Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 1. hovedforløb på Automatikuddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 10 uger strækker sig over 360 lektioner i alt.

Skrevet den 01-03-2023 af: Troels Hyldahl, Jesper Kramer Madsen, Tonni Juul og Pia Odgaard

Helhedsorientering:

Eleven vil til hvert fag modtage den teoretiske og instruktionsmæssige undervisning, der gør, at eleven kan arbejde selvstændigt med de opgaver, der hører til det enkelte fag. Den teoretiske klasseundervisning vil som hovedregel være placeret først i forløbet, og det tilstræbes, at teori er placeret om formiddagen og tilhørende praktiske opgaver om eftermiddagen. Herigennem tilstræbes det at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.  I sidste halvdel af forløbet arbejder eleverne med  jobrotation, hvor de skiftes til at arbejde med forskellige praktiske stande som understøtter det teoretiske indhold, som der blev arbejdet med først i forløbet. Forløbet afsluttes med et praktisk projekt, hvilket indeholder alle de teoretiske elementer. 

På dette hovedforløb vægtes det særligt, at eleverne fordyber sig i den faglige læring og proces. Det er vigtigt at eleverne bruger den fornødne tid på faglig fordybelse og anvendelse af det teoretiske i praksis.  

Dette hovedforløb bygger videre på grundkompetencerne eleverne har opbygget på grundforløb 2. Hovedforløb 1 danner endvidere fundamentet for de tre efterfølgende hovedforløb; andet, tredje og fjerde.

Praksisrelation

Det formidlede teori afprøves med praktiske øvelser hvilket gælder samtlige dele af forløbet. Efter endt hovedforløb 1 har eleverne opnået grundlæggende færdigheder indenfor fejlfinding og montage, der understøtter deres virke i virksomheden. 

Tværfaglighed:

Tværfaglighed på hovedforløb 1 centrerer sig primært om elementer fra grundfagene matematik og fysik. Disse elementer udgør særligt Ohms lov, kræfter og momenter og grundlæggende ellære og magnetisme.  

Differentiering:

Differentiering kan deles op i elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering.

Elevdifferentiering sker i praksis ved at holde fokus på den enkelte elevs niveau og hele tiden sørge for, at alle er med. Der tages didaktisk udgangspunkt i, at alle elever kommer med forskellige forudsætninger for læring. Dvs. det er vigtigt at kunne anskue og formidle en given information på mere end bare én måde.

Vi bestræber os på at dygtiggøre alle elever uanset faglig niveau, elever der viser særlig faglig styrke og interesse, tilbydes i videst mulig omfang fagligt udfordrende opgaver, mm.

Der arbejdes også ud fra, at undervisningen er dialogisk. Ved at bruge samtale mellem elever og underviser, men også elev til elever, kan forskellige løsninger på virkelige problemstillinger formidles samtidig med at de sociale relationer i klassen styrkes.

Undervisningsdifferentiering foregår ved, at hvert emne formidles på en måde, så der bruges flere læringsformer og ofte understøttes dette af praktiske øvelser. I emner hvor det overvejende er teori der formidles, blandes teoriundervisningen med teoretiske opgaver, således at der hele tiden ”sker” noget nyt. En typisk undervisningsdag planlægges så vidt muligt med så mange forskellige formidlingsformer som emnet tillader. Eksempelvis er der i PLC emnet både præsentation på storskærm, tavle undervisning, teoretiske øvelser og praktiske opgaver med fysisk udstyr. Eleverne arbejder fortrinsvis i grupper og samtaler på klassen. 

På en H1-uddannelse vil du deltage i forskellige læringsaktiviteter, der sigter mod at udvikle dine faglige og praktiske færdigheder. Nogle typiske læringsaktiviteter inkluderer:

1. Forelæsninger: Undervisning fra erfarne undervisere, hvor de præsenterer teori og begreber inden for fagområdet.

2. Projektarbejde: Arbejde i grupper eller individuelt på projekter, der giver dig mulighed for at anvende teori og løse virkelige problemstillinger.

3. Praktikophold: Mulighed for at få praktisk erfaring inden for dit fagområde gennem et praktikophold i en virksomhed eller organisation.

4. Laboratoriearbejde: Hvis dit fagområde kræver praktiske færdigheder, kan du deltage i laboratoriearbejde, hvor du udfører eksperimenter og anvender værktøjer og udstyr.

Certifikater: 

På hovedforløb 1 gennemfører eleverne forløb i El-sikkert arbejde svarende til AMU-kurset 48567 samt Epoxy, men modtager ikke bevis, da de er under uddannelse 

Grundfag:

I automatik uddannelsen inddrages der matematik og fysik i den teoretiske og praktiske undervisning

Matematik E-niveau

Fysik E-niveau. 36 lektioner

Indhold:  EL-LÆRE, Serie kredsløb, Parallel kredsløb, Spænding, Strømstyrke, Modstand, Modstandskoder,Specifik modstand (Resistivitet), Oms lov + beregning, Effektformlen + beregning, Erstatningsmodstand +beregning, Kirchoffs love + beregning, 1.lov, 2.lov

Valgfag:

• Et valgfri speciale inden for H1 automatik kunne være "Udvikling og implementering af avancerede styringssystemer til industrielle processer". Dette speciale fokuserer på at forstå, designe og implementere avancerede automatiseringssystemer til industrielle processer, der involverer styring af forskellige typer udstyr og anlæg.

  Specialet kunne omfatte følgende emner:

  1. Industriel automatisering: En grundlæggende forståelse af automatiseringens principper og teknologier, herunder sensorer, aktuatorer, logiske kredsløb og kommunikationsprotokoller.

  2. Styringssystemer: Studiet af forskellige typer styringssystemer, frekvensomformere, logikstyringer og avancerede reguleringsteknikker .

  3. Programmérbar logikcontroller (PLC): Indgående kendskab til PLC-programmering og -konfiguration, herunder strukturerede tekstbaserede sprog som ladder logic eller funktionssprog samt PLC-hardware og kommunikationsinterfaces.

  4. Processtyring: Analyse og optimering af industrielle processer ved hjælp af avancerede styringssystemer. Dette kan omfatte modellering og simulering af processer, identifikation af flaskehalse og ineffektiviteten.

  5. Sikkerhed og fejlfinding: Identifikation og håndtering af sikkerhedsrelaterede spørgsmål inden for automatisering, såsom stopkategorier, nødstopprocedurer og fejlfinding i automatiserede systemer.

  6. Industri 4.0 og IoT: Anvendelse af moderne teknologier som Internet of Things (IoT), cloud computerne og dataanalyse i industriel automatisering. Dette område kan fokusere på implementering af intelligente fabrikker, fjern

Sådan bedømmes fagene/aktiviteterne

1. Dette omfatter traditionelle skriftlige prøver, hvor du skal besvare spørgsmål inden for fagets område. .

2. Mundtlige prøver: Du kan blive bedt om at fremlægge og forklare et emne inden for faget. Der kan også være en dialog og spørgsmål fra eksaminatorerne for at vurdere din forståelse af faget.

3. Skriftlige opgaver og rapporter: Du kan blive bedt om at udarbejde skriftlige opgaver eller rapporter om specifikke emner inden for faget. Disse opgaver kan kræve forskning, analyse og anvendelse af teorier og metoder.

4. Praktiske øvelser og laboratoriearbejde: Bedømmelse af praktiske færdigheder og evnen til at anvende teori i praksis kan ske gennem vurdering af din præstation under praktiske øvelser eller laboratoriearbejde.

5. Projektarbejde: Hvis der indgår projektarbejde i uddannelsen, kan bedømmelsen baseres på din evne til at planlægge, udføre og præsentere et projekt, herunder evaluering af din analyse, problemløsning og samarbejdsevner.

H1 afsluttende prøve består af flere elementer:

1. H1 projekt:

Projektet består i opbygning af en givet maskinstyring, samt dokumentation og mindre rapport. Projektarbejdet foregår som gruppe arbejde i grupper fra 2 til  3 personer. Projektets varighed er 40 lektioner.

2. Mundlige prøve:

Den mundlige prøve tager udgangspunkt i projektet og omhandler både forsvar af det opbyggede projekt samt  teori fra lærings aktiviteterne på H1.

Karakter Bestået/Ikke Bestået

3. Skriftlig prøve 

Den skriftlige prøve er givet inden for den lærte teori på H1, se læringsaktiviteter
Karakter efter 7 trins skalaen

Læringsaktiviteter

• Læringsaktivitet 10677 Automatikteknisk dokumentation   36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleven opnår elementær indsigt og viden om dokumentationskrav for elektrisk og mekaniske mindre automatiske anlæg. Eleven kan på rutine niveau udarbejde dokumentation på PC Eleven har kompetencer til at udarbejde betjeningsvejledning for mindre automatiske anlæg Eleven kan anvende IEC DS/EN 81346 for komponent betegnelser. Samt DS/EN 60204-1 for korrekt montage, dokumentation, kontrol og fejlfinding på automatiske anlæg.	Teoretisk del: Der refereres til læringsaktivitet 10678 styringsteknik og dokumentation fra GF2 automatik Der undervises i PC-Schematic Automation med oplæg fra underviser. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver i DS/EN 60204-1 efter Praktisk del: Eleverne har adgang til PC-Schematic skoleversion. Der udføres elektrisk dokumentation til opgaver i jobrotationen. Samt udarbejdes der en dokumentation og betjeningsvejledning i afsluttende projekt på H1 Undervisningen har til formål at sikre at eleverne via udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der lægges vægt på Tegningsforståelse, anvendelse af almene tegningssymboler, samt en struktureret og forståelig udførsel. Læringsaktiviteten indgår ligeledes i automationsprojektet og afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digitalt læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10678 Styringsteknik  10680 Motorer  64 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·       Eleven kan opbygge relæstyringer og forbinde elmotorer med tilhørende styringer samt udarbejde den nødvendige dokumentation. ·       Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra specifikationer og funktionsbeskrivelse, herunder udvælgelse af komponenter samt tilretning af dokumentationen. ·       Eleven kan idriftsætte relæstyringer efter dokumentation, herunder foretage kontrolmåling i henhold til DS/EN 60204-1 ·       Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på modul- og komponentniveau herunder udvælge måleinstrumenter samt foretage fejlretning. ·       Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler vedrørende elektrisk udstyr på automatiske anlæg, herunder anvende gældende regler for arbejde på og i nærheden af spændingsførende anlæg og tavler. ·       Eleven har viden om elektriske motorers opbygning og virkemåde herunder forstå sammenhængen mellem magnetfelt, omdrejningstal og moment for AC-motorer. ·       Eleven kan redegøre for AC motorers hastighedsstyring. ·       Eleven kan montere og idriftsætte samt fejlfinde på forskellige typer af elektriske motorinstallationer. ·       Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af kul og lejer. ·       Eleven kan dimensionere en motorinstallation for en AC-motor. ·       Eleven kan udføre forebyggende vedligeholdelse på elektriske motorer, herunder kontrollere de mekaniske data og funktioner ·       Eleven har grundlæggende viden omkring DC motorers opbygning, virkemåde og anvendelse.	I dette modul får du viden om styringskomponenter og dokumentation af disse. Du får viden om forskellige motortyper anvendt i industrien. Du kommer til at arbejde med relæteknik herunder timere og andre komponenter. Du lærer hvornår man kobler asynkronmotoren i stjerne og trekant på baggrund af mærkepladedata. Du lærer at lave automatisk stjerne/trekant starter. Du lærer at beregne på optagne og afgivne effekt og derved virkningsgrad. Du lærer om arbejde og moment. Teoretisk del: Der refereres til læringsaktivitet 10678 styringsteknik og dokumentation fra GF2 automatik Der undervises i PC-Schematic Automation med oplæg fra underviser. Praktisk del: Eleverne har adgang til PC-Schematic skoleversion. Der udføres elektrisk dokumentation til opgaver i jobrotationen. Samt udarbejdes der en dokumentation og betjeningsvejledning i afsluttende projekt på H1 Undervisningen har til formål at sikre at eleverne via udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der lægges vægt på Tegningsforståelse, anvendelse af almene tegningssymboler, samt en struktureret og forståelig udførsel. Bedømmelsen foregår ved både test og ved praktisk arbejde. Derved opnås en samlet bedømmelse af både teori og praksis. Læringsaktiviteten indgår ligeledes i automationsprojektet og afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10811 El-Lære 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·         ·       Eleven har kendskab til brug af fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver. ·       Eleven kan foretage beregninger ved anvendelse af fysiske formler. ·       Eleven har kendskab til fysiske fænomener og iagttagelser samt kan forholde sig til fysikfaglige problemstillinger fra sit uddannelsesområde	I dette fag skal du arbejde med teorien omkring Ohms lov, DC modstande i parallel og serie og blandet forbindelser, op/afladning af kondensator, AC parallel og serie forbindelser, enfasede transformatorer, induktion og magnetisme, samt lave relevante måleopstillinger.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske forståelse. Der lægges vægt på   ·       Eleven har kendskab til brug af fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver. ·       Eleven kan foretage beregninger ved anvendelse af fysiske formler. ·       Eleven har kendskab til fysiske fænomener og iagttagelser samt kan forholde sig til fysikfaglige problemstillinger fra sit uddannelsesområde   Læringsaktiviteten indgår ligeledes i automationsprojektet og afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10681 Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg 18 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·       Eleven kan frakoble og tilkoble alle energiforsyninger på automatiske maskiner, og sikre de områder, der skal repareres under hensyntagen til gældende bestemmelser for personsikkerhed. ·       Eleven kan foretage korrekt beskyttelse mod overbelastning og kortslutning af ledninger og komponenter på automatiske maskiner, samt montere tilbehør på maskiner, der forsynes fra et 3- faset net med PE og uden nul-leder i overensstemmelse med gældende standard DS/EN 60204-1. ·       Eleven kan tilslutte og anvende måleinstrumenter til isolationsmåling og kontrollere at funktionen af berøringsbeskyttelsesudstyret fungerer i henhold til lovgivningen. ·       Eleven kan give instruktion til brugeren i maskinbetjening og sikkerhedsbetingelser på automatiske maskiner og anlæg	El-Sikkert-arbejde er en vigtig del af arbejdet på elektriske installationer. Du lærer hvad god og sikker praksis er omkring elektriske installationer. Dette opnås ved teoretisk og ikke mindst praktiske øvelse. Du lærer om værktøj og sikker brug af måleinstrumenter. Du kommer til at beregne på elektriske systemer således at de er dimensioneret til med hensyn til overbelastnings og kortslutnings beskyttelse, denne del er integreret i motormodulet. Du kommer til at lave verifikation og prøvning af anlæg i henhold til DS/EN 60204-1.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske forståelse. Der lægges vægt på   ·       Sikkert arbejde på og nær elektriske installationer ·       Forståelse af verifikation og prøvning ·       Dimensionering af kabler og udstyr til effektkredsen   Læringsaktiviteten indgår ligeledes i automationsprojektet og afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digitalt læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10682 Pneumatik 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·         ·       Eleven har viden om opbygning og funktion af forskellige typer af kompressoranlæg samt pneumatiske og elektropneumatiske komponenter. ·       Eleven kan identificere og forstå funktionen samt tekniske data for pneumatiske komponenter, der er almindelige i industrien, herunder forskellige styringsformer. ·       Eleven kan forstå et pneumatikdiagram i en given maskindokumentation ud fra viden om gældende tegningsstandard (fx ISO 1219) og kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer på pneumatiske og el-pneumatiske anlæg ·       Eleven kan indkøre pneumatiske og el-pneumatiske anlæg efter specifikationer, udføre kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere. ·       Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter foreliggende dokumentation. ·       Eleven kan udføre forebyggende vedligehold på pneumatiske og el-pneumatiske anlæg i drift. ·       Eleven kender de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav ved pneumatiske og el-pneumatiske komponenter og anlæg.	Du vil i pneumatikmodulet opnå kendskab til og anvendelse af komponenter. Du kommer til at arbejde med cylindre, drøvlemetoder, ventiler og luftbehandlingsenheder, luftkvalitet samt forskellige kompressor typer og lufttørringsmetoder. Krav til tryktanke i forhold til produkt tal. Du kommer ind på opbygning, dokumentation og vedligehold af de forskellige komponenter. Du prøver at opbygge og idriftsætte forskellige opstillinger. Du kommer til at lave dokumentation til opstillingerne. Fejlfinding og vedligehold på komponent niveau.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. . Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske forståelse. Der lægges vægt på   ·       Komponent kendskab ·       Tegningsforståelse ISO 1219     Læringsaktiviteten indgår ligeledes i automationsprojektet og afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 20587 PLC 1 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·       Eleven har en grundlæggende viden om opbygning og funktion af PLCen, herunder periferiudstyr og forskellige typer af digitale følere ·       Eleven kan udføre grundlæggende programmering, simulering og idriftsætning af et program til en PLC-styring under anvendelse af typiske industrielle programmeringsværktøjer. ·       Eleven kan fortråde en PLC vha. den foreliggende dokumentation og i denne forbindelse overholde EMC krav til montering	I modulet PLC får du en introduktion til PLC’en og dens periferiudstyr. Du kommer til at lave kombinatoriske programmer ud fra opgavebeskrivelser. Her vil du vil komme ind på digitale signaler til PLC’en og hvilken betydning det kan have for programmet. Du vil få indblik i tilslutning af sink og source indgangskort og udgangskort kort og forskellige andre typer digitale PLC kort. Samt lære om logik, Ladder og intro til Boolesk algebra. Der arbejdes med følere i forskellige former så som induktive, kapacitive, reed, hall og foto aftastere.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske forståelse. Der lægges vægt på   ·       Korrekt tilslutning ·       Programforståelse ·       Systematik ·       Korrekt funktion     Læringsaktiviteten indgår ligeledes i automationsprojektet og afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet Jobrotation
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·       Jobrotationen er praktiske øvelser fordelt på forskellige emner. ·       Asynkron motor med frekvensomformerdrift ·       Asynkron motor med soft starter ·       Polomkobbelbare motorer, Dahlander og motorer med adskilte viklinger ·       DC-motorer ·       PLC programmering på transportanlæg og andet ·       Følere ·       Montage og idriftsætning af tavle ·       Fejlfinding på Cubic tavler og transportbånd ·       Pneumatik rapport og praktiskopgave ·       Motor selvstudie rapport og fremlæggelse	Under jobrotationen, som ligger sidst i hovedforløbet, i stor udstrækning arbejde selvstændig i 2-3 mands grupper med at omsætte den tilegnede teori til praktiske opgaver, samt dokumentere dit arbejde.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske forståelse. Der lægges vægt på   ·       Om hele opgaven er løst ·       Dokumentationen, hvor det er beskrevet i opgaven ·       Om opgaven er løst som gruppe eller individuelt. ·       Om opgaven er løst overbevisende af gruppen ·       Om opgaven er løst sikkerhedsmæssigt forsvarligt.     Jobrotation indgår med udgangspunkt i alle forløbets læringsaktiviteter.   Ved modulets afslutning, vil eleven blive summativt vurderet på målepinden ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen EUX er afkortet i forhold til EUD, det vil være her reduktionen i lektioner sker
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 20588 Automationsprojekt EUD 40 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  ·       Eleven kan opbygge, montere, idriftsætte en PLC styring for en automatisk maskine ·       Eleven kan programmere PLC styringen ·       Eleven kan anvende og udarbejde den nødvendige dokumentation. ·       Eleven kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler. ·       Eleven kan arbejde i en projektorganisation	I automationsprojektet skal der opbygges, dokumenteres og idriftsættes en styring med PLC og med flere motorenheder i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Opgaven skal stemme overens med kundeønsker omkring funktion og sikkerhed. Opgaven skal besvares i henhold til EN 60204-1 omkring dokumentationskrav.	Underviseren giver løbende feedback så eleven opnår fremskridt og kommer videre med opgaven   Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige rapport, projektets opbygning og vurdering af den praktiske samt teoretiske forståelse. Der lægges vægt på   At der i rapporten er givet fyldestgørende svar på de krav som, fremgår af rapportspecifikationen.   Elevens mundtlige fremlæggelse   Projektets opbygning, struktur og funktionalitet.   Karv for dokumentationen er overholdt   Karakter Bestået/Ikke Bestået
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 2. hovedforløb på Automatikuddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 10 uger strækker sig over 360 lektioner i alt.

Skrevet den 05-06-2023

af  Tonni Juul

Helhedsorientering:

Hovedforløb 2 er en kombination af nye emner samt emner fra 1. hovedforløb, som vi bygger videre på ;

Sikkerhed

Fejlfinding

Elektronik

Eleven vil til hvert fag eller emne få den teoretiske og instruktionsmæssige undervisning, der gør, at eleven kan arbejde selvstændigt med de opgaver, der hører til det enkelte fag. Den teoretiske klasseundervisning vil som hovedregel være placeret i den første del af emnet.

Det tilstræbes, at teori er placeret om formiddagen og tilhørende praktiske opgaver om eftermiddagen. Herigennem tilstræbes det at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.  I sidste halvdel af forløbet arbejder eleverne med  jobrotation, hvor de skiftes til at arbejde med forskellige praktiske stande som understøtter det teoretiske indhold, der blev arbejdet med først i forløbet. I uge 9 laver eleverne et gruppeprojekt der er en kombination af en praktisk og teoretisk opgave som afsluttes med en Rapport samt en præsentation af den praktiske del af opgaven. Forløbet afsluttes med en Skriftligt opgave , hvilket indeholder alle de teoretiske elementer. 

På dette hovedforløb vægtes det særligt, at eleverne fordyber sig i den faglige læring og proces. Det er vigtigt at eleverne bruger den fornødne tid på faglig fordybelse og anvendelse af det teoretiske i praksis.  

Dette hovedforløb bygger videre på grundkompetencerne eleverne har opbygget på de tidligere forløb. Dette danner endvidere fundamentet for det efterfølgende hovedforløb 3 og 4; 

Praksisrelation

Det formidlede teori afprøves med praktiske øvelser hvilket gælder samtlige dele af forløbet. Efter endt hovedforløb 2 har eleverne opnået grundlæggende færdigheder indenfor Hydraulik, Sikkerhed, Systematisk vedligehold, Sekvensprogrammering på Allen Bradley PLC i RSLogix 5000, Regulering, Robotteknologi, og jobrotation som kan anvendes i den efterfølgende praktik periode.

Hvad er jobrotation;

Jobrotation er et forløb hvor eleverne selv vælger opgaver ud af et udvalg af lærerstillet opgaver. Opgaverne er kendetegnet ved at være de emner som tidligere i forløbet er gennemgået, opgaverne er både teoretiske og praktiske som skal godkendes af underviseren.

Med jobrotation forsøger vi at skabe relation mellem den teoretiske og praktiske undervisning. 

Tværfaglighed:

Tværfaglighed på hovedforløb 2 centrerer sig delvist om elementer fra Hovedforløb 1. Disse elementer udgør særligt Ohms lov, kræfter, momenter, grundlæggende ellære, magnetisme, sikkerhed, og PLC programmering. 

Differentiering:

Differentiering kan deles op i elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering.

Elevdifferentiering sker i praksis ved at holde fokus på den enkelte elevs niveau og hele tiden sørge for, at alle er med. Der tages didaktisk udgangspunkt i, at alle elever kan komme med forskellige baggrunde såsom nationaliteter og sprog, og forudsætninger for læring . Dvs. det er vigtigt at kunne anskue og formidle en given information på mere end bare én måde.

Vi bestræber os på at dygtiggøre alle elever uanset faglig niveau, elever der viser særlig faglig styrke og interesse, tilbydes i videst mulig omfang fagligt udfordrende opgaver, mm.

Der arbejdes også ud fra, at undervisningen er dialogisk. Ved at bruge samtale mellem elever og underviser, men også elev til elever, kan forskellige løsninger på virkelige problemstillinger formidles samtidig med at de sociale relationer i klassen styrkes.

Undervisningsdifferentiering foregår ved, at hvert emne formidles på en måde, så der bruges flere læringsformer og ofte understøttes dette af praktiske øvelser. I emner hvor det overvejende er teori der formidles, blandes teoriundervisningen med teoretiske opgaver, således at der hele tiden ”sker” noget nyt. En typisk undervisningsdag planlægges så vidt muligt med så mange forskellige formidlingsformer som emnet tillader. Eksempelvis er der i PLC emnet både præsentation på storskærm, tavle undervisning, teoretiske øvelser og praktiske opgaver med fysisk udstyr. Eleverne arbejder fortrinsvis i grupper og samtaler på klassen. 

På en H2-uddannelse vil du deltage i forskellige læringsaktiviteter, der sigter mod at udvikle dine faglige og praktiske færdigheder. Nogle typiske læringsaktiviteter inkluderer:

1. Forelæsninger: Undervisning fra erfarne undervisere, hvor de præsenterer teori og begreber inden for fagområdet.

2. Projektarbejde: Arbejde i grupper eller individuelt på projekter, der giver dig mulighed for at anvende teori og løse virkelige problemstillinger.

3. Praktikophold: Mulighed for at få praktisk erfaring inden for dit fagområde gennem et praktikophold i en virksomhed eller organisation.

4. Laboratoriearbejde: Hvis dit fagområde kræver praktiske færdigheder, kan du deltage i laboratoriearbejde, hvor du udfører eksperimenter og anvender værktøjer og udstyr.

Hvordan bedømmes fagene/aktiviteterne

1. Skriftlige prøver: Dette kan omfatte traditionelle skriftlige prøver, hvor du skal besvare spørgsmål inden for fagets område. .

2. Mundtlige prøver: Du kan blive bedt om at fremlægge og forklare et emne inden for faget. Der kan også være en dialog og spørgsmål fra eksaminatorerne for at vurdere din forståelse af faget.

3. Skriftlige opgaver og rapporter: Du kan blive bedt om at udarbejde skriftlige opgaver eller rapporter om specifikke emner inden for faget. Disse opgaver kan kræve forskning, analyse og anvendelse af teorier og metoder.

4. Praktiske øvelser og laboratoriearbejde: Bedømmelse af praktiske færdigheder og evnen til at anvende teori i praksis kan ske gennem vurdering af din præstation under praktiske øvelser eller laboratoriearbejde.

5. Projektarbejde: Hvis der indgår projektarbejde i uddannelsen, kan bedømmelsen baseres på din evne til at planlægge, udføre og præsentere et projekt, herunder evaluering af din analyse, problemløsning og samarbejdsevner.

H2 afsluttende prøve består af flere elementer:

1. H2 projekt:

Projektet består i programmering af en givet maskinstyring, samt dokumentation og mindre rapport. Projektarbejdet foregår som gruppe arbejde i grupper fra 2 til  3 personer. Projektets varighed er 32 lektioner.

2. Mundlige prøve:

Den mundlige prøve tager udgangspunkt i projektet og omhandler både forsvar af det opbyggede projekt samt  teori fra lærings aktiviteterne på H2.

Karakter Bestået/Ikke Bestået

3. Skriftlig prøve 

Den skriftlige prøve er givet inden for den lærte teori på H2, se læringsaktiviteter
Karakter efter 7 trins skalaen

Læringsaktiviteter

• Mekanisk montage (10679)

   16 Lektioner

  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven kan udføre manuel mekanisk montage og demontage af komponenter og enheder på automatiske maskiner og anlæg i henhold til den foreliggende dokumentation. - Eleven kan læse og anvende mekaniske tegninger. - Eleven har viden om og kan anvende SI målesystemet - Eleven kan anvende måleværktøj i forbindelse med mekanisk arbejde, herunder vurdere måleresultater i relation til specifikationer i den tilhørende dokumentation. - Eleven kan anvende CAD program, til fremstilling af tegninger til brug ved f.eks. 3D printning af komponenter.	Eleven skal lære at udføre manuel mekanisk montage og demontage af komponenter og enheder på automatiske maskiner og anlæg i henhold til den foreliggende dokumentation. Eleven skal lære at fremstille brugbare tegninger  til 3D-printning, ved hjælp af et CAD program.	I projektet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen.  Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på:  - Om eleven kan evaluere et måleresultat.  - Om eleven kan aflæse et mål på anvendte måleværktøj. - Om eleven kan fremstille en tegning til 3D printning af et emne, på korrekt mål.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet

  Sikkerhed: MD, nødstop, risikovurdering. (10681)

   32 Lektioner

  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven kan fastlægge grænsen mellem den faste installation og installationen på automatiske maskiner og maskinanlæg, herunder overholde bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1094 af 01/06/2021 (Maskindirektivet) og relevante afledte standarder. - Eleven kan anvende standarderne omhandlende: DS/EN ISO 14121-2 Maskinsikkerhed - Risikovurdering, DS/EN 60204-1 Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner, DS/EN ISO EN 13849-1 Maskinsikkerhed sikkerhedsrelaterede Styresystemer, DS/EN 294 Maskinsikkerhed Fareområder og sikkerhedsafstande beskyttelse af hænder og arme ved opbygning, mærkning og fejlfinding samt reparation af maskinanlæg	Modulet sikkerhed er primært AT 1094 bekendtgørelsen og EN 60204-1 som er hovedhjørnestenen i sikkerhed for industrimaskiner. Vi kommer ind på hvorfor vi er så sikkerhedsfokuseret og hvordan vi kan løse problemerne omkring sikkerhed. Vi prøver at risikovurderer maskiner, med hensyn til afskærmning og sikkerheds niveau. Vi kommer nærmere ind på stop kategorier og nødstopskategorier. Vi graver os igennem hoveddelen i EN 60204-1 med hensyn til knapper, afbrydere, ledninger og dimensionering af disse. Vi kigger på krav til dokumentation og CE mærkning. Vi kommer omkring prøvning og verificering af elektrisk udstyr. Vi for viden om nødstops kredse og fejlfinding på disse. Du skal opnå kendskab til gældende regler inden for nødstop i forbindelse med PLC styringer, og for gældende direktiver og bekendtgørelser for automatiske produktionsanlæg og kunne udarbejde dokumentation herfor.	I projektet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der i sær vægt på: - Risikovurdering - Overholdelse af AT 1094 - Overholdelse af EN 60204-1 - Overholdelse af EN 13849-1 Bedømmelsen foregår ved både test og ved praktisk anvendelse i jobrotationen. Derved opnås en samlet bedømmelse af både teori og praksis.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet

  Hydraulik I (10683)

   36 Lektioner

  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven har en viden om gængse hydrauliske komponenter og anlæg herunder pumper og motorer med fast deplacement og kan udføre pumpetest. - Eleven kan fremstille forbindelses- og funktionsdiagrammer for mindre hydrauliske anlæg i henhold til gældende tegningsstandard (fx ISO 1219). - Eleven kan ved hjælp af diagrammer, nomogrammer og dokumentation, dimensionere og montere rør, slanger og fittings korrekt på et hydraulisk anlæg, samt anvende dokumentation iht. Dansk Standard - Eleven kan montere og idriftsætte hydrauliske komponenter som fx retningsventiler, strømreguleringsventiler, cylindre og motorer. - Eleven kan udføre forebyggende vedligehold på hydrauliske anlæg i drift. - Eleven har viden om viskositet, additiver og viskositetsindeks og kan assistere ved valg af hydraulikolie samt anvise korrekt opbevaring af olier. - Eleven har viden om filtres betydning i et hydraulisk anlæg og kan foretage udskiftningen af filtre. - Eleven kender de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav ved hydrauliske komponenter og anlæg	I hydraulikmodulet skal eleven lære om hydraulik generelt. Eleven lærer om væskers opførsel, viskositet og omkring forurening af væsken. Du lærer om gængse anvendte komponenters virkemåde og opbygning. Dette gøres igennem en teoretisk og praktisk tilgang. Komponenter som vi har særligt fokus på er: cylindre, pumper med fast deplacement, motorer, akkumulatorer, filtre, retningsventiler, drøvleventiler og trykventiler. Vi opbygger og afprøver efter tegninger. Der er afsat tid i jobrotationen hvor vi også prøver at lave fast rørinstallation, samt løser forskellige opgaver omkring de 4 trykventiler og akkumulatoren.	I modulet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - Symbolforståelse og opbygning af systemer ud fra tegninger - Idriftsætning af hydrauliske anlæg - Fejlfinding på hydrauliske anlæg Bedømmelsen foregår ved både test og ved praktisk opgaveløsning. Derved opnås en samlet bedømmelse af både teori og praksis. Talentspor: Der vil være særlige opgaver af større kompleksitet, som talentsporseleverne selvstændigt skal løse.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet

  Vedligehold: Systematisk- og tilstandsbaseret. (10686 + 10693)

   36 Lektioner

  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven har viden om hovedelementerne i vedligeholdssystemer og edb-styrede vedligeholdssystemer. - Eleven kan udføre dataopsamling til brug for rapportering, historik og til kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med vedligehold. - Eleven har viden om fejludvikling, Overall Equipment Effectivity (OEE) og samspillet mellem produktionen og reparatørerne samt de grundlæggende elementer i vedligeholdelsesprogrammer, herunder et-punktslektioner. - Eleven kan anvende elementer af de hyppigst forekommende vedligeholdssystemer, enkle tilstandskontrolmetoder, samt anvende metoder til vedligeholdelse af anlægsdokumentation. - Eleven kan assistere ved indførelsen af systematisk vedligehold i en virksomhed herunder medvirke ved udvælgelse og afprøvning af et mindre vedligeholdelses-program samt kontrollere vedligeholdelsesarbejdet i virksomheden. - Eleven kan udføre mekanisk og elektrisk tilstandskontrol på automatiske maskinanlæg ved hjælp af elektronisk industrielt måleudstyr igennem målinger af støj, temperatur og lejestøj, foretage lækagesøgning på trykluftanlæg, udføre vibrationsmåling på maskiner, udføre temperaturmåling, foretage inspektion med et endoskop samt foretage opretning og justering af remtræk. - Eleven kan vurdere en maskines tilstand ud fra trendkurver. - Eleven kan udføre termografi på el-tavler samt kunne udføre målinger på el-udstyr på maskinanlæg, under anvendelse af eksempelvis isolationsprøveapparat, højspændingsisolationstester og ohmmeter. - Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem rengøring og kvalitet, herunder redegøre for samspillet mellem renholdelse, vedligehold og ressourcebesparelse, samt vurdere betydningen af forbrug af el, vand, varme, trykluft og energi. - Eleven har viden om vedligeholdscertificeringer og vedligeholdsprogrammer med vægt på operatørstyret vedligehold og tabsfaktorer, samt viden om risikoanalysers indvirkning på vedligehold.	I modulet vedligehold kigger vi på vedligeholdelsesprincipper og deres anvendelse. Periodisk vedligehold, tilstandsbaseret vedligehold og havaribaseret vedligehold. Vi kigger på OEE tal og deres anvendelse. Ved hjælp af en RCM-analyse bliver du i stand til at vælge den mest hensigtsmæssige vedligeholdelsesprincip. Du får kendskab til termografering, laser-opretning, vibrationsmåling, endoskopi og anvendte metoder til kontrol af elektriske motorer samt rem-opstramning og kontrol. Disse metoder bliver praktisk trænet i jobrotationen.	I projektet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - Forståelse af vedligeholdelses metoder - Praktisk anvendelse af vedligeholdelses udstyr. Bedømmelsen foregår ved både test og ved praktisk anvendelse i jobrotationen. Derved opnås en samlet bedømmelse af både teori og praksis.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet

  Robot I (12083)

   24  Lektioner

  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven har viden om forskellige industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion. - Eleven kan betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion. - Eleven kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. - Eleven kan på basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter betjene robotanlægget sikkerhedsmæssigt korrekt - Eleven kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop, herunder på baggrund af kravspecifikationer kvalitetsvurdere det gennemførte produktionsforløb. - Eleven kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens periferiudstyr.	Eleven lærer, hvorledes en robot er opbygget og arbejder. Eleven lærer om forskellige former for bevægelser – lineær og punkt til punkt. Eleven lærer om koordinatsystemer og hvordan eleven kan styre og programmere robotten i/til forskellige positioner og med forskellige kurve- og hastighedsparametre, samt hvorledes eleven kan genstarte korrekt efter driftstop. Endvidere lærer eleven om de sikkerhedskrav der er i forbindelse med en robot.	I modulet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - Forståelse af bevægelsestyper - Sikker adfærd omkring robotten - Forståelse af programstruktur Bedømmelsen foregår ved både test og ved praktisk opgaveløsning. Derved opnås en samlet bedømmelse af både teori og praksis.   Talentspor Der vil være særlige opgaver af større kompleksitet, som talentsporseleverne selvstændigt skal løse.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet

  Regulering, og instrumentering. (10687) + Instrumentering og kalibrering II - (166)
  

   36  Lektioner

  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  I regulering kigger du på grundprincipperne inden for reguleringsteknik. Vi tager udgangspunkt i måleprincipper og konvertering af analoge signaler til digitale. Du prøver at anvende analoge ind- og udgange. Vi kigger på blokdiagrammer og grundelementerne i PID regulatoren. Vi prøver at programmere en P-regulator af Allen Bradley PLC’ens grundlæggende regneinstruktioner. Vi udvider med Bias. Vi prøver at bruge den indbyggede PID regulator og sammenligner med egen programmering. Vi udvider med I og D led samt optimerer PID funktionen, ved hjælp af forsøgsmetoden og Ziegler og Nichols metode.	- Eleven har en grundlæggende viden om reguleringsteknik herunder de mest almindelige regulatortyper og reguleringskredsløb samt instrumentering. - Eleven forstår principperne bag temperaturmåling, trykmåling, flowmåling og niveaumåling og kan skelne mellem statisk og dynamisk målenøjagtighed - Eleven kan afprøve/idriftsætte de enkelte komponenter, der indgår i den samlede reguleringssløjfe og kan idriftsætte og kalibrere de handleorganer, der anvendes på processen. - Deltageren kan anvende PID regulatorens grundlæggende parametre i forbindelse med idriftsætning og optimering af en reguleringssløjfe, samt anvende håndregler for fastlæggelse af regulatorens parametre	I modulet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - Forståelse af P, I og D-leddets egenskaber - Analoge signaler og kalibrering - Optimering af reguleringsprocessen   Talentspor Der vil være særlige opgaver af større kompleksitet, som talentsporseleverne selvstændigt skal løse.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet PLC I, Sekvens og netværk. (20587) 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven har en grundlæggende viden om datakommunikation herunder netværksprotokoller f.eks. TCP/IP - Eleven har viden om Ethernet og dens anvendelse i industrielle netværk herunder fordele og ulemper ved denne netværkstype - Eleven kan programmere kombinatoriske og sekventielle PLC styringer hvor der skal anvendes bitinstruktioner. - Eleven kan dokumentere et PLC program iht. IEC 61131-3 - Eleven kan fejlfinde og fejlrette på PLC styringer/programmer, ved at anvende de diagnosticeringsværktøjer, der findes i den anvendte programmeringssoftware. - Eleven kan udarbejde en klargørings- og idriftsætningsbeskrivelse for et mindre PLC styret anlæg og kan redegøre for de sikkerhedsmæssige aspekter ved drift af et PLC styret anlæg.	PLC sekvens teknik er en fortsættelse af PLC modulet på H1. Sekvens teknikken giver mere styr på programmerings formen. Sekvensprogrammering skaber overblik og med standarden EN 60848 i hånden giver det en hurtig og let tilgang til mere komplekse løsninger. Du kommer også til at arbejde med tal behandling i forskellige talsystemer. Talsystemer som arbejdes med er (Oktal), Hex, BCD og binære talsystemer. Du lærer at bruge regne funktionerne i PLCen og andre special funktioner. Der bliver arbejdet med netværk, hvor vi tilslutter eksterne in/out moduler til PLC’en via TCP/IP forbindelser. Vi kigger også lidt på Bool’sk algebra for at kunne beskrive programfunktioner. Vi bruger Allen Bradley platformen med dens program funktioner. De fleste funktioner, som prøves er standard funktioner i de fleste PLC platforme. Undervisnings formen er, oplæg til øvelser, som eleven løser i grupper.	I projektet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - Anvendelse af Sekvens programmering. - Standard 60848 beskrivelse af programmet som sekvens diagram - Talbehandling i form af Hex, Binær, BCD og Oktav - Anvendelse af timer og tæller - Anvendelse af LAN TCP/IP V4 Bedømmelsen foregår ved både test og ved praktisk anvendelse i jobrotationen. Derved opnås en samlet bedømmelse af både teori og praksis. Talentspor Der vil være særlige opgaver af større kompleksitet, som talentsporseleverne selvstændigt skal løse.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet Automationsprojekt (20588) 36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  - Eleven kan opbygge, montere, idriftsætte en PLC styring for en automatisk maskine - Eleven kan programmere PLC styringen - Eleven kan anvende og udarbejde den nødvendige dokumentation. - Eleven kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler. - Eleven kan arbejde i en projektorganisation	I automationsprojektet skal der opbygges, dokumenteres og idriftsættes en styring med PLC og med flere motorenheder i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Opgaven skal stemme overens med kundeønsker omkring funktion og sikkerhed. Opgaven skal besvares i henhold til EN 60204-1 omkring dokumentationskrav.	Underviseren giver løbende feedback så eleven opnår fremskridt og kommer videre med opgaven   Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige rapport, projektets opbygning og vurdering af den praktiske samt teoretiske forståelse. Der lægges vægt på   At der i rapporten er givet fyldestgørende svar på de krav som, fremgår af rapportspecifikationen.   Elevens mundtlige fremlæggelse   Projektets opbygning, struktur og funktionalitet.   Karv for dokumentationen er overholdt   Karakter Bestået/Ikke Bestået
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

•  

  Læringsaktivitet: Jobrotation - 108 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Jobrotationen er fordelt på forskellige områder hvor nogle er udvalgte opgaver. Der er opgaver i: - Sekvensteknik - Hydraulik - Regulering - Mekanisk montage og måling - Robot - Sikkerhed - Fejlfinding i sekvens og nødstopskredse Følgende valgfrie speciale fag afvikles indenfor jobrotationen. Disse opgaver skal besvares skriftligt i form af en rapport. - Instrumentering og kalibrering - Sikkerhed	Eleven skal under jobrotationen, som ligger sidst i hovedforløbet, i stor udstrækning arbejde selvstændigt i 2-3 mands grupper med at omsætte den tilegnede teori til praktiske opgaver, samt dokumentere dit arbejde.	I modulet gives der en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - Om hele opgaven er løst - Dokumentationen, hvor det er beskrevet i opgaven - Om opgaven er løst som gruppe eller individuelt. - Om opgaven er løst overbevisende af gruppen - Om opgaven er løst sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Talentspor Der vil være særlige opgaver af større kompleksitet, som talentsporseleverne selvstændigt skal løse.
  Digital læring I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 3. hovedforløb på Automatikuddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 10 uger strækker sig over 360 lektioner i alt.

Skrevet den 15-03-2023 af  Kenan Öcalan

• Helhedsorientering:

  Hovedforløb 3 er en kombination af nye emner samt emner fra tidligere hovedforløb som vi bygger videre på ;

  PLC Sekvens programmering - som udgangspunk med Siemens 

  Regulering - som udgangspunk med Siemens

  Hydraulik

  Robot

  Fejlfinding

  Elektronik

  Eleven vil til hvert fag eller emne få den teoretiske og instruktionsmæssige undervisning, der gør, at eleven kan arbejde selvstændigt med de opgaver, der hører til det enkelte fag. Den teoretiske klasseundervisning vil som hovedregel være placeret i den første del af emnet og i en kombination ved regulering under SRO projektet , som er placeret i uge 2 og 3. 

  SRO projektet er et gruppe projekt i kombination af en praktisk og teoretisk opgave som afsluttes med en Rapport samt en præsentation af det praktiske del af opgaven.

  Det tilstræbes, at teori er placeret om formiddagen og tilhørende praktiske opgaver om eftermiddagen. Herigennem tilstræbes det at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.  I sidste halvdel af forløbet arbejder eleverne med  jobrotation, hvor de skiftes til at arbejde med forskellige praktiske stande som understøtter det teoretiske indhold, der blev arbejdet med først i forløbet. Forløbet afsluttes med en Skriftligt opgave , hvilket indeholder alle de teoretiske elementer. 

  På dette hovedforløb vægtes det særligt, at eleverne fordyber sig i den faglige læring og proces. Det er vigtigt at eleverne bruger den fornødne tid på faglig fordybelse og anvendelse af det teoretiske i praksis.  

  Dette hovedforløb bygger videre på grundkompetencerne eleverne har opbygget på de tidligere forløb. Dette danner endvidere fundamentet for det efterfølgende hovedforløb 4; 

  Praksisrelation

  Det formidlede teori afprøves med praktiske øvelser hvilket gælder samtlige dele af forløbet. Efter endt hovedforløb 3 har eleverne opnået grundlæggende færdigheder indenfor Servo/Frekvens, energioptimering hydraulik proportional/Patron ventiler, programmering af funktionsblokke i Siemens tia portalen og jobrotation som kan anvendes i den efterfølgende praktik periode.

  Hvad er jobrotation;

  Jobrotation er et forløb hvor eleverne selv vælger opgaver ud af et udvalg af lærerstillet opgaver. Opgaverne er kendetegnet ved at være de emner som tidligere i forløbet er gennemgået, opgaverne er både teoretiske og praktiske som skal godkendes af underviseren.

  Med jobrotation forsøger vi at skabe relation mellem den teoretiske og praktiske undervisning. 

  Tværfaglighed:

  Tværfaglighed på hovedforløb 3 centrerer sig delvist om elementer fra Hovedforløb 1 og 2. Disse elementer udgør særligt Ohms lov, kræfter, momenter og grundlæggende ellære og magnetisme. Elektronikfaget understøtter servo/frekvensfaget, da dette fag indeholder komponent forståelse og kendskab, som er relateret til servo /frekvens.  

  Differentiering:

  Differentiering kan deles op i elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering.

  Elevdifferentiering sker i praksis ved at holde fokus på den enkelte elevs niveau og hele tiden sørge for, at alle er med. Der tages didaktisk udgangspunkt i, at alle elever kan komme med forskellige baggrunde såsom nationaliteter og sprog, og forudsætninger for læring . Dvs. det er vigtigt at kunne anskue og formidle en given information på mere end bare én måde.

  Vi bestræber os på at dygtiggøre alle elever uanset faglig niveau, elever der viser særlig faglig styrke og interesse, tilbydes i videst mulig omfang fagligt udfordrende opgaver, mm.

  Der arbejdes også ud fra, at undervisningen er dialogisk. Ved at bruge samtale mellem elever og underviser, men også elev til elever, kan forskellige løsninger på virkelige problemstillinger formidles samtidig med at de sociale relationer i klassen styrkes.

  Undervisningsdifferentiering foregår ved, at hvert emne formidles på en måde, så der bruges flere læringsformer og ofte understøttes dette af praktiske øvelser. I emner hvor det overvejende er teori der formidles, blandes teoriundervisningen med teoretiske opgaver, således at der hele tiden ”sker” noget nyt. En typisk undervisningsdag planlægges så vidt muligt med så mange forskellige formidlingsformer som emnet tillader. Eksempelvis er der i PLC emnet både præsentation på storskærm, tavle undervisning, teoretiske øvelser og praktiske opgaver med fysisk udstyr. Eleverne arbejder fortrinsvis i grupper og samtaler på klassen. 

  På en H3-uddannelse vil du deltage i forskellige læringsaktiviteter, der sigter mod at udvikle dine faglige og praktiske færdigheder. Nogle typiske læringsaktiviteter inkluderer:

  1. Forelæsninger: Undervisning fra erfarne undervisere, hvor de præsenterer teori og begreber inden for fagområdet.

  2. Projektarbejde: Arbejde i grupper eller individuelt på projekter, der giver dig mulighed for at anvende teori og løse virkelige problemstillinger.

  3. Praktikophold: Mulighed for at få praktisk erfaring inden for dit fagområde gennem et praktikophold i en virksomhed eller organisation.

  4. Laboratoriearbejde: Hvis dit fagområde kræver praktiske færdigheder, kan du deltage i laboratoriearbejde, hvor du udfører eksperimenter og anvender værktøjer og udstyr.

  Hvilke fag samt valgfag hører til på forløbet og hvilke bestå krav er der

   

  

   

  
  

  Hovedforløb 3 tilbydes eleven med en række Valgfri specialer som eleven skal opnå inden Hovedforløb 4.

  Her kan der vælges følgende:

  10698 Procesregulering II

  1. Eleven har evnen til at konstruere, implementere og optimere reguleringssystemer på komplekse procesanlæg.
  2. Eleven kan bruge og udarbejde dokumentation for procesanlæg.
  3. Eleven kan vælge instrumenter og udføre systematisk fejlfinding og fejlretning på modulniveau, herunder kalibrering af måleinstrumenter.
  4. Eleven kan evaluere responsen fra en given proces, herunder tidskonstanter og dødtid, og kan placere processen i en proceshierarki. Derudover kan eleven opbygge og finjustere multivariable reguleringssystemer.
  5. Eleven har viden om forebyggende vedligeholdelse af reguleringssystemer under drift og kan forklare sikkerheds- og miljømæssige aspekter ved procesregulering.

  164 Hydraulik II

  1. Eleven har evnen til at opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske kredsløb. Eleven har også en opmærksomhed på de særlige sikkerheds- og miljøkrav, der er forbundet med hydrauliske funktioner.
  2. Eleven kan konstruere proportionalhydrauliske anlæg og patronhydrauliske anlæg korrekt med hensyn til sikkerhed og i overensstemmelse med gældende regler og forskrifter, baseret på dokumentation.
  3. Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg baseret på funktionsbeskrivelsen og kan også vælge komponenter til disse ændringer og udvidelser.
  4. Eleven kan starte proportional- og patronhydrauliske anlæg i henhold til specifikationerne, udføre kontrolmålinger og dokumentere anlægget i overensstemmelse med gældende standarder. Dokumentationen kan derefter anvendes til at instruere brugere.
  5. Eleven kan vælge instrumenter og systematisk og metodisk fejlfinde og fejlrette ned til komponentniveau. Eleven kan også udskifte og reparere komponenter baseret på dokumentation.
  6. Eleven kan udføre forebyggende vedligeholdelse på igangværende hydrauliske anlæg

  9647 Energioptimering i industrien

  1. Eleven vil opnå viden om bæredygtighed inden for automatiske maskiner og anlæg. Efterfølgende vil eleven være i stand til at analysere energiforbruget på et automatisk produktionsanlæg, især inden for de teknologiske områder: elektrisk, hydraulisk/pneumatisk og mekanisk forbrug.
  2. Eleven kan baseret på analysen komme med forslag til løsninger, der kan optimere energiforbruget.
  3. Eleven kan udarbejde den nødvendige dokumentation til de tekniske løsningsforslag.
  4. Eleven vil opnå viden om de forskellige muligheder, der findes for ekstern konsulentbistand i forbindelse med energioptimering af automatiske produktionsanlæg.

Hvordan bedømmes fagene/aktiviteterne

1. Skriftlige prøver: Dette kan omfatte traditionelle skriftlige prøver, hvor du skal besvare spørgsmål inden for fagets område. .

2. Mundtlige prøver: Du kan blive bedt om at fremlægge og forklare et emne inden for faget. Der kan også være en dialog og spørgsmål fra eksaminatorerne for at vurdere din forståelse af faget.

3. Skriftlige opgaver og rapporter: Du kan blive bedt om at udarbejde skriftlige opgaver eller rapporter om specifikke emner inden for faget. Disse opgaver kan kræve forskning, analyse og anvendelse af teorier og metoder.

4. Praktiske øvelser og laboratoriearbejde: Bedømmelse af praktiske færdigheder og evnen til at anvende teori i praksis kan ske gennem vurdering af din præstation under praktiske øvelser eller laboratoriearbejde.

5. Projektarbejde: Hvis der indgår projektarbejde i uddannelsen, kan bedømmelsen baseres på din evne til at planlægge, udføre og præsentere et projekt, herunder evaluering af din analyse, problemløsning og samarbejdsevner.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter

• 10687 Procesregulering I, instrumentering og kalibrering  54 Lektioner
  Læringsmål Eleven kan foretage en indregulering/optimering af PID regulatoren på et procesanlæg samt dokumentere indsvingningsforløbet via det registrerende udstyr. Deltageren kan montere og idriftsætte målekredsen samt foretage kontrol/kalibrering af kredsen ved hjælp af transportabelt måle/kalibreringsudstyr, herunder tage hensyn til signalveje i forbindelse med EMC, spændingsfald, impedans osv. Eleven kan udføre fejlfinding og fejlretning til modulniveau på et mindre procesanlæg, samt vurdere processens stabilitet og herunder foretage optimering af regulatorens parametre. Eleven kan kontrollere de enkelte komponenter i reguleringssløjfen, samt foretage de nødvendige justeringer/optimeringer og kan i forbindelse med fejlfinding og reparation på procesanlægget anvende den tilhørende dokumentation Eleven kan redegøre for de sikkerhedsmæssige aspekter, der opstår, når man foretage et indgreb i automatiske processer under fejlsøgning/retning Eleven kan redegøre for og vurdere målekæden i såvel lokale, nationale og internationale referencer herunder krav til verificering af måleudstyr på akkrediterede målelaboratorier.	Indholdselementer  Du lærer at opbygge, indkøre og fejlrette et komplet PLC Styring-Regulering-Overvågning (SRO) system, hvori procesmåleudstyr indgår i henhold til gældende standarter. Forløbet afsluttes med en større skriftlig rapport. Teoretisk del 1. Eleven modtager viden om reguleringsteknik, herunder forskellige typer regulatorer, reguleringskredsløb og instrumentering   Praktisk del: Eleven skal udføre indregulering og optimering af PID-regulatorer på komplekse procesanlæg med sammensatte sløjfer. Eleven skal dokumentere indsvingningsforløbet ved hjælp af registrerende udstyr.	Feedback/bedømmelseskriterier       Ca. en uge efter endt undervisning vil du skulle løse en test. På baggrund af denne test gives der en foreløbig standpunkts-karakter efter 7 trinskalaen. Der gives også en karakter for rapporten. Disse karakterer indgår, når den endelige karakter skal beregnes. Se bedømmelseplan H3. Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende: At der i rapporten er givet fyldestgørende svar på de krav som fremgår af rapportspecifikationen
  Digitalt læringsforløb  I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• 10697 Teknisk Service  54 Lektioner
  -        Eleven kan demonstrere en grundlæggende forståelse for forretningsmæssige principper og anvende denne forståelse i forbindelse med arbejdsopgaver i virksomheden -        Eleven kan identificere og analysere faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. -        Eleven kan deltage i tværfagligt samarbejde og kommunikere effektivt med relevante interesse for at fremme og udvikle virksomhedens konkurrence-position i en globaliseret verden	Indholdselementer .   Teoretisk del Gennem lærestyret taleundervisning med PowerPoint og tavlenotater, skabes en dialog- baseret undervisning om emnet   Praktisk del: Eleven bruger sin læring til at implementere materialer og løsninger i jobrotationsopgaverne	Feedback/bedømmelseskriterier       Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen   Læringsaktiviteten implementeres i jobrotationsopgaverne
  Digitalt læringsforløb I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10689 Servosystemer og frekvensomformer : 54 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  1Eleven har en grundlæggende viden om servoteknologi, stepmotorer og frekvensomformere. Eleven har en grundlæggende viden om integration af servoløsninger i automatiserede produktioner.  Eleven kan på industrielle maskiner og anlæg demontere/montere, afprøve og idriftsætte AC servomotore, frekvensomformere og stepmotorer samt optimere en regulator i henhold til foreliggende krav.  Eleven kan ved hjælp af PC programmere og idriftsætte et digitalt servodrev og i denne forbindelse foretage justering/optimering af forskellige parametre samt anvende scopesoftware til måling, dataopsamling og diagnosticering.  Eleven kan på industrielle elektriske servomotorsystemer montere, afprøve og idriftsætte målesystemer, fejlfinde/fejlrette på elektriske servomotorsystemer ved anvendelse af relevant måleudstyr og computer.  Eleven har en grundlæggende viden om funktion og virkemåde for fleraksede positioneringssystemer i industrielle anlæg.  Eleven kan montere, afprøve og idriftsætte positioneringskredsløb, der anvendes i forbindelse med typiske motorer som asynkronmotorer, stepmotorer og servodrev.  Eleven kan anvende positioneringssystemer, der monteres i forbindelse med automatiske maskiner, herunder positionsmålesystemer og PLC positioneringsmoduler.  Eleven kan dokumentere, konfigurere/parametrere et program, der anvendes i forbindelse med positioneringssystemer.  Eleven kan fejlfinde/fejlrette på positioneringssystemer, ved anvendelse af måleinstrumenter og kan udfører målinger der benyttes til optimering af det samlede tilbageføringssystem.	Servodrev og motor Parametrering Encoder og målesystemer Hastighed og positionssystemer Scopesoftware Fejlfinding og dokumentation Frekvensomformere Teoretisk del: Der undervises i grundlæggende viden omkring servoteknologi, stepmotorer og frekvensomformere.  Og integration af servoløsninger i automatiserede produktioner. Praktisk del: Arbejde med montage, idriftsættelse og programmering af et servodrev og en frekvensomformer Her anvendes Siemens PLC TIA, AB PLC, Siemens servo og Frekvensomformer over profinet samt div. servodrev i værksted	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der lægges vægt på at eleven kan arbejde, montere, idriftsætte og programmering af et servodrev og en frekvensomformer, Samt fejfinding på anlæg. Læringsaktiviteten indgår i den  afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant) I alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10690 Energioptimering –  36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleven har en overordnet viden om energiforbrug og bæredygtighed i relation til industrielle produktioner herunder en overordnet viden om ISO 50001 angående energiledelse. Eleven kan gennemføre en vurdering af energiforbruget på et automatisk produktionsanlæg specielt vedrørende elektrisk, hydraulisk/pneumatisk og mekanisk forbrug. Eleven kan på et givet produktionsanlæg udføre dataopsamling og præsentation af data samt fremstille et dokumentationsmateriale for energiforbruget. Eleven kan beskrive tekniske løsningsforslag til en energioptimering og udføre beregninger på forskellige besparelsesmuligheder. Eleven har viden om de muligheder, der findes, for ekstern konsulent bistand i forbindelse med energioptimering på automatiske produktionsanlæg.	Energiforbrug Bæredygtighed Hvordan reduceres energiforbrug i industrien Dataopsamling Cost benefit analyse Teoretisk del: Gennem lærestyret tavleundervisning med PowerPoint og tavlenotater, skabes en dialog- baseret undervisning om emner som Økonomi Hydrauliske pumper, om reducering af energiforbrug Pneunmatiske og hydrauliske systemer stilles op mod hinanden Linær servodrev og motorers energiforbrug som kontrast til hydraulik og pneumatik. Praktisk del: Eleverne laver opgave beregninger på forskellige energiforbrug. Energioptimering er ligeledes implementeret i Jobrotationsopgaverne på hovedforløb 3	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)  alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 10694 PLCII –  54 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette PLC’er med analoge ind- og udgange samt reguleringssløjfer Eleven kan opbygge, programmere og idriftsætte procesovervågning Operatørinterface, herunder fremstille PLC-program Værktøjer til udførelsen af læringsaktivet: Simens PLC. med TIA Ethernet kommunikation til HMI/operatørinterface i WinCC.	Teoretisk/Praktisk del: opbygge færdigheder i at lave programmer til Simens PLC systemer. Herunder parametrerbar funktionsblokke, datablokke og talbehandling.  Programmeringen finder sted i TIA-platform.  Du lærer også at opbygge og idriftsætte HMI/operatørinterface i WinCC. Undervisningen er bygget op om løsning af et opgavesæt, der er placeret i Learn Space.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Ved læringsaktivitetens afslutning, vil eleven blive samlet vurderet ved, delemner i den skriftlige prøve og vurdering af den praktiske udførelse. Der lægges vægt på at eleven kan arbejde, montere, idriftsætte og programmering af Siemens PLC.  Samt  Fejfinding på PLC´en. Forståelse af programsprog Forståelse af sekvensteknik Læringsaktiviteten indgår i den  afsluttende skriftlige prøve Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)  alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

• Læringsaktivitet 12084 Robotteknologi II –  36 Lektioner
  Læringsmål	Indholdselementer	Feedback/bedømmelseskriterier
  Eleven kan betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion. Eleven kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. Eleven kan i forbindelse med et produktionsforløb udføre håndtering med en industrirobot med PLC samt periferiudstyr under overholdelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Eleven kan selvstændigt fremstille enkle håndterings- og palleteringsprogrammer og vurdere om programmerne opfylder den ønskede funktion.	Teoretisk/Praktisk del Du lærer at lave selvstændige håndterings-og palleteringsprogrammer i forbindelse med periferi udstyr, samt at afhjælpe program- og operationsfejl. Desuden lærer du, hvordan du udføre genstart ved driftstop, samt hvordan en robot vedligeholdes.	Underviseren foretager en formativ vurdering under processen med det praktiske arbejde, vurderingen er uformel. Der gives der en summativ standpunktskarakter efter 7 trinskalaen
  Digitalt læringsforløb (hvor det er relevant)  alle læringsaktiviteter anvendes den digitale platform Learnspace. Her finder eleverne materialer og opgaver. Yderlig bruges digitale søgeplatforme til at finde materialer og vejledninger, her arbejdes der med at søge information og være kilde kritisk.

Indeværende lokale undervisningsplan beskriver 4. hovedforløb på Automatikuddannelsen ved Mercantec. 

Varigheden på 10 uger strækker sig over 360 lektioner i alt.

Skrevet den 05-06-2023 af  Troels Hyldahl, Jesper Kramer Madsen.

Helhedsorientering:

Hovedforløb 4 er en kombination af få nye emner samt repetition af emner fra tidligere hovedforløb som vi bygger videre på:

PLC Sekvens programmering - som udgangspunk med Allen Bradley med henblik på kommunikation mellem PLC'er, decentrale IO'er og HMI. Dette laves som et projekt hvor samarbejdsøvelser og dokumentation indgår.

Robot øvelser med collaborative robotter.

Fejlfinding

Netværksopsætning

Dokumentation

Repetitionsøvelser med opgaver

Eleven vil til hvert fag eller emne få den teoretiske og instruktionsmæssige undervisning, der gør, at eleven kan arbejde selvstændigt med de opgaver, der hører til det enkelte fag. 

Dokumentation og udarbejdelse af projektet er et gruppe projekt i kombination af en praktisk og teoretisk opgave som afsluttes med en Rapport samt en præsentation af det praktiske del af opgaven.

Det tilstræbes, at teori er placeret om formiddagen og tilhørende praktiske opgaver om eftermiddagen. Herigennem tilstræbes det at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.  I sidste halvdel af forløbet arbejder eleverne med  jobrotation, hvor de skiftes til at arbejde med forskellige praktiske stande som understøtter det teoretiske indhold, der blev arbejdet med i tidligere hovedforløb. H4 afsluttes med en repetitionsuge og svendeprøve, hvilket indeholder alle de teoretiske elementer. 

På dette hovedforløb vægtes det særligt, at elevernes samarbejdsevner udvikles og afprøves. Det er vigtigt at eleverne bruger den fornødne tid på faglig fordybelse og anvendelse af det teoretiske i praksis.  

Dette hovedforløb bygger videre på grundkompetencerne eleverne har opbygget på de tidligere forløb med henblik på den afsluttende svendeprøve.

Praksisrelation

Det formidlede teori afprøves med praktiske øvelser hvilket gælder samtlige dele af forløbet. 

Hvad er jobrotation;

Jobrotation er et forløb hvor eleverne selv vælger opgaver ud af et udvalg af lærerstillet opgaver. Opgaverne er kendetegnet ved at være de emner som tidligere i forløbet er gennemgået, opgaverne er både teoretiske og praktiske som skal godkendes af underviseren.

Med jobrotation forsøger vi at skabe relation mellem den teoretiske og praktiske undervisning. 

Tværfaglighed:

Tværfaglighed på hovedforløb 4 handler om at kombinere og anvende alle tidligere lærte færdigheder så der kan afsluttes med et helhedsprojekt i form af svendeprøveprojektet.

Differentiering:

Differentiering kan deles op i elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering.

Elevdifferentiering sker i praksis ved at holde fokus på den enkelte elevs niveau og hele tiden sørge for, at alle er med. Der tages didaktisk udgangspunkt i, at alle elever kan komme med forskellige baggrunde såsom nationaliteter og sprog, og forudsætninger for læring . Dvs. det er vigtigt at kunne anskue og formidle en given information på mere end bare én måde.

Vi bestræber os på at dygtiggøre alle elever uanset faglig niveau, elever der viser særlig faglig styrke og interesse, tilbydes i videst mulig omfang fagligt udfordrende opgaver, mm.

Der arbejdes også ud fra, at undervisningen er dialogisk. Ved at bruge samtale mellem elever og underviser, men også elev til elever, kan forskellige løsninger på virkelige problemstillinger formidles samtidig med at de sociale relationer i klassen styrkes.

Undervisningsdifferentiering foregår ved, at hvert emne formidles på en måde, så der bruges flere læringsformer og ofte understøttes dette af praktiske øvelser. I emner hvor det overvejende er teori der formidles, blandes teoriundervisningen med teoretiske opgaver, således at der hele tiden ”sker” noget nyt. En typisk undervisningsdag planlægges så vidt muligt med så mange forskellige formidlingsformer som emnet tillader. Eksempelvis er der i PLC emnet både præsentation på storskærm, tavle undervisning, teoretiske øvelser og praktiske opgaver med fysisk udstyr. Eleverne arbejder fortrinsvis i grupper og samtaler på klassen. 

Der gives karakterer i følgende og efter både 7 trins skala samt Bestået/Ikke bestået:

Grundfag

På hovedforløb 4 tilbydes eleven at få gennemført eventuelt manglende valgfag. Så har man af en eller anden årsag ikke nået eksempelvis hydraulik 2 på hovedforløb 3, kan valgfaget vælges under jobrotationen på hovedforløb 4.

Dette gælder for alle valgfagene undtagen dog siloprojekt fra H1 samt påbygningsmoduler (vind og fødevarer).

Valgfag

Svendeprøven på hovedforløb 4 består af flere elementer:

1. svendeprøveprojekt:

Projektet består i opbygning af en maskinstyring og komplet dokumentation for anlægget. Dette foregår som gruppe arbejde i grupper fra 2 til maksimum 4 personer. Projektets varighed er 10 arbejdsdage og afleveres derefter.

2. Teoretisk prøve:

Den teoretiske prøve tager udgangspunkt i projektet og omhandler både forsvar af den opbyggede maskine samt et trukket spørgsmål om et af emnerne fra uddannelsen.

3. Praktisk prøve (fejlfinding):

Fejlfindingsprøven er en demonstration af elevens færdigheder indenfor korrekt fejlfinding, hvor der vægtes systematik og sikkerhed.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

Læringsaktiviteter