Hovedforløb 1 - Elektronikfagtekniker

Mål for undervisningen

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 1. hovedforløb på elektronikfagteknikeruddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på H1 strækker sig over 396 lektioner for EUD - elever og 324 lektioner for EUX - elever i alt.

Eleven skal have et udvidet kendskab til udvalgte analog og digital komponenter og sammenhængen heraf. Ud fra Ohms lov skal eleven kunne beskrive hvordan sammenhængen er ved hjælp af kirchhoff's  strøm lov & spændings lov.

Hovedforløb 1

Ingen resultater

Målpinde
Salg og teknisk service - Rutineret (9906)
  • Lærlingen kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med arbejdsopgaver i virksomheden herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden.
  • På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan lærlingen bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for eget arbejdsområde.
  • Lærlingen har viden om kundetyper og strategier for personlig salg og teknisk service.
  • Lærlingen har viden om kommunikationsmodeller og spørgeteknikker til anvendelse under personlig salg og teknisk service.
  • Lærlingen kan anvende viden om kropssprog og købesignaler i forbindelse med udførelse af salg og teknisk service.
  • Lærlingen har en grundlæggende viden om markedsføring herunder viden om målgrupper, relevante medier, budskaber og kommunikationsformer til markedsføring.
  • Lærlingen kan vurdere de økonomiske konsekvenser af en teknisk serviceydelse herunder afgøre om en given reparation er økonomisk rentabel.
  • Lærlingen har et grundlæggende kendskab til bestemmelserne i Købeloven.
Reparation af elektronik - Rutineret (20592)
  • Lærlingen har et indledende praktisk kendskab til at foretage reparationer.
  • Lærlingen har et indledende praktisk kendskab til at foretage mekanisk adskillelse og samling af apparater og produkter samt kendskab til tilspændingsmoment.
  • Lærlingen kan udvælge relevant udstyr og metode, ud fra den reparation, der skal laves.
  • Lærlingen kan vurdere reparationer op mod gældende standarder, herunder foretage visuel fejlfinding.
  • Lærlingen kan vurdere den håndværksmæssige kvalitet af den udførte reparation.
  • Lærlingen kan vurdere muligheder for genbrug og korrekt bortskaffelse på baggrund af viden om materialer og miljøkonsekvenser.
  • Lærlingen kan dokumentere reparationen.
  • Lærlingen kan udlodde komponenter ved brug af tinsugelitze og tinsugeudstyr.
  • Lærlingen kan udlodde overflademonterede komponenter med varmluft reworkudstyr.
  • Lærlingen kan lodde stik på kabler herunder udføre 50 Ohms terminering under anvendelse af BNC kabler.
  • Lærlingen kan opbygge en ESD sikker arbejdsplads samt foretage kontrolmåling af arbejdsplads og personlig ESD sikring.
  • Lærlingen har kendskab til de nødvendige forholdsregler i forbindelse med udskiftning og anvendelse af fugtfølsomme elektronikkomponenter (MSD).
  • Lærlingen kan udføre lodning og montage efter IPC A 610 klasse 2 og har desuden viden om klasse 3.
  • Lærlingen kan indlodde overflademonterede chipkomponenter større end 0603 og SMD ICer med gullwing- og J-terminaler med almindelig loddekolbe og tin, samt varmluftkolbe og tinpasta.
Teknisk innovation - Avanceret (9592)
  • Eleven kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer.
  • Eleven kan udføre en omverdensanalyse, samt planlægge og udvælge rentable indsatsområder.
  • Eleven kan foretage en detaljeret planlægning og gennemførsel af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer.
  • Eleven opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger selvstændigt eller i samarbejde med andre.
Programmering i C/C++/C# - Rutineret (9916)
  • Lærlingen har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udar-bejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
  • Lærlingen kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameteroverførsel til funktioner.
  • Lærlingen kan anvende nedarving.
Transistorteknik - Rutineret (20935)
  • Lærlingen kan redegøre for transistorens grundkoblinger, jordet emitter, jordet base og jordet collector.
  • Lærlingen har viden om transistorens AC-model i jordet emitter kobling.
  • Lærlingen kan redegøre for forstærkning, indgangs- og udgangs-impedans i jordet emitter kobling.
  • Lærlingen kan redegøre for common mode og differential mode signaler samt forskellen på disse.
  • Lærlingen kan redegøre for begrebet Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
  • Lærlingen kan redegøre for begrebet Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
  • Lærlingen kan redegøre for de forskellige effektklasser, A, B, AB, C & D, som forstærkere inddeles i.
Forstærkerteknik og transducere - Rutineret (9901)
  • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektromekaniske transducere f.eks. piezoelektrisk keramik, Strain gauge, motorer, potentiometre og accellero- metre.
  • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektroakustiske transducere f.eks. mikrofoner og højtalere.
  • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på fotoelektriske transducere f.eks. lysdiode, LDR-modstand, fototransistor, solcelle.
  • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektromagnetiske og elektrosta-tiske transducere herunder Hall elementer og relæer.
  • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektrotermiske transducere f.eks. PTC modstand, PT 100 modstand, termoelementer og Peltier element.
  • Lærlingen har viden om termokobler type N+K+J.
  • Lærlingen har en bred viden om forskellige forstærkertypers opbygning og egenskaber og kan udføre ukomplicerede beregninger på forstærkeres AC- og DC-forhold med henblik på at opnå en dybere forståelse af virkemåden.
  • Lærlingen har en grundlæggende viden om operationsforstærkeren og dens AC- og DC-forhold herunder offset samt grundkoblinger f.eks. comparator, comparator med hysterese, integrator, instrumentationsforstærker, ideel diode og frekvens-korrektionskredsløb.
  • Lærlingen kan udføre systematisk fejlfinding på både AC- og DC-forstærkerkredsløb der indeholder transistorgrundkoblinger, effektforstærkere, operationsforstærkere og FET-grundkoblinger.
  • Lærlingen har grundlæggende viden om reguleringsteknik og reguleringstekniske grundprincipper samt almindeligt brugte feedback systemer, herunder modkob-lingsteori strøm / spænding.
  • Lærlingen kan udføre kontrol og test af data på forstærkerkredsløb under anvendelse af relevante instrumenter herunder oscilloskop, multimeter, spændings- forsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr.
  • Lærlingen kan på baggrund af indsigt i den foreliggende tekniske dokumentation fejlfinde på apparater/systemer, der indeholder forstærkerkredsløb, og udbedre fejl under anvendelse af korrekte montageteknikker.
Power supply - Rutineret (9902)
  • Lærlingen kan udføre målinger på og forstå funktionen af en transformator, enkelt- og dobbeltensrettere samt redegøre for og beregne de vigtigste data f.eks. indre modstand og rippel.
  • Lærlingen kan udføre målinger på og forstå funktionen af analog spændingsstabilisering af serie- og paralleltypen og begrunde forskellen i virkningsgrad for de to typer. Desuden udføre enkle kredsløbsberegninger med henblik på at opnå en mere detaljeret kredsløbsanalyse på komponentniveau.
  • Lærlingen har viden om switchmode power supply og kan begrunde fordele og ulemper ved spændingsstabilisering efter switchmodeprincippet, herunder virkningsgrad og forskellen på pulsbredde- og frekvensmodulation.
  • Lærlingen kan genkende primær- og sekundær switchkoblinger i diagrammer, og nævne fordele og ulemper ved de to principper.
  • Lærlingen kan kontrollere kredsløbsfunktionen ved måling af strøm og spændingsforløb i følgende grundlæggende switchmodekoblinger: Feed-forward, Flyback, Step-up og Step-down.
  • Lærlingen kan opdele et diagram af en switchmode strømforsyning i følgende blok-funktioner: Switch (transistor), - Føler, - Driver, - Reference, - Comparator, - Føler, - Strømbegrænser.
  • Lærlingen kan forklare hvilke specielle krav, der stilles til de komponenter, som benyttes i en switchmodestrømforsyning herunder powertransistorer som switch.
  • Lærlingen kan gøre rede for formålet med en powerfactorregulator og genkende diagrammet for en typisk integreret kobling.
  • Lærlingen kan udpege de komponenter, i et diagram af en switchmodeconverter, der har til formål at reducere støjudstrålingen.
  • Lærlingen kan afprøve og fejlrette en switchmodestrømforsyning under anvendelse af følgende instrumenter og principper: - Skille-vario transformator og forbrugsmeter, ¿Ringe-test¿ af transformatorer og spoler, - Tvangsstyring af regulerings-sløjfe, - Kontrol af filterkondensatorernes ESR.
Design og programmering af FPGA-kredse - Rutineret (9758)
  • Lærlingen kan redegøre for typiske FPGA-teknologier (Field-Programmable Gate Array), herunder logikblokke, system designs og anvendelsesmuligheder.
  • Lærlingen kan foretage simple designs til FPGA-kredse.
  • Lærlingen har viden om, hvordan et egnet programmeringssprog, med tilhørende metodikker, kan anvendes til programmering af en FPGA-kreds.
  • Lærlingen kan, ud fra eget design, foretage programmering af en FPGA-kreds, og kan herunder anvende et dertil egnet udviklingssystem og -sprog.
  • Lærlingen kan foretage simulering, test, optimering og tilretning af eget udviklet design.
Diagramtegning og printlayout - Rutineret (9914)
  • Lærlingen kan anvende et PC-program til tegning af elektronikdiagrammer og udarbejde styklister.
  • Lærlingen kan udføre kredsløbssimulation på digitale og analoge kredsløb ved hjælp af et PC-program.
  • Lærlingen kan udlægge print for digitale og analoge kredsløb under anvendelse af et almindeligt anvendt udlægningsprogram.
  • Lærlingen har viden om hensigtsmæssig printudlægning f.eks. stelplans betydning og særlige forholdsregler ved HF på print.
  • Lærlingen har viden omkring sikkerhedsafstande på print ved 230V / 400V, herunder bredde og tykkelser af printbaner ved forskellige strømme.
  • Lærlingen kan i tilknytning til printudlægningen fremstille den nødvendige dokumentation til anvendelse ved printfremstilling hos en typisk underleverandør.

Indhold i undervisningen

  • Helhedsorientering: 

    Hovedforløb 1 fokuserer i overvejende grad på at bygge videre på det grundlæggende indhold fra GF2 samt analyse, fejlfinding & repetition i nødvendigt omfang.

    Undervisningen bærer præg af, at eleverne skal klædes på til at kunne indgå i meget forskelligartede virksomheder, hvor der kræves forskelligartede kompetencer. Derfor er undervisningen helhedsorienteret mod kernefaglige områder, som går på tværs af de forskelligartede virksomheder.

    Undervisningen gennemføres som en projekt styret proces, hvor der stadig er fokus på opgaveløsning. Der veksles mellem praksis og teori i fastlagte overordnede temaer. Gennem forløbet lægges der op til en større selvstændighed hos eleverne således, at de på længere sigt bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og projektorienteret. På denne måde arbejder eleverne på en genkendelig måde, som de gjorde på GF2.

    Der vil være teoretiske oplæg fra underviseren løbende gennem hele forløbet. Der vil være en vekselvirkning mellem projektarbejde, gruppearbejde og individuelle opgave løsning. Det gøres for at udvikle både selvstændighed og evne til samarbejde. I projekt arbejdet vil der blive dannet faste 2/3 personers grupper hvorimod gruppernes sammensætning til opgave løsning vil skifte under forløbet. De praktiske opgaver foregår i et åbent miljø, hvor der er adgang til hjælp fra de tilstedeværende underviser. Igennem forløbet udarbejder eleverne notater, opgavebesvarelser og andet dokumentation som rapporten. Denne dokumentation samles i en portfolio efter eget valg. Her samles temaerne altså, således portfolioen fungerer som samling på hele forløbet.

    Individuelle opgaver, rapportskrivning samt evt. læsning kan foregå som hjemmearbejde i tæt dialog med underviseren.

     
    Praksisrelation

    Igennem hele forløbet bestræber vi os på at tage udgangspunkt i de teoretiske oplæg, for derefter at påvise indholdet i praksis hvorefter emnet indarbejdes i projektet der har til formål at skabe en rød tråd gennem hele hoved forløbet. I flere tilfælde vil der også forekomme simulation af teori inden udførelse i praksis. På denne måde forsøger vi i undervisningen at skabe bro mellem teori og praksis ved at gøre det teoretiske/abstrakte mere konkret og synligt for eleverne. I forlængelse heraf skal eleverne på hovedforløb 1 i højere grad arbejde med sammenhæng mellem det de kan observere for derefter at kunne fejlsøge og fejlrette.

    Der arbejdes løbende med komponentforståelse både i den teoretiske undervisning og den praktiske.
     
    Især er der fokus på følgende praksisrelaterede elementer:
     
    • Beregninger af fx. grundlæggende kredsløb ved hjælp af Ohm´s lov samt kirchhoff's strøm og spændings lov.
    • Måle og verificere
    • Projekt arbejde

     

    Tværfaglighed:

    Fagene Digitalteknik og mikrocontroller ses i et tværfagligt forhold, da eleverne opnår kompetencemål på tværs af disse to fag.  Faget Måleteknik, fejlfinding og reparation fungerer som et tværfagligt fundament der understøtter resten af uddannelsen. Faget Powersupply fungerer også som et tværfagligt fag både på hovedforløb 1 og i resten af uddannelsen. Der sammensættes et samlet projekt der binder alle fag sammen. Dette projekt tager udgangspunkt i afslutnings projekt fra GF2 da det indeholder de fleste elementer som vi skal gå dyber ned i. For a få fagene Digitalteknik og mikrocontroller inkluderet skal eleverne modificere den linær powersupply  med et digital I2C interface for herved at kunne styre spændings reguleringen og strømbegrænsningen.


    Differentiering:
    Typer af aktiviteter:
     
    • Læreroplæg med tilhørende klassedialog
    Læreroplæggene centrerer sig primært om det teoretiske indhold og disse tager udgangspunkt i multimodalt undervisningsmateriale som fx ppts, tegne på tavlen, videoer mm. Det tilstræbes at skabe klassedialoger i løbet af undervisningen, så eleverne er aktivet deltagende.
     
    • Beregningsopgaver
    Eleverne arbejder med beregningsopgaver individuelt, og sidder ofte i en gruppe, hvor de kan arbejde parallelt sammen. Grupperne sammensættes primært af underviseren og kan variere fra gang til gang. På denne måde tilstræbes det at variere sammensætningerne i forhold til niveau, sociale forhold samt indhold.
     
    • Simuleringsopgaver
    Eleverne arbejder med beregningsopgaver individuelt, og sidder ofte i en gruppe hvor de kan arbejde parallelt sammen. Grupperne sammensættes primært af underviseren og kan variere fra gang til gang. På denne måde tilstræbes det at variere sammensætningerne i forhold til niveau, sociale forhold samt indhold.
     
    • Praktisk påvisning (forsøg) af teori
    Her arbejdes der med at motivere eleverne til at være nysgerrige og afprøve deres teser, også udover de på forhånd stillede opgaver. På denne måde får eleverne mulighed for at arbejde mere individuelt i forhold til deres fordybelsesområder og forskellige faglige niveauer. Indirekte arbejdes der også her med elevernes selvstændighed i forhold til afprøvning.  Eleverne arbejder primært i grupper hvor sammensætningen varierer.

     

    Elevernes progression i forløbet følges løbende igennem de forskellige undervisningsaktiviteter og der tilpasses derefter. Der evalueres ligeledes formativt og undervisningen tilrettes i henhold hertil, hvis dette er nødvendigt. 

     

    På det første hovedforløb er der ingen prøver eller afsluttende eksaminer. Eleverne vil modtage løbende feedbak i forhold til faglige niveau og generelle indsats hvilke vil afspejles i standpunkt karakter for hvert enkelt fag.

Der indgår ingen grundfag på hovedforløbene, men der arbejdes fortsat videre med kernekompetencerne fra grundfagene engelsk og matematik ind i de uddannelsesspecifikke fag, idet al dokumentation er på engelsk og vi kontinuerligt arbejder med beregninger. Fx beregnes der på spændinger, strømme og effekt på kredsløb.

På hovedforløb 1 tilbyder vi et valgfag; Transistorteknik

Der opfordres ikke til at anvende Generativ AI når der skal generes afleveringsopgaver og rapport skrivning.  Det er dog anbefalet at anvende Generativ AI til at søge viden og forståelse for relevante emner.     

 

Evaluering og bedømmelse

Læringsaktiviteter

  • Læringsaktivitet Forstærkerteknik og transducere, del 1: 72 Lektioner

    Denne læringsaktivitet er fordelt med 72 lektioner på H1 og 36 lektioner på H2.
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier  

    Eleven kan:

    • Redegøre for virkemåden af en operationsforstærker.
    • Redegøre for beregning af forstærkningen i:
      • Inverterende forstærker.
      • Ikke Inverterende forstærker.
      • Difference forstærkeren.
      • Spændingsfølgeren.
      • Summations forstærkeren.
      • Instrumentationsforstærkeren.
      • Komparator med/uden hysterese.
      • Ideal dioden
    • Har kendskab til følgende parametre:
      • CMRR
      • PSRR
      • OFFSET fejl og hvordan der kompenseres for disse.
    • Redegøre for forskellige transducere.
      • NTC, PTC, LDR - modstande.
      • PT100/1000 føler.
      • Termocoupler, især type K og J.
      • Strain gauge.
      • Wheatstone målebro.
    • Redegøre for forskellige analoge udgangssignaler fra transducere:
      • 0 - 5V.
      • 0 - 10V.
      • 4 - 20mA
      • 0 - 20mA.

    Teoretisk del:

    • Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
    • Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.

    Praktisk del:

    • Måling af forstærkning på de mest grundlæggende forstærkerkredsløb.
    • Måling af komparator kredsløb med/uden hysterese.
    • Der beskrives diverse OPAMP i repporten der skal udfærdiges.

     

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
    • Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
    • Elevens noter/dokumentation.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:

    • Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
    • Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
    • Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
    • Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
    • Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.

     
     

  • Læringsaktivitet Power supply, del 1: 36 Lektioner
    Denne læringsaktivitet er fordelt med 36 lektioner på H1 og 36 lektioner på H2.
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier  

    Eleven kan/har:

    • Viden om opbygning af en transformator.
    • Redegøre for induktionsprincippet i en spole.
    • Redegøre for transformation af spænding, strøm, samt impedanser.
    • Redegøre for enkelt og dobbelt ensretning, filtrering og ripplespænding.
    • Redegøre for transistorens DC - forhold.
    • Redegøre for forskellige stabiliseringsprincipper, herunder parallel- og serie- stabilisering.
    • Analysere en lineær strømforsyning på funktionsblok & diagram niveau.
    • Analysere reguleringssløjfen i en lineær strømforsyning.
    • Udpegning af regulator, føler, reference & sammenligner.

    Teoretisk del:

    • Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
    • Der vil være teoretiske fejlfindingsopgaver på transistorkredsløb.
    • Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.

    Praktisk del:
    • Måling på enkelt og dobbelt ensretningskredsløb.

     

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
    • Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
    • Elevens noter/dokumentation.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:

    • Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
    • Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
    • Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
    • Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
    • Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
    •  
     

  • Læringsaktivitet C-programmering : 36 Lektioner
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier

    Du lærer :

    • at skelne mellem variable og konstanter, samt deres typer.
    • at bruge funktioner og procedurer til at lette læseligheden af de fremstillede programmer.
    • at anvende relevant information til løsning af diverse opgaver på internet og/eller i litteratur
    • opnå begyndende praktiske (hands-on) færdigheder i C programmering, og skal, 

    • at, efter indledende anvisning, selvstændigt kunne færdiggøre programmer (løse stillede opgaver.)

    • at kunne indsætte relevante kommentarer i programmer der udvikles.
    • ud fra en struktureret beskrivelse, at anvende sproget til udarbejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
    • at nedbryde et større problem i mindre dele
    • at inkludere relevante sprogbiblioteker i sine programmer, og forstå forskellen mellem oversættelse (compile) og linkning.
    • grundlæggende at forstå syntaksen i et C program, og forklare hvad kildekoden for et C program/en funktion/procedure udfører.
    • om datatyper, konstanter, variabler, funktioner/procedurer, erklæring af variable/konstanter-/funktioner/procedurer, og  forskellige typer af parameteroverførsel.

    Teoretisk del:

    • Flowcharts & pseudocode
    • C sprogets historie og betydning
    • Kommentarer
    • Syntaks (main, semikolon, returværdier afh. af type) og opbygning af et program
      • Operatorer (+, -, *, / % osv.)
    • Variable og konstanter, samt deres typer
    • Løkker (while, do while, for)
    • Menu opbygning
    • Funktionskald
    • Input og output (fra tastatur til skærm)
    • Strenge i C
    • Fra C kilde til funktionelt program (præprocessor, compiler, link)

    Praktisk del:

    • Lav et flowchart, som IKKE har noget med C at gøre, men er relevant i forbindelse med beslutninger og forløb
    • Det første C program (Hello, World)
    • Udskrive formatteret til skærmen
    • Lave beregninger i C
    • Indlæse fra en bruger (Tastaturet)
    • brug konstanter og defines, herunder makroer
    • Forgrenede programmmer (if, switch)
    • Brugen af funktioner (pass-by-reference, pass-by-value)
    • Behandling af tekststrenge i C

     

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevens aktivitet
    • Forståelsen af de besvarede opgaver
    • Innovation
    • Dokumentation

    Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:

    Aktivitet inden programmering (flowchart, pseudocode)

    Implementeringen af kode (Er det hensigtsmæssigt opbygget?)

    Grafisk design (Er det tydeligt hvordan programmet anvendes, og hvad det gør?)

    Modularitet (Er der anvendt funktioner/makroer på en hensigtsmæssig måde?)

    In-program dokumentation (kommentarer, headers til programmet/funktioner)   

    Hvordan virker programmet?

    Altså mere på proces end løsning :-)
     

  • Læringsaktivitet Reparation af elektronik: 36 Lektioner
     
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier  

    Læringsmålene skal formuleres som

    Eleven kan:

    • Håndtere måling efter korrekte måle metoder.
    • Forklare måletekniske udfordringer når der måles spænding over store modstande
    • Forklare måletekniske udfordringer når der måles  strøm gennem små modstande
    • Beregne effekten afsat i en modstand og udvælge passende effekt modstand om nødvendigt. 

    Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af


    Teoretisk del:

    •  Ohm´s lov
    • Kirchhoff's strøm lov
    • Kirchhoff's strøm lov
    • Effekt beregning
    • Måletekinsk udfordring med multimeter (indgangs impedans)
    • Måletekinsk udfordring med Oscilloskop (prober)
    •  

    Praktisk del:

    • Måling på spændingsdeler med varierende modstand.
    • Serie forbindelse med effektmodstande.

     

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
    • Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
    • Elevens noter/dokumentation.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:

    • Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
    • Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
    • Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
    • Elevens evne til at vurdere måleinstrumenters indflydelse på elektroniske netværk.
     
  •  
     
    Læringsaktivitet Digital og mikrocontroller : 72 Lektioner ( 36 lektioner til digitalteknik & 36 lektioner til Microcontroller)

    Denne aktivitet er delt med et forløb på H1 og et på H2 af 72 lektioners varighed.
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier

    Du skal i Digitalteknik lære om:

    • and, or, not, nand, nor, exor.
    • sandhedstabeller.
    • fra sandhedstabeller til kredsløb.
    • fra kredsløb til sandhedstabeller.
    • have kendskab til grundlæggende Boolsk algebra.
    • de grundlæggende regneregler.
    • reduktion vha. karnaughkort.
    • lære om kombinatoriske kredsløb.
    • Additions, subtraktionskredsløb.
    • lære om FPGA kredse.
    • deres funktion.
    • deres opbygning.
    • anvendelse.
    • programmere en FPGA.
    • blokdiagrammer.
    • lære om datablade for logiske kredse.

    Du vil efter endt forløb kunne:

    • analysere logiske kredsløb.
    • opskrive sandhedstabeller herfor.
    • udlede deres funktion.
    • sammensætte elementære logiske kredsløb.
    • kombinatoriske.
    • reducere logiske udtryk v.h.a karnaughkort.
    • programmere simpelt kredsløb til FPGA.
    • som blokdiagram (logiske gates).

    Du skal i microcontroller teknik lærer om:

    • Opbygningen af en microcontroller.
    • GPIO.
    • Interrupts.
    • Clock kredsløbet.
    • Timer kredsløbet.
    • Kommunikation, UART.

    Du vil efter endt forløb kunne:

    • Opbygge mindre kredsløb der indeholder lysdioder og trykknapper.
    • Lave mindre programmer der kan reagere på et digitalt input.

    Digitalteknik:

    Teori:

    • Gates
    • Boolsk algebra
    • Karnaugh kort
    • Koder

    Praksis:

    • Analyse af kredsløb
    • Design af logiske kredsløb

    Microcontroller:

    Teori:

    • Generel opbygning af en microcontroller.
    • Introduktion til registre.
    • Output på eksterne porte ( GPIO ).
    • Input på eksterne porte både med og uden interrupts.
    • Generering af forskellige clocks.
    • Generering af forskellige timer-signaler, herunder PWM.
    • Seriel kommunikation, UART.

    Praksis:

    • Opbygning af kredsløb med lysdioder og trykknapper.
    • Måling af clock signaler.
    • Måling af timer signaler.
    • Sende og modtage karakter fra et terminal program.

    Bedømmelsen foregår løbende, ved bedømmelse af opgaver, indsats og portfolio. Der lægges vægt på elevens forståelse af emnernes grundbegreber. 

     Der gives en standpunktskarakter efter 7 skalaen ved afslutningen af faget. 

    Der bedømmes ud fra følgende:

     

    • Dokumentation og fremlæggelse af de stillede opgaver
    • Løbende vurdering, herunder elevens arbejdsindsats
    • Din dokumentation af evt. øvelser.
    • Afsluttende dokumentation (portfolio)
    • Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.

     

  • Læringsaktivitet Diagramtegning og printlayout: 36 Lektioner
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier 

    Efter forløbet skal eleven kunne:

    1. Anvende CAD/EDA program til at tegne korrekte elektriske diagrammer (schematics).
    2. Oprette og strukturere komponentbiblioteker.
    3. Omsætte et elektrisk diagram til et PCB-layout (printlayout).
    4. Forstå og følge designregler for printkort (Design Rule Check, DRC).
    5. Placere komponenter og trække forbindelser korrekt i layoutdelen.
    6. Generere produktionsfiler (Gerber-filer) og BOM (stykliste).
    7. Dokumentere designet med tydelige diagrammer og layouttegninger.
    8. Arbejde efter gængse branchestandarder for elektronikudvikling.

    Teoretisk del

    • Introduktion til CAD og EDA-software generelt
    • Gennemgang af komponenter, symboler og footprints
    • Forskellen på schematic og PCB-layout
    • Designregler for printkort (afstande, banebredde, lagstruktur, m.m.)
    • EMC-hensyn ved printlayout
    • Gennemgang af filformater (Gerber, BOM, netlist)
    • Dokumentationskrav i elektronikproduktion

    Praktisk del

    • Installation og opsætning af CAD/EDA program
    • Oprettelse af et simpelt kredsløb i schematic editor
    • Tilknytning af footprints til symboler
    • Kørsel af Electrical Rule Check (ERC)
    • Overførsel fra schematic til PCB-editor
    • Komponentplacering og routing (manuelt og med auto-router)
    • Brug af silkscreen og lagvis visning
    • Design Rule Check (DRC) og fejlretning
    • Generering af produktionsfiler (Gerber, netlist, BOM)
    • Eksport og dokumentation af projektet

     

    Feedback og bedømmelseskriterier

    Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen og vurderes ud fra følgende punkter:

    Faglig korrekthed

      • Korrekt brug af symboler og forbindelser i schematic og PCB-layout
      • Korrekt tilknytning af footprints og overholdelse af komponentplacering

    Brug af software

        • Effektiv anvendelse af schematic editor, PCB-editor, ERC/DRC, netliste og eksportfunktioner

    Overholdelse af designregler

          • Rigtige banebredder, afstande og korrekt brug af lag og silkscreen
          • Designet valideres uden fejl via DRC

    Dokumentation

            • Tydelig præsentation af schematic og layout
            • Inkluderer BOM og evt. forklaringer i rapport eller projektbeskrivelse

    Fejlretning og optimering

      • Evne til at identificere og rette fejl via ERC/DRC
      • Bevidste forbedringer af komponentplacering og routing

    Selvstændighed og refleksion

      • Eleven træffer egne valg i designet og kan begrunde beslutningerne
      • Viser forståelse for funktion, signalforløb og praktisk anvendelse

    Præsentation

      • Kvalitet og klarhed i den mundtlige eller skriftlige præsentation af projektet
      • Gennemgang af proces, valg og tekniske løsninger

    Eksempler på vurdering:

    • 12 – Fremragende: Høj faglig præcision, god dokumentation, og meget selvstændigt arbejde
    • 10 – Meget tilfredsstillende: Meget få fejl og en grundig forståelse af opgaven
    • 7 – Tilfredsstillende: Løser opgaven godt, med enkelte mangler eller overfladisk dokumentation
    • 4 – Nogenlunde acceptabelt: Gennemført med tydelige mangler
    • 02 – Netop bestået: Store mangler i dokumentation, forståelse eller kvalitet
    • 00 / -3 – Ikke bestået: Opgaven ikke forstået eller afleveret med væsentlige fejl
     

  • Læringsaktivitet Transistorteknik: 36 Lektioner
    Denne læringsaktivitet er et erhvervsrettet påbygningsfag.
    Denne læringsaktivitet er ikke aktuel for EUX - elever.
    Læringsmål
     Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier

    Eleven kan/har:

    • Redegøre for transistorens grundkoblinger.
      • Jordet Emitter.
      • Jordet Base.
      • Jordet Kollektor.
    • Viden om transistorens AC - model for et jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
    • Redegøre for indgangs- og udgangs- impedans for et jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
    • Redegøre for forstærkningen i et jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.
    • Redegøre for Common Mode og Differentiel Mode signaler og forskellen på disse.
    • Redegøre for en differentialforstærkeres opbygning, virkemåde og fordele/ulemper ved disse.
    • Redegøre for begrebet CMRR ( Common Mode Rejection Ratio).
    • Redegøre for forskellige effektklasser.
      • klasse A.
      • Klasse AB.
      • Klasse B.
      • Klasse C.
      • Klasse D.

     

    Teoretisk del:

    • Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning.
    • Der vil være teoretiske fejlfindingsopgaver på transistorkredsløb.
    • Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb.
    • Analyse af ukendt diagram.

    Praktisk del:

    • Måling på jordet emitter trin med/uden afkoblet emitter.

     

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen.
    • Elevens forståelse af det gennemgået pensum.
    • Elevens noter/dokumentation.

     

    Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:

    • Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter.
    • Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser.
    • Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
    • Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
    • Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
     

  • Læringsaktivitet Teknisk innovation: 36 Lektioner
    Læringsmål
    Indholdselementer 
    Feedback/bedømmelseskriterier

    Eleven kan/har:

    • Kan selvstændigt omsætte tidligere lært viden til praktiske kredsløb.
    • Kan selvstændigt finde ny viden og omsætte det til praktiske kredsløb.
    • Kan selvstændigt kombinere viden fra forskellige fag.
    • Kan selvstændigt opbygge, måle og verificere eget opbygget kredsløb. 

    Teoretisk del:

    • Der vil være et projektoplæg
    • Teoretiske beregninger af komponentværdier.
    • Udarbejdelse af en projekt rapport.

    Praktisk del:

    • Opbygge, foretage korrekte målinger med forskllige måleinstrumenter herunder:
      • Multimeter.
      • Oscilloskop.
    • Verificere målinger.

     

    I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende:

    • Elevens deltagelse/aktivitet i projektgruppen og selvstændigt.
    • Elevens noter/dokumentation.

    Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på:

    • Elevens redegørelse af den udarbejdede projektrapport.
    • Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.