GF2 - Lokal undervisningsplan
Mål for undervisningen
Indeværende lokale undervisningsplan beskriver GF2 på mekanikeruddannelsen ved Mercantec.
Varigheden på 20 uger strækker sig over 700 lektioner i alt, hvor eleverne gennem en kombination af praktisk værkstedsarbejde og teoretisk undervisning opnår grundlæggende kompetencer inden for mekanikerfaget. Undervisningen tilrettelægges med fokus på at styrke elevernes faglige forståelse, tekniske færdigheder og evne til at arbejde selvstændigt og i teams. Der lægges vægt på at skabe en virkelighedsnær læringsoplevelse, hvor eleverne arbejder med opgaver og problemstillinger, der afspejler den moderne autobranche.
Undervisningen tager udgangspunkt i de overordnede mål for grundforløbet, og sigter mod at gøre eleverne i stand til at:
- Anvende relevante værktøjer og teknologier sikkert og korrekt,
- Forstå og følge tekniske instruktioner og arbejdsbeskrivelser,
- Udføre service og reparationer på køretøjer med fokus på kvalitet og effektivitet,
- Samarbejde med kolleger og kommunikere med kunder på en professionel måde.
Disse mål konkretiseres i følgende målpinde, som danner grundlag for undervisningens indhold og evaluering:
Målpinde - GF2
Ingen resultater
Målpinde
- Eleven eller lærlingen skal have kompetence til med præstationsstandarden begynderniveau at kunne:
- udføre mekanisk adskillelse og samling af motorer, ventilreparation på topstykket, samt udtage eventuelt knækkede skruer og bolte og reparere ødelagte gevind
- udføre mekanisk adskillelse og samling af styretøj og bremser
- udføre fejlfinding og af- og påmonteringsopgaver på bilers elektriske, elektroniske og mekaniske systemer under vejledning
- udføre målinger på elektriske kredsløb med udgangspunkt i læsning af basale el-diagrammer, herunder spændingsmåling, strømmåling og måling af modstand under anvendelse af multimeter
- håndtere benzin/diesel, olie og andre gængse kemikalier korrekt i forbindelse med arbejdsopgaver på værkstedet
- anvende grundlæggende matematiske metoder inden for emnerne geometri, funktioner, grafer og statistik
- anvende IT til dokumentation, kommunikation og faglig informationssøgning
- genkende de almindeligste styresystemer og digitale brugerflader i bilerne og anvende dem under vejledning
- vurdere, planlægge og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt
- redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet
- redegøre for diesel- og benzinmotorers opbygning og virkemåde, herunder de fire takter
- redegøre for bremser og styretøjs opbygning og virkemåde på biler
- redegøre for basale elektriske grundbegreber, herunder AC/DC-spænding, strøm, modstand, effekt, frekvens, Ohms lov og effektformlen
- redegøre for valg af relevant mekanisk måleudstyr, håndværktøj, forskellige gevindtyper og løftegrej
- udføre en korrekt sikkerhedsfrakobling af køretøjets højspændingsdel under vejledning
- udføre beregninger af spænding, effekt, frekvens, tryk og volumen i forbindelse med fagelementer som styretøjsvinkler, bremsetryk, bremselængde, cylindervolumen og omsættelse af Ohms lov på elektriske systemer i køretøjer
- redegøre for enkle elektriske komponenter og kredsløb, herunder modstande, kondensatorer, spoler, dioder, transistorer eller lysdioder samt serie- og parallelkredsløb, ensretterkredsløb og digitale kredsløb
- redegøre for naturfaglige og miljømæssige aspekter i forbindelse med den teknologiske udvikling af køretøjer, herunder viden om el/hybrid køretøjer
- redegøre for værdien af løbende dokumentation, evaluering og formidling af egne arbejdsprocesser, metoder og resultater
- Eleven eller lærlingen skal have kompetence til med præstationsstandarden rutineret niveau at kunne:
- selvstændigt planlægge enkle arbejdsopgaver
- selvstændigt udføre enkle justerings- og reparationsopgaver på biler
- tage ansvar for opgaveløsning i samarbejde med andre
- udarbejde enkel dokumentation og lignende, samt udføre hensigtsmæssig skriftlig kommunikation med kolleger, leverandører og kunder
- læse og forstå relevante teksters betydning og anvendelse inden for uddannelsens jobområde
- kommunikere hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige situationer inden for uddannelsens jobområde ved brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation med kolleger, leverandører og kunder
- udarbejde enkel dokumentation og udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster på engelsk i forhold til fx kolleger, leverandører og kunder inden for uddannelsens jobområde
- læse og forstå relevante teksters betydning og anvendelse på engelsk inden for uddannelsens jobområde
- Eleven eller lærlingen kan foretage matematisk modellering til løsning af enkle og sammenhængende praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder (modelleringskompetence),
- Eleven eller lærlingen kan genkende enkle og sammenhængende matematiske opgaver i praktiske situationer (tankegangs- og repræsentationskompetence).
- Eleven eller lærlingen kan anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt anvende og omforme enkle formeludtryk (symbolkompetence).
- Eleven eller lærlingen kan forklare anvendte matematiske løsningsmetoder og gøre rede for den dertil anvendte matematik (kommunikationskompetence).
- Eleven eller lærlingen kan anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence).
- Eleven eller lærlingen kan under vejledning planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter samt redegøre for eksperimenternes formål.
- Eleven eller lærlingen kan udføre beregninger ved anvendelse af fysiske formler.
- Eleven eller lærlingen kan anvende fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver
- Eleven eller lærlingen kan identificere og behandle eksperimentelle data hensigtsmæssigt
- Eleven eller lærlingen kan udarbejde dokumentation for eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af både hverdagssprog og fagets sprog
- Eleven eller lærlingen kan udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation.
- Eleven eller lærlingen har kendskab til fysiske fænomener og problemstillinger fra sit uddannelsesområde
- Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret førstehjælp, svarende til Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner
- Elementær brandbekæm. svarende til DK brand- og sikringstekn.inst. regler
- Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. ATs krav
- Arb.miljø svejsning, termisk skæring jf. ATs bek.
- Grundforløbsprøve
Målpinde Fysik
gg
Målpinde
- Lærlingen kan redegøre for vekselstrømsmotorers forskellige anvendelsesmuligheder i industrien, fx synkrone og asynkrone motorer.
- Lærlingen kan redegøre for 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorers virkemåde og opbygning samt udføre relevante målinger og beregninger.
- Lærlingen kan redegøre for startformer i automatiske anlæg, herunder relæstyring, softstartere og frekvensomformere.
- Lærlingen kan tilslutte motorer med forskellige startformer.
- Lærlingen kan redegøre for sekvensstyring i automatiske anlæg.
- Lærlingen kan udføre beregninger på 3-fasede installationer med symmetrisk belastning.
- Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere motorinstallationer, samt 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorer.
- Lærlingen kan redegøre for forskellige beskyttelsesmetoder af vekselstrømsmotorer, fx motorværn, termorelæer og maksimalafbryder.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
For at skabe helhed gennem GF2 arbejdes der med at kunne forstå det teoretiske og kunne omdanne teorien til praksis. Dette gøres blandt andet via de opgaver der laves i værkstedet, samtidig med at grundfagene vil understøtte teorien i værkstedsfaget.
Undervisningen gennemføres med en veksles mellem praksis og teori i fastlagte overordnede moduler. Modulerne er: motor, undervogn, el og bremser. Du vil igennem disse 4 moduler opnå en grundlæggende viden, som der hele tiden bygges vider på, da de 4 moduler er med til at skaber helhed gennem hele bilen.
Derudover inddrages de 2 grundfag, som ses nedenfor, bliver inddraget i den fagfaglige undervisning på forskellige måder. De inddrages både i teori og i praksis.
- I de naturvidenskabelige grundfag er det primært via formler, samt der køres et par løb mellem faglærer og grundfagslærer i emnet el.
- I de sproglige grundfag arbejders der primært med omsætning af teori, der skal beskriver og omsættes til praksis.
Praksisrelation
Der arbejdes med at elever bliver klædt på til at komme ud til en mester. Dette gøres blandt andet ved at eleverne lærer at begå sig på et værksted. Der arbejdes med CV og ansøgning. Derudover arbejdes der på at eleven kommer en uge i praktik ude ved en mester.
Der afholdes også en praktikplads "date" dag, hvor virksomhederne kommer ind på skolen, så du kan få en snak omkring mulighederne for at komme i praktik i virksomheden.
For at klæde dig godt på til denne dag, arbejdes der blandt andet med:
- Den gode samtale
- Personlig fremtoning
Tværfaglighed:
Der arbejdes tværfagligt ved at inddrage grundfagene så meget som muligt. Dette gøres ved at nogle at emnerne der arbejdes med fagfaglige også bliver arbejdet med i grundfagene. Der køres eksempelvis et par løb mellem faglære og fysiklærer i emnet el-lærer. Der arbejdes med formleri matematik der kan anvendes i værkstedet. Engelsk faget inddrages på flere forskellige måder, idet en stor del af vores understøttende undervisningsmaterialet så som videoer forefindes på engelsk. Der arbejdes tværfagligt med dansk gennem rapport skrivning/mundtlige oplæg
Derudover arbejdes der med at skabe en relation ud til virksomhederne via virksomhedsbesøg.
Du vil også stifte bekendtskab med auto fysiske begreber gennem hele forløbet.
Differentiering:
Vi går ikke alle den sammen vej til målet. På GF2 vil der sammen med din faglærer blive langt en individuel plan for, hvordan du når hen til målet. Denne plan vil løbende blive revurderet så den passer til det aktuelle behov. Der kan være forskel på det enkle behov i de forskellige moduler og grundfag. Underviseren vil igennem hele forløbet vurdere dit læringsforløb og tilpasse opgavernes taksonomi/niveau til dine kompetencer.
I forløbet vil du støde på forskellige typer af opgaver. Nogle af opgaverne vil skulle løses i grupper og andre vil være individuelle
Du vil opleve forskellige former for udstyr til samme opgave alt efter dine behov og kompetencer.
Anvendelse af AI i undervisningen
Udvikling af undervisningsmaterialer: AI anvendes som et værktøj til at generere forslag til undervisningsmaterialer og opgaver. Alt materiale gennemgås og kvalitetssikres af en faglærer for at sikre, at det lever op til de faglige standarder og krav i uddannelsen.
AI i undervisningen: AI bruges som et supplerende værktøj til at understøtte undervisningen – f.eks. til at forklare tekniske begreber på alternative måder, visualisere komplekse sammenhænge eller give eksempler, der kan styrke elevernes forståelse.
Elevernes brug af AI: Eleverne skal lære at anvende AI kritisk og reflekteret. Det indebærer, at de skal kunne vurdere, hvilke informationer der er brugbare, og hvad der kræver dobbelttjek. Det er vigtigt, at de udvikler en forståelse for AI’s styrker og begrænsninger. Det faktiske omfang af elevernes brug af AI er ikke fuldt kortlagt, men det vurderes at være stigende.
Forventninger til eleverne: Vi forventer, at eleverne anvender AI ansvarligt som et støtteredskab – ikke som en erstatning for faglig viden. De skal kunne redegøre for deres arbejdsproces, herunder hvordan og i hvilket omfang AI har bidraget til deres løsninger. Det er afgørende, at de kan forklare, hvad de har lavet, og hvorfor.
Stærke fællesskaber:
På Mercantec opbygger og understøtter vi stærke læringsfællesskaber, der udgør fundamentet for den enkeltes personlige og faglige udvikling inden for rammerne af et trygt, inkluderende, motiverende og krævende læringsmiljø.
I vores mekanikeruddannelse er fællesskabet båret af nødvendige relationer mellem undervisere og elever samt mellem eleverne selv (elev til elev læring). Fællesskaber opstår ikke af sig selv; de skal igangsættes og vedligeholdes professionelt – dette er en væsentlig del af underviserens opgave. Vi forventer også, at vores elever deltager aktivt i fællesskabet med nysgerrighed og mod på at lære nyt.
Vores samarbejde med de tilknyttede virksomheder, både lokalt og nationalt spiller relationerne en vigtig rolle i at styrke disse fællesskaber.
Sammenhængende læringsforløb og tilpassede undervisningsmetoder:
For at sikre succes og motivation hos vores elever er det afgørende, at mekanikeruddannelsen planlægges, gennemføres og opleves som sammenhængende og koordinerede læringsforløb. Eleverne vil i løbet af uddannelsen møde forskellige undervisere, metoder og variationer. Den pædagogiske tilgang vil derfor afhænge af, hvilket specifikt område inden for mekanikerfaget eleven deltager i. Dette bidrager til både uddannelse og udvikling.
Gennem vores pædagogiske praksis og undervisningsmetoder udfordrer vi konstant den enkelte elev og sikrer, at undervisningen opleves som praksisnær, relevant, vedkommende og motiverende.
Faglig stolthed:
Vores mekanikeruddannelse er tilrettelagt som en vekseluddannelse, hvilket åbner for unikke læringsmuligheder, hvor teori og praksis kobles sammen. Vi arbejder med udgangspunkt i en konkret faglighed – mekanikerfaget. Alt hvad vi laver skal kunne relateres til dette. Den uafbrudte kobling til denne faglighed sikrer, at undervisningen får relevans og mening for den enkelte elev.
Når vi udforsker mekanikerfaget, skal vi være nysgerrige, eksperimenterende, nyskabende og udfordrende – rammesat af kendte faglige traditioner, konventioner og god faglig praksis.
Forbedrede læreprocesser:
Vores pædagogisk didaktiske læringssyn fokuserer på, hvad der virker i praksis. Det betyder, at eleven lærer og udvikler sig gennem konkrete erfaringer og handlinger. Dette understøttes af teori, så eleven via. sin teoretiske viden, som omsættes til praksis hele tiden, udvikler sine færdigheder og kompetencer. Den vigtigste kompetence, vi arbejder med her, er læringskompetencen – viljen og evnen til at lære nyt og løbende tilpasse sig selv og ens faglighed til de skiftende omstændigheder/vilkår i det omgivende samfund/erhvervsliv.
Vi vil danne og uddanne, men vi vil også vise rummelighed og understøtte, at alle vores elever udvikler sig så langt, de hver især kan.
Evaluering og bedømmelse
Bedømmelse kriterier GF2
Værkstedsdelen / Praktisk i værksteder vægtes med 30 %
- Hvordan arbejder eleven på værkstedet
- Er eleven aktiv deltagende i værkstedsopgaverne
- Arbejdes der sikkerhedsmæssigt forsvarligt
- Håndteringen af tester, informationssøgning og brugen af date
- Kan eleven svare på spørgsmål der relaterer sig til opgaven
- Kan eleven omsætte teori til praksis
- Hvordan klare eleven sig til praktiske prøver
Teoridelen 30 %
- Hvordan navigerer eleven i teori
- Er eleven aktiv deltagende og stiller spørgsmål
- Kommer eleven med input og eksempler fra værksteder
- Hvordan formulerer eleven sig i skrift og tale
Engement / Selvstændighed 40 %
- Er eleven mødestabil
- Hvordan arbejder eleven i grupper arbejdet, samt deres evne til at navigerer mellem andre mennesker
- Kan eleven selvstændigt gå i gang med en opgave
- Elevens nysgerrighed på de emner eleven skal igennem
- Hvordan / hvornår anvender eleven mobiltelefonen
- Elevens sprogbrug
- Hvordan kommunikerer eleven med andre
- Bruger eleven fagtermer i kommunikationen
Læringsaktiviteter
Beskriv de konkrete læringsaktiviteter, der vil blive gennemført i undervisningen. Her skal du huske:
Specifikke mål for læringsaktiviteten:
- De specifikke mål for læringsaktiviteterne kan ses under målpinde. Målpindene anset for at være så specifikke at de kan anvendes direkte som lærings mål for de forskellige fag
Elevens arbejdstid:
- Der skal beregnes 1-2 timers hjemmearbejde hverdag under et skoleophold
Prøver:
På GF2 er der 2 eksamner:
- En mundtlig prøve i et grundfag. På personvogn er grundfaget enten matematik eller fysik.
- Matematik eksamen er en 2 timers eksamen, hvor der trækkes en opgave på dagen
- Fysik eksamen er en ½ times eksamen, hvor man skal forsvare en af de rapporter eleven har lavet i løbet af GF2. Der trækkes lod mellem der afleveret rapporter.
Grundfags eksamen skal bestås. Der gives karakter ud fra 7-trinsskalen.
https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen
- Grundforløbsprøven er en individuel praktisk prøve ude i værkstedet. Prøven har en varighed på 3 timer. Eksaminanden skal kunne udføre den udleveret opgave under vejledning og i henholdt til den gældende bekendtgørelse for personvognsmekaniker. Prøven vurderes ud fra kriteriet bestået/ikke bestået
Fysik E-niv. – 72 Lektioner
Teoretisk og praktisk del:
- Der arbejdes med energikilder, herunder vedvarende energikilder, energiformer, energiomsætning og energiforbrug.
- Der laves forsøg med omsætningen mellem energiformer.
- Der udformes og afleveres en forsøgsbeskrivelse.
- Der laves beregninger på specielt elektrisk energi og nyttevirkning ved forsøget.
- Vi ser på energiforbruget i motoren på lift i værkstedet og finder energikæder i værkstedet.
Feedback og bedømmelse kriterier:
- Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.
- Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.
- Ud fra elevens afleverede forsøgsbeskrivelse i emnet energi gives en karakter og en kort beskrivelse af, hvad eleven fremadrettet skal arbejde med i forhold til den afsluttende dokumentation.
- I vurderingen lægges der vægt på, at indholdspunkterne i beskrivelsen er med og hvordan sammenhængen med erhvervsfaglighed indgår.
- Emnet afsluttes med en test der gives karakter for.
Overordnede faglige mål og bedømmelseskriterier kan findes i grundfagsbekendtgørelsen ( www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555 )
Der kan for komme hjemmearbejde i form af lektier og afleveringer
Matematik E-niv. – 72 Lektioner
Teoretisk og praktisk del:
- Der arbejdes med de almindelige regneoperationer med tal- og formeludtryk og regningsarternes hierarki. Specielt med regneregler og definitioner af begreberne, brøker, potens og rødder.
- Der arbejdes med emnet procent og de forskellige formler for procentregning. Herunder også momsberegninger
- Der undervises i brugen af lommeregner/PC. Hvordan bruges hjælpemidlerne korrekt og hensigtsmæssigt.
Feedback og bedømmelse kriterier:
- Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.
- Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.
- Emnet afsluttes med en test der gives karakter for. Der gives også feedback på testen i forhold til hvad der skal arbejdes med fremadrettet.
Overordnede faglige mål og bedømmelseskriterier kan findes i grundfagsbekendtgørelsen ( www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555 )
Der kan for komme hjemmearbejde i form af lektier og afleveringer
Intro – 35 Lektioner
Teoretisk del:
- Begyndende kendskab til læringsplatforme og skolen som helhed
Praktisk del:
- Begyndende kendskab til praktiske opgaver
Feedback:
- Der ses på fremmøde og aktiv deltagelse fagligt og socialt
Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:
- Se under afsnittet bedømmelseskriterier
Motor mekanisk – 115 Lektioner
Teoretisk del:
- For hvert nyt emne vi begynder at arbejde med, gennemgår læreren først emnet teoretisk.
Praktisk del:
- Efter den teoretiske gennemgang, arbejder eleven selvstændigt med emnet, i opgaver og/eller praktiske øvelser.
Læreren understøtter eleven i det omfang det er nødvendigt.
- Der gives mundtlig feedback til gruppe, samt enkeltvis
Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:
- Se under afsnittet bedømmelseskriterier
Undervogn – 69 Lektioner
Teoretisk del:
- For hvert nyt emne vi begynder at arbejde med, gennemgår læreren først emnet teoretisk.
Praktisk del:
- Efter den teoretiske gennemgang, arbejder eleven selvstændigt med emnet, i opgaver og/eller praktiske øvelser.
Læreren understøtter eleven i det omfang det er nødvendigt
Feedback:
- Der gives mundtlig feedback til gruppe, samt enkeltvis
Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:
- Se under afsnittet bedømmelseskriterier
EL – 115 Lektioner
Teoretisk del:
- For hvert nyt emne vi begynder at arbejde med, gennemgår læreren først emnet teoretisk.
Praktisk del:
- Efter den teoretiske gennemgang, arbejder eleven selvstændigt med emnet, i opgaver og/eller praktiske øvelser.
Læreren understøtter eleven i det omfang det er nødvendigt.
Feedback:
- Der gives mundtlig feedback til gruppe, samt enkeltvis
Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:
- Se under afsnittet bedømmelseskriterier
Bremser – 69 Lektioner
Teoretisk del:
- For hvert nyt emne vi begynder at arbejde med, gennemgår læreren først emnet teoretisk.
Praktisk del:
- Efter den teoretiske gennemgang, arbejder eleven selvstændigt med emnet, i opgaver og/eller praktiske øvelser.
Læreren understøtter eleven i det omfang det er nødvendigt
Feedback:
- Der gives mundtlig feedback til gruppe, samt enkeltvis
Ved bedømmelse af denne læringsaktivitet lægges der især vægt på:
- Se under afsnittet bedømmelseskriterier
Førstehjælp – 12 timer (16 lektioner)
Teoretisk del:
- Det komplette indhold af Basisuddannelsen ’Førstehjælp ved hjertestop’
- Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor
- Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. hovedskader
- Førstehjælp ved kemiske påvirkninger
- Særtillæg 1: Akut opståede sygdomme
- Særtillæg 2: Brancherelateret førstehjælp og forebyggelse
Praktisk del:
Uddannelsen gennemføres med et minimum af teori og vil derfor primært gennemføres ved hjælp af praksisnære øvelser, deltager refleksion og praktisk træning
Feedback og bedømmelse kriterie:
Gennemført uddannelse og bevis udstedes under forudsætning af instruktørens vurdering af dels fuld tilstedeværelse og dels aktiv deltagelse.
Den aktive deltagelse vedrører, at eleven:
- Viser virkelyst i øvelser, træning samt sparring herom med instruktør og øvrige deltagere på holdet
- Gennemfører øvelser og træning på en tilfredsstillende måde i relation til de i undervisningen afprøvede førstehjælps-situationer
- Lever op til de for uddannelsen fastsatte kompetencemål og har deltaget i hele uddannelsen.
Brand – 3 timer (4 lektioner)
Teoretisk del:
- Hvad er en brand, og hvordan spreder den sig
- Nødflytning og evakuering
- Alarmering af brandvæsenet
- Kendskab til slukningsmetoder og håndslukningsredskaber
Praktisk del:
Praksisnære gruppeopgaver
Praktisk introduktion i slukning af forskellige typer brande med mulighed for selv at prøve.
Feedback og bedømmelse kriterie:
Der lægges vægt på elevens aktive deltagelse i såvel den teoretiske, samt praktiske del.
For at eleven kan bestå kurset ligges der vægt på at eleven er aktiv deltagende i både den teoretiske og praktiske del
Efter endt kursus vil eleven få bevis i form af "Bestået" på sit grundforløbsbevis.
Epoxy – 12 timer (16 lektioner)
Teoretisk del:
Undervisningen ville veksle imellem teoretiske oplæg og praktiske gruppeopgaver, hvor der er mulighed for at udforske eller fordybe sig mere i teoretiske emner, da meget af kursets indhold er opbygget over lovstof og regler.
Feedback og bedømmelse kriterie:
Der ville igennem de 16 lektioner blive mulighed for dialog og eleverne ville løbende få feedback på de fælles stillede gruppeopgaver.
Kurset afsluttes med en teoretisk "multiple choice" prøve som bestås ved 75% korrekte svar.
§17 – 3 timer (4 Lektioner)
Teoretisk del:
- Denne ligger online
Praktisk del:
- Brugen af sikkerhedsudstyr gennemgås (åndedræts værn)
Feedback og bedømmelse kriterie:
En gyldig Teoriprøve til §17 består af 16 spørgsmål, hvor du MAX må have 4 fejl (25%)
Prøven ligger online og er på tid, hvilket er en halv time (30 minutter)
Lokal undervisningsplan Fysik - E niveau - Mekaniker
Mål for undervisningen
-
Varigheden på Fysik E niveau strækker sig over 72 lektioner i alt.
Skrevet af Jan Kaufmann Kringstad
Den 18-11-2022
Indhold i undervisningen
Helhedsorientering:
Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i Mercantecs pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleverne kan bruge deres fysikfaglige viden i forbindelse med deres uddannelse til mekaniker.
Fysiku
-
Indholdet er delt mellem kernestof og supplerende stof
- se bekendtgørelsen ( www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555 )
Kernestoffet er det obligatoriske faglige indhold, der som minimum skal indgå i undervisningen. Supplerende stof skal enten uddybe eller supplere kernestoffet. Det giver mulighed for at vælge stof, som kan omhandle specifikke erhvervsfaglige problemstillinger. Valget af det supplerende stof skal også ses som en måde at gøre faget mere uddannelsesrelevant.
På uddannelsen til Mekaniker vælges følgende emner:
-Energi og energiomsætning (kernestof)
-Elektricitet og magnetisme (Supplerende stof)
-Afsluttende dokumentation (kernestof)
ndervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem oplæg i form af video eller læreroplæg, og selvstændigt arbejde udtrykt ved opgaver, spil og oplæg, samt eksperimenterende arbejde i fysiklokale eller værksted. Arbejdet kan også være i par eller i grupper. Der er mulighed for anvendelse af IT i forbindelse med undervisningen.
Læreren vil give oplæg til de forskellige fysiske emner og vil efter elevens behov støtte eleven gennem læringsprocessen. Dette gælder også i forbindelse med forsøgsarbejde. Eleven skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet. Specielt i forbindelse med eksperimenter og dokumentation. Eleven arbejder målrettet i sit eget tempo, eventuelt i samarbejde med andre elever og med støtte fra læreren. Forsøg laves normalt altid i grupper. Det eksperimentelle arbejde skal fremme elevernes nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning.
Det er ikke et mål at gøre eleverne til professorer i fysik, men undervisningen skal vise sammenhængen mellem fysikkens teorier, elevernes uddannelse og hverdagslivets praktiske spørgsmål.
Fysik forløbet kan afsluttes på 2 måde:
- Fysik kursuset afsluttes med en officiel prøve
- Fysik kursuset afsluttes med et projekt, hvor eleven viser de kan anvende de forskellige emner i praksis.
Praksisrelation:
Fysikfaget skal være tæt koblet til erhvervsuddannelsernes praksis. Eleverne skal opleve fysikken, som en forklaringsramme for nogle af de naturvidenskabelige elementer, som de møder i deres uddannelsesforløb, så de oplever, hvordan fysikken indgår f.eks. i produktionsprocesser eller mekaniske kredsløb. Fysikfaget skal dermed underbygge forståelsen af, at teknik og teknologi bygger på et fysisk grundlag.
Det er stadig vigtigt at huske, at fysik er et grundfag og skal indeholde de elementer, som er grundlæggende og tværfaglige for fysik, men bør i videst udstrækning drejes eller perspektiveres ind i elevens uddannelse. Sagt på en anden måde, er det kan ikke alt forklares gennem elevens uddannelse.
Eksperimenter kan ikke kun gennemføres i skolens laboratorium. Det kan f.eks. ske i skolens værksteder, i virksomheder, hjemme eller i det fri. Skolens veludstyrede værksteder indeholder oplagte muligheder for at gennemføre eksperimenter på branchens udstyr. I den udstrækning det kan lade sig gøre, giver det mulighed for at gøre eksperimentet og dermed undervisningen meget praksisnær for eleverne.
Tværfaglighed:
Fysik inddrager den faglige viden og de faglige færdigheder, som eleverne har opnået i andre fag. Specielt vil følgende være i samspil.
Samspil med matematik:
I fysik er der et samarbejde med grundfaget matematik, idet matematik er et værktøj der anvendes i forbindelse med beregninger, grafer og beskrivelser af f.eks. eksperimentelt arbejde. Det kunne f.eks. være emner som lineær vækst, eksponentiel vækst, en ligning med en ubekendt og almindelig talbehandling
Differentiering:
Formålet med differentiering er, at alle elever uanset deres forudsætninger motiveres for at lære og udvikle deres kompetencer bedst muligt.
Ved undervisningsdifferentiering arbejder eleverne med de samme mål og samme niveau. Der tages også individuelle hensyn i forhold til den enkelte elevs fokus og selvdisciplin
Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder ved:
· at der tages hensyn til elevens læringsstil, eksempelvis til en teoretisk eller eksperimentel tilgang til stoffet
· at der varieres på tidsfordeling mellem teori og eksperimenter
· at eleven vælger emne, hvor eleverne kan arbejde i dybden eller i bredden med stoffet
– specielt i deres dokumentation.
· at eleven selv vælger udtryksform i sin afsluttende dokumentation. F.eks. tekst, billeder eller video og lyd.
· at eleven kan vælge forskellige materialer, da meget af materialet er udformet med henblik på at være
multimodalt.
Evaluering og bedømmelse
Se mere i vores eksamenshåndbog
Tekniske uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-11/Eksamensh%C3%A5ndbog_2020_nov.pdf
Merkantile uddannelser: https://www.mercantec.dk/sites/mercantec.dk/files/2020-05/Eksamensh%C3%A5ndbog_Handelsskolen_2020_maj.pdf
-
Overordnede faglige mål og bedømmelseskriterier kan findes i grundfagsbekendtgørelsen ( www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555 )
Der kan for komme hjemmearbejde i form af lektier og afleveringer
-
Læringsemne: Afsluttende dokumentation - 8 lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
- Du kan anvende enkle og relevante it-værktøjer til din dokumentation og præsentation
- Du kan udarbejde enkel dokumentation for eksperimenter.
- Du kan vurdere og reflektere over forsøgsresultater og forholde dig til eget ræsonnement.
- Du kan forklare de resultater, du når frem til i forhold til din uddannelse og hverdag.
Du skal selvstændigt udarbejde dokumentation for arbejdet med fysik.
Dokumentationer kan have mange former. Det kan være forsøgsbeskrivelser, udregninger, tabeller, billeder, film og meget andet. Du vælger din egen dokumentation under vejledning af din lærer.
Den afsluttende dokumentation laves i to forskellige emner. Dokumentationerne skal godkendes af din lærer for at du kan indstilles til prøve.
Læreren giver vejledning og feedback på elevens dokumentation under forløbet.
Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve.
Når eleven har afsluttet undervisningen og fået godkendt sine dokumentationer, afgives en standpunktskarakter.
Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.
Læringsemne: Energi, energiformer og energiomsætning - 36 lektioner
Læringsmål
Indholdselementer
Feedback/bedømmelseskriterier
- Du kan forklare begreberne energi og effekt og enhederne for disse
- Du kan forklare energiomsætning og energikæder.
- Du kan fortælle om energiforsyning og energiforbrug herunder miljøpåvirkninger
- Du kan udføre forsøg om energiomsætning og nyttevirkning samt udføre de tilhørende beregninger og redegøre for forsøgets formål.
- Du kan foretage beregninger af energiforbrug ud fra fysiske formler.
- Du kan redegøre og forholde dig til energiomsætningen i en motor.
- Du kan udarbejde såvel skriftlig som mundtlig dokumentation for forsøget.
Der arbejdes med energikilder, herunder vedvarende energikilder, energiformer, energiomsætning og energiforbrug.
Der laves forsøg med omsætningen mellem energiformer.
Der udformes og afleveres en forsøgsbeskrivelse.
Der laves beregninger på specielt elektrisk energi og nyttevirkning ved forsøget.
Vi ser på energiforbruget i motoren på lift i værkstedet og finder energikæder i værkstedet.
Læreren giver feedback på elevens arbejdsindsats med faget ud fra de opgaver der arbejdes med i undervisningstiden.
Eleven får en vejledning i hvor man fagligt ligger i forhold til læringsmål og faglige mål.
Ud fra elevens afleverede forsøgsbeskrivelse i emnet energi gives en karakter og en kort beskrivelse af, hvad eleven fremadrettet skal arbejde med i forhold til den afsluttende dokumentation.
I vurderingen lægges der vægt på, at indholdspunkterne i beskrivelsen er med og hvordan sammenhængen med erhvervsfaglighed indgår.
Emnet afsluttes med en test der gives karakter for.
-