Anlægsstruktør

Hovedforløbet er af 6 ugers varighed med 35 lektioners undervisning pr. ugen.

Derudover kan der forventes lektier og hjemmearbejde, som udgør ca. 11 timer pr. uge.

Alle dage startes der kl. 8.00.

Mål for undervisningen

Ved afslutningen af 3. hovedforløb forventes lærlingen at kunne arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarligt inden for entreprenørarbejdet med fokus på sikkerhed, kvalitet, bæredygtighed og faglig præcision.

Lærlingen har opnået både praktiske færdigheder og teoretisk viden, der sætter vedkommende i stand til at planlægge, udføre og dokumentere arbejdsopgaver inden for bygge- og anlægsområdet under hensyntagen til gældende normer, standarder og arbejdsmiljøkrav.

Lærlingen kan:

  • Planlægge og etablere en funktionel og sikker byggeplads, herunder korrekt indretning med hegn, adgangsveje, skur- og containerfaciliteter, afspærringer og rækværk. Lærlingen kan håndtere materialer og byggeaffald i overensstemmelse med gældende regler for sortering, bortskaffelse og bæredygtighed samt iværksætte relevante vinterforanstaltninger.
  • Indgå i samarbejdsformer på byggepladsen, herunder arbejde ud fra principperne i LEAN/trimmet byggeri, og har kendskab til den danske model, overenskomster samt rettigheder og pligter i uddannelses- og ansættelsesforhold.
  • Planlægge og udføre vej- og belægningsarbejde, herunder afsætning af vejkurver, opbygning af vejkasser samt udførelse af permeable og impermeable belægninger efter gældende normer og standarder. Lærlingen kan vurdere materialevalg, belægningsdimensionering, afvanding samt udføre drift- og vedligeholdelsesplaner og kvalitetssikring.
  • Udføre præcis afsætning og nivellering ved brug af relevante nivelleringsinstrumenter og dokumentere arbejdet, herunder beregning af fald, skråninger og arealer.
  • Planlægge og udføre kloak- og ledningsarbejde, herunder etablering af regn- og spildevandsledninger, omfangsdræn, brønde og stikledninger under hensyntagen til jordbundsforhold, geoteknik, arbejdsmiljø og ergonomi. Lærlingen har kendskab til LAR-løsninger samt NO-DIG metoder og korrekt håndtering ved graveskader.
  • Indhente og anvende ledningsoplysninger, foretage korrekt afmærkning og sikre forsyningsledninger i forbindelse med gravearbejde.
  • Anvende tegninger og beskrivelser i både digitale og analoge formater, herunder udføre og redigere simple 2D-plantegninger med korrekt lagstruktur, målsætning og målestoksforhold samt udføre håndskitser.
  • Udføre arbejdet med fokus på bæredygtighed, herunder forståelse for bæredygtigt byggeri, livscyklusvurderinger (LCA), materialers miljøpåvirkning og byggeriets rolle i forhold til CO₂-reduktion, FN’s verdensmål og klimapolitiske målsætninger. Lærlingen har kendskab til greenwashing og kan forholde sig kritisk til bæredygtige løsninger.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde og deltage i udvikling og udførelse af en praktisk opgave, der inddrager erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv.
  • Betjene og vedligeholde almindeligt entreprenørværktøj og småmaskiner på et grundlæggende niveau med fokus på korrekt brug, sikkerhed og ansvarlighed.

Samlet set har lærlingen gennem hovedforløbets 6 uger (210 lektioner) opnået kompetencer inden for bygge- og anlægsarbejde, hvor der er lagt vægt på praktisk kunnen, faglig forståelse, arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitet, samarbejde og bæredygtighed.

https://hentdata.stil.dk/uddannelser - (1380) Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/361 - BEK nr 361 af 08/04/2024

Indhold i undervisningen

  •  

    Fagligt indhold:

    • Byggeri og bæredygtigt samfund
      I faget lærer lærlingen at planlægge og udføre arbejdsopgaver med fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Lærlingen opnår viden om forebyggelse af arbejdsulykker og -belastninger, korrekt håndtering af farlige stoffer som asbest, samt brug af arbejdspladsbrugsanvisninger. Der arbejdes med APV, sikkerhedsrunderinger og arbejdsmiljøorganisationen som redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet. Desuden lærer lærlingen at deltage i samtaler om psykisk arbejdsmiljø, sociale forhold og seksuel chikane, samt kende sine rettigheder i forhold til disse.

     

    • Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse
      I faget opnår lærlingen viden om bæredygtigt byggeri, materialers miljøpåvirkning og energirigtige løsninger. Lærlingen arbejder med livscyklusvurdering (LCA) og forstår betydningen af materialevalg og spild. Faget styrker lærlingens brug af digitale værktøjer og generativ AI til dokumentation og kvalitetssikring. Der arbejdes tværfagligt med idéudvikling, planlægning og udførelse af praktiske opgaver. Lærlingen vurderer det færdige arbejde i forhold til opstillede krav.

     

    • Tegningsforståelse ved entreprenørarbejde
      På begynderniveau lærer lærlinge at læse og arbejde med både digitale og analoge bygningstegninger. De introduceres til 2D-tegning med fokus på lagstruktur, målsætning og teknisk skitsering.

     

    • Vej og belægning
      Lærlingen opnår kompetencer til at planlægge og udføre belægningsarbejde med både permeable og impermeable materialer samt opsætning af kantsten efter gældende standarder og producentanvisninger. De lærer at tilpasse belægninger, udføre fugning og vibrering, arbejde med vejkurver og planlægge vejprojekter med fokus på arbejdsmiljø, kvalitet og miljøhensyn. Lærlingen får desuden viden om vejlovgivning, materialevalg, afvanding, og kan selvstændigt udføre opgaver med støttemure og trapper samt udarbejde vedligeholdelses- og kvalitetssikringsplaner.

     

    • Kloak
      Faget giver lærlingen kompetencer til at planlægge, udføre og vedligeholde alle typer kloakarbejde, herunder ledningssystemer, nedsivningsanlæg, pumpeanlæg og samletanke. Lærlingen lærer at anvende tekniske tegninger, normer og geoteknisk viden til korrekt opbygning og regulering af kloakanlæg. Faget omfatter desuden kendskab til NO-DIG løsninger, afstivning, ergonomi og arbejdsmiljø samt installation og vedligeholdelse af rottespærrer. Lærlingen lærer at udføre kvalitetskontrol, fejlfinding og rådgivning i overensstemmelse med gældende lovgivning. Endelig lærer lærlingen at forstå og anvende LAR-løsninger og miljømæssige hensyn i kloakarbejde.

     

    • Vej opbygning
      I faget lærer lærlingen at lægge fliser, belægningssten og sætte kantsten efter gældende standarder, regler og normer samt i henhold til producentanvisninger, foretage manuel og maskinel tilskæring, klipning og hugning i forbindelse med tilpasning af belægning omkring brønde og kantbegrænsninger og slutteligt foretage fugefyldning og vibrering af belægning til færdig højde.

     

    • Ledningsarbejde
      Lærlingen opnår viden og færdigheder i sikkert og korrekt arbejde med kabel- og ledningsføringer i jorden. Det omfatter indhentning af oplysninger, anvendelse af kabelsøgningsudstyr, forebyggelse af graveskader, korrekt grave- og afmærkningsarbejde, samt håndtering af graveskader. Lærlingen deltager også i planlægning og koordinering ved opstart af ledningsarbejder.

     

    Helhedsorientering:

     

    Undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske strategi. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at lærlingens praktiske erfaringer fra deres 2. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag.  Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som lærlingene arbejder på i værkstederne.

    Hovedforløb 3 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være lavet og godkendt, før lærlingen kan gå videre til Hovedforløb 4.

    Hovedforløb 3 er en viderebygning på flere elementer på fra Hovedforløb 2, hvor der arbejdes mere i dybden med de enkelte temaer. Derudover danner Hovedforløb 3 grundlag for indholdet på de næste hovedforløb.

    Temaerne/fag på Hovedforløb 3 ser således ud.

    • Byggeri og bæredygtigt samfund
    • Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse
    • Tegningsarbejde ved entreprenørarbejde
    • Vej og belægning
    • Kloak
    • Vej opbygning
    • Ledningsarbejde

    Praksisrelatering:

    Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden om arbejdsmetoder, materialer og lovgivning, kombineret med traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en stor rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i at skabe transfer mellem følgende:

    • Fra undervisning til praktik
    • Fra teori til praksis
    • Fra praksis til teori

    Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

    Tværfaglighed:

    Forløbet består primært af aktiviteter, der indeholder enkeltstående fag. Der inddrages dog viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet og tidligere gennemførte forløb.

    Differentiering:

    Differentieringen tager udgangspunkt i lærlingens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses lærlingens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt, at lærlingens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. 

    I andre undervisningssituationer differentieres, for eksempel ved hjælp af:

    • Opgavernes sværhedsgrad
    • Opgavemængden og opgavetypen
    • Arbejdsmetoder og hjælpemidler

    Generativ AI:

     

    • Der arbejdes med introduktion til brug af AI til f.eks. idéer og løsninger af opgaver. Der opstilles klare rammer og forventninger til, hvordan eleverne bruger AI etisk og fagligt forsvarligt.

Evaluering og bedømmelse

Løbende evaluering:

  • Der arbejdes med formativ evaluering gennem løbende opgaver, hvor eleverne får skriftlig og mundtlig feedback. Eleverne får mulighed for at justere deres arbejde undervejs.

Afsluttende bedømmelse:

Der er ingen eksamener på 3. Hovedforløb

I fag der afsluttes på forløbet, foretages der individuel vurdering og afsluttes med standpunktskarakter.

  • Byggeri og bæredygtigt samfund (fag nr. 22294).



 

 

 

 

Læringsaktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kolonnen til venstre er oplistet grundfag og uddannelsesspecifikke fag. med tilhørende lektions tal.

I kolonnen "3.H", kan karakter type læses, D og S er begge efter 7-trinsskalaen.

I de efterfølgende koloner, ses de enkelte lærings aktiviteter, og om der indgår lektioner fra flere fag. Er lektionstallet markeret med gult, afsluttes faget på dette Hovedforløb, og der afgives standpunktskarakter i faget.

 

Afsluttes faget ikke, afgives der delkarakter.

 

Læringsaktivitet 1:  Byggeri og samfund – 16 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

 

  1. Lærlingen har forståelse for de officielle definitioner for bæredygtigt byggeri i Danmark, byggeriets bidrag til Danmarks CO2 regnskab og FN's verdensmål i hovedtræk.
  2. Lærlingen har kendskab til begrebet greenwashing.
  3. Lærlingen har kendskab til de klimapolitiske mål, og hvilken betydning de har for byggeriet nu og i fremtiden.
  4. Lærlingen kan gengive enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter, herunder anvendelsen af generativ kunstig intelligens (AI), har for den aktuelle udvikling i bygge- og anlægsbranchen.
  5. Lærlingen har kendskab til konkrete eksempler på bæredygtigt byggeri og anlæg i det omgivende samfund.
  6. Lærlingen har kendskab til samarbejdsformer i virksomheden og på byggepladsen, herunder LEAN/Trimmet byggeri.
  7. Lærlingen har kendskab til den danske model, herunder overenskomster, det fagretslige system samt mulighederne for efteruddannelse og livslang læring.
  8. Lærlingen har kendskab til rettigheder og pligter i en uddannelses- og ansættelsesretslig sammenhæng.

Teoretisk del:

Lærlingen skal arbejde med læringsmålene i byggemodningsprojektet som skal udfærdiges og fremlægges.

Der vil være oplæg fra underviseren, gruppearbejde og udflugter der understøtter elevens arbejde med læringsmålene.

 

Praktisk del:

Visse læringsmål vil være i fokus under udførelse af den praktiske belægningsopgave.

 

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  •  

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

 

  •  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læringsaktivitet 2: Vej og belægning – 35 lektioner

 

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier

 
  1. Lærlingen kan lægge både permeable og impermeable fliser og belægningssten og sætte kantsten efter gældende standarder, regler og normer samt, i henhold til producentanvisninger, foretage manuel og maskinel tilskæring, klipning og hugning i forbindelse med tilpasning af belægning omkring brønde og kantbegrænsninger og slutteligt foretage fugefyldning og vibrering af belægning til færdig højde.
  2. Lærlingen kan foretage afsætning af vejkurver.
  3. Lærlingen kan inddrage viden om vejtrafik, vejlovgivningen og vejadministration i planlægning af arbejdet.
  4. Lærlingen kan udføre en drift- og vedligeholdelsesplan.
  5. Lærlingen kan udføre kvalitetssikring, tidsplan og arbejdsbeskrivelse.
  6. Lærlingen kan arbejde med vejprojektering og foretage vurdering af materialebestilling, belægningsdimensionering og belægningsafvanding, efter gældende normer og standarder.
  7. Lærlingen kan planlægge og udføre belægningsopbygning, ud fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler.
  8. Lærlingen kan selvstændigt, ud fra arbejdstegninger og beskrivelser, udføre forekommende opgaver med befæstelser af støttemure og udføre trappekonstruktioner i betonmaterialer, inkl. evt. underbundsforstærkning og dræning.
  9. Lærlingen har kendskab til miljøvendelige/CO2-reducerende belægningstyper.
  10. Lærlingen kan med baggrund i viden om faglige forskrifter, regler for udførelse af anlægsopgaver i offentlige veje samt reglerne for arbejde på arealer med ledninger i jorden, udføre anlægsopgaver, fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.

Teoretisk del:

  • Udarbejdes plan- og snittegninger i digitalt tegneprogram

 

  • Teroretisk opgave i at udabrejde bestillingslist / materiale liste på de opgaver der skal bruges.

 

  • Tavleoplæg.

 

Praktisk del:

 

  • Der vil være en ekskursion.

 

  • En belægnings opgave.

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Den udførte praktiske opgave, samt hvordan den efterfølgende kontrol kan dokumentere, at resultatet ligger inden for en acceptabel tolerance.

 

  • Dine udarbejdetegninger i forbindelse med opgavens udførelse.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

 

  • Planlægge og udførelse af belægningsarbejde.
  • Afsætning og nivellering.
  • Tilpasninger.
  • Udarbejdelse og anvendelse af kvalitetssikring, tidsplan og arbejdsbeskrivelse.
  • Lærlingens evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og sikkert.

 

 

Læringsaktivitet 3: Kloak- og ledningsarbejde – 35 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier
  1. Lærlingen kan udføre alle forekommende og tilstødende arbejdsopgaver i forbindelse med kloakering.

 

  1. Lærlingen kan til planlægning og gennemførelse af den praktiske udførelse af ledningsarbejder, foretage analyse, tegne, dimensionere, og opfylde gældende normer, love m.m.

 

  1. Lærlingen kan anvende vejtegninger og beskrivelser til korrekt opbygning og udførelse af regulering, udjævning og komprimering ved kloakarbejde.

 

  1. Lærlingen kan ud fra kendskab til geoteknik samt jordarters fysiske egenskaber, udføre kloakarbejde.

 

  1. Lærlingen kan udføre en drift- og vedligeholdelsesplan.

 

  1. Lærlingen skal have kendskab til NO-DIG løsninger, herunder underpresning, underboring under eksisterende konstruktioner.

 

 

  1. Lærlingen har kendskab til anvendelses af afstivning, fx. gravekasser.

 

  1. Lærlingen kan etablere udskillere, pumpeanlæg, nedsivningsanlæg og samletanke samt kloakering i landbruget ud fra gældende regler og standarder.

 

  1. Lærlingen kan udføre modtage- og kvalitetskontrol i henhold til standardiserede kvalitetskontrolsystemer og kunne varetage rollen som TAS (Teknisk Ansvarlig Stedfortræder).

 

  1. Lærlingen kan selvstændigt tegne og udføre mindre kloakanlæg og kan arbejde med etablering af kloak- og ledningssystemer på et niveau som modsvarer kloakmestereksamens praktiske del i henhold til Sikkerhedsstyrelsens regler om kloakmestervirksomhed.

 

  1. Lærlingen kan udføre og planlægge kloakarbejde ud fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler.

 

  1. Lærlingen kan installere, drive og vedligeholde alle forekomne typer af rottespærrer, der opfylder Bygningsreglementets krav til præfabrikerede materialer i afløbsinstallationer iht. til gældende dansk lovgivning. På baggrund af kendskab til rotters adfærdsmønstre og kendetegn i kloaksystemet, såsom ekskrementer, rottehuller m.v, er lærlingen i stand til at installere rottespærrer korrekt i afløbssystemet.

 

  1. Lærlingen kan deltage og lokalisere de fejl i afløbssystemet, der giver rotter adgang til bygninger og terræn, hvorfor lærlingen kan udføre fejlfinding ved røgprøvning og vurdere behovet for anvendelse af TV-inspektionsudstyr, samt informere og rådgive bygherren om alternativer til, og konsekvensen af montering af rottespærrer.

 

  1. Lærlingen har den nødvendige viden om lovgivningen til forebyggelse og bekæmpelse af rotter, og kender i den forbindelse til nødvendig myndighedskontakt, ejer- og ansvarsforhold, således at uddannelseskravet om opsætning af rottespærrer i Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med tilhørende ændringer og vejledning, er opfyldt.

 

  1. Lærlingen kan læse og forstå brugervejledninger om rottespærre.

 

  1. Lærlingen kan forklare LAR løsningsmodeller.

Teoretisk del:

  • Oplæg om dimensionering og LAR

 

Praktisk del:

 

  • I praktik skal du individuelt lave boks opgaver, med forskellige afløbsinstallationer og tilkoblinger.

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Dine udførte praktiske opgaver og hvordan dine efterfølgende opgaver kan komme indenfor en acceptabel tolerance.
  • Din forståelse for dimensionering af regn- og spildevand.
  • Din forståelse af LAR-løsninger.

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

 

  • Din deltagelse og udførelse af boksopgaver.
  • Opgaveløsninger til dimensionering.
  • Opgaveløsninger til LAR.

 
           

 

 

 

 

Læringsaktivitet 4: Bygge- modning – 76 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier
  1. Lærlingen kan til brug for afsætning benytte forskellige typer nivelleringsinstrumenter.
  2. Lærlingen kan foretage afsætning af vejkurver.
  3. Lærlingen kan anvende vejtegninger og beskrivelser til korrekt opbygning og udførelse af regulering, udjævning og komprimering af en vejopbygning.
  4. Lærlingen kan til brug for gennemførelse af konkrete vej-/belægningsprojekter anvende et erhvervet teoretisk og praktisk kendskab til geoteknik, samt jordarters fysiske egenskaber.
  5. Lærlingen kan inddrage viden om vejtrafik, vejlovgivningen og vejadministration i planlægning af arbejdet.
  6. Lærlingen har kendskab til prøveboring/proctorprøver.
  7. Lærlingen kan udføre kvalitetssikring.
  8. Lærlingen kan medvirke i opbygningen af vejkasser og vejbygning ud fra en viden om normer og standarder for området.
  9. Lærlingen kan arbejde med vejprojektering og foretage vurdering af materialebestilling, belægningsdimensionering og belægningsafvanding, efter gældende normer og standarder.
  10. Lærlingen kan planlægge og udføre belægningsopbygning, herunder regulering af underbund i vejkasse og rabatarealer ud fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler.
  11. Lærlingen kan opbygge drænet underbund efter bygherrens anvisninger.
  12. Lærlingen kan indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere, dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv.
  13. Lærlingen kan medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kunne vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet.
  14. Lærlingen kan udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet og kan udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper.
  15. Lærlingen kan udføre afmærkning af såvel gamle som nye ledninger samt beskytte og understøtte disse og foretage korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder.
  16. Lærlingen kan i tilfælde af graveskade, handle korrekt, så ulykker undgås, og skaden begrænses.
  17. Lærlingen kan medvirke ved påbegyndelse af kabel- og ledningsarbejder, omfattende deltagelse i projektgennemgang med henblik på at identificere og planlægge håndteringen af opgavens logistik, tidsplanlægning og rollefordeling.

 

  1. Lærlingen kan til brug for afsætning og nivellering ved almindeligt forekommende højdeafsætninger og fladenivellement opstille og anvende forskellige typer af relevante nivelleringsinstrumenter.
  2. Lærlingen kan udføre linje- og fladenivellement samt dokumentation i digital målebog.
  3. Lærlingen kan foretage højde- og vinkelafsætning i forbindelse med retvinklet fundaments afsætning.
  4. Lærlingen kan beregne skråningsanlæg, promillefald, retvinklede trekanter, arealer og rumfang.
  5. Lærlingen kan kontrollere instrumenternes præcision gennem simpel praktisk verifikation for at sikre nøjagtighed af de afsatte vinkler og højder.
  6. Lærlingen kan udføre arbejdet efter gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Teoretisk del:

Læringsmålene er indarbejdet i et ”totalentreprise”-projekt, hvor lærlingene skal arbejde sammen i grupper, om at udfærdige et færdigt tilbud med en projekteret sagsmappe, som skal fremlægges ved en åben licitation.

 

Praktisk del:

Der er ingen praktisk del, udover et besøg ved IBF i Ikast. De er en af de førende virksomheder i Danmark til produktion af permeable belægningsløsninger (LAR) og innovative materialer og processer ved betonfærdigvare produktion.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  •  

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

 

 

 

 

 

Læringsaktivitet 5: Teknologi – 35 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelseskriterier
  1. 1. Lærlingen har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger.

 

  1. Lærlingen har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri, herunder de grundlæggende principper for life-cycle assessment (LCA).

 

  1. Lærlingen har forståelse for, hvordan spild og udskiftningen af forskellige materialer mv. påvirker resultatet af LCA'en.

 

  1. Lærlingen har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv.

 

  1. Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til kvalitetssikring og dokumentation for eget arbejde, herunder materialeforbrug i forbindelse med bæredygtige og energirigtige konstruktioner.

 

  1. Lærlingen har forståelse for værdien af tværfaglig samarbejdskompetence og hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen i forhold til at sikre bæredygtige og energirigtige løsninger.

 

  1. Lærlingen kan udvikle og fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv.

 

  1. Lærlingen kan i samarbejde med andre, opstille og udvælge idéer til en fremstillingsopgave ved hjælp af en udvalgt idéudviklingsmetode samt opstille krav til den færdige opgave.

 

  1. Lærlingen kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved planlægning, udformning og konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse.

 

  1. Lærlingen kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens tilrettelæggelse og udførelse.

 

  1. Lærlingen kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved tilrettelæggelse og udførelse af fremstillingsopgaven.

 

  1. Lærlingen kan vurdere den udførte fremstillingsopgave i forhold til de opstillede krav.

Teoretisk del:

Lærlingen arbejder med at identificere problemstillinger fra deres arbejde/uddannelse. Dernæst udvikler de forskellige forslag til løsning af problemet. Af disse udvælges den bedst ved hjælp af forskellige teoretiske udvælgelsesmodeller

Ved klasseundervisning og gruppeopgaver tilegnes der viden om diverse certificeringer og bæredygtighed i byggebranchen.

Lærlingen præsenteres også for forskellige teoretiske principper omkring bæredygtighed.

Lærlingen undervises i at bruge bla. generativ kunstig intelligens, til at støtte deres kvalitetssikring og dokumentation af arbejde.

Praktisk del:

Der arbejdes med beregninger af LCA på baggrund af en praktisk case eleverne i forvejen arbejder med under forløbet. Denne danner også udgangspunkt for de andre aktiviteter.

Der arbejdes med teoretiske modeller for anvendelse af generativ kunstig intelligens.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Lærlingen kan bruge de korrekte faglige termer
  • Lærlingen korrekte kan finde og beregne LCA værdier på en konkret opgave
  • Lærlingen kan forklare sammenhængen mellem materialeforbrug og klimapåvirkning
  • Lærlingen kan komme med konkrete forslag til bedre bæredygtige løsninger på en konkret opgave
  • Lærlingen kan bruge de teoretiske modeller i en praktisk kontekst

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Aktiv deltagelse i undervisningen
  • Aflevering af opgaver
  • Mundtlig præsentation på klassen
  • Brug af fagtermer
  • Lærlingen kan deltage i diskussioner om bæredygtighed på klassen
  • Lærlingen kan argumentere for deres beslutninger i deres opgaver med udgangspunkt i det teoretiske
  • At lærlingen viser grundighed i arbejdet og bruger den givne tid fornuftigt