaktiske arbejde med at nedbryde målepinde til læringsmål, skal tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. Med udgangspunkt tilrettelægger underviseren arbejds- og organisationsformer, valg af indhold, progression og evalueringsformer, der imødekommer elevernes forskelligheder.

  Undervisningen tilrettelægges derfor differentieret for at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og læringsbehov. Opgavernes kompleksitet og tidsrammer justeres med henblik på at sikre, at alle elever oplever passende faglige udfordringer og får mulighed for optimal læring og progression.

   

  Inkludering af grund fag:

    

  • Matematik - der regnes på trigonometri, skærehastigheder og andre emner eleverne vælger, at have med i undervisning og projekter. Der arbejdes primært med Excel-regneark, da eleven opbygger en logbog, operationsbeskrivelser og målerapporter.
  • Engelsk - alle vores programmer er på engelsk, og flere brugsanvisninger er også på engelsk.
  • Dansk - der skal skrives en procesbeskrivelse i projektarbejdet og i arbejdet med logbog.
  • Fysik - alt efter hvad gruppen, vælger af projekt vil der komme fysik ind over den opgave. 

  
  

  AI i undervisningen:

  AI bruges som et supplerende værktøj til at understøtte undervisningen – f.eks. til at forklare tekniske begreber på alternative måder, visualisere komplekse sammenhænge eller give eksempler, der kan styrke elevernes forståelse. 

  Elevernes brug af AI:
  
  Eleverne skal lære at anvende AI kritisk og reflekteret. Det indebærer, at de skal kunne vurdere, hvilke informationer der er brugbare, og hvad der kræver dobbelttjek. Det er vigtigt, at de udvikler en forståelse for AI’s styrker og begrænsninger. Det faktiske omfang af elevernes brug af AI er ikke fuldt kortlagt, men det vurderes at være stigende.

  Forventninger til eleverne er at vi forventer, at eleverne anvender AI ansvarligt som et støtteredskab – ikke som en erstatning for faglig viden. De skal kunne redegøre for deres arbejdsproces, herunder hvordan og i hvilket omfang AI har bidraget til deres løsninger. Det er afgørende, at de kan forklare, hvad de har lavet, og hvorfor.

  
  

  Fagplan og svendeprøve.

• Evaluering og bedømmelse

  •  
  • Der vil i undervisningen være mundtlig formativ feedback. Ved bedømmelse af opgaver vil der ligeledes være en individuel mundtlig, nu summativ feedback, med primært fokus på, hvad er eleven lykkedes med og sekundært, hvad eleven skal arbejde videre med for at forbedre sig i faget mål.
  • Ved bedømmelsen af emne fremstilling lægges der især vægt på:
  • Er emnet lavet?
  • Er sikkerhedsregler overholdt?
  • Er emnet fremstillet efter tegningen?
  • Er tolerancerne og overflade ruhed overholdt?
  • Er emnet afgratet, er der slag- eller spændemærker?
  • selvstændighed på opgaven.
    
    
  • I de praktiske øvelser er sikkerhed altid først, omtanke før handling næste, eleven bliver bedømt på sine færdigheder ved at levere emne som overholder målene og krav på tegningen. Samt at der er styr på processen, ved indkørsel af opstillinger foregår med single block, 5% ilgang og man har styr på hvor man er i det valgte nulpunkt med værktøjet og har styr på "Distance to go", så man undgår kollisioner. Dernæst om man har brugt de sidst tillærte funktioner i CAD, CAM og ISO og opstillingsteknik.
    
    Ved bedømmelse af fagene som helhed, er samarbejde og det kollegiale aspekt en vigtig faktor i den teoretiske del gruppearbejdet.
    • Elevens selvstændighed og engagement.
    • Er eleven mødestabil.
    • Hvordan arbejder eleven i gruppearbejdet.
    • Kan eleven selvstændigt gå i gang med en opgave
    • Elevens nysgerrighed og deltagende i arbejdet, med de læringselementer som de skal igennem.
    • Elevens opførsel og professionelle kommunikation i læringsrummet.
    • Bruger eleven fag-termer i kommunikationen
    • Er eleven god til at overholde aftaler.
      
      
      
      

  Evaluering af fagene og projektet, samt elevens egen indsats, vurderes af de deltagende faglærere.