Resten af din læretid, skal du dygtiggøre dig inden for dit speciale. Du har gennem GF2, 1. hovedforløb og 2. hovedforløb fået en bred, grundlæggende viden om både anlægsteknik og byggeteknik. Det er viden som du nu skal bygge videre på. Du har nu fundamentet på plads. Nu skal du gå i dybden med netop DIT fagområde.
Som bygningsstruktør er det naturligvis primært arbejdet med beton, forskalling og armering, som du skal mestre. Men der er også en række mere generelle færdigheder, du forventes at kunne deltage i. Det er opgaver som indretning af byggeplads, vurdering af arbejdsgange, planlægning af arbejde. Alt sammen noget du skal kunne medvirke til foregår på en sikkerhedsmæssig, sundhedsmæssig måde, samt en teknisk og økonomisk forsvarlig måde.
Du kommer fra nu af, både idet teoretiske og det praktiske arbejde, til at blive holdt op imod de kriterier og tolerancer, der er for en svendeprøve. Det er ikke fordi, vi forventer det samme af dig, som en svend, endnu. Nej det er for at give dig en retningslinje på, hvad der forventes af dig for resten af din læretid.
- Lærer: Jan Appelby Agerkvist
- Lærer: Lasse Bredtved
- Lærer: Klaus Nørskov Jensen
- Lærer: Anders Tranholm Madsen
- Lærer: Lars Mikkelsen
- Lærer: Kenneth Nordklint
- Lærer: Mathias Spage Nielsen
- Lærer: Peter Thorsen