1. Hovedforløb
Hovedforløbet er af 6 ugers varighed med 35 lektioners undervisning pr. ugen.
Derudover kan der forventes lektier og hjemmearbejde, som udgør ca. 11 timer pr. uge.
Alle dage startes der kl. 8.00.
Mål for undervisningen
Ved afslutningen af 1. hovedforløb forventes lærlingen at kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt inden for disse områder af entreprenørarbejdet med fokus på sikkerhed, kvalitet og faglig præcision. Lærlingen har opnået praktiske færdigheder og teoretisk viden, som sætter vedkommende i stand til at:
- Planlægge og etablere en funktionel og sikker byggeplads med korrekt opsætning af hegn, skur- og containerfaciliteter, adgangsveje, rækværk og afspærringer. Lærlingen kan desuden indrette materialeplads, håndtere byggeaffald i henhold til gældende regler for sortering og bortskaffelse, samt iværksætte nødvendige vinterforanstaltninger for at beskytte materialer og konstruktioner.
- Planlægge og udføre anhugning af bygningsmaterialer og -komponenter med korrekt anvendelse af anhugningsudstyr, vurdering af byrder og sikker kommunikation under løft.
- Udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj i overensstemmelse med gældende brandtekniske regler og sikkerhedsforanstaltninger – både før, under og efter arbejdets udførelse.
- Etablere regnvandsledninger, omfangsdræn, huskloak og tilhørende stikledninger samt opsætte og tilslutte brønde ud fra gældende normer og metoder.
- Udføre afsætning og nivellering ved brug af nivelleringsinstrumenter, med forståelse for beregning af fald, skråninger og arealer, samt dokumentere arbejdet i digital målebog.
- Arbejde på begynder niveau med tegninger i både digitale og analoge formater, herunder udføre og redigere 2D plantegninger med korrekt lagstruktur, målsætning og målestoksforhold samt skitsere tekniske løsninger.
- På begynder niveau kan lærlingen betjene og vedligeholde almindeligt forekommende entreprenørværktøj og småmaskiner med fokus på korrekt brug, sikkerhed og ansvar i forhold til både udstyr og omgivelser.
Samlet har lærlingen gennem hovedforløbets 6 uger (210 lektioner), opnået faglige kompetencer inden for bygge- og anlægsarbejde. Der er lagt vægt på både praktiske færdigheder og forståelse for arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed.
https://hentdata.stil.dk/uddannelser - (1380) Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger
Indhold i undervisningen
Fagligt indhold:
- Byggepladsindretning og affaldshåndtering
Eleverne lærer at planlægge og etablere en funktionel, sikker og miljøvenlig byggeplads. Herunder opsætning af skure, hegn, adgangsveje og afspærringer samt korrekt håndtering og sortering af byggeaffald i overensstemmelse med gældende regler.
- Anhugning på byggepladsen
Fokus er på sikker og korrekt anhugning af bygningsdele og materialer. Lærlingen opnår viden om belastningsgrænser, korrekt brug af anhugningsudstyr og sikker kommunikation under løft, bl.a. ved brug af håndsignaler og radiokommunikation.
- Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj
Eleverne opnår færdigheder i at planlægge og udføre varmt arbejde med fokus på brandsikkerhed. Der arbejdes med forebyggende foranstaltninger, risikovurdering og efterkontrol i henhold til gældende brandtekniske regler.
- Kloakrørlægning
Der arbejdes med praktisk og teoretisk udførelse af kloakopgaver, herunder etablering af regnvandsledninger, huskloakker og omfangsdræn. Eleverne lærer at opstille og tilslutte brønde i henhold til gældende normer og metoder.
- Nivellering og afsætning
Undervisningen omfatter brug af nivelleringsinstrumenter og teknikker til præcis afsætning. Der arbejdes med beregning af fald, skråninger og arealer samt dokumentation af målinger i digitale målebøger.
- Tegningsforståelse ved entreprenørarbejde
På begynderniveau lærer lærlinge at læse og arbejde med både digitale og analoge bygningstegninger. De introduceres til 2D-tegning med fokus på lagstruktur, målsætning og teknisk skitsering.
- Entreprenørværktøj og -maskiner
Lærlinge introduceres til korrekt brug og vedligeholdelse af almindeligt entreprenørudstyr og småmaskiner. Der er fokus på sikkerhed, ansvarlig brug og hensyntagen til både materialer og arbejdsmiljø.
Helhedsorientering:
Undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske strategi. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at lærlingens praktiske erfaringer fra deres 1. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag. Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som lærlingene arbejder på i værkstederne.
Hovedforløb 1 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være lavet og godkendt, før lærlingen kan gå videre til Hovedforløb 2. Der er flere fag der afsluttes på Hovedforløb 1.
Hovedforløb 1 er en viderebygning på flere elementer på GF2, hvor der arbejdes mere i dybden med de enkelte temaer. Derudover danner Hovedforløb 1 grundlag for indholdet på de næste hovedforløb.
Temaerne/fag på Hovedforløb 1 ser således ud.
- Kloakrørlægning
- Nivellering og afsætning
- Byggepladsindretning og affaldshåndtering
- Anhugning på byggepladsen
- Brandforanstaltninger ved gnist producerende værktøj
Praksisrelatering:
Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden om arbejdsmetoder, materialer og lovgivning, kombineret med traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en stor rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i at skabe transfer mellem følgende;
- Fra undervisning til praktik
- Fra teori til praksis
- Fra praksis til teori
Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.
Tværfaglighed:
Forløbet består primært af aktiviteter, der indeholder enkeltstående fag. Der inddrages dog viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet og tidligere gennemførte forløb.
Differentiering:
Differentieringen tager udgangspunkt i lærlingens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses lærlingens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt, at lærlingens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling.
I andre undervisningssituationer differentieres, for eksempel ved hjælp af:
- Opgavernes sværhedsgrad
- Opgavemængden og opgavetypen
- Arbejdsmetoder og hjælpemidler
Generativ AI:
- Der arbejdes med introduktion til brug af AI til f.eks. idéer og løsninger af opgaver. Der opstilles klare rammer og forventninger til, hvordan eleverne bruger AI etisk og fagligt forsvarligt.
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering:
- Der arbejdes med formativ evaluering gennem løbende opgaver, hvor eleverne får skriftlig og mundtlig feedback. Eleverne får mulighed for at justere deres arbejde undervejs.
Afsluttende bedømmelse:
Der er ingen eksamener på 1. Hovedforløb
I fag der afsluttes på forløbet, foretages der individuel vurdering og afsluttes med standpunktskarakter.
- Byggepladsindretning og affaldshåndtering. (Fag nr. 10959)
- Anhugning på byggepladsen (Fag nr. 43547) Der afholdes intern afsluttende test. Varighed 30 minutter.
- Brandforanstaltning ved gnist producerende værktøj (Fag nr. 45141) Der afholdes intern afsluttende test. Varighed 30 minutter.
- Kloakrørlægning (Fag nr. 15008). Der afholdes intern prøve, i den praktiske del af faget. varighed 1 dag.
I prøven skal eleven ud fra en arbejdstegning lave en skitse tegning og en projektering over materialer der skal bruges til etableringen af en afløbsinstallation.
- Nivellering og afsætning (Fag nr. 19687)
Læringsaktiviteter

kolonnen til venstre er oplistet grundfag og uddannelsesspecifikke fag. med tilhørende lektions tal.
I kolonnen "1.H", kan karakter type læses, D og S er begge efter 7-trinsskalaen.
I de efterfølgende koloner, ses de enkelte lærings aktiviteter, og om der indgår lektioner fra flere fag. Er lektionstallet markeret med gult, afsluttes faget på dette Hovedforløb, og der afgives standpunktskarakter i faget. Afsluttes faget ikke, afgives der delkarakter.
Læringsaktivitet: Byggepladsindretning – 35 Lektioner |
||
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Teoretisk del:
Praktisk del:
|
I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:
|
Læringsaktivitet: Anhugning - 16 lektioner |
||
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Teoretisk del:
Praktisk del:
|
I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:
|
Læringsaktivitet: Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj – 7 lektioner |
||
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Teoretisk del:
Praktisk del:
|
I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:
|
Læringsaktivitet: Kloakrørlægning – 105 lektioner |
||
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Teoretisk del:
Praktisk del:
|
I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:
|
Læringsaktivitet: Niv / afsætning – 35 lektioner |
||
Læringsmål |
Indholdselementer |
Feedback/bedømmelseskriterier |
|
Teoretisk del:
Praktisk del:
|
I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:
Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:
|