4. Hovedforløb

Hovedforløbet er af 6 ugers varighed med 35 lektioners undervisning pr. ugen.

Derudover kan der forventes lektier og hjemmearbejde, som udgør ca. 11 timer pr. uge.

Alle dage startes der kl. 8.00.

Mål for undervisningen

Ved afslutningen af 4. hovedforløb forventes lærlingen at kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt inden for disse områder af entreprenørarbejdet med fokus på sikkerhed, kvalitet og faglig præcision. Lærlingen har opnået praktiske færdigheder og teoretisk viden, som sætter vedkommende i stand til at:

  • Planlægge og udføre bæredygtige byggeopgaver med fokus på kildesortering, minimalt materialeforbrug og kvalitetssikring. Der inddrages viden om materialers kemi, klimapåvirkning, CO₂-udledning og økonomi gennem bl.a. mængdeudtag og LCA-modeller.
  • Udføre 2D plantegninger i et elektronisk tegneprogram efter gældende standarder, anvende BIPS lagstruktur til målsætning og tekst, redigere og overføre egne tegningsmønstre, samt projektere tegninger i korrekt målestoksforhold.
  • Planlægge, afsætte og udføre in-situ støbte trapper, med kendskab til gældende standarter og normer, herunder opstilling og fremstilling og opstilling af traditionel forskalling, samt det tilhørende armerings arbejde og betonstøbning.
  • Kan opstille og lukke støbeform til vinkelvæg, udført efter traditionelle pricipper.

 

Samlet har lærlingen gennem hovedforløbets 6 uger (210 lektioner), opnået faglige kompetencer inden for bygge- og anlægsarbejde. Der er lagt vægt på både praktiske færdigheder og teoretisk viden, samt forståelse for arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed.

https://hentdata.stil.dk/uddannelser - (1380) Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger

https://www.retsinformation.dk Bekendtgørelsen

Indhold i undervisningen

Fagligt indhold:

 

  • Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse

I faget opnår lærlingen viden om bæredygtigt byggeri, materialers miljøpåvirkning og energirigtige løsninger. Lærlingen arbejder med livscyklusvurdering (LCA) og forstår betydningen af materialevalg og spild. Faget styrker lærlingens brug af digitale værktøjer og generativ AI til dokumentation og kvalitetssikring. Der arbejdes tværfagligt med idéudvikling, planlægning og udførelse af praktiske opgaver. Lærlingen vurderer det færdige arbejde i forhold til opstillede krav.

 

  • Tegningsforståelse ved entreprenørarbejde
    Lærlingen lærer at udarbejde konstruktionstegninger, både plan og snit. Samt at importere tegninger til elektronisk baseret tegneprogram, og fortage opmåling på, og redigering af disse.

 

  • Entreprenørværktøj og -maskiner

Lærlingen kan udvise nødvendigt ansvar for egne og andres sikkerhed i forbindelse med udførelse af arbejdet, herunder overholdelse af sikkerhedsforskrifter og brug af beskyttelsesværktøjer, personlige værnemidler og sikkerhedsanordninger ved brug af værktøj og småmaskiner.

  • Byggeteknik 2

Lærlingen arbejder under vejledning og med fokus på arbejdsmiljø. Der opnås kendskab til tegningsmateriale og tegningsforståelse. Lærlingen deltager i fremstilling og opstilling, af enkle forskallingskonstruktioner til trapper og vinkelvæg. Der medvirkes ved opgaver som udtrækning og bearbejdning af armering. Der arbejdes med beregning af materialeforbrug og planlægning af forskalling-, armering- og beton arbejde. Lærlingen udfører forskalling og armering til en trappe konstruktion.

 

  • Byggeteknik 3

 

Lærlingen kan planlægge og udføre bygningsarbejde efter gældende tegninger, beskrivelser og normer. Her under anvende viden om konstruktioner i beton og armering ved opførelse af bygninger. Lærlingen kan udføre forskallings- og armeringsarbejde samt deltage i støbning af beton trapper. Foretage opmåling, nivellering og afsætning samt kontrollere mål og kvalitet i udførelsen. Lærlingen kan vælge relevante materialer og metoder ud fra krav til kvalitet, økonomi og bæredygtighed, med b.la. fokus på miljø, ressourceforbrug og bæredygtige løsninger. Lærlingen kan medvirke til kvalitetssikring, dokumentation og egenkontrol i byggeprocessen. Lærlingen kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt efter gældende arbejdsmiljøregler.

 

 

Helhedsorientering:

Undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske strategi. For at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning arbejdes der med, at tilrettelægge undervisningen således, at lærlingens praktiske erfaringer fra deres 4. praktikperiode inddrages i de uddannelsesspecifikke fag.  Den faglige undervisning tager udgangspunkt i de praktiske opgaver, og de teoretiske emner er så indlagt i opgaver, som lærlingene arbejder på i værkstederne og teori.

Hovedforløb 4 er opbygget tematisk. Hvert tema indeholder en række opgaver – både teoretiske og praktiske. Disse skal være lavet og godkendt, før lærlingen kan gå videre til Hovedforløb 6.

Temaerne/fag på Hovedforløb 4 ser således ud.

  • Teknologi
  • Trappe Praktik
  • Trappe projekt, Teori
  • Vinkelvæg, traditionel. Teori og praktik

 

Praksisrelatering:

Undervisningen på uddannelsen bygger på en høj grad af faglighed, som er funderet i den nyeste viden om arbejdsmetoder, materialer og lovgivning, kombineret med traditioner i håndværket. Praksisrelationen har derfor en stor rolle i undervisningen, da den ofte tager udgangspunkt i at skabe transfer mellem følgende;

  • Fra undervisning til praktik
  • Fra teori til praksis
  • Fra praksis til teori

Dette er med til at skabe en meningsdannende og helhedsorienteret undervisning, hvilket er med til at give eleverne en bedre forståelse af undervisningen, og dens sammenhæng.

Tværfaglighed:

Forløbet består primært af aktiviteter, der indeholder enkeltstående fag. Der inddrages dog viden og færdigheder fra de øvrige fag på forløbet og tidligere gennemførte forløb.

Differentiering:

Differentieringen tager udgangspunkt i lærlingens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for uddannelsens rammer således, at undervisningen tilpasses lærlingens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt, at lærlingens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af den givne problemstilling. 

I andre undervisningssituationer differentieres, for eksempel ved hjælp af:

  • Opgavernes sværhedsgrad
  • Opgavemængden og opgavetypen
  • Arbejdsmetoder og hjælpemidler

 

Generativ AI:

  • Der arbejdes med introduktion til brug af AI til f.eks. idéer og løsninger af opgaver. Der opstilles klare rammer og forventninger til, hvordan eleverne bruger AI etisk og fagligt forsvarligt.

 

 

 

Evaluering og bedømmelse

Løbende evaluering:

  • Der arbejdes med formativ evaluering gennem løbende opgaver, hvor eleverne får skriftlig og mundtlig feedback. Eleverne får mulighed for at justere deres arbejde undervejs.

Afsluttende bedømmelse:

Der er ingen eksamener på 4. Hovedforløb

I fag der afsluttes på forløbet, foretages der individuel vurdering og afsluttes med standpunktskarakter.

  • Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse
  • Entreprenørværktøj og -maskiner
  • Bygningsteknik 2

Læringsaktiviteter

kolonnen til venstre er oplistet grundfag og uddannelsesspecifikke fag. med tilhørende lektions tal.

I kolonnen "4.H", kan karakter type læses, D og S er begge efter 7-trinsskalaen.

I de efterfølgende koloner, ses de enkelte lærings aktiviteter, og om der indgår lektioner fra flere fag.

Er lektionstallet markeret med gult, afsluttes faget på dette Hovedforløb, og der afgives standpunktskarakter i faget.

Afsluttes faget ikke, afgives der delkarakter.

 

 

Læringsaktivitet 1: Teknologi – 35 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelses-kriterier

  1. Lærlingen har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger.                                              
  1. Lærlingen har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri, herunder de grundlæggende principper for life-cycle assessment (LCA).

 

  1. Lærlingen har forståelse for, hvordan spild og udskiftningen af forskellige materialer mv. påvirker resultatet af LCA'en.

 

  1. Lærlingen har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv.

 

  1. Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til kvalitetssikring og dokumentation for eget arbejde, herunder materialeforbrug i forbindelse med bæredygtige og energirigtige konstruktioner.

 

  1. Lærlingen har forståelse for værdien af tværfaglig samarbejdskompetence og hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen i forhold til at sikre bæredygtige og energirigtige løsninger.

 

 

  1. Lærlingen kan udvikle og fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv.

 

  1. Lærlingen kan i samarbejde med andre, opstille og udvælge idéer til en fremstillingsopgave ved hjælp af en udvalgt idéudviklingsmetode samt opstille krav til den færdige opgave.

 

  1. Lærlingen kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved planlægning, udformning og konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse.

 

  1. Lærlingen kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens tilrettelæggelse og udførelse.

 

  1. Lærlingen kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved tilrettelæggelse og udførelse af fremstillingsopgaven.

 

  1. Lærlingen kan vurdere den udførte fremstillingsopgave i forhold til de opstillede krav.

Teoretisk del:

Lærlingen arbejder med at identificere problemstillinger fra deres arbejde/uddannelse. Dernæst udvikler de forskellige forslag til løsning af problemet. Af disse udvælges den bedst ved hjælp af forskellige teoretiske udvælgelsesmodeller

Ved klasseundervisning og gruppeopgaver tilegnes der viden om diverse certificeringer og bæredygtighed i byggebranchen.

Lærlingen præsenteres også for forskellige teoretiske principper omkring bæredygtighed.

Lærlingen undervises i at bruge bla. generativ kunstig intelligens, til at støtte deres kvalitetssikring og dokumentation af arbejde.

Praktisk del:

Der arbejdes med beregninger af LCA på baggrund af en praktisk case eleverne i forvejen arbejder med under forløbet. Denne danner også udgangspunkt for de andre aktiviteter.

Der arbejdes med teoretiske modeller for anvendelse af generativ kunstig intelligens.

 

 

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Lærlingen kan bruge de korrekte faglige termer
  • Lærlingen korrekte kan finde og beregne LCA værdier på en konkret opgave
  • Lærlingen kan forklare sammenhængen mellem materialeforbrug og klimapåvirkning
  • Lærlingen kan komme med konkrete forslag til bedre bæredygtige løsninger på en konkret opgave
  • Lærlingen kan bruge de teoretiske modeller i en praktisk kontekst

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Aktiv deltagelse i undervisningen
  • Aflevering af opgaver
  • Mundtlig præsentation på klassen
  • Brug af fagtermer
  • Lærlingen kan deltage i diskussioner om bæredygtighed på klassen
  • Lærlingen kan argumentere for deres beslutninger i deres opgaver med udgangspunkt i det teoretiske

 

  • At lærlingen viser grundighed i arbejdet og bruger den givne tid fornuftigt

 

 

Læringsaktivitet 2: Trapper praktik – 100 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelses-kriterier

  1. Lærlingen kan udføre bygningsafsætning og nivellere højder i forbindelse med opgavernes udførelse, og føre kontrol med at

tolerancekrav overholdes, ud fra arbejdstegninger og -beskrivelser.

 

  1. Lærlingen kan bruge elektriske klippe- og bukkemaskiner til bearbejdning af armeringsemner.

 

  1. Lærlingen kan forestå forskalling, armering, betonblanding og støbning, herunder vibrering, og kan fastlægge sætmål.

 

  1. Lærlingen kan foretage fremstilling og opstilling af alle former for traditionel forskalling ved søjler, bjælker og konsoller.

 

  1. Lærlingen kan udføre efterbehandling af udstøbt beton, omfattende bl.a. overfladebehandling samt foretage finisharbejde på

beton, der efter hærdningen fremstår med æstetiske småfejl.

 

  1. Lærlingen kan udføre modtagekontrol for betonens egnethed og kvalitet før udstøbning samt udføre korrekt vibrering under

udstøbningen efter gældende norm og efter betontype.

 

 

 

  1. Lærlingen kan analysere og sikre at arbejdet bliver udført efter gældende normer, love og kvalitetskrav.

 

  1. Lærlingen kan foretage fremstilling og opstilling af alle former for traditionel forskalling ved trapper.

 

  1. Lærlingen kan udstøbe højkvalitetsbeton i henhold til gældende normer.

 

  1. Lærlingen kan udføre kvalitetssikring.

 

  1. Lærlingen kan opstille og afsværte avancerede forskallingsforme til støbning.

 

  1. Lærlingen kan til produktion og nedbrydning betjene sig af almindeligt forekommende værktøj og småmaskiner, der almindeligvis anvendes på byggepladsen

 

  1. Lærlingen kan foretage simpel vedligeholdelse samt vurdere om værktøjet eller maskinerne skal til reparation

 

  1. Lærlingen kan udvise nødvendigt ansvar for egne og andres sikkerhed i forbindelse med udførelse af arbejdet, herunder overholdelse af sikkerhedsforskrifter og brug af beskyttelsesværktøjer, personlige værnemidler og sikkerhedsanordninger ved brug af værktøj og småmaskiner

 

 

Teoretisk del:

Aktiviteten er primært praktisk funderet. Der kan være korte oplæg og instruktioner relateret til den praktiske aktivitet, dette kan både være i værkstedet eller i et klasseværelse.

 

Praktisk del:

Der udføres en praktisk opgave, omfattende forskallings-armerings- og betonarbejde, til en trappe opgave, udført i traditionel forskalling.

  • Afsætning af mål, og nivellere højder.
  • Fremstilling og opstilling af traditionel forskalling ved trapper.
  • Klippe og bukke armering, både håndbukning og anvendelse af elektrisk bukker.
  • Binde og montere armering til trappe, som skal bygges sammed med en bærende konstruktion.
  • Beton udstøbning, herunder vibrering, samt fastlæggelse af sætmål. Overflade- og efterbehandling af udstøbt beton.
  • Føre kontrol med at tolerancekrav overholdes, ud fra arbejdstegninger -beskrivelser.

 

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

  • Dine arbejdsprocesser og fremgangsmåde.

 

  • Nøjagtigheden af dit arbejde, for at kunne overholde tolerancer.

 

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

  • Nøjagtighed og kvalitet, af det udførte arbejde.

 

  • At du udviser forståelse for arbejdsmiljø og sikkerhed ved udførsel af opgaven i værkstedet.

 

Læringsaktivitet 3: Trappe projekt – 40 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelses-kriterier

  1. Lærlingen kan anvende et elektronisk baseret tegneprogram til at udføre 2 D objektbaserede plantegninger i forskellig detaljeringsgrad efter standardiserede tegningsforskrifter
  2. Lærlingen kan målsætte plantegninger og påføre tekst ved anvendelse af BIPS lagstruktur.
  3. Lærlingen kan oprette og redigere egne plan-, snit- og tegningssmønstre og flytte disse fra tegning til tegning.
  4. Lærlingen kan projektere tegning i korrekt angivet målestoksforhold.
  5. Lærlingen kan udføre udtrækning af jern efter armeringstegninger samt fremstille bukke- og klippelister til bestilling og produktion af armeringskonstruktioner.
  6. Lærlingen kan, ud fra tegninger, beregne materialeforbrug, planlægge og gennemføre den praktiske udførelse af bygningsopgaver, omfattende forskalling, armering og betonarbejde.
  7. Lærlingen kan proportionere beton til anvendelse in-situ.
  8. Lærlingen har viden om bæredygtighedsprincipper og CO2-aftryk.
  9. Lærlingen kan vurdere om dæklag, klippelængder, stødlængder, afstande mellem armeringsstænger, antal, armeringens placering m.m. opfylder de krav som tegninger og normer foreskriver.
  10. Lærlingen kan overholde tolerancer, normer og regler ved fremstilling og konstruktion af armering.
  11. Lærlingen kan analysere og sikre at arbejdet bliver udført efter gældende normer, love og kvalitetskrav.
  12. Lærlingen kan udføre vinterstøbning ud fra gældende normer og standarder.
  13. Lærlingen kan udarbejde drift- og vedligeholdelsesplaner.
  14. Lærlingen kan udføre kvalitetssikring.
  15. Lærlingen kan anvende leverandørers brugervejledninger.
  16. Lærlingen kan opstille og afsværte avancerede forskallingsforme til støbning.

Teoretisk del:

Projektarbejdet tager udgangspunkt i en case, omhandlende trappe i forbindelse med opførelsen af en byggesag.

Der skal laves en skriftlig opgave, med tilhørrende fremstillede bilag. F.eks. Tegninger, klippe- og bukkelister, flagelister, materialelister, tidsplan mv.

Der vil i løbet perioden være oplæg om emner der kan have relevans for arbejdet med case besvarelsen.

Aktiviteten afsluttes med aflevering af case besvarelsen, og fremlæggelse af dine valg og resultater.

 

Praktisk del:

Aktiviteten er kun teoretisk, og foregår i klasseværelseset og som hjemme arbejde.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

Din besvarelse af case, om du har alle emner behandlet i din opgave.

Opbygning og rækkefølge i din opgave besvarelse.

Om du har sammen hæng, imellem dine valg og begrundelser imellem emnerne.

Fremlæggelsen, hvor der er gode elementer og områder til forbedring.

 

 

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

Dit skriftlige arbejde, om du begrunder dine valg, og om du viser overblik over den samlede bygge proces.

Dine tegninger og øvrige bilag opfylder kriterierne, som der er arbejdet med på forudgående skole forløb.

Om du får alle emner med i din fremlæggelse, fra din skriftlige opgave med tilhørende bilag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læringsaktivitet 4: Vinkelvæg, traditionel – 35 lektioner

Læringsmål

Indholdselementer

Feedback/bedømmelses-kriterier

  1. Lærlingen kan, ud fra tegninger, beregne materialeforbrug, planlægge og gennemføre den praktiske udførelse af bygningsopgaver, omfattende forskalling, armering og betonarbejde.
  2. Lærlingen kan udføre udtrækning af jern efter armeringstegninger samt fremstille bukke- og klippelister til bestilling og produktion af armeringskonstruktioner.
  3. Lærlingen kan anvende et elektronisk baseret tegneprogram til at udføre 2D objektbaserede plantegninger i forskellig detaljeringsgrad efter standardiserede tegningsforskrifter.
  4. Lærlingen kan målsætte tegninger og påføre tekst.
  5. Lærlingen kan oprette og redigere egne plan-, snit- og tegningssmønstre og flytte disse fra tegning til tegning.
  6. Lærlingen kan projektere tegning i korrekt angivet målestoksforhold.
  7. Lærlingen kan tilrettelægge arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøet, så de udføres både forsvarligt og hensigtsmæssigt.
  8. Lærlingen kan ud fra identifikation og beskrivelse af årsager til problemer i arbejdsmiljøet anvende principper for almindelige forebyggelse til at undgå arbejdsskader og -belastninger, herunder gøre brug af arbejdspladsbrugsanvisninger

Teoretisk del:

Undervisningen starter som en veksling mellem oplæg i teori og fremstilling af delelementer til en større sammenhængende opgave, som består af:

  • Plan- og snit tegning af forskallings løsning, med tilhørende flagelister.
  • Bukke- og klippelister
  • Beregne materiale forbrug, og fremstille materialeliste til bestilling.
  • Dokumentation/ beregning af din form.

 

Praktisk del:

Efter færdiggørelse af egne tegning mv i aktivitetens terori del. Skal der fremstilles en støbeform til en vinkelvæg, efter traditionelle principper.

 

I dette modul er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

Opsætning af tegninger, påskrifter og målestoksforhold.

Om det tegnede er korrekt, efter almindelige retningslinjer for traditionel forskalling.

At flagelister og klippelister har nødvendige informationer og en orden så de kan anvendes af 3. person.

At materialeliste har korrekte betegnelser, dimensioner og mængder, så de kan anvendes til at bestille efter.

Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet /projektet lægges der især vægt på:

Opsætning af tegninger, påskrifter og målestoksforhold.

Om det tegnede er korrekt, efter almindelige retningslinjer for traditionel forskalling til vinkelvæg

At flagelister og klippelister har nødvendige informationer og en orden så de kan anvendes af 3. person.

At materialeliste har korrekte betegnelser, dimensioner og mængder, så de kan anvendes til at bestille efter.

At du har med virket til opstilling, og lukning af en støbeform til vinkelvæg udført efter traditionelle principper.

.