1. Hovedforløb

Hovedforløbet er af 6 ugers varighed med 35 lektioners undervisning pr. ugen.

 

Derudover kan der forventes lektier og hjemmearbejde, som udgør ca. 11 timer pr. uge.

 

Alle dage startes der kl. 8.00.

Mål for undervisningen

Ved afslutningen af 1. hovedforløb forventes lærlingen at kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt inden for disse områder af entreprenørarbejdet med fokus på sikkerhed, kvalitet og faglig præcision. Lærlingen har opnået praktiske færdigheder og teoretisk viden, som sætter vedkommende i stand til at:

  • Planlægge og etablere en funktionel og sikker byggeplads med korrekt opsætning af hegn, skur- og containerfaciliteter, adgangsveje, rækværk og afspærringer. Lærlingen kan desuden indrette materialeplads, håndtere byggeaffald i henhold til gældende regler for sortering og bortskaffelse, samt iværksætte nødvendige vinterforanstaltninger for at beskytte materialer og konstruktioner.
  • Planlægge og udføre anhugning af bygningsmaterialer og -komponenter med korrekt anvendelse af anhugningsudstyr, vurdering af byrder og sikker kommunikation under løft.
  • Udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj i overensstemmelse med gældende brandtekniske regler og sikkerhedsforanstaltninger – både før, under og efter arbejdets udførelse.
  • Etablere regnvandsledninger, omfangsdræn, huskloak og tilhørende stikledninger samt opsætte og tilslutte brønde ud fra gældende normer og metoder.
  • Udføre afsætning og nivellering ved brug af nivelleringsinstrumenter, med forståelse for beregning af fald, skråninger og arealer, samt dokumentere arbejdet i digital målebog.
  • Arbejde på begynder niveau med tegninger i både digitale og analoge formater, herunder udføre og redigere 2D plantegninger med korrekt lagstruktur, målsætning og målestoksforhold samt skitsere tekniske løsninger.
  • På begynder niveau kan lærlingen betjene og vedligeholde almindeligt forekommende entreprenørværktøj og småmaskiner med fokus på korrekt brug, sikkerhed og ansvar i forhold til både udstyr og omgivelser.

 

Samlet har lærlingen gennem hovedforløbets 6 uger (210 lektioner), opnået faglige kompetencer inden for bygge- og anlægsarbejde. Der er lagt vægt på både praktiske færdigheder og forståelse for arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed.

https://hentdata.stil.dk/uddannelser - (1380) Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger

 

www.retsinformation.dk - Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Indhold i undervisningen

Fagligt indhold:

  • Byggepladsindretning og affaldshåndtering
    Eleverne lærer at planlægge og etablere en funktionel, sikker og miljøvenlig byggeplads. Herunder opsætning af skure, hegn, adgangsveje og afspærringer samt korrekt håndtering og sortering af byggeaffald i overensstemmelse med gældende regler.

 

  • Anhugning på byggepladsen
    Fokus er på sikker og korrekt anhugning af bygningsdele og materialer. Lærlingen opnår viden om belastningsgrænser, korrekt brug af anhugningsudstyr og sikker kommunikation under løft, bl.a. ved brug af håndsignaler og radiokommunikation.

 

  • Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj
    Eleverne opnår færdigheder i at planlægge og udføre varmt arbejde med fokus på brandsikkerhed. Der arbejdes med forebyggende foranstaltninger, risikovurdering og efterkontrol i henhold til gældende brandtekniske regler.

 

  • Kloakrørlægning
    Der arbejdes med praktisk og teoretisk udførelse af kloakopgaver, herunder etablering af regnvandsledninger, huskloakker og omfangsdræn. Eleverne lærer at opstille og tilslutte brønde i henhold til gældende normer og metoder.

 

  • Nivellering og afsætning
    Undervisningen omfatter brug af nivelleringsinstrumenter og teknikker til præcis afsætning. Der arbejdes med beregning af fald, skråninger og arealer samt dokumentation af målinger i digitale målebøger.

 

  • Tegningsforståelse ved entreprenørarbejde
    På begynderniveau lærer lærlinge at læse og arbejde med både digitale og analoge bygningstegninger. De introduceres til 2D-tegning med fokus på lagstruktur, målsætning og teknisk skitsering.

 

  • Entreprenørværktøj og -maskiner
    Lærlinge introduceres til korrekt brug og vedligeholdelse af almindeligt entreprenørudstyr og småmaskiner. Der er fokus på sikkerhed, ansvarlig brug og hensyntagen til både materialer og arbejdsmiljø.

 

Helhedsorientering:

Undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske strategi. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at lærlingens praktiske erfaringer fra deres 1. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag.  Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som lærlingene arbejder på i værkstederne.

Hovedforløb 1 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være lavet og godkendt, før lærlingen kan gå videre til Hovedforløb 2. Der er flere fag der afsluttes på Hovedforløb 1.

Hovedforløb 1 er en viderebygning på flere elementer på GF2, hvor der arbejdes mere i dybden med de enkelte temaer. Derudover danner Hovedforløb 1 grundlag for indholdet på de næste hovedforløb.

Temaerne/fag på Hovedforløb 1 ser således ud.

  • Kloakrørlægning
  • Nivellering og afsætning
  • Byggepladsindretning og affaldshåndtering
  • Anhugning på byggepladsen
  • Brandforanstaltninger ved gnist producerende værktøj

Praksisrelatering:

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden om arbejdsmetoder, materialer og lovgivning, kombineret med traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en stor rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i at skabe transfer mellem følgende;

  • Fra undervisning til praktik
  • Fra teori til praksis
  • Fra praksis til teori

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Forløbet består primært af aktiviteter, der indeholder enkeltstående fag. Der inddrages dog viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet og tidligere gennemførte forløb.

Differentiering:

Differentieringen tager udgangspunkt i lærlingens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses lærlingens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt, at lærlingens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. 

I andre undervisningssituationer differentieres, for eksempel ved hjælp af:

  • Opgavernes sværhedsgrad
  • Opgavemængden og opgavetypen
  • Arbejdsmetoder og hjælpemidler

Generativ AI:

  • Der arbejdes med introduktion til brug af AI til f.eks. idéer og løsninger af opgaver. Der opstilles klare rammer og forventninger til, hvordan eleverne bruger AI etisk og fagligt forsvarligt.

Evaluering og bedømmelse

Løbende evaluering:

  • Der arbejdes med formativ evaluering gennem løbende opgaver, hvor eleverne får skriftlig og mundtlig feedback. Eleverne får mulighed for at justere deres arbejde undervejs.

Afsluttende bedømmelse:

Der er ingen eksamener på 1. Hovedforløb

I fag der afsluttes på forløbet, foretages der individuel vurdering og afsluttes med standpunktskarakter.

  • Byggepladsindretning og affaldshåndtering. (Fag nr. 10959)
  • Anhugning på byggepladsen (Fag nr. 43547) Der afholdes intern afsluttende test. Varighed 30 minutter.
  • Brandforanstaltning ved gnist producerende værktøj (Fag nr. 45141) Der afholdes intern afsluttende test. Varighed 30 minutter.
  • Kloakrørlægning (Fag nr. 15008). Der afholdes intern prøve, i den praktiske del af faget. varighed 1 dag.

I prøven skal eleven ud fra en arbejdstegning lave en skitse tegning og en projektering over materialer der skal bruges til etableringen af en afløbsinstallation.

  • Nivellering og afsætning (Fag nr. 19687)



 

Læringsaktiviteter

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, kvittering, nummer/talIndhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.

 

kolonnen til venstre er oplistet grundfag og uddannelsesspecifikke fag. med tilhørende lektions tal.

I kolonnen "1.H", kan karakter type læses, D og S er begge efter 7-trinsskalaen.

I de efterfølgende koloner, ses de enkelte lærings aktiviteter, og om der indgår lektioner fra flere fag. Er lektionstallet markeret med gult, afsluttes faget på dette Hovedforløb, og der afgives standpunktskarakter i faget. Afsluttes faget ikke, afgives der delkarakter.

 

 

 

Læringsaktivitet: Byggepladsindretning – 35 Lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

  1. Lærlingen kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vejrligsforanstaltninger.

 

  1. Lærlingen kan under normal arbejdsindsats sikre, at vejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse.

 

  1. Lærlingen kan i kendte situationer indsamle, sortere og bortskaffe affald fra mindre byggepladser under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger

 

  1. Lærlingen kan i kendte situationer foretage vurdering af korrekt håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald.

 

  1. Lærlingen kan i kendte situationer vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald

 

  1. Lærlingen kan finde og anvende relevante branchevejledninger.

 

  1. Lærlingen kan minimere energiforbruget på byggepladsen gennem indretning og adfærd.

 

  1. Lærlingen kan genbruge og genanvende materialer og vurdere materialet i forhold til affaldshierarkiet.

Teoretisk del:

  • Der er tavleoplæg om de forskellige emner.
  • Der vil være tilhørende øvelser og opgaver, hvor der skal findes informationer i gældende normer og faglitteratur.
  • Der vil være projektopgaver, hvor du skal lave byggepladsindretning, med en grøn vinkel.

 

Praktisk del:

  • Der vil være en ekskursion til Viborg renovation.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Om lærlingen kan planlægge og indrette en funktionel og sikker byggeplads.
  • Om lærlingen viser forståelse for affaldshåndtering og sortering i praksis, herunder vurdering af genbrug og genanvendelse ud fra affaldshierarkiet.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Om byggepladsen er funktionel og lever op til krav om sikkerhed, adgangsforhold, velfærdsforanstaltninger og affald sortering.
  • Om der er inddraget relevante branchevejledninger.

 

 

 

Læringsaktivitet: Anhugning - 16 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

  1. Lærlingen kan i forbindelse med udførelse af bygge og anlægsarbejde vurdere, planlægge og udføre anhugning af bygningsmaterialer og - komponenter mv.

 

  1. Lærlingen kan anvende almindeligt forekommende anhugningsudstyr på baggrund af viden om belastningsregler, SWL-mærkning og kassationsgrænser.

 

  1. Lærlingen kan anhugge ud fra en vurdering af placeringen af byrdens tyngdepunkt.

 

  1. Lærlingen kan vurdere og identificere forskellige risikomomenter i anhugnings- og transportprocessen herunder tage hensyn til skarpe kanter på byrden, skridningseffekt og løse genstande.

 

  1. Lærlingen kan dirigere anhugnings- og transportprocessen ved hjælp af gældende standardtegn eller ved brug af radiokommunikation bl.a. i forbindelse med løft hvor kranføreren ikke kan se byrden under løftet.

Teoretisk del:

 

  • Hvad er anhugning.
  • Arbejdstilsynets regler og retningslinjer.
  • Hvornår bruger man hvad, kæder, stropper, sjækler, kroge, Stropvinkler og kanbeskyttelse.
  • Daglig kontrol og eftersyn.
  • Håndsignaler.

 

 

Praktisk del:

 

  • Øvelser med forskellige byrder.
  • Håndsignaler mellem anhugger og kranfører.
  • korrekt brug af stropvinkler.

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

 

  • Forståelse for anhugning og korrekt valg af udstyr.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

 

  • Samarbejde mellem anhugger og kranfører.
  • Valg af korrekt udstyr.
  • Korrekt brug af stropvinkler.

 

 

 

Læringsaktivitet: Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj – 7 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

  1. Lærlingen kan vurdere de mulige farer og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages ved udførelse af varmt arbejde, som omfatter udførelse af bygningsopgaver med maskiner og værktøj, som afgiver gnister eller varme, som kan foranledige brand på arbejdsstedet.

 

  1. Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj som skærebrændere, vinkelsliber, loddeværktøj, eller varmluftpistol, brandteknisk korrekt.

 

  1. Lærlingen kan udføre nødvendige brandtekniske forholdsregler inden arbejdet påbegyndes, foretage indretning af arbejdspladsen og træffe forholdsregler under arbejdet som tilgodeser brandsikkerheden, samt kan udføre de brandtekniske regler som gælder ved arbejdes afslutning.

 

  1. Lærlingen kan foretage brandslukning på arbejdspladsen.

 

  1. Lærlingen kan vurdere de mulige farer og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages ved udførelse af varmt arbejde, som omfatter udførelse af bygningsopgaver med maskiner og værktøj, som afgiver gnister eller varme, som kan foranledige brand på arbejdsstedet.

 

  1. Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj som skærebrændere, vinkelsliber, loddeværktøj, eller varmluftpistol, brandteknisk korrekt.

 

  1. Lærlingen kan udføre nødvendige brandtekniske forholdsregler inden arbejdet påbegyndes, foretage indretning af arbejdspladsen og træffe forholdsregler under arbejdet som tilgodeser brandsikkerheden, samt kan udføre de brandtekniske regler som gælder ved arbejdes afslutning.

 

  1. Lærlingen kan foretage brandslukning på arbejdspladsen.

Teoretisk del:

  • DBI-vejledning del 1 og 2.
  • Korrekt klargøring af arbejdsstedet.
  • Hvad man gør hvis det brænder.
  • Valg af det korrekte slukningsmiddel

 

Praktisk del:

  • Slukning med brandtæppe.
  • Slukning med pulverslukker eller co2 slukker.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Forståelse for klargøring af arbejdsstedet.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Korrekt brug af slukningsmiddel.

 

 

 

Læringsaktivitet: Kloakrørlægning – 105 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

  1. Lærlingen kan udføre og kontrollere korrekt samling af almindeligt forekommende ledningssystemer ud fra kendskab til forskellige rør og samlingsdetaljer, efter gældende regler og standarder samt ud fra kendskabet til de specielle sikkerhedsforskrifter på området.

 

  1. Lærlingen kan udføre de kloakopgaver, der typisk forekommer i forbindelse med belægningsarbejder, herunder justering af kloakdæksler.

 

  1. Lærlingen kan foretage korrekt opmåling af materiale behov og forbrug bl.a. medbaggrund i afløbstegninger og beskrivelser til etablering af mindre komplicerede afløbsanlæg og ledningssystemer.

 

  1. Lærlingen kan tegne, beregne og dimensioner mindre komplicerede afløbsanlæg ud fra en grundlæggende viden om lægningsbestemmelser.

 

  1. Lærlingen kan udføre gængse overgangsløsninger fra en materialetype til en anden.

 

  1. Lærlingen kan foretage rensning af kloakanlæg ud fra kendskab til relevante metoder.

 

  1. Lærlingen kan fortage normal vedligeholdelse af kloakanlæg.

Teoretisk del:

  • Der er tavleoplæg om fagets forskellige emner. Der vil være tilhørende øvelser og opgaver, hvor der skal findes informationer i gældende normer og faglitteratur.
  • Der vil være projekteringsopgaver, hvor du kommer med løsningsforslag til afløbsplaner, i det du tager højde for de regler for kloakering, du har lært om i den foregående undervisning.

 

Praktisk del:

  • I praktik skal du i en gruppe udføre et afløbsanlæg, som består af kloakrør i forskellige materialer og dimensioner. I skal anvende forskellige overgangsløsninger. Den fælles opgave, er koblet sammen med hver jeres ”boks”, hvor I individuelt skal lave afløbsinstallationen inde i hver jeres ”bygning”.

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Dine udførte praktiske opgaver, og hvordan dine efterfølgende opgaver kan komme indenfor en acceptabel tolerance.
  • Dine projekteringsopgaver (afløbstegninger), opfylder normer for afløbsanlæg, og har de nødvendige påskrifter.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Dine sidste projekteringsopgaver, overholder de normerne for afløbsområdet. Er der de nødvendige påskrifter, koter mv.
  • Din deltagelse og forståelse for emnerne på ”rørlægger” niveau.

 

 

 

Læringsaktivitet: Niv / afsætning – 35 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

  1. Lærlingen kan til brug for afsætning og nivellering ved almindeligt forekommende højdeafsætninger og fladenivellement opstille og anvende forskellige typer af relevante nivelleringsinstrumenter.

 

  1. Lærlingen kan udføre linje- og fladenivellement samt dokumentation i digital målebog.

 

  1. Lærlingen kan foretage højde- og vinkelafsætning i forbindelse med retvinklet fundaments afsætning.

 

  1. Lærlingen kan beregne skråningsanlæg, promillefald, retvinklede trekanter, arealer og rumfang.

 

  1. Lærlingen kan kontrollere instrumenternes præcision gennem simpel praktisk verifikation for at sikre nøjagtighed af de afsatte vinkler og højder.

 

  1. Lærlingen kan udføre arbejdet efter gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Teoretisk del:

  • Der er tavleoplæg om de forskellige emner. Der vil være tilhørende øvelser og opgaver, hvor der skal findes informationer i gældende normer og faglitteratur.
  • Der vil være projektopgaver, hvor du skal lave byggepladsindretning, med en grøn vinkel.

 

Praktisk del:

  • Der vil være forskellige praktiske opgaver med nivellerings instrument.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Sikre din forståelse for koter, og at du kan anvende koter, til f.eks. at beregne højde forskelle og fald.
  • Din forståelse for beregning af promillefald, arealer og geometri til anvendelse ved afsætning.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Om du kan opstille og håndtere nivelleringsinstrumentet korrekt.
  • Om du kan foretage aflæsning på stadiet.
  • Om du kan fører en målebog, og udregne koter.
  • Om du kan anvende beregnede koter til optegning af en længdeprofil.
  • Din besvarelse i opgavehæftet i faglig regning.