Programmering og Softwareudvikling

• Eleven opnår grundlæggende viden om, hvordan software fungerer i et tidsdelingsoperativsystem (f.eks. Windows, Linux/Unix).

• Eleven får grundlæggende viden om objektorienteret design og programmering.

• Eleven opnår grundlæggende viden om, hvordan en grafisk brugerflade er opbygget.

• Eleven kan udføre simple designs og basal programmering i et objektorienteret sprog.

• Eleven kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowcharts i et objektorienteret sprog.

• Eleven kan udføre simple målinger med instrumenter ved hjælp af programmer skrevet i et objektorienteret sprog.

• Eleven får kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling.

• Eleven får repetition og udvidet viden inden for C-programmering:

  • Viden om pointere og deres betydning for C-programmering.

  • Memory allokering og brug af dynamiske arrays.

  • Arrays – både én- og flerdimensionelle.

  • Sammensatte datastrukturer (f.eks. struct-typen).

  • Simpel databaseopbygning.

Linux og embedded systemer

• Eleven opnår grundlæggende kendskab til Linux og Linux-baserede mikrocomputere.

• Eleven får viden om programmering på Linux-baserede systemer, herunder brug af editor, compiler og afvikling af programmer.

• Eleven får grundlæggende viden om brug af digital og analog IO på Linux-baserede mikrocomputere.

• Eleven opnår viden om dataopsamling og lagring af data på Linux-baserede mikrocomputere.

Netværk og Kommunikation

• Eleven opnår grundlæggende kendskab til IP og IP-adresser.

• Eleven får kendskab til netværkets historie og opbygning.

• Eleven opnår viden om opbygning af både fortrådede og trådløse netværk samt basale simuleringer heraf.

• Eleven opnår grundlæggende forståelse af DNS, DHCP, TCP/IP, UDP/IP, ISP, WiFi og andre centrale netværksbegreber og forkortelser.

• Eleven opnår grundlæggende kendskab til instrumentstyring over netværk, herunder SCPI og VISA.

• Eleven kan opsætte mindre netværk – både fortrådede og trådløse – med rimelig sikkerhed.

• Eleven kan udføre basal kommunikation og styring af instrumenter over netværk og kan foretage simpel dataopsamling.

Analog Elektronik og Filtre

• Eleven opnår viden om modkoblingsteori.

• Eleven opnår forståelse for integrator- og differentiator-kredsløb.

• Eleven opnår viden om 1. ordens passive filtre og kan foretage beregning heraf.

• Eleven opnår viden om 2. ordens passive filtre.

• Eleven kan ved hjælp af PC-program designe aktive filtre baseret på 2. ordens sektioner.

• Eleven kan udmåle filtre og generere et Bode-plot.

Effektivitet og Strømforsyninger

• Eleven opnår viden om effektivitet og virkningsgrad i kredsløb.

• Eleven forstår spolen som en energilagrende komponent.

• Eleven opnår viden om sekundære switch-kredsløb.

• Eleven opnår viden om Buck-, Boost- og Buck/Boost-konvertere.

• Eleven kan måle på Buck-, Boost- og Buck/Boost-kredsløb.

Digitale Signaler og DSP

• Eleven opnår viden om forskellen mellem en generel mikrocontroller og en dedikeret DSP-processor.

• Eleven opnår forståelse for anvendelse og opbygning af DSP-systemer.

• Eleven opnår viden om DAC og ADC.

• Eleven opnår viden om samplingteori og aliaseringsfejl.

• Eleven opnår viden om Fourier-transformation og dens anvendelser.

• Eleven opnår forståelse for filterfunktioner, vinduesfunktioner, FIR- og IIR-filtre.

• Eleven kan designe digitale filtre ud fra givne specifikationer ved hjælp af PC-programmer.

• Eleven kan implementere og udmåle FIR- og IIR-filtre.

Digital Elektronik og VHDL

• Eleven opnår viden om flipflops og deres anvendelse.

• Eleven lærer om sekventielle kredsløb og synkrone/asynkrone tællere.

• Eleven opnår erfaring med design og analyse af f.eks. lyskrydsstyringer.

• Eleven opnår viden om og anvendelse af VHDL-programmering.

• Eleven får eventuelt kendskab til frekvenstællere og deres opbygning.

• Efter endt kursus vil eleven:

  • Have en stor forståelse for anvendelsen af flipflops m.m.

  • Kunne producere digitale kredsløb til næsten ethvert formål.

Måleteknik og Kalibrering

• Eleven lærer om grundbegreber inden for måleteknik, herunder præcision og nøjagtighed, og kan redegøre for forskellen.

• Eleven har viden om tolerancer, referencer, normaler og sammenlignende målinger.

• Eleven har kendskab til sporbarhedskæder.

• Eleven har viden om brug af usikkerheder i forbindelse med målinger:

  • Bestemmelse af usikkerheder på udstyr

  • Usikkerhedsbudgetter

  • Vurdering af målingers troværdighed

  • Sammenligning af egne målinger med andres

  • Dokumentation for korrekt måling

  • Sporbarhed i egne målinger

• Eleven kan kalibrere målinger foretaget med sensorer:

  • Udføre 1-punktskalibreringer og vurdere deres validitet

  • Udføre flerpunktskalibreringer med reference

• Eleven kan føre logbog over anvendte instrumenter og sensorer.

Programmering og Softwareudvikling

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Redegøre for, hvordan software fungerer i et tidsdelingsoperativsystem (f.eks. Windows, Linux/Unix).

• Forklare principperne bag objektorienteret design og programmere i et objektorienteret sprog.

• Beskrive opbygningen af grafiske brugerflader.

• Anvende objektorienteret programmering til at udføre simple målinger via instrumenter.

• Udvikle simple programmer og strukturerede løsninger ved hjælp af flowcharts.

• Udnytte PC-baserede udviklingsværktøjer til programmering og fejlfinding.

Linux og Embedded systemer

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Forklare opbygningen og anvendelsen af Linux-baserede mikrocomputere.

• Udvikle programmer ved brug af editor, compiler og terminal på Linux.

• Anvende digital og analog IO på Linux-baserede systemer.

• Gennemføre simpel dataopsamling og lagre data på en Linux-baseret platform.

Netværk og Kommunikation

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Forklare IP-adresser og netværkets opbygning og historie.

• Opbygge og simulere fortrådede og trådløse netværk.

• Redegøre for begreber som DNS, DHCP, TCP/IP, UDP/IP, ISP, WiFi m.fl.

• Foretage basal kommunikation med og styring af instrumenter via netværk (SCPI, VISA).

• Opsætte sikre, mindre netværk og indsamle data via netværksbaserede systemer.

Analog Elektronik og Filtre

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Forklare modkoblingsteori og dens anvendelser.

• Forklare og opbygge integrator- og differentiator-kredsløb.

• Beregne og analysere 1. ordens og 2. ordens passive filtre.

• Anvende software til at designe aktive filtre baseret på 2. ordens sektioner.

• Måle på filtre og generere Bode-plots.

Effektivitet og Strømforsyninger

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Redegøre for virkningsgrad og spolen som energilagrende komponent.

• Forklare opbygning og funktion af sekundære switch-kredsløb, inkl. Buck-, Boost- og Buck/Boost-konvertere.

• Udføre målinger på nævnte kredsløb og analysere deres effektivitet.

Digitale Signaler og DSP

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Forklare forskellen mellem mikrocontrollere og DSP-processorer.

• Redegøre for DSP-systemets opbygning og anvendelse.

• Forklare DAC- og ADC-konvertering samt samplingteori og aliasering.

• Anvende Fourier-transformation til signalanalyse.

• Redegøre for FIR- og IIR-filtre samt vinduesfunktioner.

• Designe digitale filtre i PC-software og implementere dem som FIR og IIR.

• Udføre målinger og analysere respons fra digitale filtre.

Digital Elektronik og VHDL

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Forklare funktionen af flipflops og sekventielle kredsløb.

• Opbygge synkrone og asynkrone tællere.

• Udforme og analysere digitale styresystemer (f.eks. lyskryds).

• Udvikle digitale kredsløb i VHDL.

• Anvende viden om frekvenstællere (hvis relevant).

• Anvende flipflops og digitale teknikker i egne kredsløbsdesigns.

• Udvikle digitale kredsløb til praktiske formål.

Måleteknik og Kalibrering

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Forklare forskellen på præcision og nøjagtighed i målinger.

• Anvende viden om tolerancer, referencer, normaler og sporbarhed.

• Redegøre for brugen af usikkerhedsbegreber i målinger:

  • Bestemmelse af måleudstyrs usikkerhed

  • Udarbejdelse af usikkerhedsbudgetter

  • Troværdighedsvurdering af målinger

  • Sammenligne egne målinger med andres

  • Dokumentere at måleudstyr er korrekt kalibreret

• Kalibrere måleudstyr vha. 1-punkts og fler-punktskalibreringer med reference.

• Føre logbog over brugt måleudstyr og sensorer.

C-programmering og Datastrukturer

Efter endt undervisning skal eleven kunne:

• Anvende pointere og forstå deres betydning i C-programmering.

• Allokere hukommelse og anvende dynamiske arrays.

• Bruge både én- og flerdimensionelle arrays.

• Udforme og anvende sammensatte datatyper (struct).

• Opbygge og håndtere en simpel database i C.

Fagligt indhold

Hovedforløbet for elektronikfagteknikere indeholder følgende centrale fagområder:

- Digital og analog elektronik

- Programmering og softwareudvikling

- Netværk og kommunikation

- Måleteknik og kalibrering

- Linux-baserede embedded systemer

- Digital signalbehandling og DSP-teori

Der arbejdes både teoretisk og praktisk i alle områder. Undervisningen kombinerer tavleundervisning, opgaveløsning, projektarbejde og laboratorieøvelser.

Helhedsorientering

Undervisningen tilrettelægges med et helhedsorienteret fokus, hvor teorien kobles til praksis gennem sammenhængende opgaver og projekter.

Teoretiske fag integreres systematisk i de praktiske opgaver, som tager udgangspunkt i erhvervslignende situationer.

Praksisrelatering

Alle fag relateres løbende til den virkelighed, eleven møder i virksomhederne, fx netværksopsætning, styring via C#, kalibrering og Linux-baserede systemer.

Tværfaglighed

Tværfaglighed er en bærende del af undervisningen. Projekter kombinerer fx elektronik, programmering og netværk.

Differentiering

Undervisningen tilpasses elevens faglige udgangspunkt gennem differentierede opgaver, individuelt tempo og brug af digitale læringsressourcer.

Generativ AI i undervisningen

Eleven klædes på til at anvende generativ AI som professionelt værktøj, fx ChatGPT.

AI bruges til kodning, fejlfinding, dokumentation, refleksion og skriftlige opgaver.

Der arbejdes med etiske overvejelser og kritisk anvendelse af AI.

FPDG og Mercantecs DNA i forløbet

Stærke fællesskaber: Gruppearbejde, vidensdeling og læringskultur.

Sammenhængende læringsforløb: Progression og integration af teori og praksis.

Faglig stolthed: Fokus på dokumentation, kvalitet og forståelse.

Forbedrede læreprocesser: Refleksion, feedback og ansvar for egen læring.

Valgfag og erhvervsrettet påbygning

- Instrumentstyring med objektorienteret programmeringssprog (C#).

- Linuxbaserede microcomputer-systemer (embedded).

- Måleteknik og kalibrering (påbygning).

Evaluering og bedømmelse

Løbende evaluering af læring

Evalueringen af elevernes læring i hovedforløbet sker løbende og tilrettelægges, så den understøtter elevens faglige progression og refleksion over egen læring. Der anvendes en kombination af:

• Formativ evaluering
  Anvendes i størstedelen af undervisningen og foregår gennem dialog, observation, feedback, status samtaler, tjeklister og digitale selvrettende opgaver.

• Summativ evaluering
  Bruges ved afslutningen af større forløb, fx projekter, hvor elevens opnåede færdigheder vurderes gennem projektfremlæggelser, praktiske opgaver, skriftlige afleveringer og mundtlige faglige samtaler.

• Arbejdsformer
  Der evalueres både individuelt og i grupper, skriftligt og mundtligt.

Feedback

Feedback gives løbende og har til formål at understøtte og forbedre elevens læring. Den gives mundtligt, skriftligt og som dialog med fokus på styrker, forbedringsområder og næste skridt.

Eleven opmuntres til at anvende generativ AI (fx ChatGPT) til at indhente faglig feedback, og lærer at vurdere, validere og anvende sådanne input kritisk.

Afsluttende bedømmelse

Ved afslutningen af hovedforløbet indgår en afsluttende bedømmelse, som dokumenterer elevens opnåede kompetencer og parathed til svendeprøve.

Bedømmelsesgrundlag

Der bedømmes ud fra:

• Eleven har opnået de beskrevne kompetence- og læringsmål.

• Eleven kan anvende teori i praksis og demonstrere teknisk kunnen.

• Eleven har udviklet faglig forståelse, metodevalg og dokumentationsevne.

• Eleven viser evne til samarbejde, refleksion og brug af digitale værktøjer.

Bedømmelseskriterier

Elevernes præstationer vurderes ud fra:

• Faglig korrekthed og kvalitet i løsninger og dokumentation.

• Evne til at analysere og løse tekniske problemer.

• Struktureret og sikker anvendelse af måleudstyr, software og systemer.

• Refleksion over egne valg og resultater.

• Evne til at dokumentere og præsentere fagligt arbejde mundtligt og skriftligt.

• Brug af generativ AI vurderes ud fra elevens evne til at anvende det som fagligt værktøj og ikke som snyd.

Karaktergivning følger 7-trinsskalaen med 02 som bestået. I enkelte tilfælde kan bestået/ikke bestået anvendes.

Læringsaktiviteter

• 
  
  
  

  Læringsaktivitet Instrumenstyring i et objektorienteret sprog C# : 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Du får en grundlæggende viden om hvordan software fungerer i et tidsdelings operativsystem (Windows, Linux/Unix osv.) Du får en grundlæggende viden om objektorienteret design- og programmering. Du får en grundlæggende viden om hvordan en grafisk brugerflade er opbygget. Du får udføre simple målinger med instrument ved hjælp af et program, eleven har skrevet i et objektorienteret sprog.   Du kan udføre simple designs og basal programmering i et objektorienteret sprog. Du kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowchart i et objektorienteret sprog. Du får kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling	Teoretisk del: Du lærer at: ·         Forklare hvordan et tidsdelingsoperativsystem fungerer grundlæggende ·         Forklare begrebet objektorienteret ·         Programmere en klasse ud fra et givent objektorienteret design ·         Forklare nedarvning ·         Forklare aggregering ·         Skelne mellem nedarvning og aggregering ·         Bruge nedarvning i forbindelse med et givet programmeringsprojekt ·         Udvikle et program med grafisk brugerflade ·         Lave simple designs i objektorienteret sprog ·         Udføre og gemme målinger, på net eller disk, fortaget med selvudviklet program til styring af instrumenter   Praktisk del:   Introduktion til objekt orienteret programmering C# commandline programmering, som i C, nemlig uden grafisk brugerflade) Øvelse   Introduktion til programmering med Windows brugerflade (grafisk) Øvelse (tutorial)   Introduktion til Instrumentstyring (VISA, SCPI, Keysight Command Expert etc.) Øvelser Instrumentstyring i C#  Øvelse   Større GRUPPEøvelse (afsluttende)	Forudsætninger for faget er, at man har kendskab til hovedinstrumentet, Keysight Digital Oscilloscope, samt har deltaget i kurserne ”Netværk 1”, H1 og C Programmering, H2. Det er en fordel at kunne engelsk til en vis grad, da meget litteratur om emnet er på engelsk, og programmeringssproget er med udgangspunkt i engelsk. Faget er et valgfag, men da programmeringssproget kan anvendes i forbindelse med dataopsamling på svendeprøve forløbet, opfordres der til at være meget nærværende. Der opfordres endvidere til at tage notater til alle formidlingssessioner, da der vil være uddybning af stoffet, der ikke umiddelbart fremgår af de Powerpoints og andet udleveret materiale på Learnspace.   Lærerens rolle i faget ses som en kombination af flere. Formidling, vejleder og sparringspartner. Fortrinsvis vil feedback blive givet i forbindelse med aflevering af opgaver (øvelse 3-13), hvor der bedømmes ud fra de kriterier der er opstillet for den enkelte opgave. Endelig sluttes der af med en samtale med hver elev, hvor der gives feedback på hele forløbet, samt feedforward på det evt. videre arbejde med stoffet
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)   Der findes p.t. intet digitalt læringsforløb til faget.

• • • Læringsaktivitet Netværk 1 : 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du får et grundlæggende kendskab til IP og IP adresser. Du får et grundlæggende kendskab til historien omkring netværk. Du får et grundlæggende kendskab til, hvordan netværk er opbygget. Du får et grundlæggende kendskab til at opbygge både fortrådet og trådløst netværk, samt basale simuleringer af disse. Du får et grundlæggende kendskab til DNS, DHCP , TCP/IP, UDP/IP, ISP, Wifi, og en hel masse andre forkortelse betyder, og hvad det indebærer. Du får et grundlæggende kendskab til at opbygge både fortrådet og trådløst netværk, samt basale. Du får et grundlæggende kendskab til instrumentstyring over netværk, og SCPI (Standard Commands for Programmable instruments) samt VISA (Virtual Instruments Software Architecture).   Du vil være i stand til: At opsætte mindre netværk, både fortrådet, og trådløst, med en rimelig sikkerhed. At lave basal kommunikation til/styring af instrumenter over netværk, samt lave basal dataopsamling fra disse.	Eleven kommer til at arbejde med netværk, og forståelse af sammensætningen af både små og store netværk (LAN, MAN, WAN og WLAN.) Teorier omkring opbygning af netværk, OSI modeller og router protokoller berøres. Der arbejdes med simulering af netværk og praktisk opsætning af små netværk. Eleven bliver indført i talsystemer, IP adressering, routing og kendskab til de forskellige protokoller, der eksisterer på netværkene, både de generelle, og de proprietære routerspecifikke. Derudover får eleven et indblik i den hardware der bliver brugt i forskellige typer netværk.   Der lægges vægt på sikkerhed omkring netværk af forskellige typer.   Som afrunding på forløbet, introduceres eleverne til instrumentstyring over netværk.	I den løbende bedømmelse indgår de elementer/øvelser der arbejdes med i faget, herunder portfolioarbejdet.  Der afsluttes med en Kahoot Quiz. Der gives en standpunktskarakter efter 7 skalaen ved afslutningen af faget. Der bedømmes ud fra følgende: Dokumentation (portfolio) Løbende vurdering Afsluttende dokumentation (portfolio) Kahoot
      Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)   Der findes p.t. intet digitalt læringsforløb til faget.

    • Læringsaktivitet: Forstærkerteknik og transducer, del 2 – 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Eleven kan/har: Viden om modkoblingsteori. Integrator- og differentiator- kredsløb. Viden om 1. ordens passive filtre. Kan beregne et 1. ordens passivt filter. Viden om 2. ordens passivt filter. Kan ved hjælp af et PC program designe et aktivt filter bestående af 2 ordens sektioner. Kan udmåle et filter og generer et Bode-plot.	Teoretisk del: Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavle undervisning. Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb. Praktisk del: Opbygning og måling på et 1. ordens filter. Opbygning og måling på et 2. ordens filter Generering af Bode-plot	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen. Elevens forståelse af det gennemgået pensum. Elevens noter/dokumentation. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter. Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser. Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf. Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb.
      Digitalt læringsforløb Der er intet digitalt læringsforløb til denne læringsaktivitet.

    • Læringsaktivitet Power supply, del 2 – 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Eleven kan/har: Viden om effektivitet og virkningsgrad. Viden om spolen som en energilageren komponent. Viden om sekundære switch kredsløb. Viden om Buck-konverteren. Viden om Boost-konverteren. Viden om Buck/Boost-konverteren. Kan måle på et Buck kredsløb. Kan måle på et Boost kredsløb. Kan måle på et Buck/Boost kredsløb.	Teoretisk del: Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavleundervisning. Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb. Praktisk del: Der vil være målinger på fysiske kredsløb.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen. Elevens forståelse af det gennemgået pensum. Elevens noter/dokumentation. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter. Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser. Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf. Elevens evne til at analysere et ukendt kredsløb
      Digitalt læringsforløb Der er intet digitalt læringsforløb til denne læringsaktivitet.

    • Læringsaktivitet Digital signal behandling – 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Eleven kan/har: Viden om forskellen på en generel microcontroller og dedikeret DSP processor. Viden om hvor et DSP system anvendes. Viden om hvilke blokke et DSP system består af. Viden om Digital til Analog konvertering ( DAC ). Viden om Analog til Digital konvertering ( ADC ). Viden om sampling teori og aliaserings fejl. Viden om Fourier transformation og dens anvendelsesmuligheder. Viden om forskellige filter funktioner. Viden om vindues funktioner. Viden om FIR - filtre. Viden om IIR - filtre. Kan designe et digitalt filter ud fra givet specifikationer, ved hjælp af et PC program. Kan implementer et digitalt filter. Både som FIR- og IIR- filtre. Kan udmåle et digitalt filter.	Teoretisk del: Der vil være teoretiske oplæg i form af powerpoints og tavleundervisning. Der vil indgå en del simulering af de forskellige kredsløb. Praktisk del: Praktisk implementering på et DSP - kit. Udmåling af et implementeret filter. Generering af Bode-plot.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen. Elevens forståelse af det gennemgået pensum. Elevens noter/dokumentation. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter. Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser. Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
      Digitalt læringsforløb Der er intet digitalt læringsforløb til denne læringsaktivitet.

    • Læringsaktivitet C programmering, del2 - 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Du lærer : ·         lidt repetition af c programmering ·         om pointere og deres betydning for c programmering. .        om memory allokering og dynamiske arrays. ·         arrays generelt 1 og flerdimensionelle ·         sammensatte strukturer, struct typen ·         om simpel database	Teoretisk del: Pointere Memory Arrays Structs Records, database Praktisk del: Sortering ved hjælp af pointere Dynamisk memory allokering af array Bibliotek af bøger (Arrays, structs, pointere, memory...) Hæveautomat, større opgave ca. 1½ dag med database med strukturer, arrays, pointere.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens aktivitet Forståelsen af de besvarede opgaver Innovation Dokumentation Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Aktivitet inden programmering (flowchart, pseudocode) Implementeringen af kode (Er det hensigtsmæssigt opbygget?) Grafisk design (Er det tydeligt hvordan programmet anvendes, og hvad det gør?) Modularitet (Er der anvendt funktioner/makroer på en hensigtsmæssig måde?) In-program dokumentation (kommentarer, headers til programmet/funktioner)    Hvordan virker programmet? Altså mere på proces end løsning :-)
      Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)

      Der findes p.t. intet digitalt forløb for kurset.

    • Læringsaktivitet Digitalteknik og microcontroller del 2, Sekventielle kredsløb : 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Eleven kan/har i digitalteknik: - flipflops - sekventielle kredsløb - synkrone/asynkrone Tællere -   lyskryds - VHDL Programmering -Evt. frekvenstæller Efter kurset vil du : Have en stor forståelse for anvendelsen af flipflops etc. Kunne producere digitale kredsløb til næsten ethvert formål. Eleven kan/har i microcontroller teknik: Seriel kommunikation, I2C. Analog / Digital konvertering ( ADC ). Efter kurset vil du : Kunne lave mindre programmer som kan lave dataopsamling og præsentere data på et display.	Teoretisk del, digitalteknik: Repetition af Karnaugh kort. Flip / flops, SR-, D-, JK-, T- Asynkron- / Synkron- tæller. Finite State Machine. Praktisk del, digitalteknik: Opbygning- / verifikation- af asynkron- / synkron- tællere. Opbygning- / verifikation- af finite state machines   Teoretisk del, microcontroller teknik: Register programmering. I2C bus protokol. Analog til Digital ( ADC ) kredsløb. Praktisk del, microcontroller teknik: Opsætning af registre. Programmering af LCD - display. Måling af analoge spændinger.	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen. Elevens forståelse af det gennemgået pensum. Elevens noter/dokumentation. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter. Elevens forståelse af hvad simuleringerne viser. Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
      Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der findes intet digitalt læringsforløb for dette kursus.

    • Læringsaktivitet Måleteknik og kalibrering: 36 Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      1.       Du lærer om måleteknikkens grundbegreber (præcision og nøjagtighed) og kan gøre rede for forskellen. 2.       Du har viden om tolerancer, referencer, normaler og sammenlignende målinger. 3.       Du har kendskab til sporbarhedskæder. 4.       Du har viden om brug af usikkerheder i forbindelse med målinger: a.       Bestemmelse af usikkerheder på udstyr b.       Usikkerhedsbudgetter c.       Målingers troværdighed i denne forbindelse d.       Sammenligning af egne målinger med andre målinger. e.       Dokumentation af at måleudstyret måler korrekt. f.        Sporbarhed i forbindelse med egne målinger. 5.       Du kan kalibrere målinger foretaget med sensorer. a.       1 punktskalibreringer og deres validitet b.       Flerpunktskalibreringer (med reference) 6.       Du kan føre logbog over instrumenter/sensorer	Teoretisk del: Metrologi Kalibreringsteknikker Usikkerheder og usikkerhedsregnskaber Sporbarhed Tolerancer  Referencer Normaler Logbog Praktisk del: Opstilling af målekredsløb Identifikation af usikkerheder Sammenlignende målinger Føring af logbog	I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens deltagelse/aktivitet i klasseundervisningen. Elevens forståelse af det gennemgået pensum. Elevens noter/dokumentation. Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Elevens redegørelse af det gennemgåede pensum ud fra sine noter. Elevens redegørelse af de praktiske øvelser og resultaterne heraf.
      Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Her beskrives det, hvis der er dele af forløbet, som bliver gennemført som et digitale læringsforløb (et selvinstruerende digitalt forløb). Er dette ikke aktuelt på det pågældende forløb, så kan punktet slettes. Her kunne man skrive noget som dette: Xx timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål: Du kan x Du kan y

    • Læringsaktivitet XX : XX  – XX Lektioner
      Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
      Læringsmålene skal formuleres som -          Du kan… Eller: -          Eleven kan… ·       X ·       X ·       X ·       X	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del:   Praktisk del:	Her kunne man eksempelvis formulere noget ala dette: I dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: x x x   Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: z z z
      Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Her beskrives det, hvis der er dele af forløbet, som bliver gennemført som et digitale læringsforløb (et selvinstruerende digitalt forløb). Er dette ikke aktuelt på det pågældende forløb, så kan punktet slettes. Her kunne man skrive noget som dette: Xx timer af forløbet vil blive afviklet som et digitalt læringsforløb, hvilket vil sige, at forløbet er selvinstruerende, og som eleverne derfor kan gennemføre uafhængigt af underviserens fysiske tilstedeværelse. Det digitiale læringsforløb her går under navnet: Xx Det digitale læringsforløb har følgende læringsmål: Du kan x Du kan y

    Læringsaktivitet Embedded Elektronik (Linux - Raspberry Pi):   36 Lektioner
    Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
    1.       Du får et grundlæggende kendskab til Linux og en Linux baseret microcomputer1. 2.       Du får et grundlæggende kendskab til hvordan man programmerer en Linux baseret microcomputer1, herunder editor, compiler og det at afvikle et program. 3.       Du får et grundlæggende kendskab til digital IO på en Linux baseret microcomputer1. 4.       Du får et grundlæggende kendskab til analog IO på en Linux baseret microcomputer1. 5.       Du får et grundlæggende kendskab til dataopsamling, og herunder at gemme data i en Linux baseret microcomputer1.	Her beskrives både de teoretiske elementer og de praktiske elementer, som aktiviteten består af Teoretisk del: 1.       Du lærer: a.       Beskrive hvordan en Linux baseret microcomputer1 er opbygget, med henblik på porte, hukommelse o.a. b.       Grundlæggende hvilke editorer og compilere der kan anvendes til at lave c programmer på en Linux baseret microcomputer1, og have kendskab til hvilke andre programmeringssprog der er mulighed for at bruge (Python, Java, Processing etc.) c.       At lave et simpelt C program til afvikling på den Linux baserede microcomputer1. d.       Vide hvordan man ændrer en fil til at være eksekverbare (kunne afvikle et program under Linux.), generelt om rettigheder for brugere, grupper og andre e.       Hvordan GPIO er opbygget, og hvad der skal til for at man kan måle analoge værdier (ekstern ADC/DAC). f.        Hvordan man programmatisk gemmer data i filer i Linux systemet. Praktisk del: Introduktion til Raspberry Pi sættet (Porte: GPIO, SD, USB, lyd, Video  o.a.) Opkobling af Raspberry remote til computer (installation af Putty/Xwindows på PC) Introduktion til Linux OS (filstruktur, grundlæggende kommandoer) Øvelse Introduktion til programmering på Raspberry (editor, Helloworld, ændre attributter) Øvelse   Introduktion til GPIO programmering Øvelse   Introduktion til analog målinger med Raspberry Pi, herunder I2C J Øvelse   Introduktion til filhåndtering (gemme måledata med Raspberry Pi, med timestamps) Øvelse IOT ?	dette forløb er underviserne særligt opmærksomme på og giver feedback på følgende: Elevens aktivitet Forståelsen af de besvarede opgaver Innovation Dokumentation Ved bedømmelsen af aktiviteten/forløbet/projektet lægges der især vægt på: Aktivitet inden programmering (flowchart, pseudocode) Implementeringen af kode (Er det hensigtsmæssigt opbygget?) Grafisk design (Er det tydeligt hvordan programmet anvendes, og hvad det gør?) Modularitet (Er der anvendt funktioner/makroer på en hensigtsmæssig måde?) In-program dokumentation (kommentarer, headers til programmet/funktioner)    Hvordan virker programmet? Altså mere på proces end løsning :-)
    Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) Der findes p.t. intet digitalt læringsforløb til faget.