• Indeværende lokale undervisningsplan beskriver GF2 på Mercantec som Produktør.

  Varigheden på GF2 strækker sig over 720 lektioner i alt.

  Skrevet 01-05-2024 af Ebbe Antonsen
  

• Helhedsorientering:

  Undervisningen på GF2 er præget af overvejende praksisorienteret undervisning, hvor størstedelen af den teoretiske undervisning gennemføres i værkstedet koblet sammen med de opgaver, eleverne skal lave. Undervisningen fokuserer på at få dannet et fundament for eleverne, som de kan bygge videre på i hele uddannelsesforløbet. Udover at der et fælles fundament, tilstræber vi at skræddersy et forløb for hver enkelt elev i tæt forbindelse med deres lærested.

  Gennem forløbet lægges der op til større og større selvstændighed hos eleverne således, at de på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og målrettet med projekterne.

  I forbindelse med opstarten af hvert modul vil der være et teoretisk oplæg fra læreren, som løbende vil blive uddybet ift. udviklingen og processen af det fysiske projekt, som eleverne fremstiller i værkstedet. Eleverne skal gøre sig overvejelser om: planlægning, udførelse og kontrol.

  Der vil under forløbet være en vekselvirkning mellem projektorienteret undervisning og lærerstyret undervisning. Dette for at arbejde målrettet med den enkelte elevs kompetencer indenfor nogle nøglekompetencer som termisk sammenføjning og spåntagende bearbejdning samt øge evnen til problemløsning.

  I undervisningen forsøges der i mindre omfang med et samspil med grundfagene teknologi og naturfag, sådan at eleverne arbejder med det faglige indhold begge steder.

  Praksisrelation

  Der er en løbende (daglig) vekselvirkning mellem teoriundervisning i klassen og praktik i værkstedet. Derved knyttes der bro mellem teori og praksis og teorien eftervises med praktiske opgaver. Teorien suppleres med eksempler fra det virkelig arbejdsliv i form af opgaver og fra underviserens erfaring.
  
  

  Der vil være fokus på de basale fagområder såsom, termisk sammenføjning, flammeskæring, vals, klip, buk og bore og gevind skæring.  I værkstedet understøttes områderne ved at der løses opgaver, hvor eleverne får en konkret opgave og selvstændigt skal løse opgaven og fremstille den med de relevante maskiner og udstyr. 

  
  

  Tværfaglighed:

  I undervisningen forsøges der i stor omfang med et samspil med grundfagene teknologi og naturfag sådan, at eleverne arbejder med det faglige indhold begge steder.

  Ved de 2 sidste projekter arbejdes der målrettet med: planlægning, udførelse og kontrol. Der skal laves en tegning, en operationsbeskrivelse med valg- og indstilling af værktøj og udstyr, samt kontrol af hver del til projektet.

  Differentiering:

  Med udgangspunkt i stor spredning i elevernes forudsætninger og erfaringer er projekterne valgt, så der kan differentieres både i kvalitet, tid, selvstændighed og evnen til at løse problemer.

  Ud fra elevens behov arbejdes der med forskellige indgangsvinkler til opnåelse af den faglige viden, kunnen og adfærd hos eleverne fx ved hjælp af video, internet, lærerinstruktioner og demonstrationer m.v.

  Ved sammensætning af grupper overvejes: alder, erfaring, personlige forudsætninger, sociale kompetencer og samarbejdsevner samt faglige og almene kompetencer.

  Der vil i sammensætning af grupper blive set på evnen til: opstart af projekt, problemløsning, tegningslæsning, sikkerhed, orden, maskinindstilling og samarbejde. 

• I et forsøg på at distancere GF2-eksamen fra den/de eksamener, som eleverne ellers oplever er det vores ønske at afvikle prøven i værkstedet.

  Grundforløbsprøven afvikles som en almindelig arbejdsdag (i alt 8 lektioner) afsluttende med en individuel samtale mellem eleven, censor og faglæren.

  Med til eksamen medbringer eleven alle de opgaver denne har lavet i hele GF2-perioden. Det gælder både svejse/skære opgaver, smede-projekter, bore opgaver, spåntagende bearbejdningsopgaver, teoriopgaver, tegningslæsningsopgaver samt måle- og værkstedstekniske beregninger som afleveres på et USB-stik. Opgaverne stilles rengjort på et bord.

  Eleven bliver målt på tre ting: 

   1. Viden (Kan eleven være med i en faglig diskussion om det/de projekter denne har lavet)

  2. Kunnen (Der ses på kvaliteten af det som eleven har lavet)

  3. Holdninger (Der ses på om eleven har en adfærd og sikkerhedsmæssige holdninger til at begå sig på et værksted.)

  
  

  Første del af  eksamensdagen bruges til at censor og faglæren snakker med elever om de projekter, de er i gang med. Eleven får mulighed for at demonstrere sine færdigheder inden for faget.  Det er en faglig snak gående på, om eleven har overblik og forståelse for de produktionsfaglige udfordringer, som er i projektet, hvor eleven kan begrunde sine valg.

  Ved en samtale spørges der ind  til elevens viden om det projekt denne er i gang med. Eleven skal gøre rede for de sikkerhedsmæssige hensyn og overvejelser eleven har gjort sig. Har eleven gjort sig nogle overvejelser om produktionsrækkefølgen, maskinindstillinger, valg af værktøj m.v.

  Eleven har en individuel samtale med censor og faglæreren. Eleven får feedback på det arbejde og den udvikling denne har præsteret på GF2 og om eleven har bestået.

  Den samlede tid som bruges til bedømmelsen af eleven er 30 min i henhold til gældende bekendtgørelse.

  • Læringsaktiviteterne for produktør-eleverne følger læringsaktiviteterne for henholdsvis klejnsmede og industritekniker. Dette betyder, at der er en del overlap. Der tages særligt hensyn til elevernes uddannelser og de gældende bekendtgørelse og der differentieres derfor i læringsaktiviteterne.

    Særligt for produktør-eleverne er, at der tages store individuelle hensyn fra undervisernes side, hvor elevernes læringsforløb tilpasses elevernes forudsætninger og arbejdsplads, herunder hvad de hver især særligt har brug for at udvikle sig indenfor. Dertil differentieres der i forhold til fagligt niveau for den enkelte elev.

    Særligt for produktør-eleverne er også at der arbejdes målrettet med elevernes evner til at arbejde selvstændigt og skabe tro på sig selv, så de ved, at de har noget at byde på og hvorfor de er attraktive for deres virksomhed. Hertil er der et gennemgribende og kontinuerligt arbejde med elevernes samarbejdsevner på tværs af alle læringsaktiviteter.

    På baggrund af ovenstående skal de følgende læringsaktiviteter altså læses med dette in mente.

     

    • Læringsaktivitet: Projekt 1: Termisk sammenføjning, flammeskæring og boring - 80 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du kan udføre svejsning med proces 141, 142, 135 og 111 på begynder niveau. Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråddiameter eller wolfram elektrode på svejseværket Du kender proces nr. og bogstaver for svejseproces, svejsestilling og sømtype. Du kan vælge mellem forskellige svejseprocesser til de forskellige opgaver herunder dit projekt. Du kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt klargøre og indstille en skærebrænder.  Du kan kontrollere pakninger, vælge dyse nr. og udføre lige snit, cirkelsnit og rense skære flader for slagger og glødeskaller.	Teoretisk del: -  Du lærer at kende proces nr.           -  Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf - Du lærer at aflæse en wps                    Praktisk del: -   Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          - Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            -  Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl           -  Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          - Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   Du skal indstille skærebrænderen så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser.	Du bedømmes med visuel kontrol af svejseøvelserne Dette valgfag bedømmes med bestået / ikke bestået  Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende ·            Termisk sammenføjning; Du skal lave alle svejseøvelser i svejsekompendiet Du skal lave flammeskæringsøvelserne   ·         Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation,  div. Standarder samt dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed..   .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med de forskellige svejse og flammeskæringsopgaver i teori og praksis.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 2 Fremstilling af solur - 100 lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      ·         Du kan fremstille et solur ud fra tegninger og operationsbeskrivelser ·         Du kan, under vejledning og lærestyret instruktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt udvælge og bruge de nødvendige maskiner, udstyr og håndværktøj til en opgave. - Du kan efter instruktion bruge maskinsaks, valser, boremaskine, flammeskærer ·         Du kan lave tegninger, arbejdsbeskrivelser og opmærkninger bl.a. ved brug af tegninger og standarder således arbejdet herefter kan udføres rationelt i forhold til tid, miljø og bæredygtighed. - Du kender standarderne for tegningsopbygning DS/EN ISO 128 og DS/EN ISO 129 og DS/EN 2553 standarden for svejsesymboler ·         Du kan med passer og lineal oprette forskellige vinkler, og du kan inddele cirkler i fx 3, 4 og 6 lige store dele, og anvende disse principper til opmærkning ·         Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave  ·         Du kan efterbehandle og rengøre dit produkt, så det kan overfladebehandles tilfredsstillende visuelt og korrosionsmæssigt ·         Du kan vælge og udskifte værktøj dysser til håndplasma og flammeskærer ·         Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråddiameter på svejseværket ·         Du kender og kan anvende proces nr. og bogstaver for svejseproces, svejsestilling og sømtype. ·         Du kan vælge skæredysser, indstille oxygen og acetylentryk og hermed udføre skæreopgaver -lige og skrå, i materialer mellem 3 og 10 mm . Du kan arbejde sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet	Teoretisk del: - Geometri: hvordan bruges det i praksis. Opdeling af cirkler og nedfældning af vinkelrette linjer.             -  Flammeskæring teori. Forståelse for flammeskæring opbygning og brug.       -   Tegningslæsning - herunder 3D-cad tegning i Inventor, generel oplæring og instruktion i brug af Inventor - Svejseværkets opbygning, herunder sikkerhed, hvordan skiller man det ad og hvad hedder de forskellige dele og hvordan og hvornår skifter man dem, herunder daglig vedligeholdelse           - Standarder,  Gennemgang af de relevante standarder og hvordan man bruger dem og hvilke skal man vælge.       - Svejsesymboler,  Gennemgang af de forskellige svejsesymboler, viden om de forskellige procesnumre og brug af svejsesymboler i praksis  - Lærestyret planlægning og fordeling af arbejdsstationer i forhold til optimalt arbejdsmiljø Praktisk del: -  Samarbejde: Samarbejde i grupper på den måde at man sparer med hinanden. Vi arbejder fx med små øvelser, hvor eleverne træner deres samarbejde med hinanden -   Flammeskæringsøvelser,  Skærebrænding i materialer fra 3-10mm, skærebrænding af forskellige profiler, opmærkning og udskæring af plader.         - Svejseøvelser plader fra 2-8 mm. i forskellige scenarier, som kan opleves på arbejdspladsen                   - Fremstilling af obligatoriske opgaver, Fremstilling af de forskellige dele, ved hjælp af de forskellige maskiner for derefter at svejse projektet sammen og montere alle dele til sidst.	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. ·         Engement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt.  ·         Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig  ·         Fremstilling af projektet i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed  ·         Teori formidling; Dele cirkler og afsætte center, oprette vinkelrette linjer .        Feedback / Feedforward  Der vil være løbende feedback / feedforward i forbindelse med udførelse af de forskellige opgaver Genereal feedback / feedforward i forbindelse med fastlagte kontaktlærer samtaler som afholdes ca. hver 3 uge. Her bliver der lagt vægt på de ovenstående punkter, hvordan det er gået og hvad der kan arbejdes på fremadrettet og dertil en snak om elevens trivsel.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 3 Hammer - 100 lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      · Du kan opspænde emner i drejebænken og opspænde værktøj i værktøjsholder og pinoldok sikkerhedsmæssigt forsvarligt. - Du kan plandreje, langsdreje, bore huller og bruge rullepinol. . Du kan indstille værktøjet i rigtig pinolhøjde - Du kan tangere og nulstille på forskellige akser     . Du kan omgås og indstille maskinen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt vælge det korrekte sikkerhedsudstyr  . Du kan indstille maskinen med omdrejninger og tilspænding . Du kan aflæse tegninger og følge arbejdsbeskrivelser bl.a. ved udfærdigelse af hammer.  Du kan bruge standarder DS 806, DS 807 og DS 22768, således arbejdet opfylder de tolerancekrav som er på tegningen.  Du kan følge udleveret  operationsbeskrivelse og identificere værktøjer	Teoretisk del: - Forskellige værkstedmæssige benævnelser: Omdrejningstal, tilspænding, spåndybde og overfladeruhed. - Valg og bestemmelse af plattetype - Gennemgang af operationsbeskrivelse og brug af skæredatatabeller        Praktisk del:   - Instruktion i sikkerhed og opspænding af emner i drejebænk, herunder værktøj i pinoldok.  - Eleven skal tangere og nulstille på forskellige akser        - Instruktion i produktion af de fire dele som hammeren består af og samling af delene	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt. . Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig   ·         Fremstilling af projekter i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed ·         Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation, skæredata og tolerancer .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 4 Samlerebus - 100 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du kan oprette vertikalhoved og skruestik med måleur Du kan opspænde fræser til horisontal og vertikal opspænding Du kan opspænde emner til fræsning og vælge egne værktøj. Du kan fræse emner i firkant og bore huller Du kan indstille værktøjet til den rigtige spåndybde og vælge den rigtige tilspænding Du kan tangere og nulstille på forskellige akser     Du kan omgås og indstille maskinen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt vælge det korrekte sikkerhedsudstyr  Du kan indstille maskinen med omdrejninger og tilspænding Du kan aflæse tegninger og følge arbejdsbeskrivelser bl.a. ved udfærdigelse af samlerebus.  Du kan bruge standarder DS 806, DS 807 og DS 22768, således arbejdet opfylder de tolerancekrav som er på tegningen.  Du kan følge udleveret  operationsbeskrivelse og identificere værktøjer Du kan på internettet eks. en stål leverandørs hjemmeside, finde priser, formater og anden specifikation på stangstål, plast og tekniske artikler, og overveje sammenhæng mellem pris og kvalitet. · Du får kendskab til de forskellige stålgrupper. f.eks. forskellen på varmt og koldvalset plade.  . Du får en forståelse for hvorfor man genbruger jern og hvornår det  kommer ind i processen i fremstilling af nyt jern.  . Du får en forståelse for bæredygtighed og grøn omstilling	Teoretisk del: - Gennemgang af stål fremstilling fra start til slut.                -   Du får en forståelse for, hvornår det giver mening at bruge de forskellige processer i forhold til energibesparelse og materiale spild.          -  Du lærer om værkstedstekniske beregninger ud fra tabelopslag og formsamling   Praktisk del:     Sortering og bedst mulig anvendelse af alle metalrester og dele i stål reol   Instruktion i sikkerhed og opspænding af emner i arbejde på fræser, herunder HSS-værktøj og HM-værktøj.  - Eleven skal tangere og nulstille på forskellige akser  Eleven er fortrolig med medfræsning og modfræsning      Instruktion i produktion af de seks dele til samlerebus og samling af delene	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt. Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig   Fremstilling af projekter i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation, skæredata og tolerancer Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.

      
      

    • Læringsaktivitet: Termisk sammenføjning/boreopgave - 100 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      ·         Du kan udføre svejsning med proces 141, 142, 135 og 111 på begynder niveau. ·         Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråddiameter eller wolfram elektrode på svejseværket Du kender proces nr. og bogstaver for, svejseproces, svejsestilling og sømtype. Du kan vælge mellem forskellige svejseprocesser til de forskellige opgaver herunder til dit projekt. Du kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt klargøre og indstille en skærebrænder.  Du kan kontrollere pakninger, vælge dyse nr. og udføre lige snit, cirkelsnit og rense skære flader for slagger og glødeskaller. Du kan bore huller efter opmærkning og bruge egnet opmærkeværktøjer samt vælge bor og reifer samt gevindværktøj Du kan bruge gevindtabel og typebestemme gevind	Teoretisk del: -  Du lærer at kende proces nr.           -  Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf - Du lærer at aflæse en wps            - Gennemgang af operationsbeskrivelse og brug af skæredatatabeller        Praktisk del: -   Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          - Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            -  Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl        -  Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          - Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   - Du skal indstille skærebrænderen så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser. - Du kan lave boreopgaver med frihuller, genvindhuller og tapforsænkede huller	Du bedømmes med visuel kontrol af svejseøvelserne Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende Ved bedømmelse af flammeskæring lægges der vægt på målpræcision og snitkvalitet. Termisk sammenføjning; Du skal lave alle svejseøvelser i svejsekompendiet Du skal lave flammeskæringsøvelserne efter udleverede tegninger   Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation,  div. Standarder samt, dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed..   Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med flammeskæring, svejseopgaver og boreopgaver.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 5 Vejskraber - 100 lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du kan med hjælp og vejledning lave en vejskraber efter udleverede tegninger og operationsbeskrivelser Du lærer at indstille kantbukker, båndsav, boremaskine og vælge egnede svejseprocesser ud fra naturlig valg og tegninger	Teoretisk del:  Du lærer at kende proces nr.           -  Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf - Du lærer at aflæse en wps             Praktisk del: - Under vejledning kan du opstille, programmere og korrigere programmer på kantbukker -   Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          - Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            -  Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl  -  Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          - Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   Du skal indstille skærebrænderen, så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser. Du kan tildanne emnerne efter tegning og klargøre dem til sammensvejsning Du kan ophæfte emnerne og efterfølgende vælge svejserækkefølge	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt. . Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig   ·         Fremstilling af projekter i værkstedet; Der lægges vægt på overensstemmelse mellem tegning og emne.  Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed ·         Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation, skæredata og tolerancer .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med, at du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.

• Indeværende lokale undervisningsplan beskriver Hovedforløb 1 på Mercantec som Produktør.

  Varigheden på hovedforløb 1 strækker sig over 180 lektioner i alt.

  Skrevet 17-10-2025 af Ebbe Antonsen
  

Det overordnede formål med hovedforløb 1 er at bygge videre på det fundament der støbt på grundforløb 2 og derfor arbejdes der yderligere at øge elevernes faglige og personlige kompetencer, så de bliver endnu mere i stand til at fungere på deres arbejdsplads. Der er derfor også stor differentiering i de valgfag, eleverne vælger, da elevernes individuelle behov er det centrale.  

• Helhedsorientering:

  Undervisningen på hovedforløb 1 er, ligesom på grundforløb 2, præget af overvejende praksisorienteret undervisning, hvor størstedelen af den teoretiske undervisning gennemføres i værkstedet koblet sammen med de opgaver, eleverne skal lave. Undervisningen fokuserer på at bygge videre på fundamentet fra grundforløb 2 med fokus på selvstændighed således, at eleverne på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og målrettet med projekterne. Derudover arbejder vi på hovedforløb 1 med at øge elevernes evne og vilje til at engagere sig i arbejdet med problemløsning og robusthed ift. når de møder problemer. Vi tilstræber stadig at skræddersy forløb for hver enkelt elev i tæt forbindelse med deres lærested, så de fortsat er attraktive for virksomhederne. Dette betyder også, at der kan være mulighed for at tilpasse de enkelte uddannelsesforløb og varighed al afhængig af den enkelte elevs og dennes læresteds ønsker. 

  I forbindelse med opstarten af hvert modul vil der være et teoretisk oplæg fra læreren, som løbende vil blive uddybet ift. udviklingen og processen af det fysiske projekt, som eleverne fremstiller i værkstedet. Eleverne skal gøre sig overvejelser om: planlægning, udførelse og kontrol.

  Der vil under forløbet være en vekselvirkning mellem projektorienteret undervisning og lærerstyret undervisning. Dette for at arbejde målrettet med den enkelte elevs kompetencer indenfor nogle nøglekompetencer som termisk sammenføjning, montage og spåntagende bearbejdning samt øge evnen til problemløsning.

  I undervisningen forsøges der i mindre omfang med et samspil med grundfagene teknologi og naturfag, sådan at eleverne arbejder med det faglige indhold begge steder.

   

  Praksisrelation

  Der er løbende (daglig) vekselvirkning mellem teoriundervisning i klassen og praktik i værkstedet. Derved knyttes der bro mellem teori og praksis og teorien eftervises med praktiske opgaver. Teorien suppleres med eksempler fra det virkelig arbejdsliv i form af opgaver og fra underviserens erfaring.
  
  

  Eleverne arbejder på hovedforløb 1 med et givent projekt. Dette projekt er forankret i den faglige praksis, de kommer med fra deres lærested, og det er styrende i forhold til fagområder og de valgfag, de vælger. Derfor bliver relationen til praksis forankret af elevernes projekter og faglige fokusområde. 

   

   

  
  

  Tværfaglighed:

  Eleverne arbejder med som beskrevet et givent projekt, og dette danner rammen for det tværfaglige arbejde. Eleverne skal selv, ud fra vejledning inddrage de relevante fag i projektet med fokus på deres individuelle udvikling. 

  Dertil arbejdes der kontinuerligt med de personlige kompetencer; herunder samarbejdsevner, kommunikation, problemløsning, selvstændighed, kvalitetsbevidsthed og produktivitet. Vi tilstræber fortsat at udvikle elevernes sociale kompetencer igennem hele uddannelsen. 

   

  Differentiering:

  Ligesom på grundforløb 2 er der fortsat fokus på elevernes individuelle forudsætninger og erfaringer og derfor er projekterne valgt, så der kan differentieres både i fagligt fokus, kvalitet, tid, selvstændighed og evnen til at løse problemer.

  Ud fra elevens behov arbejdes der med forskellige indgangsvinkler til opnåelse af den faglige viden, kunnen og adfærd hos eleverne fx ved hjælp af video, internet, lærerinstruktioner og demonstrationer m.v.

  Ved sammensætning af grupper overvejes: alder, erfaring, personlige forudsætninger, sociale kompetencer og samarbejdsevner samt faglige og almene kompetencer.

  Der vil i sammensætning af grupper blive set på evnen til: opstart af projekt, problemløsning, tegningslæsning, sikkerhed, orden, maskinindstilling og samarbejde. 

• I et forsøg på at distancere GF2-eksamen fra den/de eksamener, som eleverne ellers oplever er det vores ønske at afvikle prøven i værkstedet.

  Grundforløbsprøven afvikles som en almindelig arbejdsdag (i alt 8 lektioner) afsluttende med en individuel samtale mellem eleven, censor og faglæren.

  Med til eksamen medbringer eleven alle de opgaver denne har lavet i hele GF2-perioden. Det gælder både svejse/skære opgaver, smede-projekter, bore opgaver, spåntagende bearbejdningsopgaver, teoriopgaver, tegningslæsningsopgaver samt måle- og værkstedstekniske beregninger som afleveres på et USB-stik. Opgaverne stilles rengjort på et bord.

  Eleven bliver målt på tre ting: 

   1. Viden (Kan eleven være med i en faglig diskussion om det/de projekter denne har lavet)

  2. Kunnen (Der ses på kvaliteten af det som eleven har lavet)

  3. Holdninger (Der ses på om eleven har en adfærd og sikkerhedsmæssige holdninger til at begå sig på et værksted.)

  
  

  Første del af  eksamensdagen bruges til at censor og faglæren snakker med elever om de projekter, de er i gang med. Eleven får mulighed for at demonstrere sine færdigheder inden for faget.  Det er en faglig snak gående på, om eleven har overblik og forståelse for de produktionsfaglige udfordringer, som er i projektet, hvor eleven kan begrunde sine valg.

  Ved en samtale spørges der ind  til elevens viden om det projekt denne er i gang med. Eleven skal gøre rede for de sikkerhedsmæssige hensyn og overvejelser eleven har gjort sig. Har eleven gjort sig nogle overvejelser om produktionsrækkefølgen, maskinindstillinger, valg af værktøj m.v.

  Eleven har en individuel samtale med censor og faglæreren. Eleven får feedback på det arbejde og den udvikling denne har præsteret på GF2 og om eleven har bestået.

  Den samlede tid som bruges til bedømmelsen af eleven er 30 min i henhold til gældende bekendtgørelse.

  • Læringsaktiviteterne for produktør-eleverne følger læringsaktiviteterne for henholdsvis klejnsmede og industritekniker. Dette betyder, at der er en del overlap. Der tages særligt hensyn til elevernes uddannelser og de gældende bekendtgørelse og der differentieres derfor i læringsaktiviteterne.

    Særligt for produktør-eleverne er, at der tages store individuelle hensyn fra undervisernes side, hvor elevernes læringsforløb tilpasses elevernes forudsætninger og arbejdsplads, herunder hvad de hver især særligt har brug for at udvikle sig indenfor. Dertil differentieres der i forhold til fagligt niveau for den enkelte elev.

    Særligt for produktør-eleverne er også at der arbejdes målrettet med elevernes evner til at arbejde selvstændigt og skabe tro på sig selv, så de ved, at de har noget at byde på og hvorfor de er attraktive for deres virksomhed. Hertil er der et gennemgribende og kontinuerligt arbejde med elevernes samarbejdsevner på tværs af alle læringsaktiviteter.

    På baggrund af ovenstående skal de følgende læringsaktiviteter altså læses med dette in mente.

     

    • Læringsaktivitet: Projekt 1: Termisk sammenføjning, flammeskæring og boring - 80 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du kan udføre svejsning med proces 141, 142, 135 og 111 på begynder niveau. Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråddiameter eller wolfram elektrode på svejseværket Du kender proces nr. og bogstaver for svejseproces, svejsestilling og sømtype. Du kan vælge mellem forskellige svejseprocesser til de forskellige opgaver herunder dit projekt. Du kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt klargøre og indstille en skærebrænder.  Du kan kontrollere pakninger, vælge dyse nr. og udføre lige snit, cirkelsnit og rense skære flader for slagger og glødeskaller.	Teoretisk del: -  Du lærer at kende proces nr.           -  Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf - Du lærer at aflæse en wps                    Praktisk del: -   Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          - Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            -  Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl           -  Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          - Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   Du skal indstille skærebrænderen så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser.	Du bedømmes med visuel kontrol af svejseøvelserne Dette valgfag bedømmes med bestået / ikke bestået  Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende ·            Termisk sammenføjning; Du skal lave alle svejseøvelser i svejsekompendiet Du skal lave flammeskæringsøvelserne   ·         Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation,  div. Standarder samt dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed..   .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med de forskellige svejse og flammeskæringsopgaver i teori og praksis.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 2 Fremstilling af solur - 100 lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      ·         Du kan fremstille et solur ud fra tegninger og operationsbeskrivelser ·         Du kan, under vejledning og lærestyret instruktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt udvælge og bruge de nødvendige maskiner, udstyr og håndværktøj til en opgave. - Du kan efter instruktion bruge maskinsaks, valser, boremaskine, flammeskærer ·         Du kan lave tegninger, arbejdsbeskrivelser og opmærkninger bl.a. ved brug af tegninger og standarder således arbejdet herefter kan udføres rationelt i forhold til tid, miljø og bæredygtighed. - Du kender standarderne for tegningsopbygning DS/EN ISO 128 og DS/EN ISO 129 og DS/EN 2553 standarden for svejsesymboler ·         Du kan med passer og lineal oprette forskellige vinkler, og du kan inddele cirkler i fx 3, 4 og 6 lige store dele, og anvende disse principper til opmærkning ·         Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave  ·         Du kan efterbehandle og rengøre dit produkt, så det kan overfladebehandles tilfredsstillende visuelt og korrosionsmæssigt ·         Du kan vælge og udskifte værktøj dysser til håndplasma og flammeskærer ·         Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråddiameter på svejseværket ·         Du kender og kan anvende proces nr. og bogstaver for svejseproces, svejsestilling og sømtype. ·         Du kan vælge skæredysser, indstille oxygen og acetylentryk og hermed udføre skæreopgaver -lige og skrå, i materialer mellem 3 og 10 mm . Du kan arbejde sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet	Teoretisk del: - Geometri: hvordan bruges det i praksis. Opdeling af cirkler og nedfældning af vinkelrette linjer.             -  Flammeskæring teori. Forståelse for flammeskæring opbygning og brug.       -   Tegningslæsning - herunder 3D-cad tegning i Inventor, generel oplæring og instruktion i brug af Inventor - Svejseværkets opbygning, herunder sikkerhed, hvordan skiller man det ad og hvad hedder de forskellige dele og hvordan og hvornår skifter man dem, herunder daglig vedligeholdelse           - Standarder,  Gennemgang af de relevante standarder og hvordan man bruger dem og hvilke skal man vælge.       - Svejsesymboler,  Gennemgang af de forskellige svejsesymboler, viden om de forskellige procesnumre og brug af svejsesymboler i praksis  - Lærestyret planlægning og fordeling af arbejdsstationer i forhold til optimalt arbejdsmiljø Praktisk del: -  Samarbejde: Samarbejde i grupper på den måde at man sparer med hinanden. Vi arbejder fx med små øvelser, hvor eleverne træner deres samarbejde med hinanden -   Flammeskæringsøvelser,  Skærebrænding i materialer fra 3-10mm, skærebrænding af forskellige profiler, opmærkning og udskæring af plader.         - Svejseøvelser plader fra 2-8 mm. i forskellige scenarier, som kan opleves på arbejdspladsen                   - Fremstilling af obligatoriske opgaver, Fremstilling af de forskellige dele, ved hjælp af de forskellige maskiner for derefter at svejse projektet sammen og montere alle dele til sidst.	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. ·         Engement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt.  ·         Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig  ·         Fremstilling af projektet i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed  ·         Teori formidling; Dele cirkler og afsætte center, oprette vinkelrette linjer .        Feedback / Feedforward  Der vil være løbende feedback / feedforward i forbindelse med udførelse af de forskellige opgaver Genereal feedback / feedforward i forbindelse med fastlagte kontaktlærer samtaler som afholdes ca. hver 3 uge. Her bliver der lagt vægt på de ovenstående punkter, hvordan det er gået og hvad der kan arbejdes på fremadrettet og dertil en snak om elevens trivsel.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 3 Hammer - 100 lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      · Du kan opspænde emner i drejebænken og opspænde værktøj i værktøjsholder og pinoldok sikkerhedsmæssigt forsvarligt. - Du kan plandreje, langsdreje, bore huller og bruge rullepinol. . Du kan indstille værktøjet i rigtig pinolhøjde - Du kan tangere og nulstille på forskellige akser     . Du kan omgås og indstille maskinen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt vælge det korrekte sikkerhedsudstyr  . Du kan indstille maskinen med omdrejninger og tilspænding . Du kan aflæse tegninger og følge arbejdsbeskrivelser bl.a. ved udfærdigelse af hammer.  Du kan bruge standarder DS 806, DS 807 og DS 22768, således arbejdet opfylder de tolerancekrav som er på tegningen.  Du kan følge udleveret  operationsbeskrivelse og identificere værktøjer	Teoretisk del: - Forskellige værkstedmæssige benævnelser: Omdrejningstal, tilspænding, spåndybde og overfladeruhed. - Valg og bestemmelse af plattetype - Gennemgang af operationsbeskrivelse og brug af skæredatatabeller        Praktisk del:   - Instruktion i sikkerhed og opspænding af emner i drejebænk, herunder værktøj i pinoldok.  - Eleven skal tangere og nulstille på forskellige akser        - Instruktion i produktion af de fire dele som hammeren består af og samling af delene	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt. . Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig   ·         Fremstilling af projekter i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed ·         Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation, skæredata og tolerancer .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 4 Samlerebus - 100 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du kan oprette vertikalhoved og skruestik med måleur Du kan opspænde fræser til horisontal og vertikal opspænding Du kan opspænde emner til fræsning og vælge egne værktøj. Du kan fræse emner i firkant og bore huller Du kan indstille værktøjet til den rigtige spåndybde og vælge den rigtige tilspænding Du kan tangere og nulstille på forskellige akser     Du kan omgås og indstille maskinen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt vælge det korrekte sikkerhedsudstyr  Du kan indstille maskinen med omdrejninger og tilspænding Du kan aflæse tegninger og følge arbejdsbeskrivelser bl.a. ved udfærdigelse af samlerebus.  Du kan bruge standarder DS 806, DS 807 og DS 22768, således arbejdet opfylder de tolerancekrav som er på tegningen.  Du kan følge udleveret  operationsbeskrivelse og identificere værktøjer Du kan på internettet eks. en stål leverandørs hjemmeside, finde priser, formater og anden specifikation på stangstål, plast og tekniske artikler, og overveje sammenhæng mellem pris og kvalitet. · Du får kendskab til de forskellige stålgrupper. f.eks. forskellen på varmt og koldvalset plade.  . Du får en forståelse for hvorfor man genbruger jern og hvornår det  kommer ind i processen i fremstilling af nyt jern.  . Du får en forståelse for bæredygtighed og grøn omstilling	Teoretisk del: - Gennemgang af stål fremstilling fra start til slut.                -   Du får en forståelse for, hvornår det giver mening at bruge de forskellige processer i forhold til energibesparelse og materiale spild.          -  Du lærer om værkstedstekniske beregninger ud fra tabelopslag og formsamling   Praktisk del:     Sortering og bedst mulig anvendelse af alle metalrester og dele i stål reol   Instruktion i sikkerhed og opspænding af emner i arbejde på fræser, herunder HSS-værktøj og HM-værktøj.  - Eleven skal tangere og nulstille på forskellige akser  Eleven er fortrolig med medfræsning og modfræsning      Instruktion i produktion af de seks dele til samlerebus og samling af delene	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt. Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig   Fremstilling af projekter i værkstedet; Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation, skæredata og tolerancer Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.

      
      

    • Læringsaktivitet: Termisk sammenføjning/boreopgave - 100 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      ·         Du kan udføre svejsning med proces 141, 142, 135 og 111 på begynder niveau. ·         Du kan vælge det bedst egnede udstyr til en given opgave Du kan vælge og udskifte de rigtige sliddele til en given tråddiameter eller wolfram elektrode på svejseværket Du kender proces nr. og bogstaver for, svejseproces, svejsestilling og sømtype. Du kan vælge mellem forskellige svejseprocesser til de forskellige opgaver herunder til dit projekt. Du kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt klargøre og indstille en skærebrænder.  Du kan kontrollere pakninger, vælge dyse nr. og udføre lige snit, cirkelsnit og rense skære flader for slagger og glødeskaller. Du kan bore huller efter opmærkning og bruge egnet opmærkeværktøjer samt vælge bor og reifer samt gevindværktøj Du kan bruge gevindtabel og typebestemme gevind	Teoretisk del: -  Du lærer at kende proces nr.           -  Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf - Du lærer at aflæse en wps            - Gennemgang af operationsbeskrivelse og brug af skæredatatabeller        Praktisk del: -   Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          - Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            -  Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl        -  Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          - Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   - Du skal indstille skærebrænderen så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser. - Du kan lave boreopgaver med frihuller, genvindhuller og tapforsænkede huller	Du bedømmes med visuel kontrol af svejseøvelserne Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende Ved bedømmelse af flammeskæring lægges der vægt på målpræcision og snitkvalitet. Termisk sammenføjning; Du skal lave alle svejseøvelser i svejsekompendiet Du skal lave flammeskæringsøvelserne efter udleverede tegninger   Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation,  div. Standarder samt, dokumenterer arbejdsmiljø og sikkerhed..   Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med at du arbejder med flammeskæring, svejseopgaver og boreopgaver.

      
      

    • Læringsaktivitet: Projekt 5 Vejskraber - 100 lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du kan med hjælp og vejledning lave en vejskraber efter udleverede tegninger og operationsbeskrivelser Du lærer at indstille kantbukker, båndsav, boremaskine og vælge egnede svejseprocesser ud fra naturlig valg og tegninger	Teoretisk del:  Du lærer at kende proces nr.           -  Du lærer om fugegeometrier og betydning heraf - Du lærer at aflæse en wps             Praktisk del: - Under vejledning kan du opstille, programmere og korrigere programmer på kantbukker -   Du skal tildanne fuger og rense  svejseemnerne          - Du skal indstille svejseværket efter den gældende wps.            -  Du skal anvende egnet måleværktøjer i forhold til svejsefejl  -  Du skal lave forskellige svejseøvelser i processerne 111, 135, 141 og 142          - Du skal tjekke dine egne svejsninger for svejsefejl , kærv og a-mål   Du skal indstille skærebrænderen, så du med den rigtige skærehastighed opnår målrigtige emner, med skæreflader uden snitsår og store slaggedannelser. Du kan tildanne emnerne efter tegning og klargøre dem til sammensvejsning Du kan ophæfte emnerne og efterfølgende vælge svejserækkefølge	Modulet bedømmes ved afslutning. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende. ·         Engagement; Kommer du til tiden, kommer du hver dag, overholder du pauserne, byder du ind med viden og betragtninger, er du nysgerrig og interesseret i at lære. Lære så meget som muligt. . Adfærd i værkstedet Arbejder du sikkerhedsmæssigt forsvarligt i værkstedet, kan du tage imod instruktioner og udføre disse, er du hjælpsom overfor andre og samarbejdsvillig   ·         Fremstilling af projekter i værkstedet; Der lægges vægt på overensstemmelse mellem tegning og emne.  Begrunde valg af maskiner, værktøj og udstyr generelt, samt overholde arbejdsmiljø og sikkerhed og evnen til at følge udleverede arbejdsbeskrivelser og tegninger, kan deltage i en faglig samtale og anvende et udvalg af fagtermer og begreber, og arbejde bevidst omkring energi og bæredygtighed ·         Teori formidling; Arbejdet med teknisk dokumentation, skæredata og tolerancer .  Feedback / feedforward  Du får løbende feedback / feedforward i forbindelse med, at du arbejder med de forskellige opgaver i teori og praksis.