Målet med grundforløb 2 (GF2) i smedeuddannelsen er at forberede eleven eller lærlingen både fagligt og personligt på at overgå til hovedforløbet og dermed videre ind i arbejdsmarkedet.

Et centralt mål for GF2 er, at eleven udvikler mødestabilitet, giver besked ved fravær, og indgår konstruktivt i sociale sammenhænge. Dette er nødvendige kompetencer i forhold til de arbejdsmarkedskrav, eleven vil møde som lærling i en virksomhed, og det er grundlæggende for at kunne gennemføre uddannelsen.

Ved afslutningen af GF2 forventes det, at eleven har opnået følgende kompetencer, svarende til de beskrevne overgangskrav i smedeuddannelsen (uddannelseskode 13649):

Kompetence mål

• Anvende gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder ergonomiske arbejdsmetoder.

• Aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger digitalt.

• Udføre enkel bearbejdning og klipning af plader med forskellige sakse og maskiner.

• Udføre afkortning og tildannelse i plade, rør og profilmaterialer med flammeskærer og koldsav – inden for givne tolerancekrav.

• Udføre svejseopgaver med forskellige processer, med forståelse for standarder, kvalitetskrav og metodevalg.

• Anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation.

• Forstå sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i smedeproduktion.

• Foretage målinger med relevante værktøjer og vurdere deres anvendelighed i forhold til standarder og tolerancer.

• Udvælge egnede materialer til fremstillingsopgaver og begrunde materialevalg.

• Planlægge og udføre enkle fremstillinger med manuelle og maskinelle metoder – herunder spåntagende og spånløs bearbejdning.

• Udvælge og vedligeholde almindelige håndværktøjer og redegøre for deres anvendelse.

• Redegøre for anvendelsen af 3D-print, håndteringsrobotter og svejserobotter i moderne produktion.

• Udføre enkle beregninger og dokumentation, herunder materialelister og rapportering.

• Udtrykke sig skriftligt og forståeligt inden for faget, og forstå teknisk dokumentation på både dansk og engelsk.
  
  

• Anvende kunstig intelligens (AI) som et værktøj i den faglige opgaveløsning – fx til idéudvikling, teknisk informationssøgning, dokumentation, beregninger og optimering af arbejdsgange, herunder vurdere hvor og hvornår AI kan understøtte det faglige arbejde.

Skolen anvender disse overgangskrav som læringsmål for tilrettelæggelsen af undervisningen på GF2. Undervisningen bygger således direkte på kompetencemålene i Bekendtgørelse nr. 357 af 8. april 2024 om erhvervsuddannelsen til smed, og på den gældende uddannelsesordning fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Relevante links

• Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed (nr. 357 af 8. april 2024)

• Uddannelsesordning for smed (IU.dk)

• Fagspecifik svendeprøvevejledning for smed (PDF)

Undervisningens indhold  – GF2 Smed

I GF2-forløbet udvikler eleverne grundlæggende faglige og tekniske kompetencer inden for smedefaget med fokus på manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, teknisk dokumentation, materialeforståelse og svejseprocesser. Undervisningen er praksisnær og projektorienteret og tilrettelagt, så eleverne arbejder med både obligatoriske og selvvalgte opgaver, der spejler konkrete arbejdsopgaver i industrien. Der lægges vægt på faglig progression, håndværksmæssig præcision og en begyndende forståelse for digital teknologi og bæredygtige valg.

Forløbet er bygget op omkring to hovedprojekter: produktion af et solur og en vejskraber. Projekterne fungerer som rygraden i undervisningen og danner grundlag for at integrere fag som materialelære, tegning, bearbejdning, beregning og teknisk dokumentation.

Solur-projektet

I det første hovedprojekt på GF2 arbejder eleverne med planlægning og fremstilling af et solur. Projektet har til formål at give eleverne en bred introduktion til centrale bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder, materialeforståelse samt teknisk dokumentation, og fungerer som en tværfaglig platform for læring og faglig progression.

 soluret tegnes i CAD-programmet Autodesk Inventor, hvor det modelleres som 3D-objekt. Herfra udarbejdes arbejdstegninger, operationsbeskrivelse og styklister i overensstemmelse med gældende DS/ISO-standarder for teknisk dokumentation.

I den praktiske del soluret og består af både tynd- og tykpladematerialer, hvilket giver mulighed for at arbejde med forskellige skære- og formningsprocesser. Eleverne anvender en række værkstedsmaskiner og værktøjer, herunder:

• Flammeskærer

• Klipning med maskinsaks

• Afkortning med båndsav 

• Valsning 

• Gevindskæring og hulbearbejdning

• Manuel opmærkning og opmåling

• Ophæftning 

Sammenføjningen af solurets komponenter udføres med svejseprocesserne 111 (elektrode), 141 (TIG) og 135 (MAG) – alt efter materialets tykkelse, konstruktionens krav og svejseposition. Dermed opnår eleverne praktisk erfaring med flere svejsemetoder, og lærer at vurdere hvilken proces, der er mest hensigtsmæssig i den givne situation.

Vejskraber-projektet

Det andet hovedprojekt i GF2-forløbet er fremstillingen af en funktionel vejskraber, som udvider elevernes kompetencer i arbejde med større svejste konstruktioner, tykkere materialer og avancerede fremstillingsmetoder. Projektet stiller øgede krav til selvstændighed, planlægning og teknisk forståelse, og giver eleverne mulighed for at arbejde med reelle problemstillinger.

Projektet indledes i Autodesk Inventor, hvor eleverne konstruerer deres vejskraber i 3D, og udarbejder tilhørende arbejdstegninger og operationsbeskrivelser. Alle tegninger udformes i overensstemmelse med gældende DS/ISO-standarder og danner grundlag for produktionen i værkstedet.

 Der anvendes både manuelle og maskinelle bearbejdningsprocesser, herunder:

• CNC-kantbukning 

• Klipning 

• afkortning med båndsav

• Boring og gevindskæring

• Opmåling og opmærkning

•  ophæftning 

• Varmeretning

Sammenføjning sker ved brug af flere svejseprocesser –  proces 135 (MAG),  proces 111 (MMA) og proces 141 (TIG). Eleverne trænes i at anvende svejseprocedurer (WPS’er), udføre kontrolmålinger og sikre, at svejsninger lever op til tekniske og visuelle kvalitetskrav.

Svejseøvelser og kvalitetskrav – Termisk sammenføjning GF2

Som en central del af GF2-forløbet arbejder eleverne systematisk med termisk sammenføjning, hvor der trænes i svejseprocesserne 111 (MMA), 135 (MAG), 141 (TIG) og 142 (TIG-uden tråd). Målet er at opnå grundlæggende svejsefærdigheder i både stumpsømme (BW) og kantsømme (FW) i forskellige positioner og materialetykkelser.

Alle svejseopgaver vurderes efter standarden DS/EN ISO 5817 – Karakter C.

Oversigt over svejseøvelser

Eleverne skal gennemføre og få godkendt følgende opgaver:

• Proces 111 (MMA / Elektrode):

  • FW PA RR P 6 mm

  • FW PB RR P 6 mm

  • BW PA RR P 6 mm

  • FW PA P 6 mm (udvendig hjørnesøm)

• Proces 135 (MAG):

  • FW PA P 3 mm

  • BW PA P 3 mm

• Proces 141 (TIG):

  • BW PA P 2 mm

  • BW PA P 3 mm (udvendig hjørnesøm)

  • FW PA P 2 mm (udvendig hjørnesøm)

  • BW PA P 2 mm

  • FW PB P 3 mm

• Proces 142 (Tid uden tråd):

  • FW PA P 2 mm (udvendig hjørnesøm)

I alt gennemføres der 12 svejseøvelser, hvor eleven gradvist udvikler sine færdigheder

Målsætninger og læringsfokus

• Korrekt opstilling og indstilling af svejseudstyr

• Forberedelse og opmærkning af materialer

• Valg af elektrode eller trådtype i forhold til materiale og svejsemetode

• Gennemførelse af svejsning i rette position og med stabilt smeltebad

• Visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af svejsesøm

• Fejlfinding og refleksion over udførte svejsninger

Progression og faglig forankring

Disse øvelser forankrer den praktiske del af termisk sammenføjning og danner grundlag for videre arbejde i projekter som solur, vejskraber og afsluttende konstruktioner. Der arbejdes parallelt med forståelse for WPS’er, sikkerhed, bæredygtighed og dokumentation, og svejseopgaverne integreres som del af det samlede tekniske læringsforløb på GF2.

CAD-forløb – Autodesk Inventor – Grundlæggende 3D-modellering og teknisk dokumentation

Som en del af undervisningen på GF2 gennemføres et grundlæggende CAD-forløb med fokus på Autodesk Inventor. Målet er at give eleverne de nødvendige kompetencer til at kunne anvende programmet til 3D-modellering, samling (assembly) og arbejdstegninger, som grundlag for teknisk dokumentation og produktion.

Forløbets opbygning og indhold

I begyndelsen af forløbet introduceres eleverne til brugerfladen og navigationen i Inventor. Der arbejdes med de mest basale værktøjer til skitsering og extrusion, og eleverne lærer at konstruere simple 3D-emner med udgangspunkt i målskitser og tekniske specifikationer.

Fokusområder:

• Oprettelse og redigering af 2D-skitser

• Anvendelse af dimensioner, constraints og geometri

• Ekstrudering, fillet, chamfer, og andre grundlæggende funktioner

• Brug af materialer og visuel præsentation

Når eleverne har opnået fortrolighed med opbygning af enkelte dele, introduceres de til Assembly-miljøet, hvor de lærer at samle flere komponenter i én samlet konstruktion. Her arbejdes der med placering, constraints og relationer mellem dele, så komponenterne samles korrekt i forhold til funktion og bevægelse.

Dernæst lærer eleverne at oprette arbejdstegninger med Inventors Drawing-miljø, herunder:

• Oprettelse af views (top, front, isometrisk m.m.)

• Anvendelse af mål, snit og detaljetegninger

• Indsættelse af styklister og positionsnumre

• Tilpasning af tegningsrammer og eksport til PDF

Målsætninger

• Opnå fortrolighed med grundlæggende funktioner i Inventor

• Kunne tegne enkle komponenter præcist ud fra mål

• Forstå sammenhængen mellem 3D-modeller og produktionstegninger

• Lære at samle dele i Assembly og se konstruktionen som helhed

• Anvende teknisk dokumentation som del af produktionsgrundlag

Praksisnær anvendelse og progression

Forløbet er tæt koblet til de praktiske projekter i værkstedet. Eleverne anvender deres modeller og arbejdstegninger i konkrete opgaver som fx Solur og Vejskraber, hvor Inventor bliver et aktivt værktøj til design, planlægning og dokumentation. På den måde sikres en rød tråd mellem digital konstruktion og fysisk fremstilling, og eleverne oplever en praksisnær forståelse af, hvordan CAD indgår som centralt element i moderne produktion.

Teori som integreret del af undervisningen

I alle dele af undervisningsforløbet – herunder projekterne Solur og Vejskraber, de termiske svejseøvelser og CAD-forløbet i Autodesk Inventor – indgår der løbende teoretisk undervisning, som understøtter og kvalificerer det praktiske arbejde. Teorien sikrer, at eleverne ikke blot lærer at udføre opgaverne, men også forstår de tekniske, metodiske og sikkerhedsmæssige overvejelser bag.

Solur- og vejskraberprojekterne

I tilknytning til værkstedsarbejdet med solur og vejskraber gennemføres faglig teori med fokus på:

• Materialelære: Egenskaber ved ståltyper, forskelle på tynd- og tykplade, samt egnethed til forskellige bearbejdnings- og svejseprocesser.

• Bearbejdningsmetoder: Gennemgang af flammeskæring, klipning, kantbukning, valsning og gevindskæring.

• Tegningsforståelse og procesplanlægning: Læsning af arbejdstegninger, forståelse af tolerancer, samlingsmetoder og rækkefølge i produktion.

• Sikkerhed og ergonomi: Korrekt brug af værnemidler og maskiner, løfteteknik og sikkerhed ved varmebearbejdning.

Teorien kobles direkte til praksis og sikrer, at eleverne kan omsætte viden til handling i værkstedet.

Svejseøvelser – Termisk sammenføjning

I forbindelse med de svejseopgaver, der udføres med proces 111 (MMA), 135 (MAG) og 141 (TIG), arbejdes der parallelt med grundlæggende teori inden for:

• Svejseprocessernes opbygning og funktion

• Strømkilder, svejseparametre og elektroder/gas

• Fejltyper og visuel kvalitetskontrol ud fra DS/EN ISO 5817, karakter C

• WPS og grundlæggende certificeringskrav

• Materialeforberedelse, forvarmning og afrensning

Denne viden danner grundlag for korrekt udførelse og efterfølgende faglig vurdering og dokumentation af svejsningerne.

Inventor-forløbet

I CAD-forløbet suppleres det praktiske arbejde i programmet med relevant teori inden for:

• Tegningsteori og standarder (DS/ISO)

• Målsætning og tolerancer

• Materialebetegnelser og overfladesymboler

• 3D-modelleringens rolle i produktionsplanlægning

• Sammenhæng mellem CAD og CNC-teknologi

Teoriundervisningen giver eleverne et solidt grundlag for at anvende Inventor som professionelt værktøj i design og dokumentation.

Faglig sammenhæng og anvendelsesorientering

Teorien er ikke adskilt fra praksis, men flettes ind i alle forløb gennem korte oplæg, faglige diskussioner, opgaveløsning og refleksion. Formålet er at skabe helhedsforståelse, hvor eleverne ser sammenhængen mellem teknisk viden, praktisk udførelse og dokumentation – og på den måde opnår de nødvendige kompetencer til at kunne agere professionelt i en moderne metalindustri.

Helhedsorientering:

Undervisningen på GF2 gennemføres som en opgavestyret proces, hvor der veksles mellem praksis og teori i fastlagte overordnede moduler og opgaver. Undervisningen fokuserer på at få dannet et fundament for eleverne, som de kan bygge videre på i hele uddannelsesforløbet. 

Gennem forløbet lægges der op til større og større selvstændighed hos eleverne således, at de på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og målrettet med projekterne.

I forbindelse med opstarten af hvert modul vil der være et teoretisk oplæg fra læreren, som løbende vil blive uddybet ift. udviklingen og processen af det fysiske projekt, som eleverne fremstiller i værkstedet. Eleverne skal gøre sig overvejelser om: planlægning, udførelse og kontrol.

Der vil under forløbet være en vekselvirkning mellem projektorienteret undervisning og lærerstyret undervisning. Dette for at arbejde mål rette med den enkelte elevs kompetencer indenfor nogle nøgle kompetencer som termisk sammenføjning samt øge evnen til problemløsning.

I undervisningen forsøges der i mindre omfang med et samspil med grundfagene matematik, dansk, engelsk, og fysik, sådan at eleverne arbejder med det faglige indhold begge steder.

Praksisrelation

Der er en løbende (daglig) vekselvirkning mellem teoriundervisning i klassen og praktik i værkstedet. Derved knyttes der bro mellem teori og praksis og teorien eftervises med praktiske opgaver. Teorien suppleres med eksempler fra det virkelig arbejdsliv i form af opgaver og fra underviserens erfaring.

Tværfaglighed:

I undervisningen forsøges der i mindre omfang med et samspil med grundfagene matematik, dansk, engelsk, og fysik, sådan at eleverne arbejder med det faglige indhold begge steder.

Ved de 2 sidste projekter arbejdes der målrettet med: planlægning, udførelse og kontrol. Der skal laves en tegning, en operationsbeskrivelse med valg- og indstilling af værktøj og udstyr, samt kontrol af hver del til projektet.

Differentiering:

Ift. differentiering vil det være muligt at kunne tilbyde de fagligt dygtige en selvvalgt opgave. 

Med udgangspunkt i stor spredning i elevernes forudsætninger og erfaringer er projekterne valgt så der kan differentieres både i kvalitet, tid, selvstændighed og evnen til at løse problemer.

Ud fra elevens behov arbejdes der med forskellige indgangsvinkler til opnåelse af den faglige viden, kunnen og adfærd hos eleverne eks. video, internet, bøger, lærerinstruktioner m.v.

Ved sammensætning af grupper overvejes: alder, erfaring, personlige forudsætninger, sociale kompetencer, faglige og almene kompetencer.

Der vil i sammensætning af grupper blive set på evnen til: opstart af projekt, problemløsning, tegningslæsning, sikkerhed, orden, maskinindstilling og samarbejde. 

• På GF2 skal elever opnå følgende certifikater:

  §17 Sikkerhed ved svejsning og termisk skæring, jf. Arbejdstilsynets regler.

  Førstehjælp på erhvervsuddannelser. Dansk Førstehjælpsråds udd. planer.

  Elementær brandbekæmpelse Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

  Varmt arbejde, Arbejdstilsynets krav om brandforanstaltninger i.f.b. gnistproducerende værktøj.

  Følgende grundfag er en del af  GF2-smed: Dansk, Engelsk, Matematik og Fysik.

  Som en del de projekterne 3 og 4 er oplægget at eleverne skal lave en tegning, derefter skal der laves en operationsbeskrivelse med tilhørende valg af værktøj og indstillingsparametre på værktøjet, og de værkstedstekniske beregninger som hører til den del der arbejdes på. Det gøres i en skabelon (aiman)

  Dansk bruges til beskrivelse af  arbejdsopgaven.

  Matematik bruges til udregning af eks. omkreds, omdr. hastighed, vinkler m.v.

  Engelsk er en nødvendighed for at kunne søge informationer på eks. sikkerheden og brug af  håndholdt plasmaskærer da vores instruktions materiale er på engelsk.

  Fysik 

   

• I et forsøg på at distancere GF2-eksamen fra den/de eksamener som eleverne ellers oplever, er det vores ønske at afvikle prøven i  værkstedet.

  Grundforløbsprøven afvikles som en alm. arbejdsdag afsluttende med en individuelt samtale mellem eleven, censor og faglæren.

  Med til eksamen medbringer eleven alle de opgaver han/hun har lavet i hele GF2-perioden. Det gælder både svejse/skære opgaver, smede-projekter, bore opgaver. Teoriopgaver, tegningslæsnings opgaver samt måle og værkstedstekniske beregninger som afleveres på en USB-stik. Opgaverne stilles rengjort på et bord.

  Eleven bliver målet på 3 ting: 

   1. Viden (Kan eleven være med i en faglig diskussion om det/de projekter han har lavet)

  2. Kunnen (Der ses på kvaliteten af det som eleven har lavet)

  3. Holdninger (Der ses på om eleven har en adfærd og sikkerhedsmæssige holdninger til at begå sig på et værksted.)

  
  

  Første del af  eksamensdagen bruges til at censor og faglære snakker med elever om de projekter, de er i gang med. Eleven får mulighed for at demonstrere sine færdigheder inden for faget.  Det er en faglig snak gående på, om eleven har overblik og forståelse for de smedefaglige udfordringer som er i projektet., hvor eleven kan begrunde sine valg.

  Ved en samtale  spørges der ind  til hans/hendes viden om det projekt han er i gang med. Eleven skal gøre rede for de sikkerhedsmæssige hensyn, overvejelser han har gjort sig. Har han gjort sig nogle overvejelser om produktionsrækkefølgen, maskinindstillinger, valg af værktøj m.v.

  Eleven har en individuel samtale med censor og faglæreren. Eleven får en feedback på det arbejde og den udvikling han har præsteret på GF2 og om han/hun har bestået.

  Den samlede tid som bruges til bedømmelsen af eleven er 30 min.

Læringsaktiviteter

• Læringsaktivitet: Fremstilling af solur - 88 lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan fremstille et solur ud fra tegninger og operationsbeskrivelser Du kan, under vejledning, sikkerhedsmæssigt forsvarligt udvælge og bruge de nødvendige maskiner, udstyr og håndværktøj til en opgaven. Du kan, efter instruktion, bruge maskinsaks, valser, boremaskine, flammeskærer Du kan lave tegninger og arbejdsbeskrivelser bl.a. ved brug af standarder, Således arbejdet herefter kan udføres rationelt i forhold til tid miljø og bæredygtighed. Du kan med et CAD. tegneprogram, fremstille tegninger til dit projekt, du kender standarderne for tegningsopbygning DS/EN ISO 128 og DS/EN ISO 129 og DS/EN 2553 standarten for svejsesymboler og kan påføre svejsesymboler på din tegning. Du kan med passer og lineal oprette forskellige vinkler, og du kan inddele cirkler i f.eks. 3,4,5 lige store dele, og anvende disse principper til at udfolde en figur f.eks. et T- stykke, grenrør eller kegle. Du kan på nettet eks. en stål leverandørs hjemmeside, finde priser, formater og anden specifikation på plader, stangstål og tekniske artikler, og overveje sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du kan efterfølgende bruge informationerne til at lave en styklister og samtidig beregne kostprisen på dit projekt. Du kender fagsproget og fagbegreber og kan anvende det i udarbejdelse af en rapport indeholdende alle oven nævnte punkter. Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan efterbehandle dit produkt så det kan overfladebehandles tilfredsstillende visuel og korrosionsmæssigt Du kan vælge og udskifte værktøj til kantpresser, lokker, rørbukker Mv. Du kan vælge og udskifte værktøj dysser til plasma, håndplasma og flammeskære Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråd diameter på svejseværket Du kender og kan anvende proces nr. og bogstaver for, svejseproces, svejsestilling og sømtype. Du kan vælge mellem forskellige svejseprocesser til de forskellige opgaver herunder dit projekt. Du kan vælge skæredysser, indstille oxygen og acetylentryk og hermed udføre skæreopgaver -lige og skrå, i materialer mellem 3 og 10 mm Du har i forbindelse med udarbejdelsen af den tekniske dokumentation et afsnit om arbejdsmiljø os sikkerhed. Her beskriver du sikkerhed og arbejdsmiljø generelt, og hvis der er noget særligt forbindelse med dit projekt.	Teoretisk del: Geometri, hvordan bruges det i praksis. Opdeling af cirkler og nedfældning af vinkelrette linjer.             Flammeskæring teori. Forståelse for flammeskæring opbygning og brug.       3D cad tegning - Inventor generel brug af inventor og funktionerne, ved hjælp af udførelse af obligatoriske  opgaver, Udførelse af komplet tegnings sæt af værkstedprojekt        Svejseværkets opbygning, hvordan skiller man det ad og hvad hedder de forskellige dele og hvordan og hvornår skifter man dem.            Udarbejdelse af teknisk dokumentation, udførelse og opbygning af rapport som indeholder, beskrivelse af projektet, sikkerhed og arbejdsmiljø, valg af standarder,  nedbrydningsdiagram, priskalkulation,        Standarder,  Gennemgang af de relevante standarder og hvordan man bruger dem og hvilke skal man vælge.       Svejsesymboler,  Gennemgang af de forskellige svejsesymboler, kending af af de forskellige proces nr., brug af svejsesymboler i praksis  Planlægning og fordeling af arbejdsstationer i forhold til bedst arbejdsmiljø Praktisk del: Flammeskærings øvelser,  Skærebrænding i materialer fra 3-10mm, skærebrænding af forskellige profiler, opmærkning og udskæring af plader.         Svejseøvelser plader fra 1-10mm i forskellige senarier som kunne opleves på arbejdspladsen            Samarbejde,  Samarbejde i grupper på den måde at man sparer med hinanden           Fremstilling af obligatorisk opgaver, Fremstilling af de forskellige dele, ved hjælp af de forskellige maskiner for derefter at svejse projektet sammen og montere alle dele til sidst.             -	Skoleforløbet og de enkelte læringsaktiviteter bedømmes efter 7 trinskalaen og gives som en standpunktskarakter ved afslutningen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. Under skoleforløbet vil du løbende blive evalueret ift. nedenstående.   ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt.   ·         Teknisk dokumentation; Tegninger, organisering af rapport- indholdsfortegnelse, nedbrydningsdiagram, priskalkulation, stykliste Mv. miljø, energi og bæredygtighed.   ·         Fremstilling af projekter i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge egne arbejdsbeskrivelser/tegninger. kan anvende fagtermer og begreber, og arbejde bevist omkring energi og bæredygtighed   ·         Teori formidling; Arbejdet med tekniskdokumentation, geometri, div. Standarter samt, dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed.   .        Feedback / Feedforward  Der vil være løbende feedback / feedforward i forbindelse med udførelse af de forskellige opgaver Der vil være en skriftlig feedback / feedforward på de rapporter og tegninger som skal afleveres  Genereal feedback / feedforward i forbindelse med fastlagte kontaktlærer samtaler som afholdes ca. hver 3 uge. Her bliver der lagt vægt de ovenstående punkter, hvordan det er gået og hvad der kan arbejdes på fremadrettet, men også på elevens trivsel.

  
  

• Læringsaktivitet: Pladebearbejdning - 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan lave tegninger og arbejdsbeskrivelser bl.a. ved brug af standarder, således arbejdet herefter kan udføres rationelt i forhold til tid miljø og bæredygtighed. Du kan med passer og lineal oprette forskellige vinkler, og du kan inddele cirkler i f.eks. 3,4,5 lige store dele, og anvende disse principper til at udfolde en figur f.eks. et T- stykke, grenrør eller kegle. Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan efterbehandle dit produkt så det kan overfladebehandles tilfredsstillende visuel og korrosionsmæssigt Du kan vælge og udskifte værktøj til kantpresser, lokker, Mv. Du kan vælge og udskifte værktøj dysser til plasma, håndplasma og flammeskære	Teoretisk del: Plade udfoldning og bukke teori    Hvordan opdeler man cirkler og oprette vinkler med passer.           Kendskab til sande linjer i forhold til rør udfoldning            Valse teori            Udregning af bukkelængder    Udregning af mindst muligt pladespild          Praktisk del: Udfoldning af t-stykke på pap      Geometri opgaver på papir            Forvalsning på valse og kantbukker          Valsning af plade            Opmærkning og udlægning af huller i en cirkel.	Skoleforløbet og de enkelte læringsaktiviteter bedømmes efter 7 trinskalaen og gives som en standpunktskarakter ved afslutningen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. Under skoleforløbet vil du løbende blive evalueret ift. nedenstående.   ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt.   ·         Fremstilling af projekter i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge arbejdsbeskrivelser/tegninger, præcision i det udførte arbejde, og arbejde bevist omkring energi og bæredygtighed   ·         Teori formidling; Arbejdet med tekniskdokumentation, geometri, div.  samt.   .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.

  
  

• Læringsaktivitet: Materialelære & bæredygtighed - 18 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan på nettet eks. en stål leverandørs hjemmeside, finde priser, formater og anden specifikation på plader, stangstål og tekniske artikler, og overveje sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du får en forståelse for fremstilling af stål og hvordan bliver de forskellige profiler lavet. Du får kendskab til de forskellige stålgrupper. f.eks. forskellen på varmt og koldvalset plade.  Du får en forståelse for hvorfor at man genbruger jern og hvornår kommer det ind i processen i fremstilling af nyt jern.  Du får en forståelse for bæredygtighed og grøn omstilling	Teoretisk del: Gennemgang af stål fremstilling fra start til slut.            Hvordan laver man forskellige profiler, f.eks. firkantrør, sømløs rør, mv.   Du får en forståelse for hvornår det giver mening at bruge de forskellige processer i forhold til energibesparelse og materiale spild.                Praktisk del: Besvare opgave omkring stål fremstilling           Fremstilling af rapport omkring bæredygtighed på egen læreplads           Sortering og bedst mulig anvendelse af alle pladerester  og dele i stål reol	Skoleforløbet og de enkelte læringsaktiviteter bedømmes efter 7-trinskalaen og gives som en standpunktskarakter ved afslutningen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. Under skoleforløbet vil du løbende blive evalueret ift. nedenstående.   Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt.   Teori formidling; Arbejdet med tekniskdokumentation, herunder den de afleverede opgaver.  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis. samt tilbagemelding på de afleverede opgaver.

  
  

• Læringsaktivitet: Termisk sammenføjning, flammeskæring og boring - 80 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du kan udføre svejsning med proces 141, 142, 135 og 111 på begynder niveau. Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråd diameter eller wolfram elektrode på svejseværket Du kender proces nr. og bogstaver for, svejseproces, svejsestilling og sømtype Du kan vælge mellem forskellige svejseprocesser til de forskellige opgaver herunder dit projekt. Du kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt klargøre og indstille en skærebrænder. Du kan kontrollere pakninger, vælge dyse nr. og udføre lige snit, cirkelsnit og rense skære flader for slagger og glødeskaller.	Teoretisk del: Du lærer at kende proces nr.           Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf Du lærer at aflæse en wps             Praktisk del: Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl        Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   Du skal indstille skærebrænderen så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser.	Du bedømmes med visuel kontrol af svejseøvelserne Dette valgfag bedømmes med bestået / ikke bestået  Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende - Termisk sammenføjning; Du skal lave alle svejseøvelser i svejsekompendiet Du skal lave flammeskærings øvelserne  - Teori formidling; Arbejdet med tekniskdokumentation,  div. Standarter samt, dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed.. -  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med du arbejder med de forskellige svejse og flammeskærings opgaver i teori og praksis.

  
  

• Læringsaktivitet: Automatiseret svejsning - 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du får kendskab til automatiseret svejsning og herunder svejserobot  Du får viden om indstilling af svejseparametre og hvilken betydning det har for din svejsning  Du kan begrunde og dokumentere dine parametre på dine svejsninger  Du kan se hvor det optimalt og giver mening at anvende en svejserobot  Du kan lave simple skabeloner og svejse fiksturer til svejserobotten Du kan udvise sikkerhed og forholde til general omgang ved brug af svejserobot Du kan forholde dig kritisk til at svejserobottens muligheder og begrænsninger Du kan se nye muligheder ved tilgængelighed af det ny teknologi	Teoretisk del: Viden om svejserobottens opbygning og styring             Viden om svejse parametrenes betydning for det færdige resultat Lære at konstruere med henblik på at det skal svejses med robotsvejsning            Sikkerhed og arbejdsmiljø omkring robotsvejsning  Praktisk del: Opstart og indstilling af svejserobot      Programmering af svejserobot    Svejsning af rør på plade i svejserobot   Svejsning af kantsøm i svejserobot	Dette valgfag bedømmes med bestået / ikke bestået  Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende..  ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt.   ·         Teori formidling; Arbejdet med tekniskdokumentation,  div. Standarter samt, dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed.   ·         Fremstilling af opgaver i værkstedet; Begrunde valg af, svejseparametre, sikkerhed omkring maskinerne, udførelse af svejseopgaverne, indstilling af svejserobotten og brug af denne.   .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.