Dette undervisningsforløb er sammensat med udgangspunkt i de relevante faglige mål fra uddannelsesordningen for VVS-energispecialist ordning 9 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/338. Forløbet kombinerer praktisk arbejde med teoretisk viden og anvendelse af digitale værktøjer, og giver lærlingen mulighed for at opnå både tekniske og dokumentationsmæssige kompetencer, der er direkte anvendelige i branchen.

Lærlingen kan efter endt hoved forløb 1 udføre, planlægge og lave en opbygning af et fjernvarmeanlæg, samt en vand og afløbsinstallation, i forbindelse med arbejdet lærer lærlingen at identificere og montere centrale komponenter som pumper, ventiler, ekspansionsbeholdere og varmeanordninger, samt foretage nødvendige el-tilslutninger og funktionskontrol.

Til anlægget skal der udarbejdes en drifts- og brugervejledning, der inkluderer materialeliste og relevante kvalitetssikringsskemaer. Arbejdet dokumenteres ved hjælp af IT-værktøjer som Word, Excel og AutoCAD.

Dette styrker lærlingens evne til at arbejde med teknisk dokumentation, kommunikation og valg af løsninger i tråd med branchens krav.

Lærlingen skal selvstændigt planlægge og udføre en opgave med hårdlodning af rør og fittings. Her arbejdes der med korrekte loddeteknikker, samlingskontrol og forståelse for materialers egenskaber. Arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende sikkerhedsstandarder og arbejdsmiljøkrav.

•  

• Helhedsorientering:

• Undervisningen på hoved forløb 1 gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at  elevernes praktiske erfaringer fra deres 1. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag.  Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som eleverne arbejder på værkstedet.

   

  Hovedforløb 1 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være lavet og godkendt, før eleven kan gå til hoved forløb 2.

  Hoved forløb 1 er en overbygning til GF2 hvor der  arbejdes mere i dybden med de enkelte temaer. Derudover danner H1 grundlag for emnerne på de næste hoved forløb.

  Temaerne på hoved forløb 1 ser således ud.

  

  Praksisrelation

  Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og installationsteknik, samt traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

  o   Fra undervisning til praktik

  o   Fra teori til praksis

  o   Fra praksis til teori.

  -        Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse for undervisningen, og dens sammenhæng med praksis.

  F.eks. i faget Fjernvarme startes der med en teoretisk gennemgang af anlægsopbygninger hvorefter eleven bygger sit eget anlæg i værkstedet.

  Herefter undervises i drift og brugervejledning til anlægget og eleven udfører dette tilrettet til sit eget anlæg.

   

  Tværfaglighed:

  Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder, bl. a. ved El-teknik og styring og regulering hvor eleven bruger viden fra el til opkobling af styringer m.m. Der arbejdes ligeledes med digitale tegninger i AutoCAD som bruges ved anlægsopbygningerne. Da der, som på GF2, på forløbet arbejdes med projekter, arbejdes der her med flere forskellige fag i løbet af et projekt.  Samtidig er det som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.

  Differentiering:

  Undervisningens arbejdsmetoder er kendetegnet ved at veksle mellem at være teoretisk og praktisk. Der arbejdes med læreoplæg, gruppearbejde, individuelt opgavearbejde, opsøgende feltarbejde samt undersøgende arbejde omkring gældende normer og regler.

  Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen for så vidt muligt tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det tilstræbes for så vidt muligt at alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling.

  I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

  o   Opgavernes sværhedsgrad

  o   Opgavemængden og opgavetypen

  o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler 

  Alle fag skal bestås for at kunne komme på H2

  Der er ingen grundfag på H1

•  

• Der er ingen prøver på H1

  •  

    
    

     

    • Læringsaktivitet: Fjernvarme – 144 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.      Eleven kan montere ventilations- og varmeanlæg i mindre ejendomme, herunder vælge og anvende materialer efter fabrikantens anvisninger, i forhold til sit speciales faglige område   2.      Eleven kan redegøre for fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler, pumper, ekspansionsbeholder og vejrkompenseringsanlæg i mindre ejendomme.   8.      Eleven kan dokumentere eget arbejde og kan på grundlag af lovgivningen udarbejde drifts-, vedligeholds- og brugervejledninger. Eleven kan anvende brancherettede kvalitetssikringssystemer.   9.      Eleven kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.   10.   Eleven kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.   11.   Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Eleven kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer, herunder sikker håndtering af farlige stoffer og materialer, fx asbest og bly.   12.   Eleven kan anvende bruger- og installationsvejledninger på dansk og engelsk.	I dette tema skal eleven beskæftige sig med opbygning og virkemåde af forskellige anlægstyper inden for varme. Eleven skal lære anlæggenes forskellige komponenter og deres virkemåde, og på baggrund af dette, kunne vælge komponenter og udstyr til opbygning af varmeanlæg. Eleven skal lave praktisk Case, bestående af opbygning af fjernvarmeanlæg. Til dette anlæg skal der udfærdiges en drifts- og brugervejledning, indeholdende materialeliste og brancherelaterede kvalitetssikringsskemaer. Casen udføres i værkstedet. Som afslutning på denne case, skal der laves en mundtlig overhøring. Eleven skal arbejde med IT, i forbindelse med udarbejdelse af drifts- og brugervejledning i Word, beregning i Excel og tegning i AutoCAD. Eleven skal lave en praktisk case, bestående af planlægning og udførelse af en hårdlodningsopgave.   Temaet består af 5 kursusfag og 2 praktiske cases. IT (1 dage) I dette fag vil eleven lære at lave forskellige beregninger i Excel, lave opstillinger og automatiske indholdsfortegnelser i Word, samt lære de grundlæggende funktioner i AutoCAD og tegne isometriske tegninger.   Varmeteori (3 dage) I dette fag vil eleven lære teorien omkring gældende love og regler for Varmeanlæg. Eleven vil opnå forståelse for vejrkompensering. Eleven vil få et kendskab til forskellige anlægsopbygninger både for centralvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg. Eleven vil blive præsenteret for forskellige anlægstyper samt stifte bekendtskab med forskellige Vvs-komponenter som ventiler, ekspansionsbeholdere og pumper, samt lære at indstille og servicere disse. Eleven vil endvidere lære omkring kravene til isolering af tekniske installationer.   Dokumentation og Kvalitetssikring (2 dag) Her skal eleven lære at lave drifts- og brugervejledning, samt udfylde kvalitetssikringsskemaer og trykprøvningsskemaer, samt opnå kendskab til lovgivningen omkring kvalitetssikringen.   Arbejdsmiljø (1 dag) Her skal eleven opnå forståelse for materialevalg og farlige stoffer samt loddeprocessor og procedure, ved både hård- og blødlodning.   (9 dage) Case Eleven skal i løbet af de 9 dage med case, udføre 1 opgave.     Arbejdet indeholder følgende: Røropgave i boks, med fjernvarmeinstallation til et hus. Denne opgave skal tegnes, dokumenteres og kvalitetssikres af eleven, ud fra den viden eleven har opnået i temaet. Til sidst sker en mundtlig overhøring i anlægget, hvor eleven skal redegøre for anlæggets komponenter, funktion og virkemåde.   I begge tilfælde bliver opgaverne udleveret på klassen, og gennemgået for at sikre elevens forståelse inden igangsætning.	Feedback Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier Loddeopgave og anlæg bedømmes med tolerance på +/- 2 mm ud fra udleveret tegning, samt på den mundtlige overlevering. Anlægget bliver ligeledes bedømt visuelt for rengøring, finish og funktionsmæssig udførelse. Anlægget skal være i lod og vage og have så få samlinger som muligt.

    • Læringsaktivitet Vand, afløb og gas  – 72 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.      Eleven kan redegøre for opbygningen af traditionelle gasinstallationer i mindre ejendomme. 3.      Eleven kan planlægge og montere vand- og afløbsinstallationer i mindre ejendomme i forhold til sit speciales faglige område 4.      Eleven kan servicere og reparere vand- og afløbsinstallationer samt overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand og sikring mod tilbagestrømning i forhold til sit speciales faglige område. 6.      Eleven kan redegøre for fagets anvendte metaller, herunder deres egenskaber, sammensætning, styrke, påvirkninger ved varmebehandling, bearbejdningsevne og korrosionsforhold. 7.      Eleven kan redegøre for anvendte ikke-metalliske materialer, herunder behandling og bearbejdning af plast, gummi, bakelit, keramik, porcelæn, kompositmaterialer, olier, køle- og skærevæsker, materialer til pakning, tætning og fugning, smøring og køling     8.     Eleven kan dokumentere eget arbejde og kan på grundlag af lovgivningen udarbejde drifts-, vedligeholds- og brugervejledninger. Eleven kan anvende brancherettede kvalitetssikringssystemer.   9.     Eleven kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.   10.  Eleven kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.   11.  Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Eleven kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer, herunder sikker håndtering af farlige stoffer og materialer, fx asbest og bly.   12.  Eleven kan anvende bruger- og installationsvejledninger på dansk og engelsk.	I dette tema skal eleven beskæftige sig med opbygning og virkemåde af forskellige installationer inden for vand, afløb og gas. Eleven skal lære om gassens vej fra regulatorstation til forbrugsapparater. Herunder alle sikkerhedskrav til husinstallationer.  Eleven skal lære vand og afløbs installationers forskellige komponenter og deres virkemåde, og på baggrund af dette, kunne vælge komponenter og udstyr til opbygning af vand og afløbs installationer. Eleven skal kende til de forskellige materialer som anvendes i vandinstallationer og disses korrosionsforhold. Eleven skal lære om særlige hygiejniske krav til vandinstallationer. Eleven skal lave praktisk Case, bestående af kold og varmt vands installation fra indføring i hus til udslagsvask. Der udføres afløbsinstallation fra vask. Til dette anlæg skal der udfærdiges en drifts- og brugervejledning, indeholdende materialeliste og brancherelaterede kvalitetssikringsskemaer. Casen udføres i værkstedet. Som afslutning på denne case, skal der laves en mundtlig overhøring. Eleven skal arbejde med IT, i forbindelse med udarbejdelse af drifts- og brugervejledning i Word, beregning i Excel og tegning i AutoCAD.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.           Bedømmelseskriterier. Vand og afløbsinstallation bedømmes med tolerance på +/- 2 mm ud fra udleveret tegning, samt på den mundtlige overlevering. Anlægget bliver ligeledes bedømt visuelt for rengøring, finish og funktionsmæssig udførelse. Anlægget skal være i lod og vage.

    • Læringsaktivitet Energiteknisk installation  – 54 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      6.      Eleven har kendskab til regler for tilslutning af vandforbrugende anlæg (DS 1717) 7.      Eleven kan overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand. Eleven kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, (§ 2).     9.      Eleven kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger. 10.  Eleven kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, programmering, dataopsamling og -behandling, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning. 11.  Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Eleven kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.	Eleven lærer her om hygiejnen i vandinstallationer. Eleven udarbejder et projekt med vand, afløb og varme, i en enfamilies bolig ud fra gældende bygningsreglement, standarder og lokale værkers bestemmelser. Eleven beregner gulvvarme, radiatorer og fjernvarmeinstallation til opvarmning. Eleven tegner alle de valgte installationer i AutoCAD og udfører en Drift og bruger vejledning.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier Eleven bedømmes ud fra forståelse i brug af Bygningsreglement og standarder. Der bedømmes ligeledes i brug af beregninger til de forskellige installationer.  Eleven bedømmes i udfærdigelse af AutoCAD tegning og Drift og brugervejledning.

    • Læringsaktivitet Styring og regulering  – 54 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.      Eleven kan montere og indregulere reguleringsudstyr i mindre energianlæg, herunder udføre funktionskontrol samt rådgive brugere om anvendelse og indstilling af reguleringsautomatik.   1.       Eleven kan foretage enkle el-tekniske beregninger, målinger og tilslutninger, herunder tilslutte komponenter i parallel- og serieforbindelser. 2.      Eleven kan udføre systematisk funktionskontrol på elinstallationer i energianlæg ved brug af måleværktøjer.  3.     Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem installationen og dens komponent. 4.      Eleven kan arbejde på eldrevne komponenter i vvs- installationer, herunder udføre funktionskontrol, vedligeholdelse, fejlrette og udskifte eldrevne komponenter.	I dette tema skal eleven beskæftige sig med opbygning og virkemåde af forskellige styringer og reguleringer inden for varme. Eleven skal lære anlæggenes forskellige komponenter og deres virkemåde, og på baggrund af dette, kunne vælge komponenter og udstyr til opbygning af vejrkompenseringer og brugsvandsstyringer i varmeanlæg. Eleven skal montere ledninger til vejrkompenseringsanlæg og funktionsafprøve disse.     Styringsteori  I dette fag vil eleven lære teorien omkring gældende love og regler for styring af varmeanlæg. Eleven vil opnå forståelse for vejrkompensering. Eleven vil få et kendskab til forskellige anlægsopbygninger både for centralvarmeanlæg og fjernvarmeanlæg. Eleven vil blive præsenteret for forskellige anlægstyper samt stifte bekendtskab med forskellige vejrkompenserings og varmtvands-styringer.   Opbygning  Her skal eleven opnå forståelse for fortrådning af vejrkompensering og brugsvands styringer Indregulering Her skal eleven opnå færdigheder i indregulering af vejrkompensering og varmtvands styringer. El teknik Grundlæggende el-tekniske færdigheder Eleven tilegner sig viden og færdigheder inden for grundlæggende el-teknik. Det indebærer evnen til at udføre enkle beregninger, foretage relevante målinger og gennemføre korrekte tilslutninger. Eleven arbejder med både parallel- og serieforbindelser og lærer at identificere og anvende de nødvendige komponenter. Systematisk funktionskontrol Eleven kan foretage funktionskontrol af elinstallationer i energianlæg. Dette sker ved brug af måleværktøjer og en systematisk tilgang, hvor eleven lærer at identificere afvigelser og dokumentere resultater i forhold til gældende standarder og sikkerhedsregler. Forståelse for installationsprincipper Eleven opbygger en forståelse for, hvordan de enkelte komponenter i en installation hænger sammen og fungerer som en helhed. Der arbejdes med at kunne forklare og redegøre for samspillet mellem installationen og dens elektriske og mekaniske dele. Arbejdsmetoder på eldrevne komponenter i VVS Eleven lærer at arbejde praktisk med eldrevne komponenter i VVS-installationer. Det inkluderer funktionskontrol, vedligeholdelse, fejlfinding og udskiftning. Arbejdet sker under hensyntagen til gældende sikkerhedsprocedurer og forskrifter for elarbejde.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier Eleven bedømmes ud fra forståelse i brug af system tegninger og ledningsdiagrammer. Eleven bedømmes i brug af vejrkompenseringsanlæg og indregulering af disse.

    • Læringsaktivitet Grundlæggende Blik  – 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.  Eleven kan opsætte tagrender, nedløb og inddækninger ved væg og tag gennembrud.	Eleven lærer at regne tilskæringsmål på tagrende, nedløb og inddækninger. Eleven udfører tagrender, Nedløb og inddækninger på mål ud fra tegning. Eleven monterer tagrende og nedløb på stand.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

Dette undervisningsforløb er sammensat med udgangspunkt i de relevante faglige mål fra uddannelsesordningen for VVS-energispecialist ordning 9 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/338. Forløbet kombinerer praktisk arbejde med teoretisk viden og anvendelse af digitale værktøjer, og giver lærlingen mulighed for at opnå både tekniske og dokumentationsmæssige kompetencer, der er direkte anvendelige i branchen.

Lærlingen får efter endt hoved forløb 2 kompetencer i at analysere og fejlfinde på elektriske styringssystemer i energianlæg. Det inkluderer systematisk fejlsøgning, udskiftning af defekte komponenter og udarbejdelse af teknisk dokumentation.

Eleven opnår færdigheder i styring og regulering ved at lærer at fejlsøge på energianlæg samt montere og udskifte div. komponenter. Der arbejdes med at forstå hele systemets funktion, herunder hvordan IT og automatisering spiller sammen. Eleven får desuden kendskab til netværk og bussystemer (IBI/CTS) samt digitale værktøjer til dataopsamling, analyse og dokumentation – med fokus på sikkerhed og systematik.

Indenfor Vedvarende energi lære eleven at opnå viden om love og regler for installation af solvarme- og biobrændselsanlæg. igennem praktiske øvelser lærer eleven at beregne energibehov, dimensionere anlæg og udføre korrekt rørføring. Eleven arbejder med korrekt tilslutning til eksisterende varmesystemer og styringsudstyr, og lærer at udvælge og montere komponenter efter vejledninger. Kunderådgivning og vejledning er også en vigtig del af forløbet.

Skrevet af Niklas Schrøder

03-07-2025

• Undervisningen på hovedforløb 2 gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at  elevernes praktiske erfaringer fra deres 2. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag.  Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som eleverne arbejder på værkstedet.

   

  Hovedforløb 2 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være lavet og godkendt, før eleven kan gå til Hovedforløb 3.

  Hovedforløb 2 danner grundlag for emnerne på de næste hovedforløb.

  Temaerne på H2 ser således ud.

  • Vedvarende Energi
  • Naturfag
  • Plastsvejsning
  • Sanitets automatik
  • Energitekniske installationer
  • Styring og regulering.
  • Teknologiforståelse
  • Projektstyring

  
  

   

  Praksisrelation

  Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og installationsteknik, samt traditioner i håndværket. Praksis relationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

  o   Fra undervisning til praktik

  o   Fra teori til praksis

  o   Fra praksis til teori.

  -        Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse for undervisningen, og dens sammenhæng med praksis.

  F.eks. i faget Energiteknisk Installation hvor der tages udgangspunkt i en specifik bolig som der beregnes varmetab og dimensioneres varmeanlæg til. 

  
  

   

  Tværfaglighed:

  Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder, bl. a. ved Energiteknisk Installation og styring og regulering hvor eleven bruger viden fra varmetab til indregulering af styringer m.m.  Der kan også bruges elementer fra Styring og regulering i faget Teknologiforståelse, da man her f.eks. kan fjernstyre vejrkompenseringer m.m.  Samtidig er det som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.
  
  

  Differentiering:

  Undervisningens arbejdsmetoder er kendetegnet ved at veksle mellem at være teoretisk og praktisk. Der arbejdes med læreoplæg, gruppearbejde, individuelt opgavearbejde, opsøgende feltarbejde samt undersøgende arbejde omkring gældende normer og regler.

  Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen for så vidt muligt tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det tilstræbes for så vidt muligt at alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling.

  I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

  o   Opgavernes sværhedsgrad.

  o   Opgavemængden og opgavetypen.

  o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

   

  
  

   

   

   

  • Eleverne tilbydes et rørcertifikat i plastsvejsning.

    Det består af 3 dages teori, 6 dages praktik og 1 dags prøve.

    Her beskrives

    • På H2 indgår grundfaget Naturfag.
    • https://www.learnspace.dk/course/view.php?id=4683&sectionid=49998
    • Emnet Energi indgår i de uddannelses specifikke fag særligt i Vedvarende Energi. Energitekniske Installationer, plastsvejsning og styring og regulering.

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter

• • Læringsaktivitet: Styring og regulering  – 54 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    2.      Eleven kan udføre systematisk fejlsøgning, udskifte komponenter og udføre el-teknisk dokumentation for elinstallationer i energianlæg. 3.      Eleven kan redegøre for funktionen i en installation eller et system som helhed, herunder it- og el-automatiserede systemsammenhænge. 4.      Eleven har kendskab til netværk og bussystemer for decentrale IBI/CTS-anlæg. 5.      Eleven har kendskab til drift, service og vedligehold via digitale hjælpemidler, og kan opsamle, behandle og systematisere data fra tekniske installationer under hensyn til datasikkerhed.	Eleven forbinder styretavler elektrisk hvorefter der lægges fejl ind på disse. Eleven lærer systematisk fejlfinding på styresystemer i VVSinstallationer. Eleven lærer hvordan man udskifter komponenter og evt. konverterer til andre hvis komponenten er udgået. Eleven lærer hvor og hvornår man bruger de forskellige styringer og reguleringer i VVSinstallationer. Eleven opnår kendskab til til de forskellige fjernovervågning og styrings systemer som bliver brugt på VVS anlæg. Eleven lærer opkobling og brug af fjernstyrings og overvågnings systemer i mindre installationer.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

  • Læringsaktivitet: Vedvarende Energi  – 36 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.      Eleven kan med udgangspunkt i sin viden om gældende byggelovgivning, autorisationslovgivning og planlovgivning samt viden om miljø og sikkerhed, herunder myndighedskrav, installere mindre termiske solvarmeanlæg. 2.      Eleven kan, ved simplificeret metode, beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand samt foretage korrekt rørføring gennem bygninger og klimaskærm på mindre termiske solvarmeanlæg. 3.      Eleven kan foretage korrekt tilslutning af solvarmeanlægget til bygningens opvarmningsanlæg samt styrings- og reguleringssystem. 4.      Eleven har kendskab til forskellige befæstigelsessystemer til solvarmeanlæg og kan ud fra relevante vejledninger udvælge og montere det korrekte beslag. 5.      Eleven kan, ud fra en grundlæggende viden om gældende byggelovgivning, autorisationslovgivning, planlovgivning og brandlovgivning, samt viden om miljø og sikkerhed, installere mindre biobrændselsanlæg. 6.      Eleven kan ved simplificeret metode beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand på mindre biobrændselsanlæg. 7.      Eleven kan vurdere om biobrændselsanlæggets tilslutninger til skorsten, bygningens varmefordelende anlæg, akkumuleringstank, brugsvand, styrings- og reguleringssystem og sikkerhedsudstyr er foretaget korrekt. 8.      Eleven kan foretage selvstændig vejledning af kunden.	I dette tema skal eleven beskæftige sig med opbygning og virkemåde af forskellige solvarme og biobrændsels anlæg. Eleven skal lære anlæggenes forskellige komponenter og deres virkemåde, og på baggrund af dette, kunne vælge komponenter og udstyr til opbygning af solvarme og biobrændsels anlæg. Eleven skal kunne dimensionere og vælge monteringssystemer til solvarme anlæg. Eleven skal kunne dimensionere biobrændsels kedler og akkumulerings beholdere.   Solvarmeanlæg (2,5 dage) I dette fag vil eleven lære teorien omkring gældende love og regler for solvarmeanlæg. Eleven vil få kendskab til beregning og dimensionering af solvarmeanlæg. Eleven vil få et kendskab til forskellige anlægsopbygninger både for solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning og anlæg med supplement til centralvarme. Biobrændselsanlæg (2,5 dage) I dette fag vil eleven lære teorien omkring gældende love og regler for biobrændselsanlæg. Eleven vil få kendskab til beregning og dimensionering af biobrændsels kedler og akkumuleringsbeholdere til disse. Eleven vil få et kendskab om tilslutning af biobrændselsanlæg til skorsten, sikkerhedsudstyr, centralvarme og brugsvandsanlæg.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier.  Eleven bedømmes ud fra forståelse i brug af Bygningsreglement, DS vejledninger og Arbejdstilsynets bestemmelser ved projektering af solvarme og biobrændsels anlæg.

  • Læringsaktivitet: Naturfag  – 72 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.      Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2.      Eleven kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde. 3.      Eleven kan under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. 4.      Eleven kan under vejledning kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier. 5.      Eleven kan under vejledning kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer. 6.      Eleven kan under vejledning dokumentere og formidle  resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.	Teoretisk del: -        Kinetisk-, potentiel-, elektrisk-, termisk, kemisk, kerne, og strålings-energi med fokus på den energiform, der er mest relevant for den enkelte  uddannelse -        Formlerne for termisk- og elektrisk energi, virkningsgrad, energiomdannelse/energikæder Drivhusgasser, herunder temperaturstigning, fossile brændstoffer, forbrænding af disse, ressourcer, alternative energikilder   Praktisk del: -        Forsøg med elektriske apparaters energiforbrug. Digitalt simuleringsværktøj; Phet, Energiformer og ændring.	Feedback. I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på at give feedback på følgende: -        Dit kendskab til energiformer -        Energiberegninger af forbrug -        Din evne til at opstille forsøg Ved bedømmelsen af forløbet lægges der især vægt på: -        Din evne til at perspektivere brugen af energi, sammenholdt med en bæredygtig produktion, i din fagretning.

  • Læringsaktivitet: Energiteknisk Installation  – 54 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.      Eleven kan dimensionere rør, pumper og ekspansionssystemer samt installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer. 4.     Eleven kan redegøre for strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg, samt for forbrændingstekniske principper. Endvidere kan eleven redegøre for bygningens energiramme og for kravet til energioptimering i varmeanlæg. 5.     Eleven kan planlægge og dimensionere systemer inden for vand- og afløbsområdet i henhold til bygningsreglementets vejledninger. Endvidere kan eleven redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.   9.      Eleven kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger. 10.  Eleven kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, programmering, dataopsamling og -behandling, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning. 11.  Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Eleven kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.	Eleven lærer om varmetabsberegning ud fra brug af de forskellige bygningsdeles  U-værdier. Eleven lærer at dimensionere varme, vand og afløbsinstallationer herunder hensyntagen til korrosions og legionella problematikker. Eleven lærer brugen af de DS standarder som bruges til disse beregninger. Eleven arbejder med et projekt på en bolig hvor der skal beregnes varmetab. Herefter dimensioneres radiatorer og varmerør. der dimensionere ligeledes vand og afløb til boligen. I dette projekt arbejdes der sammen 2 og 2, så eleverne får en dialog om de forskellige løsninger der kan vælges. Eleverne fremlægger deres projekt for klassen og der drøftes de valgte løsninger.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier.

  • Læringsaktivitet: Plastsvejsning  – 72 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    Eleven kan selvstændigt udføre plastsvejsning på rørsystemer svarende til gældende standarder og kvalitetsmål, herunder udføre extrudersvejsning af kantsømme, samt stuksvejsning, muffesvejsning og svejsning af el-muffer, i plastmaterialerne, PP og PE samt redegøre for relevante sikkerheds- og miljømæssige forhold og krav ved udførelse af plastsvejsning	Deltagerne arbejder med emner som materiale kendskab, proceskendskab, maskiner og udstyr, sikkerhed og arbejdsmiljø, normer og myndighedskrav samt kvalitetsmåling og reparationsmetoder. Efter kurset kan deltagerne udføre plastsvejsning på rørsystemer i overensstemmelse med gældende standard og kvalitetsmål angivet i DS 2383 og SBC 243 (anneks E-F). Ved hjælp af brugervejledninger kan deltagerne desuden udføre muffesamling på præisolerede fjernvarmerør.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier.

  • Læringsaktivitet: Sanitetsautomatik  – 36 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.  Eleven opnår kendskab til sanitetsautomatik og velfærdsteknologiske løsninger og problematikker. 2.      Eleven kan installere, fejlfinde, programmere og servicere velfærdsteknologiske installationer og intelligente sanitets komponenter. 3.      Eleven kan projektere, fejlfinde og fejlrette installationer med sanitetsautomatik. 4.      Eleven har kendskab til reguleringsprincipper for IoT sensor-og styringsteknologi inden for sanitetsautomatik	Eleven lærer om de nyeste løsninger inden for sanitetsautomatik. Toiletter , armaturer, handicapvenlige installationer m.m. En del af undervisningen består i besøg af eksterne konsulenter som præsenterer deres løsninger på sanitets automatik. Der suppleres også med virksomhedsbesøg hvor eleverne ser installationerne monteret.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier.

  • Læringsaktivitet: Teknologiforståelse  – 18 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.      Eleven har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data 2.      Eleven har forståelse for, hvordan den nyeste teknologi vil påvirke fremtidens vvs-tekniske løsninger herunder datasikkerhed	Eleven arbejder med de nyeste løsninger til fjernstyring af VVS komponenter. Eleven monterer komponenter på simulerings tavler i værkstedet og tilgår disse via PC eller mobil. Herefter ændrer man på indstillingerne og ser hvordan disse ændrer sig i praksis på tavlerne. Eleverne lærer at indsamle data til brug for fejlfinding eller dokumentation af et anlægs funktion. Eleven lærer om udfordringer ved udveksling af data p.g.a. datasikkerhed m.m.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier.

  • Læringsaktivitet: Teknisk projektstyring  – 18 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.      Eleven kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materiale leveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.	Eleven lærer at arbejde med tidsplaner og bemanding til de forskellige VVS opgaver. Eleven udarbejder en tidsplan for en udleveret byggeopgave. Her lærer de at tage hensyn til de andre fag på byggepladsen og planlægning af egen tid på pladsen med færrest mulige spilddage i byggeperioden. Eleven lærer om opstarts og byggemøder på den pågældende byggeopgave, samt forberedelse til disse.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Bedømmelseskriterier.

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 3. hovedforløb benævnt H3 på VVS-Energispecialist uddannelsen ved Mercantec.

Den lokale undervisningsplan indeholder beskrivelser omhandlende bekendtgørelse: BEK nr. 171 af 04/02/2025 og uddannelsesordning version 9 gældende for elever, der er påbegyndt uddannelser efter 1. august 2025. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever og lærlinge, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 338 af 30. marts 2024 om erhvervsuddannelsen i vvs-energi anvendelse. 

Varigheden af dette skoleophold er på 10 uger og strækker sig over 360 lektioner i alt.

Når dette hovedforløb er afsluttet forventes det at eleven kan flg.

1. Eleven kan installere og servicere fjernkøleanlæg med brug af eksisterende varmeflader. Derudover kan eleven anvende digitale værktøjer til teknisk opgaveløsning, herunder beregning, tegning, programmering og dokumentation. Eleven kan også kommunikere om tekniske løsninger og overholder gældende arbejdsmiljøregler i forhold til arbejdsprocesser og materialer.

2.  Eleven opnår kompetencer i montering, installation, opstart, eftersyn og service af fjernvarmeanlæg i parcelhuse og mindre ejendomme. Eleven kan vælge passende anlægstyper og komponenter, vurdere energiforbrug, samt rådgive kunder om energibesparelser. Arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende tekniske regler og vejledninger. Eleven skal desuden bestå prøven til fjernvarmecertifikat.

3.  Eleven har viden om bæredygtighed i VVS-faget og kan arbejde med energieffektivisering og miljøvenlige løsninger. Der tages højde for klimamæssige udfordringer, fx øget nedbør og CO₂-udledning, og eleven kan anvende metoder som regnvands- og gråvands udnyttelse. Eleven kan udføre energitjek og udarbejde konsekvensberegninger samt vejlede kunder om energibesparelser og miljøforbedringer i bygninger.

4.  Eleven opnår kompetencer i kundekommunikation og forventningsafstemning, hvilket bidrager til høj kundetilfredshed. Eleven kan vejlede og kommunikere professionelt med kunder og samarbejdspartnere, samt foretage tekniske observationer og informationssøgning for at tilbyde passende løsninger. Der lægges vægt på dialog, rådgivning og muligheden for mersalg gennem teknisk indsigt og god kundeservice.

5.  Eleven opnår kompetencer til selvstændigt at arbejde med køleanlæg med op til 2,5 kg kølemiddel. Dette inkluderer klargøring, påfyldning, evakuering, lækagetest, service og fejlfinding i overensstemmelse med gældende lovgivning og miljøkrav. Eleven kan anvende køleteknisk måleudstyr, forstå termodynamik, vurdere miljøpåvirkning og udføre hårdlodning. Derudover kan eleven kommunikere fagligt med kolleger og samarbejdspartnere, føre korrekt dokumentation og skal bestå prøven til kølecertifikat, som giver autorisation til at arbejde med HFC-holdige kølemidler.

6.  Eleven forstår, hvordan systemintegration og Internet of Things (IoT) kan skabe værdi for både kunder og virksomhed. Derudover har eleven viden om reguleringsprincipper i energianlæg og kan vælge egnede komponenter til optimering af energi og varmtvand, herunder sikre korrekt vandbalance.

7.  Lærlingen kan selvstændigt beskrive energianlæg og vurdere besparelsespotentialer ud fra energibehov, systemdesign og regulering. Vedkommende kan vejlede om energianlæg i forhold til økonomi og miljø, herunder energibesparelse og konvertering. Lærlingen har kendskab til relevant el-sikkerhedslovgivning, kan arbejde innovativt og digitalt, samt anvende sine kompetencer i nye sammenhænge. Derudover kan lærlingen begrunde forbedringsbehov og formidle sin faglighed professionelt.

8.  Eleven kan selvstændigt kombinere sin VVS-faglige viden med projektledelsesværktøjer som BIM for at sikre, at entrepriser afleveres til tiden, til den rette pris og i den ønskede kvalitet. Derudover kan eleven anvende relevante IT-værktøjer til styring af proces, materialer, kvalitet, dokumentation samt overlevering, drift og vedligehold.

9.   Eleven har forståelse for løbende selv at holde sig opdateret om den teknologiske udviklings betydning inden for vvs- branchen.

Opdateret 13-12-2023

• Læringsaktivitet Fjernvarmecertifikat – 72 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven kan montere fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler og ekspansionsbeholder, herunder fastsætte anlægstype samt vælge komponenter og udstyr til fjernvarmeanlæg. Eleven kan servicere og reparere fjernvarmeanlæg. 2.      Eleven kan installere og opstarte fjernvarmeanlæg, herunder fastsætte anlægstype samt vælge komponenter og udstyr for fjernvarmeanlæg. 3.      Eleven kan vurdere energiforbrug i mindre ejendomme i forhold til isolering, vinduer og radiatorstørrelse. 4.      Eleven kan udføre eftersyn, kontrol og service på fjernvarmeinstallationer i mindre ejendomme. Det gælder hovedinstallationens forskellige dele, ventiler, pumper, radiatortermostater og gulvvarme m.m. 5.      Eleven kan vejlede kunden om muligheder for at begrænse varmeforbruget. 6.      Eleven kan selvstændigt udføre eftersyn, kontrol og service på fjernvarmeinstallationer i parcelhuse og mindre ejendomme i overensstemmelse med "Dansk Fjernvarmes Vejledninger, og særlige tekniske bestemmelser for lokale fjernvarmeværker" samt fjernvarme-ordningens generelle tekniske regelsæt bestemmelser. 7.      Eleven skal gennemføre og bestå prøven, der berettiger til                 fjernvarmecertifikat.	Eleven får repeteret de 6 fjernvarme anlæg som der arbejdes med i ordningen. Eleven introduceres til fjernvarmeordningens indberetningssystem som bruges ved prøven. Eleven arbejder med fjernvarmeservice på simuleringstavlerne og indberetter i det elektroniske system. Eleverne skal bestå en teoretisk prøve som består af 25 Multiple Choice spørgsmål hvoraf mindst 17 skal besvares korrekt for at kunne komme op til den praktiske prøve. Eleverne skal bestå en praktisk prøve hvor de får udleveret oplysninger om en specifik bolig som svarer til en af simuleringstavlerne. De skal udføre et hovedeftersyn og indberette dette i det elektroniske system. Herefter bliver eleven overhørt af underviser og en sensor.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig feedback på de udførte eftersyn på tavlerne.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Ved bedømmelsen af prøven lægges der især vægt på: Elevens teoretiske forståelse af fjernvarmesystemer herunder tekniske specifikationer m.m. Elevens forståelse for den praktiske opbygningen af de forskellige fjernvarmeanlæg. Elevens evne til at kunne komme med forslag til optimering af de forskellige anlæg.

• Læringsaktivitet  Kølecertifikat – 72 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven kan selvstændigt klargøre kølesystemet til påfyldning af kølemiddel op til en fyldning på op til 2,5 kg, kunne teste systemet for tæthed og styrke samt udføre evakuering ifølge standard praksis og efter gældende lovgivning på området. 2.      Eleven kan tilslutte slanger og manometersæt med mindst mulig emission samt overføre den korrekte mængde kølemiddel. Eleven kan udføre korrekt lækagetest. Desuden kan eleven anvende en tømmestation til tømning af et kølesystem for kølemiddel efter gældende regler. 3.      Eleven kan anvende de fysiske regler der gælder for kølemidlers termodynamiske omdannelser ved brug af SI- og afledte enheder. 4.      Eleven kan anvende manometre og termometre og overføre data til beregning af køleanlæggets ydelse, desuden kan eleven afgøre, hvilken miljøbelastning det anvendte kølemiddel vil give anledning til i forbindelse med et eventuelt udslip. 5.      Eleven har viden om gældende lovgivning på området, omfattende både stationært og transportabelt udstyr. 6.      Eleven kan opbygge et kølekredsløb med en fyldning på op til 2,5 kg med såvel mekanisk som elektronisk termoventil samt indregulere sådanne anlæg med hensyn til overhedning, uanset om køleanlægget indeholder et zeotropt eller et azeotropt kølemiddel samt optage data til bestemmelse af køleanlæggets COP-værdi. 7.      Eleven kan overføre relevante data fra et velfungerende køleanlæg til udstyrslister og anvende disse data i forbindelse med indirekte lækagetest samt til vurdering af, om anlægget fungerer tilfredsstillende. 8.      Eleven kan udføre lovpligtige eftersyn for køleanlæg med en kølemiddelfyldning på op til 2,5 kg efter leverandørens anvisninger. 9.      Eleven kan fejlfinde på køleanlæg ved brug af køleteknisk måleudstyr. 10.   Eleven kan returnere forurenet kølemiddel efter gældende lovgivning og har kendskab til relevante regler for transport af farligt gods. 11.   Eleven kan kommunikere med samarbejdspartnere og kolleger i forbindelse med informationsindsamling. 12.   Eleven kan udføre indeslutningen med hensyn til klargøring, aftapning, påfyldning og returnering af kølemiddel samt tæthedsprøvning. 13.   Eleven kan udføre lækagekontrol og styrketest.   14.   Eleven kan udføre hårdlodning på køleanlæg og udføre korrekt dokumentation.   15.   Eleven får kendskab til de sikkerhedsmæssige såvel som de miljømæssige aspekter med særlig fokus på den drivhuseffekt, der er i forbindelse med arbejde på indeslutninger indeholdende F-gas kølemidler samt relevant lovgivning på området. 16.   Eleven skal gennemføre og bestå prøven der berettiger til kølecertifikat i forbindelse med den lovpligtige autorisation, til at arbejde med HFC-holdige køle- og varmetransmissionsmidler op til en anlægsfyldning på op til 2,5 kg.	Eleven arbejder med flg. emner: Køleteknik 1, køle-fryse-komfortanlæg grundlæggende. Forståelse af den køletekniske kredsproces, samt dennes hovedkomponenter og funktion.  Selvstændig klargøring af kølesystemet til påfyldning af kølemiddel op til en fyldning på maksimalt 2,5 kg Testning af systemet for tæthed og styrke, samt udføre evakuering ifølge standard praksis og efter gældende lovgivning på området.  Tilslutning af slanger og manometersæt med mindst mulig emission, samt overføre den mængde kølemiddel som står på kølesystemets mærkeplade ved brug af en vægt. Efter given mænge kølemiddel er overført, kan deltageren udføre direkte lækagetest efter kravene i lovgivningen.  Anvendelse af en tømmestation til tømning af et kølesystem for kølemiddel og ved hvilke regler der gælder for returflasker til forurenet kølemiddel og kompressorolier. Anvendelse af de fysiske regler der gælder for kølemidlets termodynamiske omdannelser ved brug af SI og afledte enheder, samt ved brug af manometre og termometre overføre disse data til køleanlæggets udstyrslister, og afgøre hvilken miljøbelastning (GWP) det anvendte kølemiddel vil give anledning til i forbindelse med et eventuelt udslip. Kommunikation med leverandører af såvel reservedele som hele units, samt med kunder i forbindelse med ibrugtagning og service. Viden om gældende lovgivning på området, omfattende både stationært og transportabelt udstyr. Køleteknik 2, køle- fryse- komfortanlæg optimering og eftersyn. Opbygning af et kølekredsløb med en fyldning op til 2,5 kg med såvel mekanisk som elektronisk termoventil, samt indregulere sådanne anlæg med hensyn til overhedning uanset om køleanlægget indeholder et zeotropt eller et azeotropt kølemiddel. Optage data til bestemmelse af køleanlæggets COP værdi. Overførelse af relevante data fra et velfungerende køleanlæg til udstyrs lister. Anvendelse af data i forbindelse med indirekte lækagetest, samt til vurdering af om anlægget fungerer tilfredsstillende Udførelse af lovpligtige eftersyn for køleanlæg med en kølemiddelfyldning mellem 1kg og 2,5kg, efter leverandørens anvisninger.  Fejlfinding på køleanlæg ved brug af køleteknisk måleudstyr. Returnering af forurenet kølemiddel efter gældende lovgivning. Kendskab til de regler der gælder for transport af farligt gods. Kommunikation med samarbejdspartnere og kolleger i forbindelse med informationsindsamling. Køleteknik, klargøring og idriftsættelse. Udføre indeslutningen med hensyn til klargøring, aftapning, påfyldning og returnering af kølemiddel samt tæthedprøvning. Udførelse af lækagekontrol og styrketest. Udførelse af hårdlodning på køleanlæg og udføre korrekt dokumentation for opstart og idriftsættelse. Kendskab til de sikkerhedsmæssige aspekter såvel som de miljømæssige aspekter med særlig fokus på den drivhuseffekt, der er i forbindelse med arbejde på indeslutninger indeholdende flourholdige kølemidler (HFC-transmissionsmidler), samt relevant lovgivning på området.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig feedback på de udførte arbejde på tavlerne.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.    Ved bedømmelsen af prøven lægges der især vægt på: Elevens teoretiske forståelse af køleanlæg herunder tekniske specifikationer m.m. Elevens forståelse for den praktiske opbygningen af de forskellige køleanlæg.

• Læringsaktivitet  Kundeservice – 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven har forståelse for hvordan afstemning af kundens forventninger, opfølgning på udførte opgaver samt det indtryk kunden får ved besøg, har betydning for kundetilfredshed. 2.      Eleven har forståelse og kendskab til metoder for god kommunikation og kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver. 3.      Eleven kan med baggrund i sin tekniske viden udføre grundige observationer af de tekniske installationer i kundens bygning, med henblik på en dialog om at forbedre kundens installationer. 4.      Eleven kan via dialog og kendskab til kundens tekniske installationer sikre at kunden får tilbudt den rette løsning samt får skabt mulighed for yderligere salg. 5.      Eleven er i stand til at foretage systematisk teknisk informationssøgning, og videreformidle resultaterne klart og præcist til såvel kolleger som kunder. 6.      Eleven kan kommunikere og vejlede andre aktører om opgaverne med henblik på at sikre de bedste løsninger for kunden.	1:  Der sættes fokus på servicebegrebet. Hvad er god service/dårlig service? Ser vi forskelligt på god service? Hvilke personlige/faglige kompetencer vil  være godt at besidde for at give kunden et godt indtryk?    2: Via kommunikationsteorier får eleven kendskab til - og større forståelse for god kommunikation. Eleven får indsigt i menneskers forskellighed og hvorfor kommunikationen kan gå galt.  Der bruges små øvelser og perceptionslege.   3: Gennem opgaver omkring kundetyper og adfærdsprofiler får eleven indsigt i hvordan dialog kan skabe mersalg. Hvordan takles forskellige kundetyper via dialog? Gennem øvelser om DISC profiler laves opgaver omkring mersalg.      4: Gennem sin faglige viden får eleven via opgaver omkring mersalg. Der sættes fokus på salgsteknikker, afslutningsteknikker og hvordan et produkt sælges. Hvordan finder man det rette udbytte for kunden. Vi kommer igennem salgshjulet.   5: Via samtaleteknikker og spørgeteknikker får eleven redskaber til at kunne videreformidle information kort og præcist. Via øvelser omkring aktiv lytning skabes forståelse for hinanden og rum til at høre den andens holdning.   6: Via opgaver og dialog om DISC adfærdsprofiler og kommunikationsværktøjer får eleven redskaber til at vejlede og videregive information.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

• 
  
  

  Nedenstående læringsaktiviteter indarbejdes i det gennemgående projekt på H3 " Ombygning af gymnastiksal til undervisningslokaler Hadbjerg Skole"                                    Herefter kaldet PROJEKT                                                                                                                                                                                                                                                                                                   I disse aktiviteter indgår 108 lektioner hvor læringsmål indarbejdes i de forskelige delopgaver i projektet.

  
  
  
  

  Læringsaktivitet  Energiteknisk Installation
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  8.      Eleven kan installere og servicere fjernkøleanlæg, hvor eksisterende varmeflader bruges til afkøling.   9.      Eleven kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger. 10.  Eleven kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, programmering, dataopsamling og -behandling, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning. 11.  Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Eleven kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.	Eleven bliver undervist i fjernkøleanlæg som drives af havvand , lodrette boringer og varmepumper. Eleven arbejder med lovgivning og standarder om fjernkøling. Eleven undervises i installationer til nedkøling af rum. Eleverne arbejder sammen 2 og 2 om et projekt til køling af  undervisningslokaler i PROJEKT          De beregner kølebehov i bygningen, hvorefter de beregner rør og køleflader til de enkelte rum. De vælger et køleanlæg og en kølebeholder som kan levere den beregnede køling.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

• Læringsaktivitet  Styring og regulering
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  6.      Eleven har forståelse for hvordan integration af systemer og internet of Things (IoT) kan skabe merværdi for kunder og virksomhed. 7.      Eleven har viden om reguleringsprincipper for energianlæg og valg af regulerende komponenter i systemer med energioptimering og varmtvandssystemer, herunder vandbalance.	Eleven udarbejder forslag til styring af de enkelte delprojekter i PROJEKT Eleven bygger en af de valgte styringer på simuleringstavle og forbinder den elektrisk. Herefter programmeres  styring og der laves en aflevering til kunde (Underviser) Eleven laver opkobling af styringen til fjernovervågning. De forbinder dem til Internettet. Eleven tilgår styringer via deres PC og arbejder med fjernstyring af dem. De ændrer på indstillinger og kontrollerer på simuleringstavlen at deres indstillinger ændres. Eleven arbejder med styring af VVS komponenter via App's	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

• Læringsaktivitet  Klima og bæredygtighed
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven har viden om bæredygtighed i relation til vvs-faget og kan redegøre for energieffektivisering og miljørigtig energi. 2.      Eleven kan tage højde for klimamæssige udfordringer som fx større nedbørsmængder og CO2-udledning. 3.      Eleven kan foretage miljømæssige foranstaltninger i sit arbejde, fx brug af regnvand og gråt vand 4.      Eleven kan foretage et energitjek med henblik på at opnå energibesparelser inden for el, vand, varme og ventilation i tekniske installationer i bygninger. 5.      Eleven kan udarbejde konsekvensberegninger af energibesparelser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og vejlede kunden om miljø- og energiforbedrende tiltag.	Eleven bliver undervist i anlæg til besparelser af vand og energi i bygninger. Eleven finder love, standarder og anvisninger der gælder ved arbejde med regnvand og genanvendelse af vand i bygninger. Eleven udarbejder forslag til anlæg som anvender regnvand til toiletter og vaskemaskine i PROJEKT   Efterfølgende snakkes der på klassen om de valgte løsninger.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

• Læringsaktivitet  Teknologiforståelse
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven har forståelse for løbende selv at holde sig opdateret om den teknologiske udviklings betydning inden for vvs- branchen.	Eleven arbejder med dataopsamling.     De laver dataopsamling fra styringen som de bygger på simuleringstavlen. Eleven arbejder med de sidste nye App's indenfor VVS faget og undersøger hvilke der kan lette deres arbejde. Eleven arbejder med hvor de kan finde oplysninger (Datablade, indreguleringsvejledninger, reservedelsoversigter m.m.) på udgåede anlæg m.m.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

• Læringsaktivitet  Teknisk projektstyring
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Digitalt Byggeri (BIM), selvstændigt kombinere sin vvs-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet. Eleven kan anvende relevante it-værktøjer i bygge-processen, fx til proces- og materiale styring, kvalitetssikring og dokumentation samt overlevering og drift og vedligehold.	Eleven arbejder her med en specifik del af PROJEKT.                                              Der startes med at finde de personer som skal indgå i projekteringen. Herefter vælges de personer som skal indgå i et opstartsmøde. Eleven vurderer hvem der løbende skal deltage i byggemøder og hvordan man forbereder sig til et byggemøde. De arbejder også med tidsplaner og planer for at de rette varer altid et til stede når der er brug for dem på byggepladsen, så projektet kan leveres til aftalt tid.  Eleverne udarbejder kvalitetssikring, drift og brugervejledninger på et af delprojekterne i PROJEKT.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

• Læringsaktivitet  Systemteknik for energianlæg
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1.      Eleven kan selvstændigt overordnet og samlet, beskrive energianlæg, der producerer, fordeler og afgiver varme samt beskrive besparelsespotentialer på eksisterende energianlæg i forhold til energibehov, systemdesign, dimensionering og regulering. 2.      Eleven kan vejlede slutbrugere om valg af energianlæg i forhold til rentabilitet og miljøpåvirkning, herunder om effekt ved udskiftning og konvertering samt redegøre for metoder og værktøjer til styring og reduktion af energiforbrug. 3.      Eleven har kendskab til Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer samt standarden DS-EN 50110-1, herunder især om grænser for eget arbejde på energianlæg samt samarbejde om videndeling på internettet og arbejde innovativt med løsning af energitekniske problemstillinger. 4.      Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger.	Eleven arbejder med beregninger af udskiftning varmekilder. De regner på besparelsen i kW/h og Kr. De regner også på tilbagebetalingstid og CO2 besparelsen. Eleven får udleveret oplysninger på den eksisterende Gymnastiksal og skal derefter komme med løsninger til udskiftning af opvarmningsform og beregne tilbagebetalingstid og CO2 besparelsen. Eleven får udleveret en tegning på et delprojekt i PROJEKT.                             De skal komme med et forslag til et komplet anlæg til opvarmning og varmt vand. Anlægget skal billigst mulig levere den ønskede rumtemperatur og varmtvands mængde. Eleven arbejder med grænserne for eget arbejde med el på VVS installationer.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig og digitalt feedback på teoretiske og praktiske opgaver.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 4. hovedforløb benævnt H4 på VVS-Energispecialist uddannelsen ved Mercantec.

Den lokale undervisningsplan indeholder beskrivelser omhandlende bekendtgørelse: BEK nr. 171 af 04/02/2025 og uddannelsesordning version 9 gældende for elever, der er påbegyndt uddannelser efter 1. august 2025. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever og lærlinge, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 338 af 30. marts 2024 om erhvervsuddannelsen i vvs-energi anvendelse. 

Varigheden af dette skoleophold er på 10 uger og strækker sig over 360 lektioner i alt.

Når dette hovedforløb er afsluttet forventes det at eleven kan flg.

1. Eleven opnår kompetencer i installation, indregulering, funktionsafprøvning og service af forskellige typer varmepumper. Der opnås forståelse for varmepumpers opbygning, virkemåde og fysiske principper, både som varme- og kølekilder. Eleven lærer at arbejde efter gældende lovgivning og beregne energibehov for korrekt valg af varmepumpe. Desuden får eleven færdigheder i miljøhensyn, datalogning, energimærkning samt rådgivning og vejledning af kunder vedrørende drift, energibesparelser og vedligeholdelse.

2.Eleven opnår færdigheder i montering, opstart, indregulering, service og reparation af gasforbrugende apparater som kedler, komfurer og vandvarmere. Der lægges vægt på korrekt anvendelse af måleudstyr og overholdelse af myndighedskrav, herunder Gassikkerhedsloven og fabrikantvejledninger. Eleven lærer at kontrollere og dokumentere forbrænding, sikkerhedskomponenter, lufttilførsel, aftræk og trykforhold, samt at justere reguleringsudstyr i forhold til energibehov og forbrændingskvalitet. Derudover indgår kundeservice, vejledning og selvstændig udførelse af opgaver som centrale kompetencer.

3.  Eleven opnår A-certifikat i gas.

4. Eleven kan rådgive kunder om forbedringer af tekniske installationer med fokus på økonomi, energi, sikkerhed og brugervenlighed. Eleven forstår betydningen af god kundeservice inden for sit fagområde og kan vejlede i brugen af dataopsamling fra installationer for at optimere drift og funktion.

5. Eleven kan arbejde innovativt og løsningsorienteret med energitekniske problemstillinger, herunder samarbejde og videndeling online. Eleven kan anvende sine faglige kompetencer i nye sammenhænge, løse komplekse opgaver, argumentere for sine valg og vurdere forbedringsbehov. Derudover kan eleven formidle sin faglighed klart i relevante sammenhænge.

6. Eleven har forståelse for ledelsesmæssige udfordringer ved at lede kolleger og samarbejde med andre faggrupper, bl.a. gennem god kommunikation og konflikthåndtering. Derudover kan eleven reflektere over sin egen rolle og indflydelse på arbejdsmarkedet med kendskab til virksomheder, organisationer og den danske model i det fagretslige system.

7. Eleven har besået disse 3 prøver:  

    1. Teoriprøve

    2. Fejlfindingsopgave

    3. Projektopgave

Opdateret 13-12-2023

•  

•  

• Helhedsorientering:

   

  Undervisningen på hovedforløb 4 gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at  elevernes praktiske erfaringer fra deres 4. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag.  Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som eleverne arbejder på værkstedet.

   

  Hovedforløb 4 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være udført og godkendt, før eleven kan gå til Svendeprøven

  Temaerne på H4 ser således ud.

  • Gasinstallationer
  • A-Certifikat
  • Varmepumper
  • Styring og regulering.
  • Projektstyring
  • Kundeservice
  • Svendeprøve

  
  

   

  Praksisrelation

  Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden omkring arbejdsmetoder og installationsteknik, samt traditioner i håndværket. Praksis relationen har derfor en afgørende rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i, at skabe transfer mellem følgende;

  o   Fra undervisning til praktik

  o   Fra teori til praksis

  o   Fra praksis til teori.

  -        Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til, at give eleverne en bedre forståelse for undervisningen, og dens sammenhæng med praksis.

  F.eks. i faget Klima og bæredygtighed hvor der tages udgangspunkt i en specifik bolig som skal energirenoveres. Her finder eleven løsninger til reduktioner i varme og vandforbrug. 

  
  
  

  Tværfaglighed:

  Den tværfaglige undervisning udspiller sig på flere måder, bl. a. ved Energiteknisk Installation og styring og regulering hvor eleven bruger viden fra varmetab til indregulering af styringer m.m.  Der kan også bruges elementer fra Styring og regulering i faget Teknologiforståelse, da man her f.eks. kan fjernstyre vejrkompenseringer m.m.  Samtidig er det som regel, den samme underviser som underviser på alle de fagfaglige fag, hvilket giver gode muligheder for, at få integreret de forskellige fag i projekterne, og dermed styrke forståelsen for de enkelte fags betydning.
  
  

  Differentiering:

  Undervisningens arbejdsmetoder er kendetegnet ved at veksle mellem at være teoretisk og praktisk. Der arbejdes med læreoplæg, gruppearbejde, individuelt opgavearbejde, opsøgende feltarbejde samt undersøgende arbejde omkring gældende normer og regler.

  Differentieringen tager altid udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen for så vidt muligt tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det tilstræbes for så vidt muligt at alle forløb tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling.

  I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel:

  o   Opgavernes sværhedsgrad.

  o   Opgavemængden og opgavetypen.

  o   Arbejdsmetoder og hjælpemidler.

   

   

  •  

     

     

     

    • Eleven får på hovedforløb 4 tilbudt flg. certifikater:
      
      A-certifikat til gas.
      
      Dette certifikat er ikke et krav for at kunne få svendebrav.

       

       

       

      Der er ingen grundfag på H4

Her beskrives hvordan der evalueres på elevernes læring - fx hvilke evalueringsmetoder anvendes: summativ/formativ, skriftlig/mundtlig, individuelt/gruppe mm. 

Dertil beskrives hvordan der gives feedback.

Herefter beskrives den afsluttende bedømmelse, herunder

• Bedømmelsesgrundlag: Hvad bedømmes der ud fra? 
  
• Bedømmelseskriterier: Hvordan bliver elevernes præstationer bliver bedømt?

For beskrivelser, der indeholder prøver og eksamen, skal eksaminationsgrundlaget også indgå som en del af beskrivelsen (jf. bekendtgørelse om prøver og eksamener i erhvervsrettede uddannelser).

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter

Beskriv de konkrete læringsaktiviteter, der vil blive gennemført i undervisningen. Her skal du huske: 

• Specifikke mål for læringsaktiviteten: Angiv de konkrete læringsmål, som eleverne skal opnå. De skal formuleres handlingsorienteret og være forståelige. Det skal være tydeligt, hvilken præstation eleven skal udfører for at opnå målet 

• Elevens arbejdstid: Angiv elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter og hjemmearbejde

• Indhold i læringsaktiviteten: Angiv det konkrete indhold samt hvordan der undervises

• På hovedforløb 4 ligger flg. prøver:

  Svendeprøve

  • Her laves en beskrivelse pr. læringsaktivitet. Nedenstående skema skal bruges.

    
    

     

    • Læringsaktivitet Gasinstallationer  – 108 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.      Eleven kan montere gaskomfur, gasvandvarmer og gaskedler i parcelhuse, herunder opstarte, indregulere og servicere gasforbrugende apparater efter myndigheders krav. 2.      Eleven kan, ved anvendelse af relevant måleudstyr og under hensyn til gældende myndighedsregler og apparat vejledninger, udføre kontrol af godkendelses- og installationsforhold i forbindelse med opstart af gasfyrede kedelanlæg, herunder af komponenter og sikkerhed ved frisklufttilførsel, rumventilation, aftrækssystem, aktuel kedelbelastning, samt af tætheds- og trykforhold. 3.      Eleven kan dokumentere sine operationer vedrørende forbrændingsmåling på tilhørende skemaer. 4.      Eleven kan kontrollere indstillingen af reguleringsudstyr for brænder-, varme- og varmtvandsfunktion og opstarte varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg på basis af apparat vejledninger samt dokumentere sine operationer vedrørende indstilling af reguleringsudstyr og opstart af gasfyrede kedelanlæg på tilhørende skemaer. 5.      Eleven kan, på baggrund af myndighedskrav og fabrikantvejledninger og ved anvendelse af relevant måleudstyr, udføre kontrol, indstille og sikre korrekt funktion af sikkerhedskomponenter, frisklufttilførsel, rumventilation, aftrækssystem og brænderbelastning i forhold til kedelydelse, samt af tætheds- og trykforhold ved varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, herunder også dokumenterer sine operationer på tilhørende skemaer. 6.      Eleven kan på baggrund af myndighedskrav og fabrikantvejledninger indstille reguleringsudstyr for brænder-, varme og varmtvandsfunktion på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, under hensyn til aktuelt varme- og varmtvandsbehov og optimal forbrændingskvalitet og energiøkonomi samt dokumentere sine operationer på tilhørende skemaer. 7.      Eleven kan, i overensstemmelse med fabrikantvejledninger og myndighedsbestemmelser, udføre eftersyn og vedligeholdelse på gasfyrede kedelanlæg inkl. brænder, varmtvandsbeholder, aftræks-, friskluft-, rumventilationssystem og gasinstallation i tilknytning til kedelanlægget, samt udskifte sliddele og defekte komponenter og armaturer. 8.      Eleven kan udarbejde dokumentation på den udførte service og vejlede kunder eller driftspersonale om sikkerheds- og miljømæssige forhold samt om eftersynsintervaller og almen vedligeholdelse og betjening ved drift af gasfyrede kedelanlæg. 9.      Eleven kan funktionsafprøve, fejlfinde, fejlrette og udføre reparationer på kedelanlæg, varmtvandsbeholder, aftræks-, friskluft-, evt. rumventilationssystem og gasinstallation i tilknytning til kedelanlægget og ud fra fabrikantvejledninger. 10.   Eleven kan funktionsafprøve, fejlfinde, fejlrette og udføre reparationer på brændere i gasfyrede kedelanlæg. 11.   Eleven kan, i henhold til Gassikkerhedsloven og fabrikantanvisninger, opstarte og indregulere nye varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kW, der ligger inden for Gasreglementets krav til A-certifikat. 12.   Eleven kan, i henhold til Gassikkerhedsloven og fabrikantanvisninger, udføre eftersyn, fejlfinding og fejlretning på varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kW, der ligger inden for Gassikkerhedslovens krav til A-certifikat. 13.   Eleven kan selvstændigt foretage de forskellige arbejdsopgaver.	Eleven udfører gasinstallation til gasforbrugende apparater og laver en opstart og indregulering af disse. Eleven foretager indreguleringer og vurderer installationernes overholdelse af gældende krav og reglementer. Eleven foretager forbrændingsmålinger og dokumenterer disse ved hjælp af rapporter og udskrift fra måleapparatet. Eleven udfører indreguleringer ud fra leverandørens apparat vejledninger, samt dokumentere disse på godkendte servicerapporter. Eleven kan udføre kontrol af alle sikkerheds komponenter på gasinstallationer. Eleven lærer at lave indstillinger i gasforbrugende apparaters styring, så disse udnytter energien optimalt. Eleven kan udføre eftersyn og dokumentere disse. Eleven lærer at vejlede kunderne i brug og optimering af deres anlæg. Eleven lærer systematisk fejlfinding på gasforbrugende apparater og udskiftning af defekte komponenter.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig feedback på de udførte eftersyn på tavlerne.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

    • Læringsaktivitet A-certifikat gas  – 24 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      14.    Eleven skal gennemføre og bestå prøven, der berettiger til  A-certifikat i gas.	Den skriftlige prøve Prøvens varighed: 60 minutter Den skriftlige prøve som er udarbejdet af A-certifikatsekretariatet og godkendt af Sikkerheds- styrelsen, består af minimum 30 spørgsmål efter ”multiple choice” princippet. Spørgsmålene kan omhandle følgende emner: - - - - - - - Gasinstallationer generelt, fra tilslutning til forsyningssystem, til og med aftræk over tag. Indregulering, eftersyn og funktionskontrol af mindre gasforbrugende apparater i henhold til Gasreglementets bestemmelser for apparater omfattet af kravet om A-certifikat. Forbrændingstekniske forhold, måling af forbrændingstekniske forhold samt anvendelsen af og pasning og vedligeholdelse af relevant måleudstyr. Forhold vedrørende korrekt drift og vedligeholdelse af mindre gasfyrede anlæg. Funktion af og indregulering og afprøvning af elektriske komponenter på mindre gas- fyrede anlæg, herunder styre- og sikkerhedsautomatik. Funktion og indregulering af varmestyringsautomatik. Ibrugtagning af gasinstallationer samt brugervejledning. Prøven skal udføres selvstændigt af kursisten/eleven. Alle hjælpemidler fra den daglige undervisning er tilladt ved prøven, dog ikke mobil, pc og egne notater.  Det fra A-certifikatsekretariatet fremsendte opgavesæt må først åbnes umiddelbart før opgaverne uddeles til kursisterne - og hele prøven skal overvåges af en af skolen tilforordnet.  Den praktiske prøve: Prøvens varighed: 120 minutter Fejlfinding på og indregulering af anlæg under 135 kW (Hø) 1. Til formiddagsprøven lægges opgaver fra de af A-certifikatsekretariatet udvalgte opgaver frem til trækning. Antallet af disse opgaver skal svare til halvdelen af kursisterne på holdet plus 1. 2. Maks. 6 af kursisterne kaldes ind og trækker hver en opgave. Antallet af kursister, der går til prøve må højst være 12 pr. dag. 3. Det kontrolleres at kursisterne er informerede om proceduren for prøvens afvikling.  4. Det er ikke tilladt at have kontakt med nogen medkursister eller personer udenfor lokalet. 5. Til hver kursist udleveres eller medbringes udleveret undervisningsmateriale, rapporteringsskema, tidligere indregulerings- eller servicerapporter, der evt. foreligger som den del af opgaven, værktøj og måleudstyr samt almindelige bruger- og installationsvejledninger til de pågældende installationsgenstande. Øvrige personlige hjælpemidler er ikke tilladt (herunder mobiltelefon).  Der må ikke medbringes egne notater eller tidligere indregulerings- eller servicerapporter Det udleverede materiale - herunder bruger- og installationsvejledninger - må ikke, med- mindre opgaveteksten anfører dette, indeholde eller være påført specielle anvisninger, som kan være til hjælp ved kursistens løsning af opgaven. Til rapportering og dokumentation anvendes en repræsentativ installations- eller service- rapport fra et regionalt gasselskab, som skal udfyldes af kursisten. 6. Tidspunktet for igangsætning noteres på kursistens/elevens rapport, hvorefter kursisten/eleven løser opgaven på den afsatte tid (2,0 timer). 7. Når kursisten/eleven ønsker opgaven færdigmeldt, henvender kursisten sig til faglærer og censor. Tidspunktet for færdigmeldingen noteres på kursistens rapport, som afleveres til censor. 8. Kursisten forlader prøvelokalet, indtil denne bliver indkaldt til en mundtlig rapportering. 9. Kursisten aflægger mundtlig rapport støttet af sin skriftlige rapport, til censor og fag- lærer. Rapporteringen skal afsluttes med, at censor og eksaminator (faglærer) stiller supplerende spørgsmål vedrørende installationen og evt. anmoder kursisten om at udføre specifikke målinger eller afprøvninger samt gennemfører en mundtlig overhøring i bruger-rådgivning og generel viden på det gastekniske, varmetekniske og reguleringstekniske område. Tiden for rapportering er max. 20 min. inklusive votering 10. Kursisten forlader prøvelokalet mens censor og eksaminator voterer. 11. Kursisten meddeles resultatet bestået/ikke bestået som påføres ”eksamensprotokol for A-certifikatprøve”. 12. Om eftermiddagen indkaldes de resterende kursister (maks. 6), og trækker hver en opgave. Antallet af disse opgaver skal svare til halvdelen af kursisterne på holdet plus 1.	Bedømmelse: Den skriftlige prøve  består af 30 spørgsmål. Beståelseskriteriet er 80 % (24) rigtigt besvarede spørgsmål. Den skriftlige prøve har en varighed af en time. Underviser og censor, retter og bedømmer de skriftlige besvarelser. Resultatet af den teoretiske prøve meddeles inden den praktiske prøve, således at kursisten/eleven ikke kan at gå op til praktisk prøve medmindre den skriftlige er bestået.                                    Bedømmelse: I bedømmelsen af den mere specifikke løsning af opgaven, den mundtlige redegørelse fra kursisten, rapport og overhøring mv. kan et eller flere af følgende kriterier give anledning til, at bedømmelsen af prøven resulterer i bedømmelsen “ikke bestået”, - - - - - - - - - Farlig situation eller fejl begået under prøven, beskadigelse af installationen. Manglende, mangelfuld eller ukorrekt funktionskontrol, afprøvning eller indstilling af sikkerheds- og kontroludstyr og installationsdele. Manglende, mangelfuld eller ukorrekt forbrændingsindregulering eller kontrol heraf. Usystematisk gennemførelse af eftersyn, fejlfinding, kontrol og afprøvning. Manglende eller mangelfuld udbedring af pålagte fejl. I aktuelle tilfælde undladt at anvende foreliggende dokumentations- og datagrundlag. Mangelfuld eftersynsrapport eller dokumentation for udførte operationer. Mangelfuld mundtlig redegørelse for prøveforløb eller besvarelse af uddybende spørgs- mål. Mangelfuld generel viden om og sammenhængen imellem de gastekniske, varmetekniske og reguleringstekniske områder. Vægten af det enkelte kriterium som del af den samlede bedømmelse, skal tage udgangs- punkt i den sikkerheds-, drifts-, energi- eller dokumentationsmæssige betydning af kriteriet i forhold til den aktuelle opgavesituation.

    • Læringsaktivitet Varmepumper og kundeservice – 80 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.      Eleven kan installere, funktionsafprøve og indregulere varmepumper. 2.      Eleven har kendskab til forskellige typer varmepumper, deres grundlæggende fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecyklussens karakteristika og komponenters funktion heri 3.      Eleven har kendskab til varmepumpers virkemåde som varmekilde og som kølekilde samt energi- og miljømærkning for varmepumper. 4.      Eleven kan arbejde ud fra gældende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, støjlovgivning og          jordvarmebekendtgørelsen. 5.      Eleven kan beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand og på den baggrund vælge varmepumpetype og kapacitet. 6.      Eleven kan installere og indstille hermetisk lukkede varmepumper til luft/vand, væske/vand med og uden brugsvand under hensyn til miljø- og sikkerhedsmæssige forhold. 7.      Eleven kan opsamle data fra varmepumpeinstallationer og derigennem afklare, om miljø- og energimærkning er overholdt. 8.      Eleven kan rådgive om energibesparende foranstaltninger i forbindelse med etablering af varmepumper samt vejlede kunder om idriftsættelse, daglig drift og service af varmepumper.          9.   Eleven kan udføre service på varmepumper. Kundeservice 7.     Eleven er i stand til at foreslå ændringer, der forbedrer kundens tekniske løsninger og installationer både i forhold til økonomi, energiforbrug, sikkerhed- og brugervenlighed. 8.     Eleven kan indtænke problemstillinger i relation til kundeservice i forhold til sit speciales faglige område. 9.     Eleven kan vejlede om relevant brug af dataopsamling fra                 kundens tekniske installationer.	Eleven får kendskab til de forskellige typer af varmepumper. Herunder opbygning af luft-luft, luft-vand og væske-vand. Eleven arbejder med dimensionering af varmepumper og hvad der skal tages højde for ved konvertering af eksisterende anlæg. Eleven laver beregninger på besparelser af energi og CO2 ved konvertering fra olie og gas. Eleven arbejder med lovgivning omkring installation af varmepumper. (Jordvarmebekendtgørelsen, støjkrav m.m.) Eleven arbejder med styringer til varmepumper, hvor de udfører et førstegangs opstart af et anlæg. Eleven arbejder med fjernstyring af varmepumper, herunder opsamling af data til brug for afhjælpning af fejl på anlæg og udregning af SCOP. Eleven arbejder med rådgivning af kunder i konvertering af varmekilde. Eleven får oplysninger fra konkrete boliger og skal her lave beregninger og komme med forslag til anlæg og opbygning af disse. Eleven får til opgave at lave opstart og serviceeftersyn på  varmepumpe anlæg i vores energiværksted.                Eleven arbejder med forslag til udskiftning af energiløsninger og beregner rentabiletet på løsningerne. Eleven præsenterer løsninger for kunden (Underviser)	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig feedback på de udførte  beregninger, opstart og eftersyn på  installationerne . Feedbacken kommer primært fra underviseren.

    • Læringsaktivitet Styring og regulering  – 64 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      8.      Eleven kan samarbejde om videndeling på internettet og arbejde innovativt med løsning af energitekniske problemstillinger. 9.      Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger. Eleven kan bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst og deltage i innovative processer. 10.  Eleven kan vurdere og begrunde behov for forbedringer samt kommunikere om sin faglighed i relevante sammenhænge.	Eleven arbejder med opkobling af styringer til fjernovervågning. De fortråder styringer og forbinder dem til Internettet. Eleven tilgår styringer via deres PC og arbejder med fjernstyring af dem. De ændrer på indstillinger og kontrollerer på simuleringstavlen at deres indstillinger ændres. Eleven arbejder med optimering af eksisterende anlæg og kommer med forslag til udskiftning af komponenter ud fra rentabilitet.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig feedback på de udførte  installationer og indreguleringer på tavlerne.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

    • Læringsaktivitet Teknisk projektstyring  – 16 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      3.      Eleven har kendskab til de ledelsesmæssige udfordringer der er forbundet med at lede kollegaer, samt kendskab til hvorledes et koordineret samarbejde med andre faggrupper kan foregå ud fra kommunikationsfærdigheder herunder konflikthåndtering 4.      Eleven kan forholde sig til sin egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og den danske model ud fra viden om virksomheder og organisationer og deres rolle i det fagretslige system.	Eleven arbejder her med at planlægge opgaver på en byggesag. De udarbejder en tidsplan med hensyntagen til de øvrige entreprenører på pladsen. Eleverne arbejder med "Den danske model" og hvordan strukturen i en typisk VVS virksom hed er skruet sammen.	Feedback. Der vil løbende gives mundtlig feedback på de udførte eftersyn på tavlerne.  Feedbacken kommer primært fra underviseren.

    • Læringsaktivitet Svendeprøve – 90 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Rammer for prøven til Vvs-energispecialist For specialet vvs-energispecialist omfatter svendeprøven en skriftlig prøve, en prøve i indregulering samt et projekt. Den samlede prøve varer 2 uger inklusive dimission og oprydning. Den skriftlige prøve varer to timer, og består af opgaver inden for grundfag og uddannelsesspecifikke fag fra hele skoleuddannelsen. Projektprøven består af en praktisk opgave samt en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i projektet med tilhørende skriftlig dokumentation. Projektet varer 43 timer fordelt på 8 dag og den mundtlige prøve i projektet varer 20 minutter. Projektet udføres inden for uddannelsesspecifikke fag. Prøven i indregulering varer 110 minutter, heraf en mundtlig fremlæggelse på 20 minutter. Opgaverne, der indgår i svendeprøven, stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaverne til projektet og prøven i indregulering tildeles ved lodtrækning Vægtningen mellem de tre delprøver er: • Skriftlig prøve 30% • Projekt 40% • Prøve i indregulering 30%	Skriftlig prøve Mål og krav til skriftlig prøve: Prøven skal bestå af enkelte større dimensioneringsopgaver samt en række mindre opgaver der skal tage afsæt i læringsmål fra hele uddannelsen og have spørgsmål inden for både paratviden (love og regler), men også afspejle elevens valg af tekniske løsninger.Prøven har en varighed af 2 timer og gennemførelsen af prøven følger skolens eksamensreglement. Prøven består af enkelte større dimensioneringsopgaver samt 8-10 problemløsende spørgsmål, der tvinger eleven til at tage stilling og underbygge svaret med sin viden. Opgaverne skal vægtes og vægtningen skal fremgå fx på forsiden af opgavesættet. Alle hjælpemidler fra den daglige undervisning er tilladt ved prøven. Projektprøve Mål og krav til projektet Projektet er en installationsopgave som har til sigte, at eleven får mulighed for at vise sine håndværksmæssige og tekniske kompetencer med vægt på: • Eleven kan udføre almindeligt forekommende vand-, varme og afløbsinstallationer i lodde og vage • Eleven kan installere varmeforsyningsanlæg, anlæg for vedvarende energi, kombinerede energianlæg og fjernkøleanlæg • Eleven kan programmere og indstille el-tekniske komponenter, intelligente styringer og reguleringsautomatiksystemer. • Eleven kan montere VVS-tekniske anlæg og systemer i boliger • Eleven kan udarbejde af relevant dokumentation i forhold til udført installationsarbejde • Eleven kan udføre og anvende VVS-tekniske tegninger og diagrammer for relevant installationsarbejde. • Eleven kan vejlede kunder om komfort og miljømæssige forhold i forbindelse med det udførte arbejdes drift, vedligehold samt løbende service • Eleven kan beregne og give vejledning om energiforbrug og besparelsespotentiale samt valg af korrekte tekniske løsninger og vedvarende energiformer Installationsopgaven skal opbygges ud fra den ved lodtrækning givne projektbeskrivelse. Der er udarbejdet 6 projektbeskrivelser og indeholder elementer af følgende installationer:                 Varme- eller køle-installation med intelligent styring, forsyningskilder og varmefordeling. • Gasinstallation • Vandinstallation. • Afløbsinstallation. Eksaminationsgrundlag for projektet: Eksaminationsgrundlaget for projektet består af 2 elementer: • Skriftlig dokumentation (tegninger, drift- og brugervejledning samt kvalitetssikring) • Installationsopgave Udførelsen af projektet har en varighed på 43 timer fordelt på 8 dage. Den mundtlige fremlæggelse samt votering har en varighed af 20 min. Opgaven stilles af skolen ved lodtrækning mellem de af Det faglige udvalg stillede opgaver. Hver elev har en boks til udførelsen af opgaven. Alle hjælpemidler er tilladte og der stilles computer til rådighed af skolen til løsning af opgaven. Skriftlig dokumentation I tilknytning til projektet skal eleven udarbejde en skriftlig dokumentation, der består af tre dele: • En drift og brugervejledning til kunden (der fx kan indeholde billeddokumentation) • Tegninger • Kvalitetssikring Alle dele skal være tilgængelige for censorer ved den mundtlige fremlæggelse. Drift og brugervejledning må max fylde 10 sider inklusive billeder (der er normalt 2000-2500 anslag på en side og et billede tæller som et anslag) Tegning med 5 mål afsat på isometrisk tegning skal afleveres før eleven går til den praktiske del af opgaven. Målene skal afspejle en sværhedsgrad, der passer til opgaven, og må derfor ikke være fx afstand fra væg til ECL Prøve i indregulering Skolerne har et udvalg af tekniske anlæg til rådighed, hvorpå der af faglæreren kan etableres nogle fejl som eleven efterfølgende skal finde. Mål og krav for prøve i indregulering: Prøven i indregulering skal vise at eleven har kompetencer til at finde og rette fejl og indregulere et fungerende anlæg (serviceeftersyn). Herudover skal eleven kunne rådgive kunden om muligheder for energioptimering.	Karakter for den skriftlige prøve fastsættes ud fra nedenstående skema: Bedømmelsesgrundlaget for projektet består af 3 elementer: • Skriftlig dokumentation • Installationsopgave • Mundtlig fremlæggelse Mundtlig fremlæggelse Med udgangspunkt i den skriftlige dokumentation samt installationsopgaven overhøres eleven. Fremlæggelsen skal foregå som en aflevering til kunden og eleven skal dermed kunne argumentere og forklare de valgte løsninger og enkelte komponenters funktion samt redegøre for eventuelle afvigelser fra projektbeskrivelsen. Den mundtlige fremlæggelse inklusive votering har en varighed af 20 min. dokumentationen skal være tilgængelig for censorerne ved den mundtlige fremlæggelse, og der skal være mulighed for at eksaminator kort kan gennemgå denne med censorer inden voteringen. Bedømmelseskriterier for projektprøven: Overholdelse af mål • Installationen skal overholde de mål, som eleven selv har sat på tegningen, der er godkendt af underviseren. • Afvigelse af mål maks. ± 2,0 mm. • Er der afvigelser på mål i den praktiske opgave i forhold til tegningsmateriale, hvis de ikke kan overholdes på grund af faktiske forhold, skal der laves en afvigelsesrapport som vedlægges i den skriftlige dokumentation. Lov- og sikkerhedskrav • Der vurderes ud fra, om eleven har fulgt gældende love og normer og vejledninger såsom: Bygningsreglementet, Vandnormen DS 439, DS/EN 1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer, Afløbsnormen DS 432, Varme- og kølenormen DS 469, At-Vejledning B.4.8, Isoleringsnormen DS 452 samt Gasreglementet afsnit A samt B-5.                                                 Kvalitet • Der lægges vægt på funktionsanvendelighed og finish – som f.eks. afgratning og rengøring af samlinger mm. • Installationen skal være monteret i lod og vage. • Installationen skal leveres tæthedsprøvet efter gældende normer. • Installationen skal afleveres som var det i drift. Arbejdets udførelse • Der vurderes løbende i processen, om arbejdsmiljø og sikkerhed er fulgt. • Installationen vurderes ud fra færrest mulige samlinger (der rørbukkes mest muligt). • Der vurderes, om der er taget højde for korrosionsproblematikker. Dokumentation og kvalitetssikring • Der vurderes, om drifts- og brugervejledningen er formuleret let forståeligt for kunden. • Der vurderes, om kvalitetssikrings-dokumenterne er korrekt udfyldt. • Der vurderes, om den elektroniske tegning er udført korrekt, med de rigtige signaturer og anlægsopbygning. • Der vurderes om materialelisten er fyldestgørende. Bedømmelsesgrundlag for indreguleringsprøven Bedømmelsesgrundlaget for indreguleringsprøven består af 2 elementer: • Den mundtlige fremlæggelse med udgangspunkt i den udførte indregulerings-/fejlfindingsopgaven. • Resultatet af indregulerings-/fejlfindingsopgaven Efter den praktiske del bliver eleven overhørt i anlægget, hvor eleven skal vise sin anlægsforståelse samt give råd til energioptimering. Den mundtlige del af prøven har en varighed af 20 minutter inklusive votering. Censorer og eksaminator er tilstede under fremlæggelse.           Bedømmelseskriterier Bedømmelsen af prøven er en helhedsvurdering af den praktiske fejlfindingsopgave og mundtlig fremlæggelse. Der lægges vægt på at: • Eleven har fundet de indlagte fejl i forhold til opgavebeskrivelsen • Eleven kan redegøre for anlægget og dets komponenter • Eleven kan redegøre for energiforbrug og effektivitet. • Eleven kan rådgive om energioptimering.