Velkommen til elektriker uddannelsens modul 1.4
Velkommen til modul 1.4 på elektrikeruddannelsen – her begynder vi en rejse ind i fremtidens bygningsteknologier! I løbet af modulet vil du lære noget om intelligente bygningsinstallationer, hvor teknologi og energieffektivitet er i fokus. Vi dykker ned i både centrale og decentrale systemer, hvor trådløse teknologier, Internet of Things (IoT) og Power over Ethernet (PoE) er nogle af emnerne.
Du lærer at installere, programmere og konfigurere simple og avancerede løsninger, som forvandler bygninger til smarte, automatiserede miljøer. Du vil ikke blot kunne lave energieffektive løsninger, men også forstå, hvordan teknologierne kan integreres og styres via åbne protokoller som ZigBee og Z-Wave.
Modulet vil udfordre dig til at finde kreative løsninger, med fokus på kundens krav om komfort, tryghed og energioptimering..
Der skal udarbejdes et bilag 6a, der skal danne grundlag for en skriftelig opgave, der som udgangspunkt følger rammerne for el fagets svendeprøve.
Den praktiske opgave, rapporten og en mundtlig overhøring af en varighed på 15-20 minutter vil danne grundlag for elevens standpunkt for modulet. Der vil blive givet en afsluttende karakter på 7 skalaen, ud fra parametrene beskrevet i den store blå, August 2024 - jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007
Der vil i vurderingen lægges vægt på at eleven anvender de af elfaget beskrevne innovations kompetencer.
Alle læringsmaterialer vil kunne tilgås elektronisk, som udgangspunkt vil der ikke være hard copy versioner tilgængelige.
Eleverne skal medbringe egen bærbar computer med RJ45 Ethernet port og administrator rettigheder.
- Lærer: Lars Prier Andreasen
- Lærer: Mette Elisabeth Gaml-Sørensen
- Lærer: Finn Søltoft Hangaard
- Lærer: Lisa Hansen
- Lærer: Erik Kolding Kristensen
- Lærer: Simon Rames
- Lærer: Johnna Strømgaard Sørensen
- Lærer: Jesper Svendsen